Bekendtgørelse af overenskomst af 6. maj 1976 med Tanzania til undgåelse af dobbeltbeskatning.

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, som er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. Denne overenskomst finder anvendelse på indkomst- og formueskatter, der udskrives på hver af de kontraherende staters, deres politiske underafdelingers eller deres lokale myndigheders vegne uden hensyn til, hvorledes de opkræves.

2. Som indkomst- og formueskatter anses alle skatter, der pålignes på grundlag af hele indkomsten, hele formuen eller dele af indkomsten eller af formuen, herunder skatter på fortjeneste ved afhændelse af løsøre eller fast ejendom, såvel som skatter på formueforøgelse.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse, er

a) For Tanzanias vedkommende

skatten på indkomst eller på ethvert beløb, der anses for indkomst, og skatten på fortjeneste ved afståelse af formuegenstande, der pålignes i henhold til indkomstskatteloven (Income Tax Act)

(herefter omtalt som "tanzaniansk skat");

b) For Danmarks vedkommende

1) indkomstskatten til staten;

2) den kommunale indkomstskat;

3) den amtskommunale indkomstskat;

4) folkepensionsbidragene;

5) sømandsskatten;

6) den særlige indkomstskat;

7) kirkeskatten;

8) udbytteskatten;

9) bidrag til dagpengefonden og

10) formueskatten til staten

(herefter omtalt som "dansk skat").

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter datoen for denne overenskomsts underskrivelse måtte blive pålagt som tillæg til eller i stedet for de ovenfor anførte skatter. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal om fornødent give hinanden underretning om enhver væsentlig ændring i deres respektive skattelove.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Hvis ikke andet fremgår af sammenhængen, skal i denne overenskomst

a) udtrykket "Tanzania" betyde Den forenede Republik Tanzania og omfatte ethvert område uden for Tanzanias territorialfarvand, som i overensstemmelse med folkeretten og ifølge Tanzanias lovgivning om kontinentalsoklen er blevet eller måtte blive betegnet som et område, hvor Tanzania kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til udforskning og udnyttelse af naturforekomster;

b) udtrykket "Danmark" betyde Kongeriget Danmark herunder ethvert område, hvorover Danmark ifølge sin lovgivning og i overensstemmelse med folkeretten kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til udforskning og udnyttelse af kontinentalsoklens naturforekomster; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;

c) udtrykkene "en kontraherende stat" og "den anden kontraherende stat" betyde Tanzania eller Danmark, alt efter sammenhængen;

d) udtrykket "person" omfatte en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer;

e) udtrykket "selskab" betyde enhver juridisk person, eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;

f) udtrykkene "foretagende i en kontraherende stat" og "foretagende i den anden kontraherende stat" betyde henholdsvis et foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;

g) udtrykket "kompetente myndighed" betyde for så vidt angår Tanzania finans- og planlægningsministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder og for så vidt angår Danmark ministeren for skatter og afgifter eller hans befuldmægtigede stedfortræder;

h) udtrykket "statsborgere" betyde

1) alle fysiske personer, der har indfødsret i en kontraherende stat;

2) alle juridiske personer, interessentskaber og sammenslutninger, hvis retslige stilling som sådanne har hjemmel i gældende lovgivning i en kontraherende stat;

i) udtrykket "international trafik" betyde enhver transport med skib eller luftfartøj, der drives af et foretagende, hvis virkelige ledelse har sit sæde i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende drives mellem pladser i den anden kontraherende stat.

2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke på anden måde er defineret, tillægges den betydning, som det har i henhold til de i denne kontraherende stat gældende love om de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst anvendes udtrykket "hjemmehørende i en kontraherende stat" på enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig deer på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller et andet lignende kriterium. Men udtrykket omfatter ikke en person, som er skattepligtig i denne kontraherende stat udelukkende af indkomst fra kilder i eller formue anbragt i denne stat.

2. Hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stk. 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, fastsættes hans status efter følgende regler

a) han skal anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed. Såfremt han har en fast bolig til sin rådighed i begge kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelse (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) kan det ikke afgøres, i hvilken af de to kontraherende stater han har midtpunktet for sine livsinteresser, eller har han ikke en fast bolig til sin rådighed i nogen af de kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han sædvanligvis opholder sig;

c) opholder han sig sædvanligvis i begge de kontraherende stater, eller har han ikke sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han er statsborger;

d) er han statsborger i begge de kontraherende stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. Hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stk. 1 anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket "fast driftssted" et fast forretningssted, hvor foretagendets virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket "fast driftssted" skal navnlig indbefatte

a) et sted, hvorfra foretagendet ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted;

f) en grube, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes;

g) stedet for et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde af mere end seks måneders varighed.

3. Udtrykket "fast driftssted" skal anses ikke at indbefatte

a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering;

c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller fremskaffe oplysninger til foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted, udelukkende i reklameøjemed, til indsamling af oplysninger, til videnskabelig forskning eller til udøvelse af lignende virksomhed, der for foretagendet er af forberedende eller hjælpende art.

4. En person, som udfører virksomhed i en kontraherende stat for et foretagende i den anden kontraherende stat - og som ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stk. 5 - skal anses for at være et fast driftssted i den førstnævnte stat, såfremt han i denne stat har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, medmindre hans virksomhed er begrænset til indkøb af varer for foretagendet.

5. Et foretagende i en kontraherende stat anses ikke for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, blot fordi det driver forretning i denne anden stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, som handler inden for rammerne af sin sædvanlige forretningsvirksomhed.

6. Den omstændighed, at et selskab, hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et selskab, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver forretningsvirksomhed i den anden stat, skal ikke i sig selv bevirke, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst af fast ejendom, heri indbefattet indkomst af land- eller skovbrug, kan beskattes i den kontraherende stat, i hvilken ejendommen er beliggende.

2. Udtrykket "fast ejendom" skal forstås i overensstemmelse med lovgivningen i den kontraherende stat, i hvilken den omtalte ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i landbrug og skovbrug, rettigheder på hvilke den almindelige lovgivning om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, såvel som rettigheder til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster. Skibe og luftfartøjer anses ikke for fast ejendom.

3. Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden form for udnyttelse af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stk. 1 og 3 finder også anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved forretningsvirksomhed

1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en kontraherende stat kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver sådan virksomhed kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.

2. Under iagttagelse af bestemmelsen i stk. 4, skal der, når et foretagende i en kontraherende stat driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver af de kontraherende stater til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at have opnået, hvis det havde været et uafhængigt foretagende, der udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende betingelser, og som under fuldstændig frie forhold handlede med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Hvor et foretagende i en kontraherende stat, som har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, sælger varer af samme eller lignende art som de, der sælges af det faste driftssted, eller tilbyder tjenester af samme eller lignende art som de, der ydes af det faste driftssted, kan fortjenesten ved sådan virksomhed henføres til det faste driftssted, medmindre foretagendet godtgør, at sådanne salg eller tjenester ikke kan henføres til det faste driftssteds virksomhed.

4. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage udgifter, som er afholdt til gavn for det faste driftssted, herunder udgifter til ledelse og almindelig administration, hvad enten de afholdes i den stat, hvor det pågældende faste driftssted er beliggende, eller andre steder, men dette skal ikke gælde udgifter, som i henhold til denne stats lovgivning ikke ville blive tilladt fradraget af et uafhængigt foretagende i denne stat.

5. For så vidt det har været sædvane i en kontraherende stat at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på basis af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stk. 2 udelukke den pågældende kontraherende stat fra at fastsætte den skattepligtige fortjeneste på basis af en sådan sædvanemæssig fordeling. Den anvendte fordelingsmetode skal imidlertid være af en sådan art, at resultatet er i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.

6. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast drifssted, blot fordi det faste driftssted har foretaget vareindkøb for foretagendet.

7. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste, der skal henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode år for år, medmindre der er gode og fyldestgørende grunde for en anden fremgangsmåde.

8. Hvor en fortjeneste indeholder indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

1. Fortjeneste, som et foretagende i en kontraherende stat oppebærer ved driften af luftfartøjer i international trafik, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

2. Fortjeneste, som et foretagende i en kontraherende stat oppebærer ved driften af skibe i international trafik, kan beskattes i begge de kontraherende stater i henhold til hver af de kontraherende staters lovgivning.

3. Hvor et foretagende i en kontraherende stat oppebærer fortjeneste som anført i stk. 2 ved virksomhed i den anden kontraherende stat, skal

a) sådan fortjeneste anses for ikke at overstige et beløb, der svarer til 5 pct. af bruttobeløbet, som foretagendet oppebærer ved transport af passagerer eller fragt, der er indskibet i denne anden stat;

b) den skat, der pålægges sådan fortjeneste i denne anden stat, nedsættes med 50 pct.

4. Bestemmelsen i stk. 1 skal også finde anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, i et konsortium eller i en international trafikorganisation.

Artikel 9

Indbyrdes afhængige foretagender

I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af et foretagende i den anden kontraherende stat, eller

b) samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af såvel et foretagende i den ene kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, som afviger fra de vilkår,

som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

Artikel 10

Udbytter

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid beskattes i den kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålægges, må ikke overstige 15 pct. af bruttoudbyttet.

Dette stk. medfører ingen begrænsninger i adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket "udbytte" betyder i denne artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder, bortset fra gældsfordringer, til andel i fortjeneste, såvel som indkomst af andre selskabsrettigheder, der er genstand for samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til skattelovgivningen i den stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor udbyttet oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, udøver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted og de rettigheder, der ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 15 finde anvendelse.

5. Hvor et selskab, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, kan denne anden stat ikke pålægge nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet undtagen i tilfælde, hvor sådant udbytte udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat eller i tilfælde, hvor de rettigheder, der ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted beliggende i denne anden stat, og heller ikke underkaste selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst fra kilder i denne anden stat.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådan rente kan imidlertid beskattes i den kontraherende stat, hvorfra den hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålægges, må ikke overstige 12 1/2 pct. af rentebeløbet.

3. Udtrykket "rente" betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i skyldnerens fortjeneste eller ikke, og i særdeleshed indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder præmier og gevinster, der knytter sig til obligationer eller forskrivninger. Straftillæg for for sen betaling anses ikke som renter i denne artikel.

4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor renten oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne hidrører, udøver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den fordring, der ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 15 finde anvendelse.

5. Renter skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, hvis de betales af denne kontraherende stat selv, af en politisk underafdeling deraf, af en lokal myndighed deri eller af en person, der er hjemmehørende i denne stat. Såfremt den person, der betaler renten, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, er stiftet, og sådan rente afholdes af dette faste driftssted, skal sådan rente anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, hvori det faste driftssted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der modtager renten, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at den erlagte rente set i forhold til den gældsfordring, hvorfor den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem parterne, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af beløbet kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne royalties kan imidlertid beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålægges, må ikke overstige 20 pct. af royaltybeløbet.

3. Udtrykket "royalties" betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent,varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor royalties oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som i den anden kontraherende stat, hvorfra nævnte royalties hidrører, udøver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har direkte forbindelse med sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 15 finde anvendelse.

5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, hvis de betales af denne kontraherende stat selv, af en politisk underafdeling deraf, af en lokal myndighed deri eller af en person, der er hjemmehørende i denne stat. Såfremt den person, der betaler royalties, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale royalties er stiftet, og sådanne royalties afholdes af dette faste driftssted, skal sådanne royalties anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, hvori det faste driftssted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der modtager nævnte royalties, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de erlagte royalties, når hensyn tages til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de erlægges, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligge, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af det erlagte beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

Fortjeneste ved afståelse af formuegenstande

1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, som defineret i artikel 6, stk. 2, kan beskattes i den kontraherende stat, hvori ejendommen er beliggende.

2. Fortjeneste ved afståelse af aktiver, der ikke består i fast ejendom, og som udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller ved afståelse af aktiver, der ikke består i fast ejendom, og som hører til et fast sted, som en person hjemmehørende i en kontraherende stat anvender til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved salg af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

Fortjeneste ved afståelse af aktiver af den i artikel 23, stk. 3, omhandlede art, der ikke består i fast ejendom, kan dog kun beskattes i den kontraherende stat, der i henhold til den nævnte artikel har beskatningsretten til de omhandlede aktiver.

3. Fortjeneste ved afståelse af alle andre aktiver end de i stk. 1 og 2 omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

Artikel 14

Eksperthonorarer

1. Eksperthonorarer, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne eksperthonorarer kan imidlertid beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålægges, må ikke overstige 20 pct. af honorarernes bruttobeløb.

3. Udtrykket "eksperthonorarer" betyder i denne artikel betalinger af enhver art til enhver person, med undtagelse af ansatte hos den person, der foretager udbetalingen, som vederlag for enhver tjeneste af administrativ, teknisk, faglig eller konsultativ art.

4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor eksperthonorarer oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som i den anden kontraherende stat, hvorfra honorarerne hidrører, udøver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og nævnte honorarer har direkte forbindelse med sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 15 finde anvendelse.

5. Eksperthonorarer skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, hvis de udbetales af denne kontraherende stat selv, af en politisk underafdeling deraf, af en lokal myndighed deri eller af en person, der er hjemmehørende i denne stat. Såfremt den person, der betaler honorarerne, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at udrede eksperthonorarerne er stiftet, og sådanne honorarer afholdes af dette faste driftssted, skal sådanne honorarer anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, hvori det faste driftssted er beliggende.

Artikel 15

Frit erhverv

1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet selvstændigt arbejde af lignende karakter oppebåret af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre den pågældende har et fast sted, der til stadighed står til hans rådighed i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelse af hans virksomhed. Såfremt han har et sådant fast sted, kan indkomsten beskattes i den anden kontraherende stat, men kun i det omfang, den kan henføres til dette faste sted.

2. Udtrykket "frit erhverv" omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 16

Personlige tjenesteydelser

1. Medmindre bestemmelserne i artiklerne 17, 19, 20 og 21 finder anvendelse, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personlige tjenesteydelser oppebåret af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, der hidrører derfra, beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan vederlag,som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for tjenesteydelser udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstige 183 dage inden for vedkommende kalenderår, og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og

c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde, der udføres om bord på et skib eller et luftfartøj i international trafik, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

Når en i Danmark hjemmehørende person modtager vederlag for personligt arbejde, udført på et af Scandinavian Airlines System (SAS) i international trafik drevet luftfartøj, kan et sådant vederlag kun beskattes i Danmark.

Artikel 17

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 18

Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 15 og 16 kan indkomst, som erhverves af professionelle kunstnere såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstnere og musikere samt af sportsfolk, for deres i denne egenskab udøvede virksomhed, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken denne virksomhed er udøvet.

2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som udføres af en kunstner eller en sportsmand, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 15 og 16 beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller sportsmandens virksomhed er udøvet.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse på optræden af kunstnere og sportsfolk, hvis deres besøg i en kontraherende stat helt eller i alt væsentligt er støttet af offentlige midler fra den anden kontraherende stat.

Artikel 19

Pensioner og sociale ydelser

1. Medmindre bestemmelserne i artikel 20, stk. 2 finder anvendelse, kan pensioner og lignende vederlag, der udbetales for tidligere tjenesteydelser til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat.

2. Udbetalinger i henhold til socialforsikringslovgivningen i en kontraherende stat kan, uanset bestemmelsen i stk. 1, beskattes i denne stat.

Artikel 20

Offentligt hverv

1. a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en kontraherende stat, af en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person for varetagelsen af hverv for denne stat eller dens underafdeling eller lokale myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

b) Et sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet udføres i denne stat, og modtageren er hjemmehørende i denne anden stat, og

(i) er statsborger i denne stat; eller

(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at varetage hvervet.

2. a) Enhver pension, som betales direkte af - eller af fonds oprettet af - en kontraherende stat, eller af en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person for varetagelsen af hverv for denne stat eller dens underafdeling eller lokale myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis modtageren er statsborger og hjemmehørende i denne stat.

3. Bestemmelserne i artiklerne 16, 17 og 19 finder anvendelse på vederlag og pensioner, der udbetales for hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat eller af en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder.

Artikel 21

Studerende

1. Beløb, som en studerende, en forretningselev, en lærling eller en landbrugs- eller skovbrugselev, som er, eller som, umiddelbart før han aflægger besøg i en kontraherende stat, var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som udelukkende opholder sig i den førstnævnte stat i uddannelses- eller oplæringsøjemed, modtager til sit underhold, sin uddannelse eller sin oplæring, skal ikke beskattes i den førstnævnte stat under forudsætning af, at sådanne beløb betales til ham fra kilder uden for denne stat.

2. En fysisk person, som, medens han studerer ved et universitet eller anden anerkendt undervisningsanstalt i en kontraherende stat, har beskæftigelse, enten i denne kontraherende stat eller i den anden kontraherende stat, i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for vedkommende kalenderår, skal ikke i den kontraherende stat, hvori arbejdet er udført, beskattes af vederlaget derfor, såfremt

a) arbejdet har direkte forbindelse med hans studier, uddannelse eller oplæring; og

b) han ikke, umiddelbart før påbegyndelsen af sin uddannelse ved universitetet eller undervisningsanstalten i den førstnævnte kontraherende stat, var hjemmehørende i den kontraherende stat, hvori arbejdet er udført.

Artikel 22

Andre indkomster

Indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende person, og som ikke er omtalt i de foregående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.

Artikel 23

Formue

1. Formue bestående i fast ejendom, som defineret i artikel 6, stk. 2, kan beskattes i den kontraherende stat, hvori ejendommen er beliggende.

2. Formue bestående i aktiver bortset fra fast ejendom, som udgør en del af erhvervsformuen i et foretagendes faste driftssted, eller som hører til et fast sted, der anvendes til udøvelse af frit erhverv, kan beskattes i den kontraherende stat, hvori det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

3. Skibe og luftfartøjer, der benyttes i international trafik,og aktiver bortset fra fast ejendom, som anvendes ved driften af sådanne skibe og luftfartøjer, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

4. Alle andre arter af formue tilhørende en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.

Artikel 24

Ophævelse af dobbeltbeskatning

1. Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Tanzania, skal Danmark

a) indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er betalt i Tanzania;

b) indrømme fradrag i den pågældende persons formueskat med et beløb, svarende til den formueskat, som er betalt i Tanzania.

2. Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af henholdsvis indkomstskatten eller formueskatten, beregnet før sådant fradrag er givet, der svarer til den indkomst eller formue, som kan beskattes i Tanzania.

3. Med forbehold af bestemmelserne i Tanzanias lovgivning om indrømmelse til en person hjemmehørende i Tanzania af fradrag i tanzaniansk skat for skat, der skal betales i et område uden for Tanzania, skal dansk skat, som direkte eller ved indeholdelse skal erlægges i henhold til Danmarks lovgivning og i overensstemmelse med denne overenskomst af indkomst fra kilder i Danmark, tillades fradraget i tanzaniansk skat, som skal erlægges af denne indkomst. Fradraget skal dog ikke kunne overstige den tanzanianske skat, således som denne er beregnet, inden fradraget er givet, der svarer til den indkomst, som hidrører fra Danmark.

4. Hvor en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i den anden kontraherende stat, kan den førstnævnte stat medregne indkomsten eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal i skatten af indkomsten eller formuen fradrage den del af indkomstskatten, respektive formueskatten, som svarer til den indkomst, der hidrører fra den anden kontraherende stat, eller den formue, der ejes i den anden kontraherende stat.

5. I stk. 1 a) og 2 skal udtrykket "skat, som er betalt i Tanzania" anses for at omfatte ethvert beløb, som i noget år skulle have været betalt som tanzaniansk skat, hvis ikke der havde været tale om

(i) investeringsfradrag indrømmet i henhold til §§24, 25 eller 26 i Second Schedule i Income Tax Act; eller

(ii) andre bestemmelser, som senere måtte blive gennemført, hvorved der gives skattefritagelse eller skattenedsættelse, som de kompetente myndigheder i de kontraherende stater er enige om tilgodeser økonomisk udvikling.

6. Bestemmelserne i stk. 5 (i) skal finde anvendelse i de første 10 år, i hvilke denne overenskomst er i kraft, men de kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan rådføre sig med hinanden med henblik på at afgøre om denne tidsfrist skal forlænges.

Artikel 25

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en kontraherende stat, skal, uanset om de er hjemmehørende i en af de kontraherende stater eller ej, ikke i den anden kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold er eller måtte blive underkastet.

2. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mindre gunstig i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der udøver samme virksomhed.

Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at tilstå personer, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den indrømmer de personer, der er bosat inden for dens eget område som følge af personlig stilling eller forsørgerpligt over for familie.

3. Med undtagelse af de tilfælde, hvor bestemmelserne i artikel 9, artikel 11, stk. 6, eller artikel 12, stk. 6, finder anvendelse, skal renter, royalties og andre betalinger fra et foretagende i en kontraherende stat til en person, hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for et sådant foretagende under samme betingelser, som ville finde anvendelse, hvis betalingerne var sket til en person hjemmehørende i den førstnævnte stat.

Tilsvarende skal enhver gæld, som et foretagende i en kontraherende stat har til en person hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige formue for et sådant foretagende på samme måde, som hvis gælden var blevet stiftet over for en person hjemmehørende i den førstnævnte stat.

4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i denne førstnævnte stat er eller måtte blive underkastet.

5. Udtrykket "beskatning" betyder i denne artikel de skatter, der er omfattet af denne overenskomst.

Artikel 26

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. Såfremt en i en kontraherende stat hjemmehørende person mener, at foranstaltninger, truffet af en af de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst, kan han uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse staters nationale lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende. Klagen skal indgives inden tre år fra den dag, hvor der er givet ham underretning om den foranstaltning, der medfører beskatning, som ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til fastsatte forældelsesfrister i staternes nationale lovgivning.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også rådføre sig med hinanden for at undgå dobbeltbeskatning i tilfælde, der ikke omhandles i overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte kontakt med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler i overensstemmelse med de foregående stykker. Hvor det for tilvejebringelsen af en aftale skønnes ønskeligt, at der finder en mundtlig forhandling sted, kan en sådan finde sted i et udvalg bestående af repræsentanter for de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.

5. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal fastsætte de nærmere regler for praktiseringen af begrænsningerne i stk. 2 i artiklerne 10, 11, 12 og 14.

Artikel 27

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for gennemførelsen af denne overenskomst eller den interne lovgivning i de kontraherende stater vedrørende skatter, der omfattes af denne overenskomst, i det omfang den stedfindende beskatning ikke strider mod denne overenskomst. Udveksling af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning eller opkrævning af, retsforfølgelse vedrørende eller klagebehandling i forbindelse med de skatter, der er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til nævnte formål. De omhandlede personer eller myndigheder kan meddele oplysningerne under offentlige domstolsforhandlinger eller i retslige afgørelser.

2. Bestemmelserne i stk. 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges nogen af de kontraherende stater pligt til

a) at foretage forvaltningsakter, der strider mod dens egen eller den anden kontraherende stats lovgivning eller forvaltningspraksis;

b) at meddele oplysninger, som ikke kan fremskaffes ifølge dens egen eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville kunne stride mod almene interesser (ordre public).

Artikel 28

Diplomatiske og konsulære embedsmænd

Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som i kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige overenskomster tilkommer diplomatiske eller konsulære embedsmænd.

Artikel 29

Territorial udvidelse

Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de nødvendige ændringer udvides til enhver del af Danmarks territorium, der særligt er blevet holdt uden for overenskomstens anvendelse, og som pålægger skatter af væsentlig samme karakter, som de skatter, overenskomsten finder anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og være undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat og aftalt mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej.

Artikel 30

Ikrafttræden

1. Denne overenskomst skal træde i kraft den dag, da der i Tanzania og Danmark er truffet den sidste af de foranstaltninger, som er nødvendige, for at overenskomsten kan træde i kraft henholdsvis i Tanzania og i Danmark.

2. De kontraherende stater skal underrette hinanden, når de i denne artikels stk. 1 anførte betingelse er opfyldt. Sådan underretning skal udveksles i Dar-es-Salaam så snart som muligt.

3. Denne overenskomst skal træde i kraft efter udvekslingen af nævnte underretninger og skal have virkning for så vidt angår indkomst, der erhverves fra og med den 1. januar, der følger umiddelbart efter det år, i hvilket udvekslingen af underretninger finder sted og for så vidt angår formue, der er ansat for det kalenderår, der følger umiddelbart efter det, i hvilket udvekslingen af underretninger finder sted.

4. De ordninger med hensyn til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat og skatter af lignende karakter, som er aftalt mellem regeringen i Danmark og regeringen i Det forenede Kongerige ved en overenskomst af 27. marts 1950, og som har fundet anvendelse, overfor Tanganyika og Zanzibar ved notevekslinger af 17. januar 1959 og 31. oktober 1960, og som er forblevet i kraft til denne dag ved notevekslinger af 13. marts 1964 og 4. august 1964, skal ophøre at have virkning fra den dag, hvor nærværende overenskomst får virkning.

Artikel 31

Opsigelse

Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en af de kontraherende stater. Enhver af de kontraherende stater kan opsige overenskomsten ad diplomatisk vej ved at give meddelelse om opsigelse mindst seks måneder før udgangen af ethvert kalenderår, som følger efter en periode på 5 år fra den dag, hvor overenskomsten træder i kraft. I så fald skal overenskomsten ophøre at have virkning for så vidt angår indkomst, der erhverves fra og med den 1. januar, der følger umiddelbart efter det år, i hvilket opsigelsen er givet og for så vidt angår formue, der er ansat for det kalenderår, der følger umiddelbart efter det, i hvilket opsigelsen er givet.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede dertil behørigt befuldmægtigede underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i København, den 6. maj 1976 i to eksemplarer på engelsk.

For Kongeriget Danmarks regering

Svend Jakobsen

For Den forenede Republik Tanzanias regering

Amir H. Jamal

Overenskomsten trådte i medfør af artikel 30, stk. 1 i kraft den 31. december 1976.

Samme dato ophører den i artikel 30, stk. 4 nævnte overenskomst at have virkning for Tanzanias vedkommende, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 44 af 13. juli 1950, nr. 41 af 16. september 1959 og nr. 54 af 7. maj 1965, Lovtidende C.

Overenskomsten finder ikke anvendelse for Færøerne og Grønland.

Udenrigsministeriet, den 7. februar 1977.

K. B. Andersen.

Bekendtgørelse af overenskomst af 6. maj 1976 med Tanzania til undgåelse af dobbeltbeskatning.

Den 6. maj 1976 undertegnedes i København følgende overenskomst mellem Danmark og Tanzania til undgåelse af dobbeltbeskatning for forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter

OVERENSKOMST

mellem Danmark og Tanzania til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter.

Regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Den forenede Republik Tanzania, som ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter, er blevet enige om følgende

Ingen