Bekendtgørelse af miljøbeskyttelseskonvention af 19. februar 1974 mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige med dertil hørende protokol.

Artikel 1

Ved miljøskadelig virksomhed forstås i denne konvention udledning af fast eller flydende affald, gasarter eller andre stoffer fra jordbunden, bygninger eller anlæg i vandløb, søer eller havet, samt anvendelse af jordbunden, havbunden, bygninger eller anlæg på andre måder, som medfører eller kan medføre forstyrrelse af omgivelserne ved vandforurening eller anden form for påvirkning af vandforhold, sandflugt, luftforurening, støj, rystelse, temperaturforandring, ioniserende stråling, lys og lignende.

Konventionen er ikke anvendelig på miljøskadelig virksomhed, der kontrolleres gennem særskilt overenskomst mellem to eller flere kontraherende stater.

Artikel 2

Ved prøvning af tilladeligheden af miljøskadelig virksomhed skal den forstyrrelse, en sådan virksomhed medfører eller kan medføre i en anden kontraherende stat, sidestilles med forstyrrelse i hjemlandet.

Artikel 3

Den, som udsættes for eller kan blive udsat for forstyrrelse fra miljøskadelig virksomhed i en anden stat, kan rejse sag om virksomhedens tilladelighed, herunder spørgsmål om skadeforebyggende foranstaltninger, ved vedkommende domstol eller administrative myndighed i den stat, hvor virksomheden ligger, samt appellere domstolens eller den administrative myndigheds beslutning, alt i samme udstrækning og under samme forudsætninger som et retssubjekt i virksomhedslandet.

Bestemmelserne i første stykke anvendes på tilsvarende måde, når det gælder søgsmål om erstatning på grund af miljøskadelig virksomhed. Spørgsmålet om erstatning må ikke bedømmes efter regler, som er mere ufordelagtige for den skadelidende end virksomhedslandets erstatningsregler.

Artikel 4

Hver stat udser en speciel myndighed (overvågelsesmyndighed), som skal have til opgave at varetage almene miljøbeskyttelsesinteresser i landet i forbindelse med forstyrrelse forårsaget af miljøskadelig virksomhed i en anden kontraherende stat.

Med henblik på varetagelse af sådanne interesser skal overvågelsesmyndigheden kunne indbringe sager angående tilladeligheden af miljøskadelig virksomhed for eller blive hørt af vedkommende domstol eller administrative myndighed i en anden kontraherende stat, såfremt myndighed eller anden repræsentant for almene miljøbeskyttelsesinteresser i denne stat kan anlægge sag eller blive hørt i sådanne sager, samt appellere domstolens eller den administrative myndigheds beslutning i henhold til den procedure- og instansordning, som gælder i pågældende stat for sådanne sager.

Artikel 5

Finder den domstol eller administrative myndighed, som undersøger spørgsmål om tilladelse til miljøskadelig virksomhed (prøvningsmyndigheden), at virksomheden medfører eller kan medføre forstyrrelse af betydning i en anden kontraherende stat, skal prøvningsmyndigheden, hvis der sker offentliggørelse eller bekendtgørelse i sager af omtalte natur, så snart som muligt sende et eksemplar af sagens akter til overvågelsesmyndigheden i den anden stat samt give denne myndighed mulighed for at udtale sig. I givet fald skal underretning om tid og sted for møde eller besigtigelse i god tid tilstilles overvågelsesmyndigheden, som i øvrigt også skal holdes underrettet om sagens gang i den udstrækning det måtte have denne myndigheds interesse.

Artikel 5 skal betragtes som gældende også vedrørende spørgsmål om tilladelser i sager, hvor der sker behandling uden offentliggørelse eller bekendtgørelse.

Landene skal foreskrive tavshedspligt for tjenestegørende ved overvågelsesmyndigheden, når det drejer sig om erhvervshemmeligheder, driftsforhold el ler forretningsforhold, som den pågældende har fået kendskab til i forbindelse med behandlingen af sager vedrørende miljøskadelig virksomhed i et andet land.

Stockholm, den 19. februar 1974

For Danmarks regering

Holger Hansen

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes i det svenske udenrigsministerium den 9. september 1974.

Konventionen træder i medfør af artikel 14 i kraft den 5. oktober 1976.

Udenrigsministeriet, den 16. september 1976.

Ivar Nørgaard.

Artikel 6

Efter anmodning fra overvågelsesmyndigheden skal prøvningsmyndigheden, i den udstrækning det måtte være i overensstemmelse med procedureregler i virksomhedslandet, pålægge den, som søger om tilladelse til miljøskadelig virksomhed, at indgive yderligere oplysninger, tegninger og tekniske beskrivelser, som prøvningsmyndigheden anser for nødvendige med henblik på at bedømme virkningerne i det andet land.

Artikel 7

Overvågelsesmyndigheden offentliggør, i den udstrækning den anser det for påkrævet af hensyn til almene eller specielle interesser, meddelelser fra prøvningsmyndigheden ved bekendtgørelse i den lokale presse eller på anden passende måde og foranlediger i øvrigt udredning om virkningerne i hjemlandet i det omfang den måtte finde det nødvendigt.

Artikel 8

Udgifterne ved overvågelsesmyndighedens virksomhed afholdes af hjemlandet.

Artikel 9

Hvis overvågelsesmyndigheden i en bestemt sag har underrettet vedkommende domstol eller administrative myndighed i virksomhedslandet om, at overvågelsesmyndighedens opgaver i sagen skal overtages af en anden myndighed, gælder konventionens bestemmelser om overvågelsesmyndighed i det relevante omfang for så vidt angår denne myndighed.

Artikel 10

Hvis det er påkrævet for at udarbejde udredning om miljøskadelig virksomheds skadevirkninger i et andet land, skal overvågelsesmyndigheden i dette andet land på begæring af prøvningsmyndigheden i virksomhedslandet foranstalte en besigtigelse på stedet. Ved sådan besigtelse må prøvningsmyndigheden eller en sagkyndig, som myndigheden forordner, være til stede.

Efter behov skal nærmere forskrifter angående besigtigelse som nævnt i første stykke udarbejdes i samarbejde mellem de berørte lande.

Artikel 11

Er spørgsmålet om tilladelse til miljøskadelig virksomhed, som medfører eller kan medføre forstyrrelse af væsentlig betydning i en anden kontraherende stat, genstand for prøvning af regeringen eller vedkommende minister eller departement (ministerium) i virksomhedslandet, skal der finde forhandlinger sted mellem de pågældende stater, såfremt regeringen i den førstnævnte stat ønsker dette.

Artikel 12

I de i artikel 11 nævnte tilfælde kan enhver af de berørte staters regeringer kræve, at en kommission, der, hvis andet ikke aftales, skal bestå af en af parterne i fællesskab udset formand fra en anden kontraherende stat samt tre medlemmer fra hver enkelt af de berørte stater, skal afgive en erklæring i sagen. Hvis dette er sket, må sagen ikke afgøres, før erklæringen er afgivet.

Hver enkelt stat aflønner de medlemmer, som er udpeget af staten. Honorar eller andet vederlag til formanden samt øvrige omkostninger i forbindelse med kommissionens virksomhed, som ikke uden videre kan anses for at være blot den ene stats udgift, skal fordeles mellem de berørte stater.

Artikel 13

Konventionen kommer også til anvendelse med hensyn til virksomhed i staternes kontinentalsokkelområder.

Artikel 14

Denne konvention træder i kraft seks måneder efter den dag, hvor samtlige kontraherende stater har meddelt det svenske udenrigsministerium, at de konstitutionelle foranstaltninger, som er nødvendige for konventionens ikrafttræden, er gennemført. Det svenske udenrigsministerium underretter de øvrige kontraherende stater om modtagelsen af disse meddelelser.

Artikel 15

Sager eller anliggender, som ved denne konventions ikrafttræden verserer ved domstol eller administrativ myndighed, og som vedrører spørgsmål. der omfattes af konventionen, skal behandles og bedømmes i henhold til tidligere gældende bestemmelser.

Artikel 16

Ønsker en kontraherende stat at opsige konventionen, skal skriftlig meddelelse herom tilstilles den svenske regering, som uopholdelig underretter de øvrige kontraherende stater om opsigelsen og om den dag, hvorpå meddelelsen blev modtaget.

Opsigelsen træder i kraft tolv måneder efter den dag, hvorpå meddelelsen blev modtaget af den svenske regering eller ved et senere tidspunkt, som opsigelsen måtte angive.

Konventionen skal deponeres i det svenske udenrigsministerium, og bekræftede afskrifter skal af det svenske udenrigsministerium tilsendes hver enkelt af de kontraherende staters regeringer.

I bekræftelse heraf har de befuldmægtigede repræsentanter fra de respektive stater undertegnet denne konvention, hvilket fandt sted i Stockholm den 19. februar 1974 i et eksemplar på henholdsvis det danske, finske, norske og svenske sprog, hvilke alle har samme gyldighed.

For Danmarks Regering

Holger Hansen

Protokol

I forbindelse med underskrivelsen i dag af den nordiske miljøbeskyttelseskonvention har undertegnede befuldmægtigede vedtaget, at følgende kommentarer angående anvendelsen skal føjes til konventionen

Ved anvendelse af artikel 1 skal udledning af fast eller flydende affald, gasarter eller andre stoffer fra jordbunden, bygninger eller anlæg i vandløb, søer eller havet kun anses for miljøskadelig virksomhed, når udledningerne medfører eller kan medføre skader for omgivelserne.

Den i artikel 3 fastlagte ret for den, som lider skade som følge af miljøskadelig virksomhed i nabolandet, til at føre erstatningssag ved domstol eller administrativ myndighed i det pågældende land skal i princippet også omfatte ret til at kræve regulering af fast ejendom.

Bekendtgørelse af miljøbeskyttelseskonvention af 19. februar 1974 mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige med dertil hørende protokol.

Ved kgl. resolution af 2. august 1974, efter at folketinget den 16. maj s.å. havde meddelt sit samtykke dertil, har Danmark ratificeret en i Stockholm den 19. februar 1974 undertegnet miljøbeskyttelseskonvention mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige.

Konventionen og den dertil knyttede protokol om dens anvendelse har følgende ordlyd

Miljøbeskyttelseskonvention mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige.

Regeringerne i Danmark, Finland, Norge og Sverige, som anser det for yderst magtpåliggende at beskytte og forbedre miljøet, er blevet enige om følgende

Ingen