Legislator Case Law & Legislation
L19760011164 DK

Bekendtgørelse af konvention af 1. juni 1967 om ordensregler for fiskeriet i det nordlige Atlanterhav. (* 1)

22 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (22)

Statutory Text (22 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1976 111 Valid

Artikel 1

(1) Denne konvention finder anvendelse på farvandene i de atlantiske og arktiske oceaner med tilstødende farvande, som er nærmere defineret i denne konventions anneks I.

(2) I denne konvention forstås ved

»fiskerfartøj« ethvert fartøj, som i erhvervsmæssigt øjemed anvendes til fiskefangst

»fartøj« ethvert fiskerfartøj og ethvert skib, som i erhvervsmæssigt øjemed anvendes til at forarbejde fisk eller til at skaffe forsyninger til eller yde tjenester til fiskerfartøjer.

Bekendtgørelse (international) 1976 111 Valid

Artikel 2

Intet i denne konvention skal anses for at berøre nogen kontraherende parts rettigheder, krav eller synspunkter med hensyn til territorialfarvandenes grænser, nationale fiskerigrænser eller en kyststats fiskerijurisdiktion.

Bekendtgørelse (international) 1976 111 Valid

Artikel 3

(1) Enhver kontraherende parts fiskerfartøjer skal registreres og mærkes i overensstemmelse med de i det pågældende land gældende bestemmelser, således at de kan identificeres på havet.

(2) Enhver kontraherende parts kompetente myndigheder skal reservere et eller flere bogstaver og en række numre for hver havn eller distrikt.

(3) Enhver kontraherende part skal udfærdige en fortegnelse over disse bogstaver.

(4) Denne fortegnelse og alle ændringer, som senere måtte blive foretaget deri, skal notificeres over for de øvrige kontraherende parter.

(5) Bestemmelserne i denne konventions anneks II finder anvendelse på fiskerfartøjer tillige med disses småbåde og fiskerredskaber med tilbehør.

Bekendtgørelse (international) 1976 111 Valid

Artikel 4

(1) Foruden at overholde de regler med hensyn til signaler, der er foreskrevet i de internationale søvejsregler, skal enhver kontraherende parts fiskerfartøjer overholde bestemmelserne i denne konventions anneks III.

(2) Ingen andre end de i annekset nævnte yderligere lys- og lydsignaler må anvendes.

Bekendtgørelse (international) 1976 111 Valid

Artikel 5

Net, liner og andre forankrede fiskeredskaber og drivende garn eller liner skal afmærkes for at angive deres position og udstrækning. Afmærkningen skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konventions anneks IV.

Bekendtgørelse (international) 1976 111 Valid

Artikel 6

(1) Under iagttagelse af de internationale søvejsregler skal alle fartøjer udøve deres virksomhed på en sådan måde, at de ikke forstyrrer fiskerfartøjernes virksomhed eller bringer deres fiskerredskaber i uorden, og skal overholde bestemmelserne i denne konventions anneks V.

(2) For at sikre gennemførelsen af disse bestemmelser kan de kontraherende arters kompetente myndigheder efter eget skøn underrette andre muligt interesserede kontraherende parters myndigheder om dem bekendte koncentrationer af fiskerfartøjer eller fiskeredskaber. Kontraherende parter, som modtager sådan underretning, skal tage alle praktisk mulige skridt til at gøre deres fartøjer bekendt hermed. De autoriserede inspektører, som er udpeget i overensstemmelse med denne konventions artikel 9, kan ligeledes henlede fartøjers opmærksomhed på fiskeredskaber, som er anbragt i søen.

Bekendtgørelse (international) 1976 111 Valid

Artikel 7

(1) ved enhver uoverensstemmelse, som opstår mellem forskellige kontraherende parters statsborgere om beskadigede fiskeredskaber eller skade på fiskerfartøjer som følge af sammenfiltring af fiskeredskaber, finder følgende fremgangsmåde anvendelse, såfremt anden aftale ikke er truffet mellem de kontraherende parter om løsningen af sådanne uoverensstemmelser

Efter anmodning fra den kontraherende stat, i hvilken skadelidte er statsborger, udpeger vedkommende kontraherende part eller parter en undersøgelseskommission eller anden passende myndighed til behandling af kravet. Disse kommissioner eller andre myndigheder vil undersøge sagens omstændigheder og bestræbe sig på at bringe et forlig i stand.

(2) Disse bestemmelser præjudicerer ikke skadelidtes ret til at forfølge deres krav ad den sædvanlige rettergangs vej.

Bekendtgørelse (international) 1976 111 Valid

Artikel 8

(1) Enhver kontraherende part forpligter sig til at træffe passende foranstaltninger til at gennemføre og håndhæve denne konventions bestemmelser for så vidt angår dens egne fartøjer og disses fiskeredskaber.

(2) Inden for det område, hvor en kyststat udøver fiskerijurisdiktion, har den ansvaret for gennemførelsen og håndhævelsen af denne konventions bestemmelser.

(3) Inden for dette område kan kyststaten gennemføre særregler eller gøre undtagelser fra enhver af reglerne i denne konventions annekser II-V for så vidt angår fartøjer eller fiskeredskaber, som på grund af deres størrelse eller art kun udøver virksomhed eller benyttes i kystfarvandene på betingelse af, at der ikke derved formelt eller reelt diskrimineres over for andre kontraherende parters fartøjer, som er berettigede til at fiske i disse farvande. Før en kontraherende part i henhold til dette stykke gennemfører særregler eller gør undtagelser med hensyn til områder, inden for hvilke fremmede fiskerfartøjer udøver fiskeri, skal den underrette de pågældende kontraherende parter om sin hensigt og rådføre sig med dem, dersom de ønsker det.

Bekendtgørelse (international) 1976 111 Valid

Artikel 9

(1) For at lette gennemførelsen af denne konvention skal bestemmelserne i denne artikel og i konventionens anneks VI finde anvendelse uden for de nationale fiskerigrænser.

(2) Ved autoriserede inspektører forstås inspektører, som måtte blive udpeget af de kontraherende parter med nærværende bestemmelser for øje.

(3) Enhver kontraherende part skal på begæring af en anden kontraherende part gøre sidstnævnte bekendt med navnene på de autoriserede inspektører, som er blevet udpeget, eller med navnene på de skibe, som medfører sådanne inspektører.

(4) De autoriserede inspektører skal føre tilsyn med, om konventionens bestemmelser iagttages, foretage afhøringer og indberette om overtrædelser af konventionens bestemmelser, indhente oplysninger i tilfælde af skade, hvor det er ønskeligt, gøre kontraherende parters fartøjer opmærksom på konventionens bestemmelser og skal med disse formål for øje samarbejde med de andre kontraherende parters autoriserede inspektører.

(5) Hvis en autoriseret inspektør har grund til at antage, at et fartøj, som tilhører en kontraherende part, ikke overholder konventionens bestemmelser, kan han identificere fartøjer, søge at indhente fornødne oplysninger fra fartøjet og indberette. Hvis forholdet er tilstrækkelig alvorligt, kan han beordre fartøjet til at standse, og dersom det er nødvendigt for at klarlægge sagens omstændigheder, kan han borde fartøjet for at foretage afhøring og optage rapport.

(6) Hvis en autoriseret inspektør har grund til at antage, at et fartøj eller dets fiskeredskaber har forårsaget skade på et fartøj eller fiskeredskaber, og at dette kan skyldes en overtrædelse af konventionen, kan han på samme betingelser som i foregående stykke beordre ethvert af de implicerede fartøjer til at stoppe og borde dem for at foretage afhøring og optage rapport.

(7) En autoriseret inspektør må ikke beordre et fiskerfartøj til at stoppe, medens det er i færd med at fiske eller beskæftiget med at sætte fiskeredskaber eller hale disse ind, undtagen i en nødsituation for at undgå skade på fartøjer eller fiskeredskaber.

(8) En autoriseret inspektør må ikke udstrække efterforskningen længere end nødvendigt for at forvisse sig om, at en overtrædelse af konventionen ikke har fundet sted eller, hvis han mener, at en overtrædelse har fundet sted, for at skaffe sig oplysninger om de faktiske omstændigheder, og han skal altid optræde på en sådan måde, at der påføres fartøjerne mindst mulig forstyrrelse og ulempe.

(9) En autoriseret inspektør kan, hvis der er sket skade på et fartøj eller fiskeredskaber, tilbyde at mægle på søen og, hvis de interesserede parter er enige heri, bistå dem med at bringe et forlig i stand. Efter anmodning fra de interesserede parter skal den autoriserede inspektør udfærdige en protokol om det opnåede forlig.

(10) Et fartøjs vægring ved at efterkomme en autoriseret inspektørs anvisninger skal betragtes som en vægring over for myndighederne i fartøjets flagstat.

(11) Rapporter, som er udfærdiget af fremmede autoriserede inspektører i henhold til disse bestemmelser, skal af de kontraherende parter betragtes og behandles som nationale inspektørers rapporter. Bestemmelserne i dette stykke medfører ingen forpligtelse for en kontraherende part til at tillægge en fremmed autoriseret inspektørs rapport større beviskraft, end den ville have i den autoriserede inspektørs eget land. De kontraherende parter skal samarbejde for at lette den retslige behandling eller behandlingen på anden måde af sager, som indledes på grundlag af en autoriseret inspektørs rapport i henhold til denne konvention.

(12) En autoriseret inspektør må ikke benytte sin ret til at borde et fartøj, som tilhører en anden kontraherende part, hvis en autoriseret inspektør fra denne stat er til rådighed og i stand til selv at gøre det.

Bekendtgørelse (international) 1976 111 Valid

Artikel 10

(1) Enhver kontraherende part kan foreslå ændringer i denne konventions artikler. Teksten til ethvert ændringsforslag skal tilstilles depositarlandets regering, der skal sende genparter deraf til alle kontraherende parter og signatarlandes regeringer. Enhver ændring skal træde i kraft på den 30. dag efter, at alle kontraherende parter har godkendt den.

(2) Når en fjerdedel af de kontraherende parter begærer det, skal depositarlandets regering sammenkalde til et møde mellem de kontraherende parter til overvejelse af behovet for ændring af konventionens artikler. Ændringer skal vedtages enstemmigt på et sådant møde og notificeres af depositarlandets regering over for samtlige kontraherende parter og træde i kraft på den 30. dag efter, at samtlige kontraherende parter har godkendt dem.

(3) Meddelelser om godkendelse af ændringer skal sendes til depositarlandets regering.

Bekendtgørelse (international) 1976 111 Valid

Artikel 11

(1) Enhver kontraherende part kan foreslå ændringer i denne konventions annekser. Teksten til ethvert ændringsforslag skal tilstilles depositarlandets regering, der skal sende genparter deraf til alle kontraherende parter og signarlandes regeringer. Depositarlandets regering skal underrette alle kontraherende parter om den dato, på hvilken meddelelser om godkendelse af en ændring er modtaget fra to tredjedele af de kontraherende parter. Ændringen skal for alle kontraherende parters vedkommende træde i kraft på den 150. dag efter denne dato, medmindre en kontraherende part inden for et tidsrum af 120 dage fra samme dato underretter depositarlandets regering om sin indsigelse mod ændringen, i hvilket tilfælde denne ikke får virkning.

(2) Når tre kontraherende parter begærer det, skal depositarlandets regering sammenkalde til et møde mellem de kontraherende parter til overvejelse af behovet for ændring af annekserne til denne konvention. En ændring, som på et sådant møde er vedtaget med to tredjedels flertal af de repræsenterede kontraherende parter, skal depositarlandets regeirng notificeres over for alle kontraherende parter og for alle kontraherende parters vedkommende træde i kraft på den 210. dag efter datoen for notifikationen, medmindre en kontraherende part inden for et tidsrum af 180 dage fra datoen for notifikationen underretter depositarlandets regering om sin indsigelse mod ændringen, i hvilket tilfælde denne ikke får virkning.

Bekendtgørelse (international) 1976 111 Valid

Artikel 12

De kontraherende parter skal underrette depositarlandets regering om, hvilke kompetente myndigheder de har udpeget med henblik på gennemførelsen af hver af de i betragtning kommende bestemmelser i denne konvention. Depositarlandets regering skal underrette de kontraherende parter om enhver sådan meddelelse.

Bekendtgørelse (international) 1976 111 Valid

Artikel 13

(1) Enhver tvist mellem to eller flere kontraherende parter vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention, som ikke kan bilægges gennem forhandling, skal på en af parternes begæring underkastes voldgift.

(2) Begæringen om voldgift skal omfatte en beskrivelse af det krav, der agtes fremsat, og en summarisk redegørelse for det grundlag, på hvilket kravet hviler.

(3) Medmindre parterne træffer anden aftale, skal voldgiftskommissionen bestå af et medlem udnævnt af hver af parterne i tvisten og yderligere et medlem, der skal være formand, valgt efter fælles overenskomst mellem parterne. Voldgiftskommissionens afgørelse dens afgørelser skal være bindende for parterne. Yderligere enkeltheder vedrørende proceduren fastsættes ved særlig aftale mellem parterne.

(4) Uanset bestemmelserne i stk. (3) kan parterne træffe aftale om at underkaste tvisten voldgift i medfør af anden mellem parterne bestående ordning.

(5) Hvis parterne ikke inden seks måneder fra datoen for begæringen om voldgift, kan blive enige om at organisere voldgiften, kan enhver af parterne indbringe tvisten (som omhandlet i stk. (1)) for Den internationale Domstol ved en i overensstemmelse med domstolens statut fremsat begæring.

(6) Uanset bestemmelsen i stk. (1) kan parterne træffe aftale om at indbringe tvisten for Den internationale Domstol.

Bekendtgørelse (international) 1976 111 Valid

Artikel 14

(1) Med undtagelse af de i stk. (2) og (3) nedenfor og i artikel 17, stk. (3) indeholdte bestemmelser kan der ikke tages forbehold med hensyn til denne konvention uden de kontraherende parters samtykke. Efter et års forløb fra konventionens ikrafttræden kræves kun de kontraherende parters samtykke.

(2) Samtidig med sin undertegnelse, ratifikation, godkendelse eller tiltrædelse enhver stat tage forbehold med hensyn til denne konventions artikel 13.

(3) Enhver stat kan samtidig med sin undertegnelse, ratifikation, godkendelse eller tiltrædelse tage forbehold med hensyn til artikel 9, stk. (5) og (6) for så vidt angår en eller flere af de andre kontraherende parter eller signatarlandes regeringer.

(4) Enhver stat, som har taget forbehold i henhold til de foregående stykker eller artikel 17, stk. (3), kan på et hvilket som helst tidspunkt tilbagekalde sit forbehold ved en meddelelse herom stilet til depositarlandets regering.

Bekendtgørelse (international) 1976 111 Valid

Artikel 15

Denne konvention står åben for undertegnelse i London fra den 1. juni til den 30. november 1967 og skal ratificeres eller godkendes. Ratifikations- eller godkendelsesinstrumenterne skal snarest muligt deponeres hos Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering.

Bekendtgørelse (international) 1976 111 Valid

Artikel 16

(1) Denne konvention træder i kraft på den 90. dag efter den dato, på hvilken det tiende ratifikations- eller godkendelsesinstrument er deponeret.

(2) Derefter træder konventionen for hver enkelt stats vedkommende i kraft på den 90. dag efter, at dens ratifikations- eller godkendelsesinstrument er deponeret.

Bekendtgørelse (international) 1976 111 Valid

Artikel 17

(1) Enhver stat, som ikke har undertegnet konventionen, kan tiltræde denne på et hvilket som helst tidspunkt, efter at den er trådt i kraft, forudsat at tre fjerdedele af de kontraherende parter og signatarlandenes regeringer samtykker i den foreslåede tiltrædelse. Efter et års forløb fra konventionens ikrafttræden kræves kun samtykke fra tre fjerdedele af de kontraherende parter.

(2) Tiltrædelse sker ved deponering af et tiltrædelsesinstrument hos Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering. Konventionen træder for hvre tiltrædende stats vedkommende i kraft på den 90. dag efter at dens tiltrædelsesinstrument er deponeret.

(3) På et hvilket som helst tidspunkt inden konventionen træder i kraft for en stat, som tiltræder i henhold til denne artikel, kan enhver kontraherende part tage forbehold med hensyn til artikel 9, stk. (5) og (6) for så vidt angår denne stat.

Bekendtgørelse (international) 1976 111 Valid

Artikel 18

(1) Enhver kontraherende part kan samtidig med deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument eller på et hvilket som helst senere tidspunkt ved en erklæring stilet til depositarlandets regering udstrække denne konvention til et eller flere områder, for hvis internationale forbindelser den er ansvarlig. For et sådant områdes eller sådanne områders vedkommende træder denne konventions bestemmelser i kraft enten på den 90. dag efter, at en sådan erklæring er modtaget, eller på den dato, da konventionen træder i kraft i henhold til artikel 16, stk. (1). Den seneste af de to datoer er gældende.

(2) Enhver erklæring, som er fremsat i medfør af foregående stykke, kan for så vidt angår ethvert i erklæringen anført område trækkes tilbage i overensstemmelse med den i artikel 19 fastsatte fremgangsmåde.

Bekendtgørelse (international) 1976 111 Valid

Artikel 19

På et hvilket som helst tidspunkt efter fire år fra den dato, da denne konvention trådte i kraft i henhold til artikel 16, stk. (1), kan enhver kontraherende part opsige konventionen ved en skriftlig meddelelse stilet til depositarlandets regering. Enhver sådan meddelelse skal have virkning 12 måneder efter datoen for dens modtagelse. Konventionen forbliver i kraft mellem de øvrige parter.

Bekendtgørelse (international) 1976 111 Valid

Artikel 20

Når denne konvention er trådt i kraft, skal den af depositarlandets regering registreres i De forenede Nationers sekretariat i overensstemmelse med artikel 102 i De forenede Nationers pagt.

Til bekræftelse heraf har undertegnede dertil behørigt befuldmægtigede undertegnet denne konvention.

Udfærdiget i London den 1. juni 1967, på engelsk og fransk, begge tekster af samme gyldighed, i et enkelt originaleksemplar, som skal deponeres i arkiverne for Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering, som skal sende en bekræftet genpart deraf til hver af de undertegnede og tiltrædende staters regeringer.

Anneks I

Konventionens anvendelsesområde

Denne konvention finder anvendelse på de farvandsområder i de atlantiske og arktiske oceaner med tilstødende farvande, som er beliggende uden for basislinjerne for det ydre territorialfarvand og afgrænses således

(a) Mod syd af en linje trukket retvisende vest langs 36 grader nordlig bredde til 42 grader vestlig længde, derfra retvisende syd til 35 grader nordlig bredde, derfra retvisende vest langs 35 grader nordlig bredde.

(b) Mod vest af en linje trukket sydpå fra et punkt på Grønlands kyst på 78 grader 10 minutter nordlig bredde til et punkt på 75 grader nordlig bredde og 73 grader 30 minutter vestlig længde, derfra langs en kompaslinje til et punkt på 69 grader nordlig bredde og 59 grader vestlig længde, derfra retvisende syd til 61 grader nordlig bredde, derfra retvisende vest til 64 grader 30 minutter vestlig længde, derfra retvisende syd til Labradors kyst og derfra sydpå langs Nordamerikas kyst.

(c) Mod øst af 51 grader østlig længde, men med undtagelse af

(i) Østersøen og Bælterne syd og øst for linjer trukket fra Hasenøre til Gniben og fra Gilbjerg Hoved til Kullen og

(ii) Middelhavet med tilstødende farvande indtil meridianen på 5 grader 36 minutter vestlig længde.

Anneks II

Identifikation og mærkning af fiskerfartøjer og fiskeredskaber

Regel 1

(1) Bogstavet eller bogstaverne for den havn eller det distrikt, hvor det enkelte fiskerfartøj er registreret, og nummeret, hvorunder det er registreret, skal påmales begge sider af fartøjets bov og kan også påmales oversiden af fiskerfartøjet, således at det er klart synligt fra luften.

(2) Fiskerfartøjets eventuelle navn og navnet på havnen eller distriktet, hvor det er registreret, skal påmales fiskerfartøjet, således at de er klart synlige.

(3) De navne, bogstaver og numre, der er anbragt på et fiskerfartøj, skal være så store, at de let kan ses, og må ikke udviskes, ændres, gøres ulæselige, dækkes eller skjules.

(4) Småbåde og så vidt muligt alle fiskeredskaber med tilbehør skal mærkes med bogstavet eller bogstaverne og nummeret på det fiskerfartøj, de tilhører. Ejendomsretten til net eller andre fiskeredskaber kan angives med privat mærke.

Regel 2

(1) Ethvert fiskerfartøj skal medføre et officielt dokument udstedt af den kompetente myndighed i det land, hvor det er hjemmehørende, udvisende fartøjets eventuelle navn, en beskrivelse af fartøjet, dets nationalitet, registreringsbogstav eller -bogstaver og nummer samt navnet på ejeren eller det firma eller den sammenslutning det tilhører.

(2) Ethvert fiskerfartøj skal medføre et nationalflag i god stand, som på forlangende skal forevises de kompetente myndigheder.

(3) Et fiskerfartøjs nationalitet må ikke skjules under nogen form.

Anneks III

Yderligere signaler for fiskerfartøjer

Regel 1

Generelt

Medens de internationale søvejsregler i øvrigt må overholdes, har nærværende regler til hensigt at forhindre skade på fiskeredskaber eller ulykkestilfælde under fiskeriets udøvelse.

(2) De heri indeholdte regler vedrørende skibslys finder anvendelse under alle vejrforhold fra solnedgang til solopgang, når fiskerfartøjer fisker som en flåde, i hvilket tidsrum ingen andre lys må vises med undtagelse af de i de internationale søvejsregler foreskrevne samt sådanne lys, som ikke kan forveksles med de foreskrevne skibslys, svække deres synlighed, udviske deres særlige karakter eller gøre det vanskeligt at holde behørig udkig. Disse skibslys kan også vises fra solopgang til solnedgang under nedsat sigtbarhed og under alle andre forhold, hvor det skønnes nødvendigt.

(3) I disse regler skal de deri benyttede udtryk have den betydning, som er fastsat i de internationale søvejsregler, dog at udtrykkes »fiskerfartøj« skal have den betydning, som er tillagt det i denne konventions artikel 1 (2).

(4) De heri nævnte skibslys skal anbringes, hvor de bedst kan ses. De bør være anbragt med mindst 3 fod (0,92 m) fra hinanden men lavere den de lys, der er foreskrevet i regel 9 (c) (i) og (d) i de internationale søvejsregler 1960. De skal være synlige i en afstand af mindst 1 sømil, så vidt muligt hele horisonten rundt, ligesom deres synlighed skal være mindre end synligheden af de skibslyd, der føres i henhold til regel 9 (b) i ovennævnte søvejsregler.

Regel 2

Signaler for fiskeri med trawl og drivende redskaber

(1) Fiskerfartøjer, der er beskæftiget med trawlfiskeri, skal, hvad enten der anvendes bundtrawl eller flydetrawl, føre

(i) når trawlet sættes: to hvide lys, det ene lodret over det andet;

(ii) når trawlet hales ind: et hvidt lys lodret over et rødt lys;

(iii) når trawlet har fået hold i en forhindring: to røde lys, det ene lodret over det andet.

(2) Fiskerfartøjer, der er beskæftiget med fiskeri med drivende redskaber, kan føre de under (1) ovenfor foreskrevne lys.

(3) Når fiskerfartøjet er beskæftiget med parvis fiskeri med trawl, skal hvert af fartøjerne føre

(i) om dagen: T-flaget »hold klar af mig, jeg er beskæftiget med parvis fiskeri med trawl« hejst på formasten;

(ii) om natten: Et søgelys rettet forefter og i retning mod det afdet af de parvis fiskende skibe;

(iii) når trawlet sættes, hales ind eller får hold i en forhindring: de ovenfor under (1) foreskrevne lys.

(4) Fiskerfartøjer under 65 fod (19,80 m) i længde kan undtages fra at iagttage denne regel. Underretning om enhver sådan undtagelse eller om de områder, i hvilke sådanne undtagne fiskerfartøjer må antages at befinde sig i større antal, skal gives andre muligt interesserede kontraherende parters kompetente myndigheder.

Regel 3

Lyssignaler for fiskeri med ringnot

(1) Fiskerfartøjer, der er beskæftiget med ringnotfiskeri, skal vise 2 ravgule lys, det ene lodret over det andet. Disse lys skal blinke skiftevis omtrent en gang hvert sekund på en sådan måde, at det nederste er slukket, når det øverste er tændt og omvendt. Disse lys må kun vises, når fiskerfartøjets bevægelsesfrihed er hæmmet af dets fiskeredskaber, for at advare andre fartøjer om at holde klar af det.

(2) Fiskerfartøjer under 85 fod (25,90 m) i længde kan undtages fra at iagttage denne regel. Underretning om enhver sådan undtagelse eller om de områder, i hvilke sådanne undtagne fiskerfartøjer må antages at befinde sig i større antal, skal gives andre muligt interesserede kontraherende parters kompetente myndigheder.

Regel 4

Lydsignaler

Ingen andre lydsignaler end de i de internationale søvejsregler og den internationale signalbog foreskrevne må anvendes.

Anneks IV

Afmærkning af net, liner og andre fiskeredskaber

Regel 1

Forankrede fiskeredskaber

(1) Enderne af net, liner og andre forankrede fiskeredskaber skal om dagen være forsynet med de bøjer med flag eller radarreflektorer og om natten med de lysbøjer, som findes fornødne til at angive redskabets plads og udstrækning. Sådanne lys skal være synlige i en afstand af mindst 2 sømil under god sigtbarhed.

(2) Om dagen skal den vestligste (hvorved forstås halvcirklen af kompasset fra syd gennem vest til og med nord) endebøje af sådanne fiskeredskaber, som strækker sig horisontalt ud i søen, være forsynet med to flag, det ene over det andet eller et flag og en radarreflektor, og den østligste (hvorved forstås halvcirklen af kompasset fra nord gennem øst til og med syd) endebøje med et flag eller en radarreflektor. Om natten skal den vestligste endebøje være forsynet med to hvide lys og den østligste med et hvidt lys. Derudover kan en bøje forsynet med et flag eller en radarreflektor om dagen og et hvidt lys om natten sættes 70-100 meter fra hver endebøje for at angive fiskeredskabets retning.

(3) På fiskeredskaber, som har en større udstrækning en en sømil, skal yderligere bøjer anbringes med højst en sømils mellemrum, således at ingen del af de fiskeredskaber, som har en udstrækning af en sømil eller derover, er uden afmærkning. Om dagen skal hver bøje være forsynet med et flag eller en radarreflektor, og om natten skal så mange bøjer som muligt være forsynet med et hvidt lys. I intet tilfælde må afstanden mellem to lys på samme fiskeredskab overstige 2 sømil.

(4) På fiskeredskaber, som er fastgjort til et fiskerfartøj, kræves ingen bøje i den ende, som er fastgjort til fiskerfartøjet.

(5) Hver bøjestage skal have en højde af mindst 2 meter over bøjen.

Regel 2

Drivende redskaber

(1) Drivende net og liner skal afmærkes i hver ende og med mellemrum af ikke over 2 sømil af en bøje med en stage, hvis højde er mindst 2 meter over bøjen. Stagen skal om dagen være forsynet med et flag eller en radarreflektor og om natten med et hvidt lys, der er synligt i en afstand af mindst 2 sømil under god sigtbarhed.

(2) På fiskeredskaber, som er fastgjort til et fiskerfartøj, kræves ingen bøje i den ende, som er fastgjort til fiskerfartøjet.

Anneks V

Ordensregler for fartøjer

Regel 1

Under samtidig iagttagelse af de internationale søvejsregler skal alle fartøjer manøvrere på en sådan måde, at fiskerfartøjers virksomhed ikke forstyrres, eller fiskeredskaber bringes i uorden.

Regel 2

Fartøjer, som ankommer til fiskepladser, hvor fiskerfartøjer allerede fisker eller har sat deres redskaber for at fiske, skal gøre sig bekendt med allerede udsatte redskabers plads og udstrækning og må ikke anbringe sig eller sine fiskeredskaber således, at de forstyrrer eller hindrer fiskeri, som allerede er i gang.

Regel 3

Intet fartøj må ankre eller forblive på en fiskeplads, hvor fiskeri er i gang, hvis dette vil kunne forstyrre sådant fiskeri, medmindre det er nødvendigt med henblik på dets eget fiskeri eller som følge af uheld eller andre omstændigheder, som det ingen indflydelse har på.

Regel 4

Undtagen i tilfælde af force majeure må intet fartøj kaste genstande eller stoffer i havet, som kan forstyrre fiskeriet eller beskadige fisk, fiskeredskaber eller fiskerfartøjer.

Regel 5

Intet fartøj må anvende eller medføre sprængstoffer beregnet til fiskefangst.

Regel 6

For at undgå skade skal fiskerfartøjer beskæftiget med trawlfiskeri og andre fiskerfartøjer med redskaber i bevægelse tage alle praktisk mulige skridt til at holde klar af net og liner eller andre redskaber, som ikke trækkes.

Regel 7

(1) Når net tilhørende forskellige fiskerfartøjer indfiltres i hinanden, må de ikke kappes, uden at de pågældende parter er enige herom, medmindre det er umuligt, at skille dem på anden måde.

(2) Når fiskerfartøjer, som fisker med liner, får indfiltret deres liner, må det fiskerfartøj, som haler linerne ind, ikke kappe disse, medmindre de ikke kan skille spå anden måde; i så tilfælde skal liner, som kappes, så vidt muligt straks sættes sammen.

(3) Undtagen i tilfælde af bjærgning eller i de i de to foregående stykker omhandlede tilfælde må net, liner eller andre redskaber ikke under noget påskud anhugges, fastholdes eller løftes af andre end det fartøj, de tilhører.

(4) Når et fartøj får hold i eller på anden måde bringer uorden i andres redskaber, skal det træffe alle nødvendige forholdsregler for at begrænse skaden på sådanne redskaber til et minimum. De fiskerfartøjer, som redskaberne tilhører, skal samtidig undgå enhver handling, der vil kunne forværre skaden.

Anneks VI

Regler for autoriserede inspektører

(1) En autoriseret inspektør skal medføre et identitetsbevis udfærdiget på engelsk, fransk og på den autoriserede inspektørs eget sprog (hvis dette er et andet) under anvendelse af en formular, hvorom der på forslag fra depositarlandets regering er opnået enighed mellem de kontraherende parter.

(2) En autoriseret inspektør, som giver ordre til at stoppe, skal benytte det i den internationale signalbog herfor foreskrevne signal.

(3) Når en autoriseret inspektør border et fartøj, skal han fremvise sit identitetsbevis.

(4) Når en autoriseret inspektør border et fartøj, kan han anmode fartøjets fører om at fremlægge det i anneks II regel 2 (1) nævnte dokument, og dette dokument eller et andet af fartøjets officielle papirer skal omgående påtegnes herom af den autoriserede inspektør.

(5) Hver gang en autoriseret inspektør border et fartøj, skal han udfærdige en rapport under anvendelse af den i bilaget anførte formular, hvori angives de omstændigheder hvorunder han bordede fartøjet og de oplysninger, han har indhentet.

(6) Rapporten skal udfærdiges på den autoriserede inspektørs eget sprog og forevises føreren af det visiterede skib, som skal have lejlighed til på sit eget sprog at tilføje sådanne bemærkninger, som han eller et hvilket som helst medlem af besætningen måtte ønske at fremsætte. Den autoriserede inspektør skal underskrive rapporten i førerens nærværelse og give ham en genpart. En genpart af rapporten skal sendes til den kompetente myndighed i det land, hvor det visiterede skib er hjemmehørende. I tilfælde af skade skal genparter af rapporten endvidere sendes til de kompetente myndigheder i de andre interesserede parters hjemlande.

(7) Når en autoriseret inspektør konstaterer, at et fartøj overtræder denne konventions bestemmelser, kan han indberette hændelsen til de kompetente myndigheder i fartøjets hjemland efter først ved signalering eller på anden måde at have gjort opmærksom på, at det er hans hensigt at indberette overtrædelsen. Hvis han giver fartøjet ordre til at stoppe, men ikke border det, skal han indberette forholdet til den kompetente myndighed i fartøjets hjemland.

(8) Skibe, som medfører autoriserede inspektører, hvilke kan være de i artikel 1 (2) definerede fartøjer, skal føre et særligt flag eller en særlig stander. Flaget eller standeren skal være af en udformning, hvorom der efter depositarlandets regerings forslag er opnået enighed mellem de kontraherende parter. Autoriserede inspektører må kun udøve deres myndighed i henhold til artikel 9, stk. (5) og (6) og kun træde i forbindelse med fartøjer fra overfladefartøjer.

Bekendtgørelse (international) 1976 111 Valid

Bilag

Rapport i henhold til stk. (5) i konventionens anneks VI

(Det ikke anvendte overstreges)

Autoriseret inspektør

(udfyldes med blokbogstaver)

1. Navn og nationalitet.

2. Navnet på det skib, som medfører inspektøren.

Position, tid og sted for hændelsen

3.

De konventionsbestemmelser, som kommer i betragtning

4.

Oplysninger om hvert af de implicerede skibe

Generelt

5. Nationalitet.

6. Skibets navn og registreringsbetegnelse.

7. Førerens navn.

8. Ejerens navn og adresse.

9. Position, tid og sted da fartøjet blev bordet.

(5-8 udfyldes med blokbogstaver)

På tidspunktet for hændelsen

10. Fiskeredskaber i brug.

11. Stoppet, til ankers eller gisset kurs og fart.

12. Viste signaler eller lys og afgivne lydsignaler.

13. Advarsler givet andet fartøj (andre fartøjer).

14. Retningen, i hvilken fiskeredskabet blev sat ud eller var beliggende.

15. Den afstand, hvori fiskeredskabet strækker sig i vandret retning fra fartøjet.

Forholdene på hændelsestidspunktet

16. Sigtbarhed.

17. Vindstyrke og -retning.

18. sø og tidevande; strømretning og -styrke.

19. Andre relevante forhold.

20. Beskrivelse af fartøjernes eller fiskeredskabernes indbyrdes position, om nødvendigt ved hjælp af skitser.

21. Afmærkning af de forankrede eller drivende fiskeredskaber, som er impliceret.

Supplerende oplysninger

22. Udførlig beskrivelse af mistede eller beskadigede fiskeredskaber, herunder disses beskaffenhed.

23. Sammenhængende fremstilling af hændelsen.

24. Den autoriserede inspektørs bemærkninger.

25. Vidners erklæring.

26. Erklæringer fra de implicerede fartøjers førere.

27. Erklæringer om tagne fotografier med beskrivelse af deres emne.

(Fotografierne skal vedhæftes, som sendes til flagstaten).

Den autoriserede inspektørs underskrift.

Foranstående rapport er i vor nærværelse udfærdiget og underskrevet af den autoriserede inspektør.

Skibsførerens underskrift

Vidnernes underskrift

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 28. juni 1976 i det britiske udenrigsministerium, og konventionen trådte i medfør af artikel 16, stk. 1 i kraft den 26. september 1976 for Danmark og følgende lande

Belgien, Frankrig, Island, Nederlandene, Norge, Portugal, De socialistiske Sovjetrepublikkers Union, Spanien, Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Sverige og Forbundsrepublikken tyskland (inkl. Land Berlin).

Portugal har ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument erklæret, at landet i henhold til konventionens artikel 14, stk. 3, ikke anser sig for bundet af bestemmelserne i artikel 9, stk. 5 og 6 i forhold til de stater, med hvilke det ikke har diplomatiske forbindelser.

Sovjetunionen har ved deponeringen af sig godkendelsesinstrument, erklæret, at indbringelse for Den internationale Domstol af enhver tvist mellem to eller flere kontraherende stater vedrørende konventionens fortolkning eller anvendelse kun kan finde sted med samtykke fra alle de kontraherende parter, som er part i tvisten.

Spanien har ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument taget forbehold om, at artikel 9, stk. 5 og 6 kun skal være bindende for den spanske regering, for så vidt angår sådanne kontraherende parter, som ikke i dette øjemed har taget forbehold i henhold til artikel 14, stk. 3.

Storbritannien har i henhold til artikel 17, stk. 1 med virkning fra den 7. august 1975 udstrakt konventionens bestemmelser til at omfatte: Jersey, Guernsey og Man.

Udenrigsministeriet, den 13. december 1976.

K.B. Andersen.

Bekendtgørelse (international) 1976 111 Valid

Bekendtgørelse af konvention af 1. juni 1967 om ordensregler for fiskeriet i det nordlige Atlanterhav. (* 1)

Ved kgl. resolution af 4. oktober 1971 har Danmark ratificeret den under 1. juni 1967 i London udfærdigede konvention om ordensregler for fiskeriet i det nordlige Atlanterhav.

Konventionen har følgende ordlyd

Regeringerne i Amerikas forenede Stater, Belgien, Canada, Danmark, Den franske Republik, Irland, Island, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Den polske Folkerepublik, Portugal, De socialistiske Sovjetrepublikkers Union, Spanien, Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Sverige og Forbundsrepublikken Tyskland,

som ønsker at sikre god orden og optræden på fiskepladserne i det nordlige Atlanterhav,

er blevet enige om følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →