Legislator Case Law & Legislation
L19770010064 DK

Bekendtgørelse af overenskomst af 14. juli 1977 mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Tyrkiets regering om international passager- og befordring ad landevej.

22 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (22)

Statutory Text (22 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1977 100 Valid

Artikel 1.

Bestemmelserne i denne overenskomst finder anvendelse på passager- og godsbefordring mellem de to lande samt transit gennem deres territorium med køretøjer registreret hos en af de kontraherende parter.

Definitioner.

Bekendtgørelse (international) 1977 100 Valid

Artikel 2.

a) Ved »Transportudøver« forstås en fysisk eller juridisk person, som enten i Danmark eller i Tyrkiet har tilladelse til i henhold til sit lands love og bestemmelser at udføre passager- eller godsbefordring.

b) Ved »køretøj« forstås

(i) Mekanisk drevne køretøjer, der er konstrueret til passager- eller godsbefordring ad landevej eller til trækning af køretøjer konstrueret til befordring af passagerer eller gods.

(ii)Vogntog, som udgøres af det under litra (i) definerede køretøj og de anhængere eller sættevogne, der er konstrueret til befordring af passagerer eller gods.

c) Ved »rutekørsel« forstås kørsel, hvorunder der udføres passagerbefordring mellem de to kontraherende parters lande ad en fast rute ifølge en tidsplan og takster, der er forud fastsat.

d) Ved »rutekørsel i transit« forstås rutekørsel, der udgår fra en af de to kontraherende parters territorium og afsluttes på et tredjelands territorium, idet den anden kontraherende parts territorium transisteres uden optagelse eller afsætning af passagerer.

e) Ved »pendulkørsel« forstås kørsel, hvorunder der ved flere ud- og hjemture fra eet og samme afrejsested til eet og samme bestemmelsessted befordres passagerer, der i forvejen er sluttet sammen i grupper. Hver gruppe, der skal bestå af de samme passagerer på ud- som på hjemrejsen, befordres tilbage til afrejsestedet ved en senere rejse.

Ved afrejse- eller bestemmelsessted forstås den by - eller omegnen af den by, hvorfra rejsen udgår, eller som er rejsens mål.

Det er forbudt at optage eller afsætte passagerer undervejs. Den første hjemrejse og den sidste udrejse sker uden passagerer.

f) Ved »rundtur med lukkede døre (turistkørsel)» forstås befordring af een og samme gruppe passagerer i eet og samme køretøj fra et sted inden for det lands territorium, hvor køretøjet er registreret, og tilbage hertil. Optagning eller afsætning af passagerer undervejs er ikke tilladt.

g) Ved »tom indkørsel« forstås, at et køretøj registreres hos en af de kontraherende parter kører tom ind på den anden kontraherende parts territorium med henblik på optagelse af passagerer eller gods, der skal befordres til det lands territorium, hvor køretøjet er registreret.

h) Ved »passagerbefordring« forstås personbefordring med køretøjer indrettet til befordring af mindst 9 passagerer, eksklusive føreren.

i) Ved »transitbefordring« forstås befordring af passagerer eller gods fra eller til et punkt, der ligger inden for en af de kontraherende parters territorium, til eller fra et punkt, der ligger uden for den anden kontraherende parts territorium. Optagning eller afsætning af passagerer og/eller gods må ikke finde sted på den anden kontraherende parts territorium.

j) Ved »tilladelse« forstås den tilladelse, et køretøj, registreret hos den ene af de kontraherende parter, skal være forsynet med fra den anden kontraherende part for at kunne køre ind på, forlade eller transitere sidstnævnte parts territorium, samt de andre »tilladelser« indeholdt i denne overenskomst.

Passagerbefordring.

Bekendtgørelse (international) 1977 100 Valid

Artikel 3.

Rutekørsel, pendulkørsel og tom indkørsel, der udføres af køretøjer registreret hos en af de kontraherende parter, er undergivet en tilladelsesordning.

Tilladelse gives efter fælles overenskomst på grundlag af en skriftlig ansøgning fra den kompetente myndighed i transportudøverens land til den kompetente myndighed hos den anden kontraherende part.

Bekendtgørelse (international) 1977 100 Valid

Artikel 4.

Rutekørsel i transit, turistkørsel samt transitbefordring af passagerer i øvrigt er ikke undergivet en tilladelsesordning.

Godsbefordring.

Bekendtgørelse (international) 1977 100 Valid

Artikel 5.

a) Godsbefordring, der udføres af køretøjer inklusive påhængs- og sættevogne, registreret hos en af de kontraherende parter, mellem de 2 lande eller i transit gennem den anden kontraherende parts territorium er undergivet en tilladelses- og kontingenteringsordning.

b) De årlige tilladelseskontingenter fastsættes af den blandede kommission nedsat i medfør af artikel 18 i denne overenskomst eller ved brevveksling mellem de kontraherende parters kompetente myndigheder.

c) Tilladelsen giver en transportudøver hjemmehørende hos en af de to kontraherende parter ret til at foretage en tur mellem de to kontraherende parters lande eller til at transistere den anden parts territorium og er gyldig for een ud- og tilbagerejse.

Bekendtgørelse (international) 1977 100 Valid

Artikel 6.

Undtaget fra kravet om tilladelse er

a) Transport af gods med motorkøretøjer, hvis tilladte totalvægt, inklusive påhængsvognens vægt, ikke overstiger 6 tons, eller hvis tilladte nyttelast, inklusive påhængsvognens nyttelast, ikke overstiger 3,5 tons;

b) Posttransporter;

c) Luftfragttransporter i tilfælde af omdirigering af flyveruterne

d) Flyttetransporter;

e) Transport af genstande bestemt for messer og udstillinger;

f) Transport af kunstgenstande og kunstværker;

g) Transport af materiel, tilbehør og dyr til eller fra teater-, film- og sportsarrangementer, cirkusforestillinger, messer eller markedsfester samt transport i forbindelse med radio-, films- eller fjernsynsoptagelser;

h) Transport af levende avlsdyr (men ikke af slagtekvæg);

i) Ligtransporter;

j) Nødhjælpstransporter i tilfælde af katastrofe;

k) Tom indkørsel på et af de kontraherende parters territorier med

- udskiftningskøretøjer.

- køretøjer til transport af beskadigede køretøjer.

- køretøjer til slæbning og reparation, herunder til transport af beskadigede køretøjer.

Bekendtgørelse (international) 1977 100 Valid

Artikel 7.

Tilladelserne trykkes på de kontraherende parters sprog efter de modeller, der opstilles af de kompetente myndigheder i fællesskab.

Tilladelserne skal forefindes i køretøjet og forevises på ethvert forlangende af de kontrollerende organer.

Hvert år i løbet af november måned udveksles in blanco og gratis tilladelserne gældende for det følgende år imellem hver af de kontraherende parters kompetente myndigheder inden for rammerne af det årlige kontingent.

Tilladelsen må kun anvendes af den transportudøver, til hvem den er udstedt, og den kan ikke overdrages.

Bekendtgørelse (international) 1977 100 Valid

Artikel 8.

a) Køretøjer, der er registreret hos en af de kontraherende parter, og som har udført en godstransport til den anden kontraherende parts territorium, kan ved tilbagerejsen optage gods, der har køretøjets registreringsland som bestemmelsessted.

b) Tom indkørsel med et køretøj, der er registreret hos en af de kontraherende parter, på den anden kontraherende parts territorium med henblik på optagning af gods, der har registreringslandet som bestemmelsessted, er betinget af en særlig tilladelse.

Bekendtgørelse (international) 1977 100 Valid

Artikel 9.

Transporter, der udføres med køretøjer registreret hos en af de kontraherende parter, mellem den anden kontraherende parts territorium og et tredjelands territorium, eller mellem et tredjelands territorium og den anden kontraherende parts territorium. er undergivet en særlig tilladelsesordning.

Bekendtgørelse (international) 1977 100 Valid

Artikel 10.

Internationale transporter, der udføres i medfør af bestemmelserne i denne overenskomst, er undergivet bestemmelserne i Told konventionen om International Godstransport på grundlag af TIR-carnets samt undergivet den nationale lovgivning.

Økonomiske bestemmelser.

Bekendtgørelse (international) 1977 100 Valid

Artikel 11.

a) Køretøjer, inklusive påhængs- og sættevogne, i tom eller lasstet stand, som anvendes til gods- eller passagerbefordring mellem de to kontraherende lande, og som er registreret hos en af de kontraherende parter, er ikke underkastet nogen skatter, afgifter, gebyrer eller andre betalinger.

b) Transportudøvere hjemmehørende i de kontraherende parters lande skal for transitkørsel med køretøjer, inklusive påhængs- og sættevogne, i tom eller lastet stand, gennem den anden kontraherende parts territorium betale de skatter, afgifter og andre byrder, som er pålagt ifølge sidstnævnte parts nationale lovgivning.

Bekendtgørelse (international) 1977 100 Valid

Artikel 12.

Betalinger i medfør af bestemmelserne i denne overenskomst skal erlægges i konvertible valutaer.

Almindelige bestemmelser.

Bekendtgørelse (international) 1977 100 Valid

Artikel 13.

Det brændstof, der findes i køretøjernes standardtank, er fritaget for told samt andre afgifter og skatter. Ved standardtank forstås tanke produceret af den fabrik, der har fremstillet køretøjet.

Bekendtgørelse (international) 1977 100 Valid

Artikel 14.

Transportudøverne og køretøjernes personel skal overholde bestemmelserne i denne overenskomst, samt de love og administrative bestemmelser vedrørende transport og vejtrafik, der er gældende på de kontraherende parters territorium.

Såfremt vægten eller dimensionerne for køretøjet eller lasten overstiger de grænser, der er tilladt på den anden kontraherende parts territorium, skal køretøjet være ledsaget af en særlig tilladelse udstedt af denne kontraherende parts kompetente myndighed.

Bekendtgørelse (international) 1977 100 Valid

Artikel 15.

Såfremt denne tilladelse begrænser køretøjets kørsel til en bestemt rute, kan befordringen alene foregå ad denne rute.

Bekendtgørelse (international) 1977 100 Valid

Artikel 16.

For befordringen udført i henhold til denne overenskomst gælder følgende

a) Med hensyn til forsikring for skader forvoldt af køretøjet på tredjemand finder de bestemmelser anvendelse, der er gældende i det land, hvor befordringen udføres;

b) Med hensyn til forsikring af passagerer eller gods, som befordres, finder de bestemmelser anvendelse, der er gældende i det land, hvor køretøjet er registreret.

Bekendtgørelse (international) 1977 100 Valid

Artikel 17.

Den nationale lovgivning i hvert af de kontraherende parters lande finder anvendelse på alle spørgsmål, for hvilke der ikke er fastsat regler i denne overenskomst.

Bekendtgørelse (international) 1977 100 Valid

Artikel 18.

Med henblik på løsning af eventuelle problemer, der måtte opstå i forbindelse med gennemførelsen af overenskomsten, nedsættes en blandet kommission bestående af repræsentanter for de kontraherende parter.

Denne kommission udfører ligeledes de opgaver, der pålægges den i medfør af denne overenskomsts forskellige forskellige artikler.

De problemer, som en af de kontraherende parter måtte ønske at diskutere i den blandede kommission, skal i god tid forinden meddeles den anden kontraherende part.

Den blandede kommission mødes skiftevis i Danmark og i Tyrkiet på forlangende af en af de kontraherende parter.

Bekendtgørelse (international) 1977 100 Valid

Artikel 19.

Gennemførelsesbestemmelserne vedrørende denne overenskomst nedfældes i en protokol, der kan ændres af den blandede kommission.

Bekendtgørelse (international) 1977 100 Valid

Artikel 20.

Denne overenskomst skal godkendes i overensstemmelse med hver af de kontraherende parters nationale lovgivning og vil endeligt træde i kraft på dagen for den sidste underretning om godkendelse.

Imidlertid er de kontraherende parter blevet enige om at sætte bestemmelserne i denne overenskomst midlertidigt i kraft allerede fra datoen for underskrivelsen.

Overenskomsten gælder for et tidsrum af et år fra datoen for den endelige ikrafttræden og forlænges stiltiende fra år til år, medmindre den af en af de kontraherende parter opsiges mindst tre måneder forinden gyldighedsperiodens udløb.

Afsluttet i Ankara den 14. juli 1977 i to originale eksemplarer affattet på fransk, idet hver tekst har samme gyldighed.

For Kongeriget Danmarks regering

K. Junge Pedersen.

For Republikken Tyrkiets regering

Behic Hazar.

Ministeriet for offentlige arbejder, den 11. november 1977.

Kjeld Olesen.

/K. Junge Pedersen.

Bekendtgørelse (international) 1977 100 Valid

Bekendtgørelse af overenskomst af 14. juli 1977 mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Tyrkiets regering om international passager- og befordring ad landevej.

Den 14. juli 1977 undertegnedes i København følgende overenskomst mellem Danmark og Tyrkiet om international passager- og godsbefordring ad landevej

OVERENSKOMST

mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Tyrkiets regering om international passager- og godsbefordring ad landevej.

Kongeriget Danmarks regering og Republikken Tyrkiets regering er ud fra ønsket om at fremme og regulere passager- og godsbefordringen ad landevej mellem deres to lande, samt transitbefordringen igennem deres territorium inden for rammerne af deres nationale lovgivning, blevet enige om følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →