Legislator Case Law & Legislation
L19790001164 DK

Bekendtgørelse af overenskomst af 4. juli 1977 med Forbundsrepublikken Tyskland angående gensidig information om bygning af nukleare anlæg i grænseområdet.

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1979 11 Valid

Artikel 1

Byggelandets aftalepart skal give meddelelse om nukleare anlæg nær ved grænsen til nabolandets aftalepart og skal stille relevant materiale til disposition for denne. Dette gælder for beslutningerne vedrørende placeringen, tilladelser til bygningen og driften såvel som for væsentlige ændringer af sådanne tilladelser samt for nedlæggelse af et anlæg. Nukleare anlæg defineres i denne artikels rammer som stationære anlæg til fremstilling, bearbejdning, forarbejdning eller spaltning af nukleart brændsel eller til oparbejdning af bestrålet nukleart brændsel.

Bekendtgørelse (international) 1979 11 Valid

Artikel 2

Meddelelse i henhold til artikel 1 med tilhørende relevant materiale gives for anlæg i et område på ca. 30 km på begge sider af den fælles grænse.

For anlæg i et område mellem ca. 30 km og 100 km på begge sider af den fælles grænse gives kun meddelelse. Efter begrundet ønske fra nabolandets aftalepart vil dog relevant materiale blive stillet til rådighed.

Bekendtgørelse (international) 1979 11 Valid

Artikel 3

Meddelelse med tilhørende relevant materiale, i henhold til artikel 1, skal gives så betids, at eventuelle kommentarer og bemærkninger fra nabolandets aftaleparts side kan indgå i byggelandets myndigheders overvejelser, forinden beslutning måtte blive truffet. Nabolandets aftalepart forpligter sig til at behandle modtaget materiale ufortøvet.

Bekendtgørelse (international) 1979 11 Valid

Artikel 4

Nabolandets aftalepart medvirker på opfordring til fremskaffelse af de for byggelandets aftaleparts bedømmelse af et nukleart anlæg nødvendige oplysninger vedrørende forholdene i nabolandet, såsom oplysning om befolkningsfordeling m. v., samt om forhold der kunne indvirke uheldigt på anlæggets sikkerhed.

Bekendtgørelse (international) 1979 11 Valid

Artikel 5

Udveksling af oplysninger i henhold til artikel 4 og materiale i henhold til artikel 3 skal ske vederlagsfrit. Kun i tilfælde, hvor det ønskede materiale er særlig bekosteligt at fremskaffe, skal de dermed forbundne omkostninger afholdes af den begærende aftalepart.

Bekendtgørelse (international) 1979 11 Valid

Artikel 6

Mellem byggelandets og nabolandets aftaleparter skal der iværksættes drøftelser om sikkerhedstekniske forhold angående beslutningerne vedrørende placeringen, bygningen og driften af et nukleart anlæg nær ved grænsen i henhold til artikel 2, stk. 1, dersom en af dem fremsætter begrundet ønske herom.

Bekendtgørelse (international) 1979 11 Valid

Artikel 7

Begge aftaleparter forpligter sig til at respektere de i det følgende fastlagte indskrænkninger med hensyn til distribution og offentliggørelse af de oplysninger og det materiale, som er meddelt dem i forbindelse med opfyldelse af denne overenskomst. Herved sondres der mellem 3 kategorier af materiale

a) Uklassificeret materiale (til fri udnyttelse).

b) Klassificeret materiale, og herunder

c) Materiale, som beskriver forholdsregler til beskyttelse mod forstyrrende indgreb og imod uvedkommendes påvirkning af nukleare anlæg samt oplysninger vedrørende forretnings- eller virksomhedsforhold, som er beskyttet af aftaleparternes lovgivning.

Materiale eller oplysninger i henhold til litra c) skal principielt ikke udveksles mellem aftaleparterne. Udveksling kan dog finde sted, såfremt den pågældende aftaleparts tilladelse hertil foreligger. Indholdet af materiale og oplysninger, som ikke udveksles, skal under tilbørlig hensyntagen til oplysningernes særlige natur - i det omfang det er muligt - beskrives eller omskrives, således at aftaleparterne har mulighed for at bedømme, om og i hvilket omfang nabolandet kan blive berørt af anlæggets virkninger.

Bekendtgørelse (international) 1979 11 Valid

Artikel 8

I tilfælde af, at oplysninger, der ønskes fra nabolandets aftalepart, ikke kan indhentes hos byggelandets aftalepart, men kun hos en tredjepart, skal byggelandets aftalepart ved videresendelse af forespørgsler understøtte nabolandets aftalepart i fremskaffelsen af sådanne oplysninger. Denne overenskomst skaber dog ingen forpligtelse for tredjemand til at give information.

Bekendtgørelse (international) 1979 11 Valid

Artikel 9 Denne overenskomst gælder også for Land

Berlin, såfremt Forbundsrepublikken Tysklands regering ikke inden 3 måneder efter overenskomstens ikrafttræden over for den danske regering afgiver en modsat erklæring.

Bekendtgørelse (international) 1979 11 Valid

Artikel 10

Denne overenskomst træder i kraft på undertegnelsesdatoen: den kan efter fem års forløb til enhver tid opsiges skriftligt af hver aftalepart med en frist på 6 måneder.

Udfærdiget i København og Bonn den 4. juli 1977 i to originaleksemplarer på dansk og tysk, og således at hver tekst har samme gyldighed.

Miljøministeriet, den 17. januar 1979.

IVAR NØRGAARD

Bekendtgørelse (international) 1979 11 Valid

Bekendtgørelse af overenskomst af 4. juli 1977 med Forbundsrepublikken Tyskland angående gensidig information om bygning af nukleare anlæg i grænseområdet.

Den 4. juli 1977 undertegnedes i København og Bonn en overenskomst mellem Danmarks miljøminister og Forbundsrepublikken Tysklands indenrigsminister angående gensidig information om bygning af nukleare anlæg i grænseområdet.

Overenskomsten, som trådte i kraft på datoen for undertegnelsen, har følgende ordlyd

OVERENSKOMST mellem Kongeriget Danmarks miljøminister og Forbundsrepublikken Tysklands indenrigsminister angående gensidig information om bygning

af nukleare anlæg i grænseområdet

Kongeriget Danmarks miljøminister og Forbundsrepublikken Tysklands indenrigsminister - i det følgende kaldet aftaleparter - er

på baggrund af deres fælles interesse i samarbejde om nukleare anlægs sikkerhed,

med det formål at forbedre nukleare anlægs sikkerhed og at forebygge uheldige virkninger på miljøet,

for at sikre, at der med henblik på bevarelsen og udbygning af de gode naboforhold fra byggelandets myndigheders side i beslutningsprocessen, tillige tages hensyn til spørgsmål af betydning for nabolandet angående beslutningerne vedrørende placeringen, bygningen og driften af nukleare anlæg,

enige om følgende overenskomst

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →