Bekendtgørelse om forlængelse af gyldigheden af overenskomsten af 22. oktober 1970 med Kenya om oprettelse og drift af et industrielt uddannelsescenter. (* 1) (* 2) (ITC)
Statutory Text (1 Articles)
Bekendtgørelse om forlængelse af gyldigheden af overenskomsten af 22. oktober 1970 med Kenya om oprettelse og drift af et industrielt uddannelsescenter. (* 1) (* 2) (ITC)
Ved noteveksling i Nairobi den 26. og 29. marts 1976 er der truffet aftale om forlængelse indtil den 22. oktober 1978 af gyldigheden af overenskomsten af 22. oktober 1970 mellem Danmark og Kenya vedrørende oprettelse og drift af et industrielt uddannelsescenter i Kenya, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 49 af 12. maj 1971, Lovtidende C.
Ifølge aftalen bevilger den danske regering for tidsrummet 23. oktober 1975-22. oktober 1978 et beløb på 6.700.000 kroner som skal anvendes til fortsat dansk ekspertbistand, bygning af et kedelhus og anskaffelse af supplerende undervisningsudstyr til centret.
Udenrigsministeriet, den 21. oktober 1976.
K. B. Andersen.