Bekendtgørelse af aftale af 6. oktober 1978 om ændring af memorandum af 9. februar 1971 med Sovjetunionen angående luftfartsspørgsmål
Statutory Text (2 Articles)
Artikel 3, punkt A, under punkt d, formuleres således
»Ret til at optage og afsætte passagerer, bagage, fragt og post mellem København og
- to punkter i Nordamerika, i begge retninger,
- to punkter i Sydamerika, i begge retninger,«
Til artikel 3, punkt A, føjes et underpunkt e
»Ret til at optage og afsætte passagerer, bagage, fragt og post mellem København og to punkter i lande i Europa (undtagen Skandinavien), Asien, Afrika og Australien, i begge retninger.«
Herefter indføjes følgende bestemmelse som andet afsnit i artikel 3, punkt A: »Punkterne, som er nævnt i underpunkterne d og e, skal fastsættes efterfølgende ved overenskomst mellem Danmarks og USSR s luftfartsmyndigheder med mulighed for senere at erstatte dem med andre punkter.«
Til artikel 3, punkt B, føjes et underpunkt d: »Ret til at optage og afsætte passagerer, bagage, fragt og post mellem Moskva og Tokyo i begge retninger på den aftalte rute til Tokyo.«
Såfremt ovennævnte ændringer godkendes af regeringen for Unionen af socialistiske Sovjetrepublikker, foreslår jeg, at nærværende brev og Deres svar derpå betragtes som en aftale mellem Danmarks Regering og Regeringen for Unionen af socialistiske Sovjetrepublikker, som skal træde i kraft fra og med datoen for Deres svarbrev.
Modtag, Hr. Minister, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.
Ivar Hansen
Minister for offentlige arbejder for Kongeriget Danmark
Hr. B. P. Bugajev,
Minister for Sovjetunionens civile luftfart.
Oversættelse
København, den 6. oktober 1978.
Hr. minister,
Jeg har den ære at bekræfte modtagelsen af Deres brev af den 6. oktober 1978 med følgende indhold
(her følger teksten til foranstående brev).
Jeg har den ære at meddele Dem, at Regeringen for Unionen af socialistiske Sovjetrepublikker er indforstået med indholdet af ovenciterede brev og er rede til at anse Deres brev og nærværende svar derpå som en aftale mellem de to regeringer, som skal træde i kraft på datoen for nærværende brev.
Modtag, Hr. Minister, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.
B. Bugajev
USSR s Minister for civil luftfart
Hr. Ivar Hansen
Danmarks minister for offentlige arbejder.
Ministeriet for offentlige arbejder, den 30. januar 1979
Ivar Hansen
/Erling Christensen
Bekendtgørelse
af
aftale af 6. oktober 1978
om ændring af memorandum af 9. februar 1971
med Sovjetunionen angående luftfartsspørgsmål
Ved brevveksling i København den 6. oktober 1978 er der indgået en aftale om ændring af memorandum af 9. februar 1971 om luftfartsspørgsmål som tillæg til luftfartsoverenskomsten af 31. maj 1956 mellem Danmark og De socialistiske Sovjetrepublikkers Union, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 26 af 10. juli 1956, nr. 23 af 3. maj 1958, nr. 16 af 27. februar 1967, nr. 82 af 11. september 1970 og nr. 39 af 30. april 1971, Lovtidende C.
Brevvekslingen har følgende ordlyd
København, den 6. oktober 1978
Hr. minister,
Under henvisning til Protokollen vedrørende konsultationer mellem delegationen fra Danmarks, Norges og Sveriges kompetente myndigheder og delegationen fra USSR s Ministerium for civil luftfart vedrørende spørgsmålet om yderligere udvidelse af samarbejdet på luftfartsområdet, undertegnet i Moskva den 17. juni 1974, har jeg den ære at foreslå følgende ændringer indført i artikel 3 (punkterne A og B) i Memorandum et om overenskomst mellem Danmarks Regering og Regeringen for Unionen af socialistiske Sovjetrepublikker om spørgsmål vedrørende luftfart, underskrevet i København den 9. februar 1971.