Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af den internationale konvention af 16. december 1966 om borgerlige og politiske rettigheder med tilhørende valgfri protokol

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af den internationale konvention af 16. december 1966 om borgerlige og politiske rettigheder med tilhørende valgfri protokol

I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 30 af 29. marts 1976, Lovtidende C, meddeles det, at yderligere følgende lande med virkning fra de vedføjede datoer har tiltrådt den internationale konvention af 16. december 1966 om borgerlige og politiske rettigheder

Canada ............................... 19. august 1976 Storbritannien ....................... 20. august 1976 Tanzania ............................. 11. september 1976 Zaire ................................ 1. februar 1977 Suriname ............................. 28. marts 1977 Guyana ............................... 15. maj 1977 Panama................................ 8. juni 1977 Polen ................................ 18. juni 1977 Spanien .............................. 27. juli 1977.

Fra samme datoer har Canada, Zaire, Suriname og Panama ratificeret/tiltrådt den til konventionen hørende valgfri protokol om menneskerettighedskomiteens kompetence til at behandle henvendelser fra enkeltpersoner, der hævder at være ofre for krænkelse fra den pågældende deltagerstats side af nogen af de i konventionen nævnte rettigheder.

Der er ved ratifikationen/tiltrædelsen af konventionen taget forbehold af afgivet erklæringer som følger

Guyana. Forbehold om indtil videre ikke fuldt ud at opfylde artikel 14, stk. 3 d) for så vidt angår bestemmelsen om beskikkelse af forsvarer uden udgift for anklagede, samt forbehold over for artikel 14, stk. 6 vedrørende kravet om erstatning for uforskyldt domfældelse.

Storbritannien. Erklæring i relation til artikel 1 vedrørende selvbestemmelsesretten.

Forhold over for konventionens anvendelse på disciplinære forskrifter for medlemmer af og personer, der gør tjeneste ved de væbnede styrker, samt på personer, der lovligt er undergivet frihedsberøvelse.

Forbehold over for kravet i artikel 10, stk. 2 b) og stk. 3 om, at unge lovovertrædere skal holdes adskilt fra voksne, samt for visse oversøiske territoriers vedkommende forbehold over for artikel 10, stk. 2 a) vedrørende adskillelse af tiltalte personer fra domfældte.

Forbehold over for anvendelse på Jersey af artikel 11, hvorefter ingen må anbringes i fængsel på grund af manglende evne til at opfylde en kontraktlig forpligtelse.

Fortolkningserklæring vedrørende artikel 12, stk. 1 om adgangen til frit at færdes og vælge sit opholdssted på en stats område, således at udtrykket »en stats område« forstås som alene vedrørende hvert enkelt af de territorier, som omfattes af Storbritannien og dets besiddelser.

Forbehold om fortsat anvendelse af sådan indvandringslovgivning om regulering af indrejse, ophold og afrejse fra Storbritannien, som fra tid til anden må anses for nødvendig, således at accept af artikel 12, stk. 4 om, at ingen vilkårligt må berøves retten til at indrejse i sit eget land, samt af konventionens øvrige bestemmelser sker med forbehold over for enhver sådan lovgivning for så vidt angår personer, der ikke på det pågældende tidspunkt havde ret til indrejse og ophold i Storbritannien. Lignende forbehold skal gælde for de under Storbritannien hørende afhængige territorier.

Forbehold over for anvendelsen af artikel 13 i Hongkong, i det omfang bestemmelsen giver adgang til fornyet prøvelse af en beslutning om at udvise en udlænding samt ret til i dette øjemed at være repræsenteret over for vedkommende myndighed.

Forbehold om ret til ikke eller ikke fuldt ud at anvende artikel 14, stk. 3 d) vedrørende gratis juridisk bistand, for så vidt som mangel på forsvarere gør anvendelse umulig i visse oversøiske territorier.

Fortolkningserklæring vedrørende artikel 20 om forbud mod krigspropaganda, således at bestemmelsen fortolkes i overensstemmelse med konventionens artikel 19 og 21 om henholdsvis ytringsfriheden og forsamlingsfriheden, samt forbehold om ikke at indføre yderligere lovgivning ud over den, der allerede er gennemført, til sikring af den offentlige ordens (ordre public) interesser. En lignende ret forbeholdes over for hvert af Storbritanniens afhængige territorier.

Forbehold om ret til at udsætte anvendelsen af artikel 23, stk. 3 med hensyn til et mindre antal sædvanemæssige ægteskaber på Solomon-øerne.

Forbehold om, at artikel 24, stk. 3 vedrørende erhvert barns ret til at erhverve et statsborgerskab samt konventionens øvrige bestemmelser er undergivet den nationale statsborgerlovgivnings bestemmelser om national tilknytning.

Forbehold om ikke-anvendelse i Hongkong af artikel 25 b) vedrørende enhver borgers ret til at stemme og modtage valg ved reelt gennemførte periodiske valg, for så vidt som dette måtte indebære oprettelse af valgte råd inden for den udøvende eller lovgivende magt, samt om ikke-anvendelse på øen Man af artikel 25 c) vedrørende enhver borgers ret til offentlig tjeneste i sit land for så vidt angår nævningefunktionen.

Erklæring om, at konventionens bestemmelser ikke skal finde anvendelse i Sydrhodesia, førend Storbritannien giver De forenede Nationers generalsekretær meddelelse om, at man er i stand til at sikre, at konventionen kan gennemføres for dette områdes vedkommende.

Ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument har Storbritannien i medfør af konventionens artikel 4, stk. 3 notificeret de øvrige deltagerlande om fravigelse af en række af konventionens bestemmelser under hensyn til situationen i Nordirland.

Erklæring i henhold til konventionens artikel 41 vedrørende menneskerettighedskomiteens kompetence til at behandle klager fra en deltagerstat mod en anden deltagerstat er ved ratifikationen afgivet af Storbritannien. Endvidere har Forbundsrepublikken Tyskland den 22. april 1976 afgivet erklæring i henhold til artikel 41 gældende for en toårig periode: Antallet af artikel 41- erklæringer er herved bragt op på 6 (Danmark, Finland, Forbundsrepublikken Tyskland, Norge, Storbritannien og Sverige). Den interstatslige klageadgang træder i kraft, når ti af de i konventionen deltagende stater har afgiver erklæring i henhold til artikel 41, stk. 1.

Udenrigsministeriet, den 23. december 1977.

F.M.

Eigil Jørgensen.

Ingen