Legislator Case Law & Legislation
L19780006464 DK

Bekendtgørelse om andre landes stilling til den internationale konvention af 28. juli 1951 og til den dertil hørende protokol af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1978 64 Valid

Bekendtgørelse om andre landes stilling til den internationale konvention af 28. juli 1951 og til den dertil hørende protokol af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling

I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 55 af 24. november 1954 og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 89 af 28. august 1974, Lovtidende C, meddeles det, at yderligere følgende lande med virkning fra de vedføjede datoer har tiltrådt den internationale konvention af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling

Guinea-Bissau....................... 11. maj 1976

Iran ................................. 26. oktober 1976

med følgende forbehold

1. I alle tilfælde, hvor flygtninge i henhold til denne konvention nyder den gunstigste behandling, der indrømmes et fremmed lands statsborgere, forbeholder den iranske regering sig ret til ikke at indrømme flygtninge en lignende gunstig behandling som den, der tilstås statsborgere fra lande, med hvilke Iran har truffet regionale arrangementer eller afsluttet toldmæssige, økonomiske eller politiske aftaler.

2. Bestemmelserne i konventionens artikler 17, 23, 24 og 26 betragtes alene som henstillinger.

Uganda ............................... 26. december 1976 med forbehold over for konventionens artikler 7, 8, 9, 13, 15, 16, 17, 25 og 32.

Djibuti .............................. 9. august 1977 Den dominikanske Republik ............ 4. april 1978 Sao Tome og Principe ................. 2. maj 1978

Ovennævnte lande har i forbindelse med tiltrædelsen af konventionen afgivet erklæring i henhold til dennes artikel 1 B (1) om, at ordene »begivenheder, indtrådt inden den 1. januar 1951« i artikel 1, afsnit A, skal forstås som »begivenheder, indtrådt i Europa eller andetsteds inden den 1. januar 1951«.

Portugal, der tiltrådte konventionen med virkning fra den 22. marts 1961, har i en erklæring af 13. juli 1976 meddelt, at det ønsker at omformulere sin oprindelige tiltrædelseserklæring som følger

1. Konventionen vil blive anvendt uden nogen geografisk begrænsning.

2. I alle tilfælde, hvor konventionen giver flygtninge den gunstigste personlige status, der indrømmes et fremmed lands statsborgere, vil den pågældende bestemmelse ikke blive fortolket således, at den hjemler ret til samme status som den, Portugal indrømmer brasilianske statsborgere.

Endvidere har følgende lande med virkning fra de anførte datoer tiltrådt protokollen af 31. januar 1967 vedrørende flygtninges retsstilling, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 21 af 12. februar 1968 og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 127 af 30. oktober 1975, Lovtidende C

Guinea-Bissau ........................ 11. februar 1976

Portugal ............................. 13. juli 1976

med følgende erklæring

1. Protokollen vil blive anvendt uden nogen geografisk begrænsning.

2. I alle tilfælde, hvor protokollen giver flygtninge den gunstigste personlige status, der indrømmes et fremmed lands statsborgere, vil den pågældende bestemmelse ikke blive fortolket således, at den hjemler ret til samme status som den, Portugal indrømmer brasilianske statsborgere, eller statsborgere fra andre lande, med hvilke Portugal måtte etablere statssamfundslignende forbindelser.

Iran ................................. 28. juli 1976

Uganda ............................... 27. september 1976 med de ved tiltrædelsen af konventionen tagne forbehold.

Djibuti .............................. 9. august 1977 Den dominikanske Republik ............ 4. januar 1978 Sao Tome og Principe ................. 1. februar 1978

Udenrigsministeriet, den 23. august 1978.

F.M.

Eigil Jørgensen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →