Bekendtgørelse af konvention af 5. oktober 1961 om lovkonflikter vedrørende formen for testamentariske dispositioner. (* 1).

Artikel 1

En testamentarisk disposition er gyldig for så vidt angår formen, hvis testamentet opfylder de formkrav, der er foreskrevet i den interne lov

a) på det sted, hvor testator foretog den, eller

b) i en stat, hvor testator var statsborger enten på det tidspunkt, da han foretog dispositionen, eller da han døde, eller

c) på et sted, hvor testator havde domicil enten på det tidspunkt, da han foretog dispositionen, eller da han døde, eller

d) på det sted, hvor testator havde sin bopæl enten på det tidspunkt, da han foretog dispositionen, eller da han døde, eller

e) for så vidt angår fast ejendom på det sted, hvor ejendommen er beliggende.

Består den nationale lovgivning af et retssystem, der ikke er ens for hele landet, bestemmes den lovgivning, der skal anvendes for så vidt angår denne konvention, efter de regler, som gælder efter det pågældende retssystem, eller i mangel af sådanne regler på grundlag af den nærmeste tilknytning, som testator havde til en af retsordningerne inden for systemet.

Spørgsmålet om, hvorvidt testator have domicil på et bestemt sted, afgøres efter lovgivningen på dette sted.

Artikel 1 anvendes på testamentariske dispositioner, hvorved en tidligere testamentarisk disposition tilbagekaldes.

Tilbagekaldelsen er ligeledes gyldig for så vidt angår formen, hvis tilbagekaldelsen er i overensstemmelse med forskrifterne i en af de lovgivninger, efter hvilken den testamentariske disposition, der er tilbagekaldt, var gyldig efter artikel 1.

Artikel 2

Artikel 3

Denne konvention berører ikke gældende eller fremtidige regler i de kontraherende stater, hvorefter testamentariske dispositioner udfærdiget efter formforskrifter i andre lovgivninger end nævnt i de foregående artikler anerkendes som gyldige.

Artikel 4

Denne konvention anvendes også på formkrav for testamentariske dispositioner som to eller flere personer har foretaget i samme dokument

Artikel 5

Forskrifter, der begrænser de ellers tilladte former for testamentariske dispositioner på grund af testators alder, statsborgerskab eller andre personlige forhold, skal i forhold til denne konvention betragtes som formregler. Det samme gælder de kvalifikationer, der kræves af testamentsvidner.

Artikel 6

Denne konventions regler om anvendelig lovgivning skal gælde uafhængig af gensidighed. Konventionen skal anvendes, selv om parterne ikke er statsborgere i en af de kontraherende stater, eller det ikke er en af de kontraherende staters lovgivning, der skal anvendes efter de foregående artikler.

Artikel 7

Lovregler, der er anvendelige efter denne konvention, kan kun tilsidesættes, hvis de er åbenbart uforenelige med grundlæggende retsprincipper (ordre public).

Artikel 8

Denne konvention anvendes i alle tilfælde, hvor testator er død efter konventionens ikrafttræden.

Artikel 9

Enhver kontraherende stat kan tage forbehold om at tilsidesætte artikel 1, stk. 3, således at spørgsmålet om, på hvilket sted testator havde domicil, afgøres efter domstolslandets lovgivning.

Artikel 10

Enhver kontraherende stat kan tage forbehold om ikke at anerkende mundtlige testamentariske dispositioner foretaget af en af dens egne statsborgere. Dette gælder dog ikke, hvis der foreligger ekstraordinære omstændigheder, eller hvis testator tillige er statsborger i et andet land.

Artikel 11

Enhver kontraherende stat kan tage forbehold om, som følge af bestemmelser herom i sin egen lovgivning, ikke at anerkende visse former for testamentariske dispositioner foretaget i udlandet, hvis alle de følgende vilkår foreligger

a) den testamentariske disposition er kun gyldig for så vidt angår formen efter lovgivningen på det sted, hvor testator har oprettet testamentet,

b) testator var statsborger i den stat, som har taget forbeholdet,

c) testator havde domicil eller bopæl i denne stat, og

d) testator døde i en anden stat end den, hvor han foretog dispositionen.

Dette forbehold har kun virkning for formue, som findes i den stat, som har taget forbeholdet.

Artikel 12

Enhver kontraherende stat kan tage forbehold om ikke at anvende denne konvention på testamentariske bestemmelser, som efter dens lovgivning ikke er af arveretlig natur.

Artikel 13

Enhver kontraherende stat kan tage forbehold om at tilsidesætte artikel 8, således at denne konvention kun anvendes på testamentariske dispositioner foretaget efter dens ikrafttræden.

Artikel 14

Denne konvention er åben for undertegnelse af de stater, som har været repræsenteret på Den internationale privatretlige Haagerkonferences 9. samling.

Den skal ratificeres og ratifikationsinstrumenterne deponeres i det nederlandske udenrigsministerium.

Artikel 15

Denne konvention træder i kraft den tresindstyvende dag efter, at det tredje ratifikationsinstrument er blevet deponeret som fastsat i artikel 14, stk. 2.

For enhver underskrivende stat, der ratificerer konventionen senere, træder den i kraft den tresindstyvende dag efter deponeringen af ratifikationsinstrumentet.

Artikel 16

Enhver stat, som ikke var repræsenteret på Den internationale privatretlige Haagerkonferences 9. samling, kan tiltræde denne konvention, efter at den er trådt i kraft efter artikel 15, stk. 1. Tiltrædelsesinstrumentet skal deponeres i det nederlandske udenrigsministerium.

Konventionen træder for den tiltrædende stat i kraft den tresindstyvende dag efter deponeringen af tiltrædelsesinstrumentet.

Artikel 17

Enhver stat kan ved undertegnelsen, ratifikationen eller tiltrædelsen erklære, at denne konvention skal udvides til at gælde for alle territorier, hvis internationale anliggender varetages af den, eller for et eller flere af dem. Denne erklæring får virkning fra det tidspunkt, konventionen træder i kraft for vedkommende stat.

Enhver senere udvidelse af denne art skal meddeles til det nederlandske udenrigsministerium.

Konventionen træder i kraft for de territorier, der omfattes af udvidelsen, den tresindstyvende dag efter den meddelelse, som er nævnt i foregående stykke.

Artikel 18

Enhver stat kan senest i forbindelse med ratifikationen eller tiltrædelsen tage et eller flere forbehold som nævnt i konventionens artikler 9-13. Andre forbehold kan ikke tages.

Enhver kontraherende stat kan ligeledes i forbindelse med meddelelse om en udvidelse af konventionen efter artikel 17 tage et eller flere af de nævnte forbehold med virkning kun for de territorier, som udvidelsen omfatter.

Enhver kontraherende stat kan når som helst frafalde et taget forbehold. Meddelelse herom skal sendes til det nederlandske udenrigsministerium.

Virkningen af forbeholdet ophører den tresindstyvende dag efter den meddelelse, der er nævnt i foregående stykke.

Artikel 19

Denne konvention har en varighed af fem år fra datoen for dens ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, også for stater, som har ratificeret eller tiltrådt konventionen senere.

Konventionen fornys stiltiende for fem år ad gangen, medmindre den opsiges.

Opsigelsen skal mindst seks måneder før fristens udløb meddeles det nederlandske udenrigsministerium.

Opsigelsen kan begrænses til visse af de territorier, for hvilke konventionen finder anvendelse.

Opsigelsen får kun virkning for den stat, som har afgivet meddelelse derom. Konventionen forbliver i kraft for de øvrige kontraherende stater.

Artikel 20

Det nederlandske udenrigsministerium sender meddelelse til de stater, der er omfattet af artikel 14, såvel som til de stater, som har tiltrådt konventionen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 16, om

a) underskrifter og ratifikationer efter artikel 14,

b) tidspunktet, hvor denne konvention træder i kraft efter artikel 15, stk. 1,

c) tiltrædelser omhandlet i artikel 16 og datoen, fra hvilken de får virkning,

d) udvidelser omhandlet i artikel 17 og tidspunktet, fra hvilket de får virkning,

e) forbehold og frafald af forbehold omhandlet i artikel 18,

f) opsigelser omhandlet i artikel 19, stk. 3.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er behørigt bemyndigede dertil, underskrevet denne konvention.

Udfærdiget i Haag den 5. oktober 1961 på fransk og engelsk, idet den franske tekst skal anses for gældende i tilfælde af afvigelser i de to tekster, i et eksemplar, som skal deponeres i den nederlandske regerings arkiver, og hvoraf en bekræftet genpart ad diplomatisk vej skal tilsendes enhver af de stater, som var repræsenteret på Den internationale privatretlige Haagerkonferences 9. samling.

(Underskrifter)

Konventionen trådte i kraft den 5. januar 1964.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos den nederlandske regering den 21. juli 1976, og konventionen træder i medfør af artikel 15, stk. 2 i kraft for Danmarks vedkommende den 19. september 1976.

Foruden af Danmark er konventionen ratificeret eller tiltrådt af følgende lande

Belgien, Botswana, Finland, Frankrig, Irland, Japan, Jugoslavien, Norge, Polen, Schweiz, Storbritannien, Sverige, Swaziland, Sydafrika, Forbundsrepublikken Tyskland (inkl. Land Berlin), Den tyske demokratiske Republik og Østrig.

Det er taget følgende forbehold

Botswana.

ad artikel 8.

Botswana vil alene bringe konventionens bestemmelser i anvendelse på

testamentariske bestemmelser, der er foretaget efter den 22.

september 1967.

ad artikel 9.

Frankrig.

ad artikel 10.

ad artikel 17.

Konventionens bestemmelser omfatter Frankrigs europæiske

departementer såvel som de oversøiske departementer og territorier.

Polen.

ad artikel 12.

Schweiz.

ad artikel 10.

Storbritannien.

ad artikel 9.

Swaziland.

ad artikel 9.

Sydafrika.

ad artikel 9.

ad artikel 10.

ad artikel 12.

Østrig.

ad artikel 12.

Fiji og Mauritius, til hvis territorier konventionens bestemmelser var udstrakt, inden selvstændighed opnåedes, har meddelt det nederlandske udenrigsministerium, at de anser sig for bundet af konventionen. Fiji opretholder det i sin tid af Storbritannien ved konventionens udvidelse til territoriet Fiji tagne forbehold i henhold til artikel 9.

Udenrigsministeriet, den 6. september 1976.

K. B. Andersen.

Bekendtgørelse af konvention af 5. oktober 1961 om lovkonflikter vedrørende formen for testamentariske dispositioner. (* 1).

Ved kgl. resolution af 25. juni 1976 har Danmark ratificeret den på den 9. internationale privatretlige konference i Haag vedtagne konvention af 5. oktober 1961 om lovkonflikter vedrørende formen for testamentariske dispositioner.

Konventionen har følgende ordlyd: Oversættelse.

KONVENTION

om lovkonflikter vedrørende formen for testamentariske

dispositioner

De stater, som har undertegnet denne konvention, og som ønsker at tilvejebringe fælles bestemmelser om løsning af lovkonflikter vedrørende formen for testamentariske dispositioner,

har besluttet at indgå en konvention med dette formål og er blevet enige om følgende bestemmelser