Bekendtgørelse af overenskomst af 20.marts 1958 om indførelse af ensartede vilkår for godkendelse og gensidig anerkendelse af godkendelse af udstyr og dele til motorkøretøjer.
Table of Provisions (16)
Statutory Text (16 Articles)
Artikel 2
Enhver kontraherende part, der anvender et regulativ, skal bevilge de i det pågældende regulativ beskrevne godkendelsesmærkninger for de typer udstyr og dele til motorkøretøjer, der omfattes af regulativet, forudsat at den er i stand til at påvise produktets overensstemmelse med den godkendte type, at de forelagte prøver opfylder de i regulativet nærmere angivne prøver og krav, og i fabrikanten, hvis han ikke selv er bosiddende i det land, hvor han søger godkendelse, har en behørigt akkrediteret repræsentant der. Enhver kontraherende part, der anvender et regulativ, skal nægte at bevilge de godkendelsesmærkninger, der omfattes af regulativet, hvis ovennævnte betingelser ikke efterkommes.
Artikel 3
Udstyr og dele til motorkøretøjer, som bærer godkendelsesmærker, der i overensstemmelse med nærværende overenskomsts artikel 2 er udstedt af en kontraherende part, og som enten er fremstillet på et territorium tilhørende en kontraherende part, der anvender det pågældende regulativ, eller i et sådant andet land, som er udpeget af den kontraherende part, der på behørig måde har godkendt de pågældende typer udstyr eller dele, anses for at være i overensstemmelse med lovgivningen hos alle de kontraherende parter, der anvender det nævnte regulativ.
Artikel 4
Dersom de kompetente myndigheder hos en kontraherende part, der anvender et regulativ, konstaterer, at visse fabrikater af udstyr eller dele til motorkøretøjer, der bærer godkendelsesmærker, som er udstedt i henhold til det nævnte regulativ af en af de kontraherende parter, ikke er i overensstemmelse med de godkendte typer, skal de underrette de kompetente myndigheder hos den kontraherende part, som har udstedt godkendelsen. Den pågældende kontraherende part skal tage de nødvendige skridt til at bringe disse fabrikater i overensstemmelse med de godkendte typer og skal underrette de andre kontraherende parter, der anvenderregulativet, om de skridt som den har taget, hvilke om fornødent kan omfatte tilbagekaldelse af godkendelsen. hvor der måtte foreligge en fare for færdselssikkerheden, kan den kontraherende part, som konstaterer dette, forbyde salget og brugen af sådant udstyr og sådanne dele inden for sit territorium.
Artikel 5
1. De kompetente myndigheder hos hver kontraherende part, der anvender et regulativ, skal sende de kompetente myndigheder hos andre kontraherende parter, der anvender det samme regulativ, en i overensstemmelse med det pågældende regulativs bestemmelser udfærdiget formular for hver type udstyr og dele til motorkøretøjer, som de godkender i henhold til regulativet. En lignende formular skal også sendes for hver type, der forkastes.
2. De kompetente myndigheder hos hver kontraherende part, der anvender et regulativ, skal tilsende de kompetente myndigheder hos andre kontraherende parter, der anvender det samme regulativ, alle oplysninger om tilbagekaldelsen af en tidligere givet godkendelse.
Artikel 6
1. Lande, der er medlemmer af Den økonomiske Kommission for Europa, og lande, der i henhold til stk. 8 i Kommissionens kommissorium er optaget i Kommissionen i rådgivende egenskab, kan blive kontraherende parter i nærværende overenskomst
a) ved at underskrive den,
b) ved at ratificere den efter at have underskrevet den med forbehold af ratifikation,
c) ved at tiltræde den.
2. De lande, som i henhold til stk. 11 i Kommissionens kommissorium måtte deltage i visse dele af Den økonomiske Kommission for Europa's virksomhed, kan blive kontraherende parter i nærværende overenskomst ved at tiltræde den efter dens ikrafttræden.
3. Overenskomsten skal stå åben for undertegnelse til og med den 30. juni 1958. Derefter skal den være åben for tiltrædelse.
4. Ratifikation eller tiltrædelse sker ved deponering af et instrument hos De forenede Nationers generalsekretær.
Artikel 7
1. Nærværende overenskomst træder i kraft den tresindstyvende dag efter, at to af de i overenskomstens artikel 6, stk. 1, omhandlede lande har underskrevet den uden forbehold af ratifikation eller har deponeret deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter.
2. For ethvert land, der ratificerer eller tiltræder den efter, at to lande har underskrevet den uden forbehold af ratifikation eller har deponeret deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter, træder nærværende overenskomst i kraft den tresindstyvende dag efter, at dette land har deponeret sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.
Artikel 8
1. Enhver kontraherende part kan opsige nærværende overenskomst ved at underrette De forenede Nationers generalsekretær derom.
2. En opsigelse træder i kraft tolv måneder efter den dato, da generalsekretæren har modtaget en sådan meddelelse.
Artikel 9
1. Ethvert land kan på det tidspunkt, da det underskriver nærværende overenskomst uden forbehold af ratifikation eller deponerer sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument eller på et hvilket som helst tidspunkt derefter, erklære ved en meddelelse stilet til De forenede Nationers generalsekretær, at nærværende overenskomst skal omfatte alle eller nogle af de territorier, for hvis internationale forbindelser det er ansvarligt. Overenskomsten omfatter det eller de i meddelelsen nævnte territorium eller territorier fra og med den tresindstyvende dag efter, at generalsekretæren har modtaget meddelelsen, eller, hvis overenskomsten endnu ikke er trådt i kraft den pågældende dato, fra og med dens ikrafttræden.
2. Ethvert land, som har afgivet en erklæring i henhold til denne artikels stk. 1, hvorved nærværende overenskomst udvides til at omfatte noget territorium, for hvis internationale forbindelser det er ansvarligt, kan opsige overenskomsten i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 8 særskilt for det pågældende territorium.
Artikel 10
1. Enhver tvist mellem to eller flere kontraherende parter vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af nærværende overenskomst skal så vidt muligt bilægges ved forhandling mellem parterne.
2. Enhver tvist, der ikke bilægges ved forhandling, skal, hvis nogen af de kontraherende parter, der berøres af tvisten, fremsætter anmodning derom, henvises til voldgift og skal i overensstemmelse hermed henvises til en eller flere voldgiftsmænd, der vælges efter aftale mellem parterne i tvisten. hvis parterne i en tvist ikke kan blive enige om valget af en eller flere voldgiftsmænd inden tre måneder fra datoen for anmodningen om voldgift, kan enhver af disse parter anmode De forenede Nationers generalsekretær om at udpege en enkelt voldgiftsmand, til hvem tvisten skal henvises til afgørelse.
3. Den afgørelse, der træffes af den voldgiftsmand eller de voldgiftsmænd, som er udpeget i henhold til denne artikels stk. e, er bindende for de kontraherende parter, der berøres af tvisten.
Artikel 11
1. Hver kontraherende part kan på det tidspunkt, da nærværende overenskomst underskrives, ratificeres eller tiltrædes, erklære, at den ikke anser sig for at være bundet af overenskomstens artikel 10. Andre kontraherende parter skal ikke være bundet af artikel 10 i forholdet til nogen kontraherende part, som har afgivet et sådant forbehold.
2. Enhver kontraherende part, der har afgivet et forbehold som angivet i denne artikels stk. 1, kan når som helst tilbagekalde et sådant forbehold ved at underrette De forenede Nationers generalsekretær.
3. Intet andet forbehold over for nærværende overenskomst eller over for de dertil knyttede regulativer skal være tilladt; men enhver kontraherende part kan i overensstemmelse med vilkårene i artikel 1 erklære, at den ikke har til hensigt at anvende visse af regulativerne eller ikke har til hensigt at anvende nogen af dem.
Artikel 12
De regulativer, der skal knyttes til nærværende overenskomst, kan ændres i overensstemmelse med følgende fremgangsmåde
1. Enhver kontraherende part, der anvender et regulativ, kan foreslå en eller flere ændringer dertil. Teksten til ethvert ændringsforslag til et regulativ skal fremsendes til De forenede Nationers generalsekretær, som skal videregive det til de andre kontraherende parter. Ændringen anses for at være godkendt, medmindre en kontraherende part, der anvender dette regulativ har fremsat indsigelse inden for et tidsrum af tre måneder efter den pågældende meddelelse, i hvilket tilfælde ændringen anses for at være forkastet. Hvis ændringen anses for at være godkendt, træder den i kraft ved udløbet af et yderligere tidsrum på to måneder.
2. Dersom et land bliver kontraherende part imellem tidspunktet for generalsekretærens udsendelse af ændringsforslaget og dets ikrafttræden, træder det pågældende regulativ ikke i kraft for denne kontraherende part før to måneder efter, at den formalt har godkendt ændringen, eller to måneder efter udløbet af et tidsrum på tre måneder efter, at ændringsforslaget er blevet fremsendt af generalsekretæren til denne part.
Artikel 13
Selve overenskomstens tekst kan ændres i overensstemmelse med følgende fremgangsmåde
1. Enhver kontraherende part kan foreslå en eller flere ændringer til nærværende overenskomst. Teksten til eventuelle ændringsforslag til overenskomsten skal fremsendes til De forenede Nationers generalsekretær, som skal videregive den til alle de kontraherende parter og underrette alle andre i artikel 6, stk. 1, omhandlede lande derom.
2. Ethvert ændringsforslag, der er blevet rundsendt i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, anses for at være godkendt, dersom ingen kontraherende part fremsætter indsigelse inden for et tidsrum af seks måneder fradatoen for generalsekretærens rundsendelse af ændringsforslaget.
3. Generalsekretæren skal hurtigst muligt underrette alle kontraherende parter, hvis der er blevet fremsat indsigelse mod ændringsforslaget. Hvis der er blevet fremsat indsigelse mod ændringsforslaget, anses ændringen for ikke at være blevet godkendt, og den vil ikke få nogen som helst virkning. Hvis der ikke er blevet fremsat nogen sådan indsigelse, træder ændringen i kraft for alle de kontraherende parter tre måneder efter udløbet af det i denne artikels stk. 2 omhandlede tidsrum på seks måneder.
Artikel 14
Foruden de i nærværende overenskomsts artikler 1, 12 og 13 omhandlede meddelelser skal De forenede Nationers generalsekretær give de i artikel 6, stk. 1, omhandlede lande og de lande, der er blevet kontraherende parter i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, underretning om
a) undertegnelser, ratifikationer og tiltrædelser i overensstemmelse med artikel 6,
b) datoerne for ikrafttræde overenskomsts ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 7,
c) opsigelser i overensstemmelse med artikel 8,
d) meddelelser modtaget i overensstemmelse med artikel 9,
e) erklæringer og underretninger modtaget i overensstemmelse med artikel 11 stk. 1 og 2.
f) eventuelle ændringers ikrafttræden i overensstemmelse med aartikel 12, stk. 1 og 2,
g) eventuelle ændringers ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 13, stk. 3.
Artikel 15
Efter den 30. juni 1958 skal originaleksemplaret af nærværende overenskomst deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær, som skal fremsende bekræftede kopier til hvert af de i overenskomstens artikel 6, stk. 1 og 2, nævnte lande.
Til bekræftelse heraf har undertegnede, som dertil er behørigt bemyndigede, underskrevet nærværende overenskomst.
Udfærdiget i Geneve den tyvende marts nitten hundrede og otteoghalvtreds i et enkelt eksemplar på engelsk og fransk, idet hver tekst har samme gyldighed.
(Underskrifter)
Overenskomsten trådte i medfør af artikel 7, stk. 1, i kraft den 20. juni 1959 for Frankrig og Sverige.
Danmarks tiltrædelsesinstrument deponeredes hos De forenede Nationers generalsekretær den 21. oktober 1976, og overenskomsten trådte i henhold til artikel 7, stk. 2, i kraft for Danmarks vedkommende den 20. december 1976, idet den dog ikke har virkning for Færøerne. For følgende lande trådte overenskomsten i kraft på de vedføjede datoer
Belgien ...................................... 5. september 1959 Finland ...................................... 17. september 1976 Italien ...................................... 26. april 1963 Jugoslavien .................................. 15. april 1962 Luxembourg ................................... 12. december 1971 Nederlandene ................................. 29. august 1960 Norge ........................................ 4. april 1975 Rumænien ..................................... 21. februar 1977 Schweiz ...................................... 28. august 1973 Spanien ...................................... 10. oktober 1961 Storbritannien ............................... 16. marts 1963 Tjekkoslovakiet .............................. 11. juli 1960 Den tyske demokratiske Republik .............. 3. december 1974 Forbundsrepublikken Tyskland ................. 28. januar 1966 Ungarn ....................................... 11. maj 1971. Østrig ....................................... 11. maj 1971.
Udenrigsministeriet, den 15. august 1977.
K.B. Andersen.
Bekendtgørelse af overenskomst af 20.marts 1958 om indførelse af ensartede vilkår for godkendelse og gensidig anerkendelse af godkendelse af udstyr og dele til motorkøretøjer.
Ved kgl. resolution af 22. september 1976 har Danmark tiltrådt en i Geneve den 20. marts 1958 udfærdiget overenskomst om indførelse af ensartede vilkår for godkendelse og gensidig anerkendelse af udstyr og dele til motorkøretøjer.
Overenskomsten har følgende ordlyd
For så vidt angår denne overenskomst,
- skal udtrykket »udstyr og dele til motorkøretøjer« omfatte alt udstyr til beskyttelse af chauffører eller passagerer og alt udstyr eller alle dele, hvis tilstedeværelse på køretøjet har betydning for færdselssikkerheden, når køretøjet er i bevægelse,
- skal udtrykket »godkendelse af udstyr eller dele til motorkøretøjer« for så vidt angår det specifikke behov, som skal imødekommes for en type køretøj, der er udstyret med det pågældende udstyr eller de pågældende dele, omfatte godkendelse af en sådan type køretøj udstyret med dette udstyr eller disse dele.
2. Hvis de kompetente myndigheder hos mindst to af de kontraherende parter bliver enige om ensartede vilkår for godkendelse af udstyr og dele til motorkøretøjer, skal de udarbejde et udkast til et regulativ for dette udstyr og disse dele, som angiver
a) det udstyr og de dele, som det drejer sig om,.
b) de vilkår, som dette udstyr og disse dele må opfylde, herunder de prøver, som må gennemgås; om fornødent kan regulativet angive laboratorier med dertil passende udstyr, hvor antagelsesprøver af de typer udstyr og dele, der fremlægges til godkendelse, skal udføres.
c) godkendelsesmærkningen.
3. Kontraherende parter, der er blevet enige om et udkast til et regulativ, skal fremsendes det til De forenede Nationers generalsekretær med angivelse af den dato, på hvilken de foreslår dets ikrafttræden som et til nærværende overenskomst knyttet regulativ. Denne dato skal være mindst fem måneder senere end datoen for fremsendelsen af deres udkast.
4. Generalsekretæren skal gøre de andre kontraherende parter bekendt med det omhandlede udkast og den foreslåede dato for dets ikrafttræden.
5. Udkastet træder på denne dato i kraft som et til nærværende overenskomst knyttet regulativ for alle de kontraherende parter, der inden tre måneder fra datoen for generalsekretærens meddelelse har underrettet denne om, at de har godkendt det. Generalsekretæren skal underrette alle de kontraherende parter om regulativets ikrafttræden og skal sende dem en liste over de kontraherende parter, der har godkendt det.
6. Ethvert land kan, når det deponerer sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument, erklære, at det ikke er bundet af visse regulativer, der på det pågældende tidspunkt er knyttet til nærværende overenskomst, eller at det ikke er bundet af nogen som helst af dem. hvis den i denne artikels stk. 2, 3, 4 og 5 fastlagte fremgangsmåde på det pågældende tidspunkt er i gang for et udkast til et regulativ, skal generalsekretæren sende den nye kontraherende part et sådant udkast til regulativ, og udkastet skal kun træde i kraft som et regulativ for den nye kontraherende part på de i denne artikels stk. 5 nærmere angivne betingelser, idet tidsfristen regnes fra den dato, da udkastet er blevet tilsendt den pågældende part. Generalsekretæren skal underrette alle de kontraherende parter om datoen for en sådan ikrafttræden. Han skal også underrette dem om alle erklæringer vedrørende ikke-anvendelse af visse regulativer, som en kontraherende part måtte afgive i overensstemmelse med vilkårene i dette stykke.
7. Enhver kontraherende part, der anvender et regulativ, kan med et års varsel på et hvilket som helst tidspunkt meddele generalsekretæren, at dens myndigheder har til hensigt at ophøre med at anvende det. Generalsekretæren skal gøre de andre kontraherende parter bekendt med en sådan meddelelse.
8. Enhver kontraherende part, der ikke anvender et regulativ, kan på et hvilket som helst tidspunkt meddele generalsekretæren, at den har til hensigt herefter at anvende det, og regulativet vil så træde i kraft for den pågældende part den tresindstyvende dag efter denne meddelelse. Hvis denne kontraherende part gør sin beslutning om at anvende regulativet betinget af en ændring af dette, skal den tilsende generalsekretæren sit ændringsforslag- som skal behandles i overensstemmelse med den i nærværende overenskomsts artikel 12 fastlagte fremgangsmåde, som om det var en ændring, foreslået af en kontraherende part, der allerede anvendte regulativet. Men uanset nærværende overenskomsts artikel 12 træder ændringen, hvis den godkendes, i kraft på den dato, da det pågældende regulativ selv træder i kraft for den kontraherende part, som foreslog ændringer. Generalsekretæren skal underrette alle de kontraherende parter om enhver ikrafttræden af et regulativ for en ny kontraherende part, der er iværksat i overensstemmelse med vilkårene i dette stykke.
9. De kontraherende parter, for hvilke et regulativ er i kraft, benævnes herefter »de kontraherende parter, der anvender et regulativ«.