Bekendtgørelse om overenskomst af 16. februar 1977 med Kenya om et projekt vedrørende produktionsmidler til mindre kenyanske landbrug. (* 1) (* 2) (FISS)
Statutory Text (1 Articles)
Bekendtgørelse om overenskomst af 16. februar 1977 med Kenya om et projekt vedrørende produktionsmidler til mindre kenyanske landbrug. (* 1) (* 2) (FISS)
Den 16 februar 1977 undertegnedes i Nairobi en overenskomst mellem Danmark og Kenya om etablering af et projekt vedrørende produktionsmidler til mindre kenyanske landbrug, hvortil den danske regering vil yde økonomisk bistand med et beløb af indtil 7.300.000 kroner.
Fem danske eksperter tilknyttes projektet, der har til formål gennem andelsforeninger af fremme kendskabet til og brugen af kunstgødning, forædlede frøsorter og insektbekæmpelsesmidler samt at forøge produktiviteten i sådanne landbrug.
Der oprettes desuden en af Kenyas kooperative bank administreret lånefond, fra hvilken der kan ydes lån på gunstige vilkår til økonomisk svagt stillede andelsforeninger med henblik på at muliggøre lagerføring af de nævnte produktionsmidler og finansiering af medlemmernes indkøb heraf.
Udenrigsministeriet, den 14. juli 1977.
Lise Østergaard.