Bekendtgørelse om andre landes stilling til traktaten af 1. juli 1968 om ikke-spredning af kernevåben

Bekendtgørelse om andre landes stilling til traktaten af 1. juli 1968 om ikke-spredning af kernevåben

I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 23 af 25. februar 1969 og nr. 94 af 29. september 1970, Lovtidende C, meddeles det, at yderligere følgende lande pr. 1. maj 1976 har ratificeret eller tiltrådt den under 1. juli 1968 i London, Moskva og Washington indgåede traktat om ikke-spredning af kernevåben

Australien - Belgien - Benin - Bolivia - Burundi - Cambodia - Den centralafrikanske Republik - Chad - Costa Rica - Den dominikanske Republik - Elfenbenskysten - Gabon - Gambia - Ghana - Grækenland - Guatamala - Haiti - Honduras - Italien - Japan - Jordan - Kenye - Republikken Korea - Lesotho - Libanon - Liberia - Libyen - Luxembourg - Madagascar - Maldiverne - Malta - Marokko - Nederlandene - Nicaragua- Pavestolen - Philippinerne - Rwanda - El Salvador - San Marino - Senegal - Sierra Leone - Singapore - Sudan - Thailand - Togo - Forbundsrepublikken Tyskland - Uruguay - Venezuela - Vestsamoa - Zaire - Zambia - Øvre Volta.

Italien erklærede ved sin ratifikation bl.a., 1) at forsyningsaftalerne mellem EURATOM og signatarmagterne forudsættes at skulle forblive i kraft, indtil der er indgået en aftale mellem EURATOM og IAEA, 2) at kontrollen i artikel III kun skal finde anvendelse på udgangsmateriale og særligt spalteligt materiale som defineret i artikel XX i IAEA's statut og 3) at Italien med hensyn til artikel IX, stk. 3 som kernevåbenstater kun vil anerkende de fem stater, der inden 11. januar 1967 har fremstillet og bragt et kernevåben eller andet nukleart sprænglegeme til eksplosion.

Desuden har Fiji, Grenada og Tonga meddelt den britiske regering, at de fortsat betragter sig som forpligtet af traktaten, hvis anvendelse var blevet udstrakt til deres territorier, inden selvstændighed opnåedes.

Udenrigsministeriet, den 30. august 1976.

F.M.

Eigil Jørgensen.

Ingen