Legislator Case Law & Legislation
L19780011664 DK

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 5. oktober 1961 om lovkonflikter vedrørende formen for testamentariske dispositioner

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1978 116 Valid

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 5. oktober 1961 om lovkonflikter vedrørende formen for testamentariske dispositioner

I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 62 af 6. september 1976 meddeles det, at Israel med virkning fra den 10. januar 1978 har tiltrådt den på den 9. internationale privatretlige konference i Haag vedtagne konvention af 5. oktober 1961 om lovkonflikter vedrørende formen for testamentariske dispositioner.

Tonga, til hvis territorium konventionens bestemmelser var udstrakt, inden selvstændighed opnåedes, har i en note af 10. august 1978 meddelt det hollandske udenrigsministerium, at det anser sig for bundet af konventionen. Tonga opretholder det i sin tid af Storbritannien ved konventionens udvidelse til Tonga tagne forbehold i henhold til artikel 9. Herudover har Tonga nu meddelt forbehold for så vidt angår konventionens art. 10.

Blandt de i ovennævnte bekendtgørelse nr. 62 af 6. september 1976 anførte lande, der har ratificeret eller tiltrådt konventionen, bedes Irland rettet til Island.

Udenrigsministeriet, den 20. december 1978

F.M.

EIGIL JØRGENSEN

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →