Bekendtgørelse af overenskomst af 19. august 1976 om ændring i overenskomst af 18. juni 1965 om fælles nordisk arbejdsmarked for læger.

Artikel 1

Statsborgere i de kontraherende stater, som har erhvervet og vedblivende har ret til selvstændigt virke som læge i en af staterne, skal have ret til under de i denne overenskomst angivne forudsætninger at få tilsvarende ret i de øvrige kontraherende stater.

Artikel 2

Som vilkår for meddelelse af tilladelse til selvstændigt virke som læge efter artikel 1 kan en kontraherende stat kræve

dels at lægen godtgør at have indhentet de fornødne kundskaber om den her gældende medicinallovgivning,

dels at lægen har gennemgået en klinisk uddannelse af tilsvarende længde, som kræves for adgang til selvstændigt virke som læge i denne stat.

Artikel 4 a

Statsborgere i de kontraherende stater, som har fået tilladelse til at betegne sig som speciallæge i en af staterne, skal kunne få samme tilladelse i de øvrige kontraherende stater, under forudsætning af,

dels at han har erhvervet og vedblivende har ret til selvstændigt virke som læge i denne stat,

dels at det pågældende område af lægevidenskaben er godkendt som et speciale ifølge de bestemmelser, der i denne stat indeholder regler for lægers ret til at betegne sig som speciallæge.

Ved anvendelse af overenskomsten skal statsborgere i de kontraherende stater, som har fået tilladelse til at betegne sig som speciallæge i Danmark uden der at have ret til at udøve selvstændig virksomhed som læge, ligestilles med læger, som har ret til selvstændigt virke som læge.

Denne overenskomst skal ratificeres og ratifikationsinstrumenterne deponeres i det svenske udenrigsdepartements arkiv.

Overenskomsten træder i kraft, så snart samtlige ratifikationsinstrumenter er deponeret.

Til bekræftelse heraf har de befuldmægtigede repræsentanter for de respektive stater undertegnet denne overenskomst.

Udfærdiget i Stockholm den 19. august 1976 i et eksemplar på dansk, finsk, norsk og svensk.

Høgsbro Holm, Jorma Vanamo, Niels L. Dahl, Sven Aspling

Overenskomsten er ratificeret af samtlige signatarmagter. Det sidste ratifikationsinstrument (det finske) blev deponeret den 9. december 1977, på hvilken dato overenskomsten dermed er trådt i kraft.

Udenrigsministeriet, den 11. april 1978.

Lise Østergaard

Bekendtgørelse af overenskomst af 19. august 1976 om ændring i overenskomst af 18. juni 1965 om fælles nordisk arbejdsmarked for læger.

Ved Kgl. resolution af 8. oktober 1976 har Danmark ratificeret en i Stockholm den 19. august 1976 undertegnet overenskomst om ændring i overenskomst af 18. juni 1965 mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om fælles nordisk arbejdsmarked for læger, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 73 af 20. september 1966, Lovtidende C 1966.

Ændringsoverenskomstens danske tekst lyder som følger

OVERENSKOMST om ændring i overenskomst af 18. juni 1965 mellem

Danmark, Finland, Norge og Sverige om fælles nordisk arbejdsmarked

for læger.

Regeringerne i Danmark, Finland, Norge og Sverige, som har indgået overenskomst den 18. juni 1965 om fælles nordisk arbejdsmarked for læger, er enedes om

dels at overenskomstens præambel samt artiklerne i 1 og 2 skal have følgende ordlyd

dels at der i overenskomsten skal indføjes en ny artikel, 4 a, med nedenfor nævnte ordlyd

--------------------

De kontraherende stater, som tidligere har truffet overenskomst om et fælles nordisk arbejdsmarked,

som tidligere har truffet overenskomst om et fælles nordisk arbejdsmarked,

som i princippet finder, at muligheden for fri bevægelighed for den medicinske arbejdskraft mellem de nordiske stater vil være til gavn for den medicinske og sociale udvikling i disse stater,

som finder, at både den grundlæggende uddannelse for læger og uddannelsen til speciallæge er stort set ligeværdige i de respektive stater,

som finder, at der bør tilvejebringes den størst mulige ensartethed i lægeuddannelsen i de nordiske stater, og

som vil tilstræbe den størst mulige ensartethed i lovgivningen om medicinsk personel, er enedes om følgende

Ingen