Bekendtgørelse af traktat af 11 februar 1971 om forbud mod anbringelse af kernevåben og andre masseødelæggelsesvåben på havbunden og i dens undergrund. (* 2)

Bekendtgørelse af traktat af 11 februar 1971 om forbud mod anbringelse af kernevåben og andre masseødelæggelsesvåben på havbunden og i dens undergrund. (* 2)

Ved kgl. resolution af 2.juni 1971, og efter at folketinget den 23. april samme år havde meddelt sit sammentykke dertil, har Danmark ratificeret den under 11. februar 1971 i London, Moskva og Washington undertegnede traktat om forbud mod anbringelse af kernevåben og andre masseødelæggelsesvåben på havbunden og i dens undergrund. Traktaten har følgende ordlyd (den kinesiske, russiske og spanske tekst er udeladt her )

Traktat om forbud mod anbringelse af kernevåben og andre masseødelæggelsesvåben på havbunden og dens undergrund.

De i denne traktat deltagende stater, der

erkender menneskehedens fælles interesse i fremskridt med hensyn til udforskning og anvendelse af havbunden til fredelige formål,

mener, at forhindringen af et kernevåbenkapløb på havbunden tjener til at bevare verdensfreden, mindsker den internationale spænding og styrker de venskabelige forbindelser mellem staterne,

er overbevist om, at denne traktat er et skridt på vejen til udelukkelse af havbunden og dens undergrund fra våbenkapløbet.

er overbevist om, at denne traktat er et skridt på vejen til en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under nøje og effektiv international kontrol, og er besluttet på at fortsætte forhandlinger med dette for øje,

er overbevist om, at denne traktat vil fremme målsætningen og principperne i De forenede Nationers Pagt på en måde, der er i overensstemmelse med den internationale retsordens principper uden at krænke det åbne havs frihed

er blevet enige om følgende

ARTIKEL I

1. De i denne traktat deltagende stater forpligter sig til ikke på havbunden eller i dens undergrund uden for ydergrænsen af en tilstødende zone, som er defineret i artikel II, at anbringe eller nedlægge kernevåben eller andre former for masseødelæggelsesvåben samt anlæg, affyringsinstallationer eller andet udstyr, som er særlig indrettet til oplagring, afprøvning eller anvendelse af sådanne våben.

2. De i denne artikels stk. 1 nævnte forpligtelser gælder også inden for den i samme stykke omhandlede zone af havbunden, dog således at de inden for den pågældende zone hverken skal gælde for kyststaten eller for havbunden under dennes territorialfarvand.

3. De i denne traktat deltagende stater forpligter sig til ikke at bistå, opmuntre eller tilskynde nogen stat til at iværksætte de i denne artikels stk. 1 omhandlede aktiviteter samt til ikke på anden måde at deltage i sådanne handlinger.

ARTIKEL II

For så vidt angår denne traktat, skal den i artikel 1 omhandlede tilstødende zones ydergrænse være sammenfaldende med den tolv sømiles ydergrænse af den zone, hvortil der henvises i II. del af konventionen om det ydre territorialfarvand og den tilstødende zone, der blev undertegnet i Geneve den 29. april 1958, og den skal måles i overensstemmelse med bestemmelserne i nævnte konventions I. del, II. afsnit, og i overensstemmelse med folkeretten.

ARTIKEL III

1. Til fremme af denne traktats formål og til sikring af overholdelsen af dens bestemmelser skal enhver af de i traktaten deltagende stater have ret til ved observation at verificere andre i denne traktat deltagende staters aktiviteter på havbunden og i dens undergrund uden for den i artikel 1 omhandlede zone, forudsat at observation ikke griber forstyrrende ind i sådanne aktiviteter.

2. Såfremt der efter sådan observation hersker rimelig tvivl om opfyldelsen af de i medfør af denne traktat indgåede forpligtelser, skal den deltagende stat, der nærer en sådan tvivl, og den deltagende stat, der er ansvarlig for de handlinger, der giver anledning til tvivlen, rådføre sig med hinanden med henblik på at fjerne denne. Hvis tvivlen fortsat består, skal den stat, der nærer tvivlen, underrette de øvrige deltagende stater, og de involverede parter skal samarbejde om sådanne yderligere verifikationsprocedurer, der måtte opnås enighed om, herunder en hensigtsmæssig inspektion af genstande, anlæg, installationer eller andet udstyr, som med rimelighed må antages at være af den i artikel 1 beskrevne art. Deltagerne i det område, hvor aktiviteterne foregår, herunder enhver kyststat samt enhver anden deltager, der måtte anmode herom, skal være berettiget til at deltage i et sådant samråd og samarbejde. Efter afslutningen af de yderligere verifikationsprocedurer skal den deltager, som har iværksat de pågældende procedurer, tilsende de øvrige deltagere i traktaten en fyldestgørende beretning.

3. Hvis den stat, der er ansvarlig for de aktiviteter, der giver anledning til den rimelige tvivl, ikke kan identificeres gennem iagttagelse af genstanden, anlægget, installationen eller andet udstyr, skal den deltagende stat, der nærer en sådan tvivl, underrette og rette passende forespørgsler til de deltagende stater i det område, hvor aktiviteterne foregår, samt til enhver anden deltagende stat. Hvis det gennem disse forespørgsler fastslås, at en bestemt deltagende stat er ansvarlig for aktiviteterne, skal denne deltager rådføre sig og samarbejde med andre deltagere som foreskrevet i denne artikels stk. 2. Såfremt det gennem disse forespørgsler ikke er muligt at fastslå identiteten af den stat, der er ansvarlig for aktiviteterne, kan yderligere verifikationsprocedurer, herunder inspektion, foretages af den forespørgende deltagerstat, som skal opfordre deltagerne i det område, hvor aktiviteterne foregår - herunder enhver kyststat samt enhver anden deltager, der måtte ønske at samarbejde - til at medvirke heri.

4. Hvis samråd og samarbejde i medfør af denne artikels stk. 2 og 3 ikke har fjernet tvivlen med hensyn til aktiviteterne, og det stadig er et alvorligt spørgsmål, om de i henhold til denne traktat indgåede forpligtelser er opfyldt, kan en deltagende stat i overensstemmelse med bestemmelserne i De forenede Nationers Pagt henvise sagen til sikkerhedsrådet, som kan iværksætte foranstaltninger i overensstemmelse med Pagten.

5. Verifikation i medfør af denne artikel kan af enhver deltagende stat foretages med egne midler, med hel eller delvis bistand fra enhver anden deltagende stat eller gennem passende internationale procedurer inden for De forenede Nationers rammer og i overensstemmelse med dennes Pagt.

6. Verifikationsforanstaltninger i medfør af denne traktat må ikke gribe forstyrrende ind i andre deltagende staters aktiviteter og skal foretages med skyldigt hensyn til de af folkeretten anerkendte rettigheder, herunder det åbne havs frihed og kyststaternes rettigheder med hensyn til udforskning og udnyttelse af deres kontinentale sokler.

ARTIKEL IV

Intet i denne traktat skal fortolkes som værende til støtte eller skade for nogen i denne traktat deltagende stats stilling med hensyn til bestående internationale konventioner, herunder konventionen om det ydre territorialfarvand og den tilstødende zone af 1958, eller med hensyn til rettigheder eller krav, som en sådan deltagende stat måtte gøre gældende, eller med hensyn til anerkendelse eller ikke- anerkendelse af rettigheder eller krav, som enhver anden stat måtte gøre gældende vedrørende farvande ud for dens kyststrækninger, herunder bl.a territorialfarvande og tilstødende zoner, eller med hensyn til havbunden, herunder kontinentalsokler.

ARTIKEL V

De i denne traktat deltagende stater forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlinger om yderligere skridt på nedrustningsområdet for at undgå et våbenkapløb på havbunden og i dens undergrund.

ARTIKEL VI

Enhver deltagende stat kan foreslå ændringer i traktaten. Ændringer skal for enhver deltagende stat, som tiltræder ændringerne, træde i kraft, når de er accepteret af et flertal af de i denne traktat deltagende stater, og derefter for enhver anden deltagende stat på den dato, den tiltræder ændringerne.

ARTIKEL VII

Fem år efter denne traktats ikrafttræden skal der i Geneve, Schweiz, afholdes en konference med deltagelse af de i denne traktat deltagende stater med henblik på at gennemgå, hvorledes traktaten virker, for derved at sikre, at præamblens formål og traktatens bestemmelser gennemføres. Ved en sådan gennemgang skal enhver relevant teknologisk udvikling tages i betragtning. Revisionskonferencen skal i overensstemmelse med de af et flertal af de i konferencen deltagende stater udtrykte synspunkter afgøre, om og hvornår der skal indkaldes til endnu en revisionskonference.

ARTIKEL VIII

Enhver i denne traktat deltagende stat skal ved udøvelsen af sin nationale suverænitet have ret til at udtræde af traktaten, hvis den fastslår, at ekstraordinære begivenheder, der står i forbindelse med denne traktats indhold, har bragt landets højeste interesser i fare. Meddelelse om en sådan udtræden skal med tre måneders varsel afgives til alle andre i traktaten deltagende stater samt til De forenede Nationers sikkerhedsråd. Meddelelsen skal indeholde en redegørelse for de ekstraordinære begivenheder, der efter dens mening har bragt dens højeste interesser i fare.

ARTIKEL IX

Denne traktats bestemmelser skal på ingen måde anfægte sådanne forpligtelser, som de i denne traktat deltagende stater har påtaget sig i medfør af internationale aftaler om oprettelse af kernevåbenfrie zoner.

ARTIKEL X

1. Denne traktat står åben for undertegnelse for alle stater. En stat, som ikke undertegner traktaten før dens ikrafttræden i medfør af denne artikels stk. 3, kan tiltræde den når som helst.

2. Denne traktat skal ratificeres af signatarmagterne. Ratifikationsinstrumenter og tiltrædelsesinstrumenter skal deponeres hos regeringerne i Amerikas forenede Stater, De socialistiske Sovjetrepublikkers Union og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, der herved udpeges som depositarmagter.

3. Denne traktat træder i kraft, når toogtyve regeringer, herunder de regeringer der er udpeget som depositarmagter for denne traktat, har deponeret deres ratifikationsinstrumenter.

4. For stater, hvis ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter deponeres efter denne traktats ikrafttræden, træder den i kraft på datoen for deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenters deponering.

5. Depositarmagterne skal omgående underrette alle undertegnende og tiltrædende stater om datoen for enhver undertegnelse, datoen for deponering af hvert ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument, datoen for denne traktats ikrafttræden og om modtagelsen af andre meddelelser

6. Denne traktat skal af depositarmagterne registreres i henhold til artikel 102 i De forenede Nationers Pagt.

ARTIKEL XI

Denne traktat, hvis engelske, franske, kinesiske, russiske og spanske tekst har samme gyldighed, skal deponeres i depositarmagternes arkiver. Behørigt bekræftede kopier af traktaten skal af depositarmagternes regeringer tilstilles de undertegnende og tiltrædende staters regeringer.

Til bekræftelse heraf har undertegnede behørigt befuldmægtigede undertegnet denne traktat.

Udfærdiget i tre eksemplarer i London, Moskva og Washington den ellevte februar nitten hundrede og enoghalvfjerds.

(underskrifter)

Danmarks ratifikationsinstrumenter deponeredes den 15. juni 1971 hos regeringerne i London. Moskva og Washington. Traktaten trådte i medfør af artikel X, stk. 3 i kraft den 18. maj 1972.

Foruden Danmark har følgende stater ratificeret eller tiltrådt traktaten

Afghanistan, Amerikas forenede Stater, Australien, Belgien, Den bjelorussiske socialistiske Sovjetrepublik, Botswana, Bulgarien, Canada, Cypern, Den dominikanske Republik, Elfenbenskysten, Finland, Ghana, Indien, Irak, Iran, Irland, Island, Italien, Japan, Jordan, Jugoslavien, Laos, Lesotho, Malaysia, Malta, Marokko, Mauritius, Mongoliet, Nederlandene. Nepal, New Zealand, Nicaragua, Niger, Norge, Panama, Polen, Portugal, Qatar, Rumænien, Rwanda, Saudi Arabien, Schweiz, De socialistiske Sovjetrepublikkers Union, Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Sverige, Swaziland, Sydafrika, Taiwan (Formosa)* 1), Tjekkoslovakiet, Togo, Tunesien, Tyrkiet, Den tyske demokratiske Republik, Forbundsrepublikken Tyskland (inkl. Land Berlin), Den ukrainske socialistiske Sovjetrepublik, Ungarn, Zambia og Østrig.

Canada erklærede ved deponeringen, at artikel I, stk. 1 ikke kan fortolkes som hjemlende ret for nogen stat til anbringelse af våben, der ikke omfattes af forbudet, på havbunden og i dens undergrund uden for de nationale jurisdiktionsgrænser, ej heller som hjemlende nogen begrænsning i princippet om, at denne del af havbunden og dens undergrund udelukkende skal anvendes til fredelige formål. Artiklerne I, II og III kan efter Canadas opfattelse ikke fortolkes som indikation for, at enhver anden stat end kyststaten har ret til at anbringe våben, der ikke er omfattet af forbudet i artikel I, stk. 1, på kontinentalsoklen eller i dens undergrund, som hører til denne kyststat, uden for den ydre zonegrænse, der er defineret i artikel II. Endelig kan artikel III ikke fortolkes som indikation for restriktioner eller begrænsninger i kyststatens rettigheder over kontinentalsoklen til verifikation, inspektion og fjernelse af våben m. v. på denne sokkel uden for den i artikel II definerede zone.

Indien afgav ved deponeringen en erklæring om, at traktaten ikke skal kunne præjudicere havretsspørgsmål eller påvirke kyststaternes rettigheder over kontinentalsoklen. Indiens suveræne ret som kyststat til at foretage dispositioner af sikkerhedshensyn på kontinentalsoklen kunne derfor ikke anses for begrænset ved traktaten.

Jugoslavien afgav ved deponeringen erklæring om, at artikel III, stk. 1 måtte forstås som forpligtende en stat, der udøver den ved artiklen hjemlede ret, til forud at notificere kyststaten, for så vidt observationerne skal udføres over den til denne stat hørende del af kontinentalsoklen.

Udenrigsministeriet, den 3. september 1976.

K. B. Andersen.

(* 1) Ikke anerkendt af Danmark.