Legislator Case Law & Legislation
L19760007364 DK

Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af overenskomst af 8. april 1959 om oprettelse af Den Interamerikanske Udviklingsbank. (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1976 73 Valid

Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af overenskomst af 8. april 1959 om oprettelse af Den Interamerikanske Udviklingsbank. (* 1)

Efter af folketinget den 7. april 1976 havde meddelt sit samtykke dertil, ratificerede Danmark ved kgl. resolution af 23. s.m. en i Washington, D.C., den 8. april 1959 udfærdiget overenskomst (med senere ændringer) om oprettelse af Den interamerikanske Udviklingsbank.

Samtidig med at Danmark den 9. juli 1976 undertegnede overenskomsten, deponeredes det danske ratifikationsinstrument i generalsekretariatet for Organisationen af amerikanske Stater i Washington, D.C., og Danmark blev fra den nævnte dato medlem af banken tillige med de nedenfor omtalte 8 andre ikke-regionale stater.

Bankens medlemslande er: Amerikas forenede Stater, Argentina, Barbados, Bolivia, Brasilien, Canada, Chile, Colombia, Costa Rica, Den dominikanske Republik, Ecuador, Guatemala, Haiti, Honduras, Jamaica, Mexico, Nicaragua, Panama, Paraguay, Peru, El Salvador, Trinidad og Tobago, Uruguay og Venezuela i egenskab af regionale stater og Belgien, Danmark, Israel, Japan, Jugoslaven, Schweiz, Spanien, Storbritannien og Forbundsrepublikken Tyskland i egenskab af ikke-regionale stater.

Banken har til formål at bidrage til fremme af de regionale medlemslandes økonomiske og sociale udvikling, med hovedvægten lagt på at yde lån til udviklingsformål. Med særligt henblik på at hjælpe de fattigste af de regionale medlemslande er der i tilknytning til banken og med hjemmel i overenskomsten oprettet en fond for særlig virksomhed, som yder lån til sådanne lande på lempelige vilkår.

Nærmere oplysninger om indholdet af overenskomsten vil kunne fås ved henvendelse til udenrigsministeriets afdeling for internationalt udviklingssamarbejde (DANIDA).

Udenrigsministeriet, den 30. august 1976.

K.B. Andersen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →