Legislator Case Law & Legislation
L19760004664 DK

Bekendtgørelse af aftale af 23. januar 1975 med Frankrig om udveksling af officielle publikationer.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1976 46 Valid

Bekendtgørelse af aftale af 23. januar 1975 med Frankrig om udveksling af officielle publikationer.

Ved en i Paris den 23. januar 1975 stedfundne noteveksling er der indgået en aftale mellem Danmark og Frankrig om udveksling af officielle publikationer.

De udvekslede noter har følgende ordlyd

UDENRIGSMINISTEREN

Den 23. januar 1975.

Hr. ambassadør,

Jeg har den ære at henvise til de forhandlinger, som har fundet sted mellem Danmarks regerings og Republikken Frankrigs regerings kompetente instanser vedrørende udveksling af officielle publikationer, og at meddele Deres Excellence, at Republikken Frankrigs regering kan tiltræde, at der iværksættes en sådan udveksling mellem de to regeringer i overensstemmelse med følgende regler

1. Hver regering vil med virkning fra 1. januar 1975 regelmæssigt tilstille den anden regering et eksemplar af hver af de officielle publikationer, som er opført på fortegnelser udvekslet mellem de to regeringer. Hvis de to parter finder det nødvendigt, vil disse fortegnelser efter aftale kunne gøres til genstand for ændringer, uden at det vil være påkrævet at indlede nye forhandlinger.

2. Hver regering vil ligeledes efter den anden regerings ønske stille særskilt publikationer til rådighed efter regler, som fastsættes ved indbyrdes aftale.

3. De danske publikationer skal fremsendes til La Bibliotheque Nationale de Paris og de franske publikationer til Danmarks institut for international udveksling af videnskabelige og litterære publikationer, Bredgade 60, 1260 København K.

4. De to regeringers bidrag skal være rimeligt afbalanceret. Hver regering vil have mulighed for at genoverveje sine forpligtelser, såfremt den finder omfanget af de publikationer, der stilles til rådighed for den, utilstrækkeligt som modydelse for dens egne ydelser.

I dette tilfælde har hver regering ret til med et varsel på seks måneder at afbryde fremsendelsen af sine officielle publikationer. Under disse omstændigheder vil de to regeringer fra samme dato være fritaget for deres forpligtelser.

5. Hver af de to regeringer vil uanset transportmåden afholde forsendelsesomkostningerne og alle øvrige påløbende udgifter inden for vedkommende regerings eget territorium i forbindelse med forsendelse af publikationer i medfør af denne overenskomst.

6. Denne aftale skal ikke betragtes som ændrede de udvekslingsaftaler, som er indgået direkte mellem ministerierne eller andre organer under de to regeringer.

Hvis De kan tiltræde vilkårene i dette brev, vil dette sammen med Deres svar udgøre en aftale mellem vore to regeringer, som vil træde i kraft fra 1. januar 1975.

Jeg beder Dem, hr. ambassadør, modtage forsikringen om min udmærkede højagtelse.

Jean Sauvagnargues

Hans Excellence

hr. Paul Fischer

Danmarks ambassadør

Paris.

Paris, den 23. januar 1975.

Hr. minister,

Jeg har den ære at anerkende modtagelsen af Deres brev af dags dato, hvori det meddeles mig, at Republikkens regering kan tiltræde, at der iværksættes en udveksling af officielle publikationer mellem Republikken Frankrigs regering og Danmarks regering efter følgende regler

(her følger teksten til punkterne 1-6 i ovenstående note)

Jeg har den ære at meddele Dem, at min regering er enig i foranstående.

Jeg beder Dem, hr. minister, modtage forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

Paul Fischer

Hans Excellence

hr. Jean Sauvagnargues

Udenrigsminister

Paris.

Aftalen trådte i kraft den 1. januar 1975.

Udenrigsministeriet, den 24. maj 1976.

K. B. Andersen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →