Bekendtgørelse af overenskomst af 6. april 1976 med Polen til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter.

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, som er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. Denne overenskomst finder anvendelse på indkomst- og formueskatter, der udskrives på hver af de kontraherende staters, deres administrative underafdelingers eller deres lokale myndigheders vegne uden hensyn til, hvorledes de opkræves.

2. Som indkomst- og formueskatter anses alle skatter, der pålignes på grundlag af hele indkomsten, hele formuen eller dele af indkomsten eller af formuen, herunder skatter på fortjeneste ved afhændelse af løsøre eller fast ejendom, såvel som skatter på formueforøgelse.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse, er

a) For Den polske Folkerepubliks vedkommende

1. indkomstskatten (podatek dochodowy),

2. lønskatten (podatek od wynagrodzen) og

3. tillægsskatten til indkomstskatten eller lønskatten (podatek wyrownawczy)

(herefter omtalt som "polsk skat").

b) For Kongeriget Danmarks vedkommende

1. indkomstskatten til staten,

2. den kommunale indkomstskat,

3. den amtskommunale indkomstskat,

4. folkepensionsbidragene,

5. sømandsskatten,

6. den særlige indkomstskat,

7. kirkeskatten,

8. udbytteskatten,

9. bidrag til dagpengefonden og

10. formueskatten til staten

(herefter omtalt som "dansk skat").

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, der fremtidig efter datoen for denne overenskomsts underskrivelse måtte blive pålagt som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. Ved slutningen af hvert år skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater give hinanden underretning om væsentlige ændringer, som er blevet foretaget i deres respektive skattelove.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Hvis ikke andet fremgår af sammenhængen, skal i denne overenskomst

a) udtrykkene "en kontraherende stat" og "den anden kontraherende stat" betyde Den polske Folkerepublik eller Kongeriget Danmark, alt efter sammenhængen;

b) udtrykket "person" omfatte, en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer;

c) udtrykket "selskab" betyde, enhver juridisk person, eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;

d) udtrykkene "foretagende i en kontraherende stat" og "foretagende i den anden kontraherende stat" betyde henholdsvis et foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;

e) udtrykket "kompetente myndigheder" betyde: - i Den polske Folkerepublik - finansministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder; - i Kongeriget Danmark - ministeren for skatter og afgifter eller hans befuldmægtigede stedfortræder;

f) udtrykket "international trafik" betyde enhver transport foretaget af et skib, et luftfartøj, en jernbane eller et vejbefordringsmiddel, der drives af et foretagende, hvis virkelige ledelse har sit sæde i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor brugen af et skib, et luftfartøj eller et befordringsmiddel udelukkende er begrænset til pladser i den anden kontraherende stat;

g) udtrykket "statsborger" betyde

1. alle fysiske personer, der har indfødsret i en kontraherende stat;

2. alle juridiske personer, interessentskaber og sammenslutninger, hvis retslige stilling som sådanne har hjemmel i gældende lovgivning i en kontraherende stat.

2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke på anden måde er defineret, tillægges den betydning, som det har i henhold til de i denne kontraherende stat gældende love om de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst anvendes udtrykket "hjemmehørende i en kontraherende stat" på enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller et andet lignende kriterium, dog med undtagelse af personer, som kun er skattepligtige i denne stat af den indkomst, som disse personer har erhvervet fra kilder i denne stat eller af formue, der beror i denne stat.

2. Hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stk. 1 anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal spørgsmålet afgøres i overensstemmelse med følgende regler

a) han skal anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed. Såfremt han har en fast bolig til sin rådighed i begge de kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) kan det ikke afgøres, i hvilken af de to kontraherende stater han har midtpunktet for sine livsinteresser, eller har han ikke en fast bolig til sin rådighed i nogen af de kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han sædvanligvis opholder sig;

c) opholder han sig sædvanligvis i begge de kontraherende stater, eller har han ikke sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, hvor han er statsborger;

d) såfremt bopælsspørgsmålet ikke kan afgøres efter bestemmelserne i litra c, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. Hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stk. 1 anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket "fast driftssted" et fast forretningssted, hvor foretagendets virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket "fast driftssted" skal navnlig indbefatte

a) et sted, hvorfra foretagendet ledes

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted;

f) en grube, en oliekilde, et stenbrud eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes;

g) et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde af mere end 12 måneders varighed.

3. Udtrykket "fast driftssted" skal ikke omfatte

a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering;

c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller fremskaffe oplysninger til foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted, udelukkende i reklameøjemed, til indsamling af oplysninger, til videnskabelig forskning eller til udøvelse af lignende virksomhed, der for foretagendet er af forberedende eller hjælpende art.

4. En person, som udfører virksomhed i en kontraherende stat for et foretagende i den anden kontraherende stat - og som ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stk. 5 - skal anses for at være et fast driftssted i den førstnævnte stat, såfremt han i denne stat har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, medmindre hans virksomhed er begrænset til indkøb af varer for foretagendet.

5. Et foretagende i en kontraherende stat anses ikke for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, blot fordi det driver forretning i denne anden stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant såfremt disse personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige forretningsvirksomhed.

6. Den omstændighed, at et selskab, hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et selskab, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver forretningsvirksomhed i den anden stat, skal ikke i sig selv bevirke, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst af fast ejendom, heri indbefattet indkomst af land- eller skovbrug, kan beskattes i den kontraherende stat, i hvilken ejendommen er beliggende.

2. Udtrykket "fast ejendom" skal forstås i overensstemmelse med lovgivningen i den kontraherende stat, i hvilken den omtalte ejendom er beliggende. Udtrykket skal i hvert fald omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i landbrug og skovbrug, rettigheder på hvilke den almindelige lovgivning om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, såvel som rettigheder til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster. Skibe, både, jernbane- og vejbefordringsmidler samt luftfartøjer anses ikke for fast ejendom.

3. Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden form for udnyttelse af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stk. 1 og 3 finder også anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved forretningsvirksomhed

1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en kontraherende stat kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver sådan virksomhed kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf som kan henføres til dette faste driftssted.

2. Under iagttagelse af bestemmelsen i stk. 3, skal der, når et foretagende i en kontraherende stat driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver af de kontraherende stater til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at have opnået, hvis det havde været et uafhængigt foretagende, der udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende betingelser, og som under fuldstændig frie forhold handlede med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage udgifter, som er afholdt til gavn for det faste driftssted, herunder udgifter til ledelse og almindelig administration, hvad enten de afholdes i den stat, hvor det pågældende faste driftssted er beliggende, eller andre steder.

4. For så vidt det har været sædvane i en kontraherende stat at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på basis af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stk. 2 udelukke den pågældende kontraherende stat fra at fastsætte den skattepligtige fortjeneste på basis af en sådan sædvanemæssig fordeling. Den anvendte fordelingsmetode skal imidlertid være af en sådan art, at resultatet er i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.

5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi det faste driftssted har foretaget vareindkøb for foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste, der skal henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode år for år, medmindre der er gode og fyldestgørende grunde for en anden fremgangsmåde.

7. Hvor en fortjeneste indeholder indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

International transport

1. Fortjeneste ved driften af skibe, og luftfartøjer i international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

2. Fortjeneste ved driften af både, der anvendes ved transport i indre farvande, kan kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

3. Såfremt den virkelige ledelse for et foretagende, der driver skibsfartsvirksomhed, har sit sæde om bord på et skib eller en båd skal foretagendet anses for at have sit sæde i den kontraherende stat, i hvilken skibet eller båden har sit hjemsted, eller såfremt et sådant ikke findes, i den kontraherende stat, i hvilken rederen er hjemmehørende.

4. Fortjeneste ved driften af jernbaner eller vejbefordringsmidler i international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

5. Bestemmelserne i stk. 1, 2 og 4 skal ligeledes finde anvendelse på

a) fortjeneste ved driften i international trafik af lejede skibe, luftfartøjer, jernbane- eller vejbefordringsmidler og på fortjeneste ved driften af lejede skibe og både, der er bestemt for transport i indre farvande;

b) fortjeneste ved deltagelse i en pool, i et konsortium eller i en international trafikorganisation.

Artikel 9

Indbyrdes afhængige foretagender

I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af et foretagende i den anden kontraherende stat, eller

b) samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af, såvel et foretagende i den ene kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, som afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

Artikel 10

Udbytter

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid beskattes i den kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålægges, må ikke overstige

a) 5 pct. af bruttoudbyttet, hvis modtageren er et selskab (bortset fra et interessentskab), som direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet;

b) i alle andre tilfælde 15 pct. af bruttoudbyttet.

Dette stk. medfører ingen begrænsninger i adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket "udbytte" betyder i denne artikel indkomst af aktier eller af andre rettigheder til andel i fortjeneste, bortset fra gældsfordringer, såvel som indkomst af andre selskabsrettigheder, der sidestilles med indkomst af aktier i henhold til skattelovgivningen i den stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor udbyttet oppebæres af en person, hjemmehørende i en kontraherende stat, og som udøver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted og de rettigheder, der ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

5. Hvor et selskab, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, kan denne anden stat ikke pålægge nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet til personer, der ikke er hjemmehørende i denne anden stat, eller underkaste, selskabets ikke-udloddede indkomst nogen skat på ikke-udloddet indkomst, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede indkomst helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst fra kilder i denne anden stat.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en i den anden kontraherende stat hjemmehørende person, kan kun beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket "rente" betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art hvad enten de er sikrede ved pant eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i skyldnerens fortjeneste eller ikke, og i særdeleshed indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder præmier og gevinster der knytter sig til obligationer eller forskrivninger. Straftillæg for for sen betaling anses ikke som renter i denne artikel.

3. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor renten oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som udøver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne hidrører, gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den fordring, der ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der modtager renten, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at den erlagte rente set i forhold til den gældsfordring, hvorfor den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem parterne, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af beløbet kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne royalties kan imidlertid beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne kontraherende stat, men den skat, der pålægges må ikke overstige 10 pct. af royaltybeløbet.

3. Udtrykket "royalties" betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at benytte enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm og kunstnerisk arbejde optaget til radio og fjernsyn, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller retten til at benytte industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr eller for oplysninger om industrielle kommercielle eller videnskabelige erfaringer (know-how).

4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor royalties oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som i den anden kontraherende stat, hvorfra nævnte royalties hidrører, udøver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i denne anden kontraherende stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for nævnte royalties, har direkte forbindelse med det faste driftssted eller med udøvelsen af frit erhverv. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, såfremt de betales af denne stat, af en administrativ underafdeling heraf eller af en i denne stat hjemmehørende person. Såfremt den person, der betaler royalties - hvad enten den pågældende er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej - har et fast driftssted i en kontraherende stat, og aftalen, på grundlag af hvilken royalties betales, er indgået med henblik på et sådant fast driftssted, og de nævnte royalties afholdes af dette faste driftssted, skal sådanne royalties anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, i hvilken det faste driftssted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der modtager nævnte royalties, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de erlagte royalties, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem parterne, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af beløbet kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

Fortjeneste ved afståelse af formuegenstande

1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, som defineret i artikel 6, stk. 2, kan beskattes i den kontraherende stat, i hvilken den faste ejendom er beliggende.

2. Fortjeneste ved afståelse af aktiver, der ikke består i fast ejendom, og som udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller ved afståelse af aktiver, der ikke består i fast ejendom, og som hører til et fast sted, som en person hjemmehørende i en kontraherende stat anvender til udøvelse af frit erhverv herunder også fortjeneste ved salg af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

Fortjeneste ved afståelse af aktiver af den i artikel 22, stk. 3 omhandlede art, der ikke består i fast ejendom, kan dog kun beskattes i den kontraherende stat, der i henhold til den nævnte artikel har beskatningsretten til de omhandlede aktiver.

3. Fortjeneste ved afståelse af alle andre aktiver end de i stk. 1 og 2 omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor afhænderen er hjemmehørende.

Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet selvstændigt arbejde af lignende karakter oppebåret af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre den pågældende har et fast sted, der til stadighed står til hans rådighed i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelse af hans virksomhed. Såfremt han har et sådant fast sted, kan indkomsten beskattes i den anden kontraherende stat, men kun i det omfang, den kan henføres til dette faste sted.

2. Udtrykket "frit erhverv" omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt og tandlæge.

Artikel 15

Personlige tjenesteydelser

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19 ikke finder anvendelse, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde, oppebåret af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, der hidrører derfra, beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for tjenesteydelser udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for vedkommende kalenderår, og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og

c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde, der udføres om bord på et skib eller et luftfartøj eller i en jernbane eller i et vejbefordringsmiddel i international trafik og om bord på en båd, der benyttes til transport i indre farvande, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken den virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan indkomst, som erhverves af professionelle kunstnere såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstnere og musikere samt af sportsfolk, for deres i denne egenskab udøvede virksomhed, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken denne virksomhed er udøvet.

2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som udføres af en kunstner eller en sportsmand, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst uanset bestemmelserne i artikelerne 7, 14 og 15 beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller sportsmandens virksomhed er udøvet.

3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan indkomst, der oppebæres ved virksomhed af den art, der er beskrevet i stk. 1, af personer, der udøver denne virksomhed på grundlag af en kulturel eller sportslig udveksling, der er godkendt af udsendelsesstaten, kun beskattes i denne stat.

Artikel 18

Pensioner

1. Såfremt bestemmelsen i artikel 19, stk. 2 ikke finder anvendelse, kan pensioner og lignende vederlag, der udbetales for tidligere tjenesteydelser til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat.

Artikel 19

Offentligt hverv

1. Vederlag undtaget pensioner, der udbetales af en kontraherende stat, af en af dens administrative underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person for varetagelsen af hverv for denne stat eller dens underafdeling eller lokale myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

Et sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet udføres i denne stat, og modtageren er hjemmehørende i denne anden stat, og

1) er statsborger i denne stat; eller

2) ikke har taget bopæl i denne stat alene med det formål at varetage hvervet; eller

3) ikke er skattepligtig af sådant vederlag i den kontraherende stat, fra hvilken vederlaget betales.

2. Enhver pension, som betales direkte af - eller af fonds oprettet af - en kontraherende stat, eller af en af dens administrative underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person for varetagelsen af hverv for denne stat eller dens underafdeling eller lokale myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis modtageren er statsborger og hjemmehørende i denne stat.

3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 finder anvendelse på vederlag og pensioner, der udbetales for hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat eller af en af dens administrative underafdelinger eller lokale myndigheder.

Artikel 20

Lærere,forskere og studerende

1. Vederlag til universitetslærere og andre lærere, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som under et midlertidigt ophold på ikke over 2 år i den anden kontraherende stat er beskæftiget med undervisning eller forskning ved et universitet, anden videnskabelig institution eller forskningsinstitution, som ikke drives erhvervsmæssigt, kan kun beskattes i den førstnævnte stat.

2. Beløb, som en studerende, en lærling eller en praktikant, som er eller tidligere var hjemmehørende i en kontraherende stat, og som opholder sig i den anden kontraherende stat udelukkende i undervisnings- eller uddannelsesøjemed, modtager til underhold, undervisning eller uddannelse, skal ikke beskattes i denne anden stat under forudsætning af, at sådanne beløb betales til ham fra kilder uden for denne anden stat.

Artikel 21

Andre indkomster

1. Indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende person, og som ikke er omtalt i de foregående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.

2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt den person, der erhverver indkomsten, er hjemmehørende i en kontraherende stat og udøver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, for hvilken indkomsten er betalt, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted.

I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

Artikel 22

Formue

1. Formue bestående i fast ejendom - som defineret i artikel 6, stk. 2 - kan beskattes i den kontraherende stat, hvori ejendommen er beliggende.

2. Formue, bestående i aktiver bortset fra fast ejendom, som udgør en del af erhvervsformuen i et foretagendes faste driftssted, eller som hører til et fast sted, der anvendes til udøvelse af frit erhverv, kan beskattes i den kontraherende stat, hvori det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

3. Skibe, både, der anvendes i indre farvande, luftfartøjer og jernbane- eller vejbefordringsmidler, der benyttes i international trafik, og aktiver bortset fra fast ejendom, som anvendes ved driften af sådanne skibe, både, luftfartøjer og befordringsmidler kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

4. Alle andre arter af formue tilhørende en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.

Artikel 23

Ophævelse af dobbeltbeskatning

Dobbeltbeskatning skal afhjælpes således

1. For Polens vedkommende skal skatter, der er betalt i Danmark af personer, der er hjemmehørende i Polen, og som vedrører indkomst eller formue, som i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Danmark, fradrages i det skattebeløb, der skyldes til den polske stat.

2. For Danmarks vedkommende

a) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Polen, skal Danmark, såfremt bestemmelserne i litra c) ikke medfører andet,

1. indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er betalt i Polen,

2. indrømme fradrag i den pågældende persons formueskat med et beløb, svarende til den formueskat, som er betalt i Polen.

b) Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af henholdsvis indkomstskatten eller formueskatten, beregnet uden sådant fradrag, der svarer til den indkomst eller formue, som kan beskattes i Polen.

c) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Polen, kan Danmark medregne indkomsten eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal i skatten af indkomsten eller formuen fradrage den del af indkomstskatten, respektive formueskatten, som svarer til den indkomst, der hidrører fra Polen, eller den formue, der ejes i Polen.

Artikel 24

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en kontraherende stat, skal, uanset om de er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, ikke i den anden kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold er eller måtte blive underkastet.

2. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mere byrdefuld i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der udøver samme virksomhed.

Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at tilstå personer, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den indrømmer de personer, der er bosat inden for dens eget område som følge af personlig stilling eller forsørgerpligt over for familie.

3. Med undtagelse af de tilfælde, hvor bestemmelserne i artikel 9, artikel 11, stk. 4. eller artikel 12, stk. 6, finder anvendelse, skal renter, royalties og andre betalinger fra et foretagende i en kontraherende stat til en person, hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for et sådant foretagende under samme betingelser, som ville finde anvendelse, hvis betalingerne var sket til en person hjemmehørende i den førstnævnte stat.

Tilsvarende skal enhver gæld, som et foretagende i en kontraherende stat har til en person hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige formue for et sådant foretagende på samme måde, som hvis gælden var blevet stiftet over for en person hjemmehørende i den førstnævnte stat.

4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i denne førstnævnte stat er eller måtte blive underkastet.

5. Udtrykket "beskatning" betyder i denne artikel de skatter, der er omfattet af denne overenskomst.

6. Det bekræftes herved, at den særlige opkrævning af indkomst- og formueskatter, som gælder for socialiserede foretagender i Den polske Folkerepublik, ikke ændrer bestemmelserne i denne artikel.

7. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke kunne fortolkes således, at den forpligter en kontraherende stat til at yde personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, fordele, som gives til personer, der er hjemmehørende i en anden stat på grundlag af aftaler indgået med denne anden stat.

Artikel 25

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. Såfremt en i en kontraherende stat hjemmehørende person mener, at foranstaltninger, truffet af en eller af begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende. Klagen skal indgives inden tre år fra den dag, hvor der er givet ham underretning om den foranstaltning, der medfører beskatning, som ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også rådføre sig med hinanden for at undgå dobbeltbeskatning i tilfælde, der ikke omhandles i overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte kontakt med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler i overensstemmelse med de foregående stykker. Hvor det for tilvejebringelsen af en aftale skønnes ønskeligt, at der finder en mundtlig forhandling sted, kan en sådan finde sted i et udvalg bestående af repræsentanter for de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.

5. De kompetente myndigheder skal gennem en særskilt gensidig aftale fastsætte, på hvilken måde denne overenskomst skal anvendes og særlig fastsætte de formelle regler, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, skal iagttage for i den anden kontraherende stat at kunne opnå skattefritagelser eller -nedsættelser med hensyn til indkomst, der er nævnt i artiklerne 10, 11 og 12, og som hidrører fra denne anden stat.

Artikel 26

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for gennemførelsen af denne overenskomst og den interne lovgivning i de kontraherende stater vedrørende skatter, der omfattes af denne overenskomst, i det omfang den stedfindende beskatning er i overensstemmelse med denne overenskomst. Alle oplysninger, der således udveksles, skal behandles som hemmelige og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole eller forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligningen eller opkrævningen af de skatter, som omfattes af denne overenskomst eller med behandlingen af skattesager samt klager og retsmidler i forbindelse med disse.

2. Bestemmelserne i stk. 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges nogen af de kontraherende stater pligt til

a) at foretage forvaltningsakter, der strider mod dens egen eller den anden kontraherende stats lovgivning eller forvaltningspraksis;

b) at meddele oplysninger, som ikke kan fremskaffes ifølge dens egen eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville kunne stride mod almene interesser (ordre public).

Artikel 27

Diplomatiske og konsulære embedsmænd

Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som i kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige overenskomster tilkommer diplomatiske eller konsulære embedsmænd.

Artikel 28

Ikrafttræden

Denne overenskomst skal godkendes i overensstemmelse med de forfatningsmæssige bestemmelser, som er i kraft i hver af de to stater og skal træde i kraft 30 dage efter udveksling af den sidste af de noter, som bekræfter, at begge parter har forholdt i overensstemmelse med disse bestemmelser, hvorefter den første gang skal have virkning

1. I Den polske Folkerepublik

a) med hensyn til skatter, som er eller vil blive opkrævet for ligningsperioden 1974 og senere ligningsperioder;

b) med hensyn til indkomstskatter, der opkræves ved kilden, og som er eller vil blive opkrævet efter den 31. december 1973.

2. I Kongeriget Danmark

a) med hensyn til indkomster, der opstår i kalenderåret 1974 og følgende år;

b) med hensyn til formue, der er ansat for kalenderåret 1974 og følgende år.

Artikel 29

Opsigelse

Overenskomsten skal forblive i kraft på ubestemt tid. Enhver af de kontraherende stater kan opsige overenskomsten inden den 30. juni i et kalenderår, der begynder tidligst 5 år efter det kalenderår, i hvilket overenskomsten er trådt i kraft, ved at give meddelse om opsigelse ad diplomatisk vej; i så fald skal overenskomsten ophøre at have gyldighed

a) med hensyn til indkomster, der opstår i det kalenderår, der følger efter det år, i hvilket der er givet meddelse om opsigelse og følgende år;

b) med hensyn til formue, der er ansat for det kalenderår, der følger efter det år, i hvilket der er givet meddelelse om opsigelse og følgende år.

Til bekræftelse heraf har de befuldmægtigede for de to regeringer underskrevet denne overenskomst og forsynet den med deres segl.

Udfærdiget i København, den 6. april 1976 i to eksemplarer på

engelsk.

For Kongeriget Danmarks regering

Svend Jakobsen

For den polske Folkerepubliks regering

H. Kisiel

PROTOKOL

Ved undertegnelsen af den i dag mellem Den polske Folkerepublik og Kongeriget Danmark afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter har de undertegnede befuldmægtigede aftalt, at følgende bestemmelser skal udgøre en integrerende del af overenskomsten

I. Ad artikel 3, stk. 1.

1. Udtrykket "Polen" betyder Den polske Folkerepublik og omfatter ethvert område uden for Polens territorialfarvand, inden for hvilket Polens rettigheder for så vidt angår udforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dennes undergrund kan udøves i overensstemmelse med folkeretten.

2. Udtrykket "Danmark" betyder Kongeriget Danmark og omfatter ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, inden for hvilket Danmarks rettigheder for så vidt angår udforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dennes undergrund kan udøves i overensstemmelse med folkeretten.

Udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland. Aftalen kan enten i sin helhed eller med de nødvendige ændringer udvides til enhver del af Danmarks territorium, der særligt er blevet holdt uden for overenskomstens anvendelse, og som pålægger skatter af væsentlig samme karakter, som de skatter, overenskomsten finder anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og være undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat og aftalt mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej.

II. Ad artikel 3, stk. 1, litra f.

Udtrykket "international trafik" nævnt i artikel 3, stk. 1, litra f betyder ligeledes enhver transport, der foretages ved

a) containere i sø-, land- og lufttransport,

b) lægtere i det såkaldte "lighters-aboard-ship" -system, eller

c) andet udstyr til transport med skibe, luftfartøjer, jernbane- eller vejbefordringsmidler,

uanset om dette udstyr ejes eller lejes af et transportforetagende.

III. Ad artikel 5, stk. 2, litra g.

Vedrørende anvendelsen af artikel 5, stk. 2, litra g er det aftalt, at et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde ikke skal anses som et fast driftssted i den periode, i hvilken langtidshandelsaftalen af 3. december 1970 mellem Polen og Danmark - eller tilsvarende senere aftaler - er i kraft, medmindre det har en varighed af mere end 18 måneder.

IV. Ad artikel 8.

Med hensyn til fortjeneste hidrørende fra det danske, norske og svenske luftfartsselskab Scandinavian Airlines System (SAS) skal bestemmelserne i stk. 1 kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den del af aktierne i selskabet, som ejes af den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS), Det danske Luftfartsselskab (DDL).

V. Ad artikel 15, stk. 3.

Når en i Danmark hjemmehørende person modtager vederlag for personligt arbejde, udført om bord på et af Scandinavian Airlines System (SAS) i international trafik drevet luftfartøj, kan et sådant vederlag kun beskattes i Danmark.

VI. Ad artikel 17, stk. 3.

Det er aftalt, at denne bestemmelse kun finder anvendelse, såfremt den omhandlede udveksling finder sted inden for rammerne af kulturaftalen af 8. juni 1960 mellem Den polske Folkerepublik og Kongeriget Danmark eller senere aftaler, der træder i stedet for denne.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil af deres regeringer behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i København, den 6. april 1976 i to eksemplarer på

engelsk.

For Kongeriget Danmarks regering

Svend Jakobsen

For Den polske Folkerepubliks regering

H. Kisiel

Overenskomsten, der ikke omfatter Færøerne og Grønland, trådte i medfør af artikel 28 i kraft den 20. december 1976.

Udenrigsministeriet, den 6. januar 1977.

K. B. Andersen.

Bekendtgørelse af overenskomst af 6. april 1976 med Polen til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter.

Den 6. april 1976 undertegnedes i København en overenskomst mellem Danmark og Polen til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter. Overenskomsten og den dertil knyttede protokol har følgende ordlyd

OVERENSKOMST

mellem Den polske Folkerepubliks regering og Kongeriget Danmarks regering til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter.

Den polske Folkerepubliks regering

og

Kongeriget Danmarks regering,

der ønsker at videreudvikle og at lette deres økonomiske forbindelser, har besluttet at indgå en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, for så vidt angår indkomst- og formueskatter, og har derfor udnævnt deres befuldmægtigede

Den polske Folkerepubliks regering

Kongeriget Danmarks regering

De befuldmægtigede har efter at have udvekslet deres fuldmagter og fundet disse i god og behørig form aftalt følgende

Ingen