Bekendtgørelse af langtidsoverenskomst af 22. april 1975 med Bulgarien om udvikling af økonomisk, industrielt, videnskabeligt og teknologisk samarbejde.
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
Artikel 1
De kontraherende parter bestræber sig fortsat på at skabe gunstige og liberale betingelser for et langsigtet økonomisk, industrielt, videnskabeligt og teknologisk samarbejde.
Med henblik på at sikre gennemførelsen af et sådant samarbejde er de kontraherende parter blevet enige om at give hinanden den mest favorable behandling, som er mulig, inden for rammerne af de gældende love og bestemmelser i de to lande og deres internationale forpligtelser.
Artikel 2
1) De kontraherende parter er af den opfattelse, at der på en række felter består muligheder for et gensidigt fordelagtigt samarbejde mellem interesserede virksomheder firmaer og organisationer, og navnlig på følgende områder
- maskinindustri
- byggeindustri
- vejbygning
- skibsbygning og havneteknologi
- elektronik og elektroteknisk industri
- kommunikation
- kemi og petrokemisk industri
- industriel og anden erhvervsmæssig aktivitet i forbindelse med turisme
- energetik
- letindustri
- landbrug og kvægavl
- fødevareindustri
- miljøbeskyttelse.
Andre områder for samarbejde kan aftales senere.
2) Den i artikel 6 omtalte blandede kommission skal være ansvarlig for udarbejdelse af programmer og konkrete forslag till langsigtet samarbejde på de i denne artikels stk. 1 nævnte områder samt for identificering af yderligere muligheder for økonomisk, industrielt, videnskabeligt og teknologisk samarbejde.
Artikel 3
De kontraherende parter erkender, at muligheder for samarbejde mellem interesserede virksomheder, firmaer og organisationer i deres lande bør undersøges og udnyttes, bl.a. på følgende måder.
a) Samarbejde om opførelse af industrielle anlæg og anden økonomisk aktivitet af fælles interesse, herunder udveksling og fælles udarbejdelse af licenser og know-how ordninger mellem virksomheder i de to lande og på tredjelandes markeder.
b) Fælles undersøgelser af projekters gennemførlighed, planlægning og udførelse af projekter af fælles interesse og samarbejde om markedsføring af resultaterne heraf.
c) Fælles udførelse af videnskabelig forskning og udvikling af nye teknologiske processer med henblik på modernisering af produktionen.
d) Fælles behandling af problemer indenfor de anvendte videnskaber med henblik på at anvende resultaterne i erhvervsøjemed.
e) Afholdelse af konferencer, symposier og udstillinger.
f) Udveksling af eksperter, besøg og studieophold.
g) Udveksling af teknisk dokumentation og information.
Artikel 4
De kontraherende parter vil inden for rammerne af deres respektive love og bestemmelser fremme og lette direkte kontakter mellem interesserede virksomheder, firmaer og organisationer i deres respektive lande, bl.a. med henblik på gennemførelse af gældende langtidsprogrammer og -planer i de to lande.
Artikel 5
Med tanke på finansieringens betydning for yderligere udvidelse af det industrielle samarbejde mellem deres lande vil de kontraherende parter gøre alt for at støtte finansieringen af og kreditgivningen til fællesforetagender på de bedst mulige betingelser og vilkår inden for rammerne af de gældende love og bestemmelser i de to lande.
Artikel 6
1) De kontraherende parter nedsætter en blandet kommission for økonomisk, industrielt, videnskabeligt og teknologisk samarbejde, bestående af repræsentanter for de to regeringer. Den blandede kommission skal
- overvåge gennemførelsen af denne overenskomst og i den forbindelse bestræbe sig på at fjerne mulige hindringer opstået under gennemførelsen af overenskomsten,
- foretage periodiske vurderinger af udviklingen i det økonomiske, industrielle, videnskabelige og teknologiske samarbejde,
- behandle forslag, der forelægges af en af parterne og som tager sigte på yderligere at udvikle det økonomiske, industrielle, videnskabelige og teknologiske samarbejde mellem de to lande, samt undersøge nye områder for et sådant samarbejde,
- anbefale dispositioner, som kan træffes med henblik på en heldig gennemførelse af overenskomsten,
- mødes normalt een gang omåret, skiftevis i Danmark og Bulgarien.
Repræsentanter for relevante økonomiske virksomheder og organisationer kan indbydes til at deltage i den blandede kommissions arbejde.
Den blandede kommission kan nedsætte arbejdsgrupper til behandling af særlige problemer i forbindelse med samarbejdet.
2) Sager, der opstår i tiden mellem møderne, om de indbyrdes relationer kan afgøres ved direkte kontakt og brevveksling mellem de to delegationers formænd såvel som mellem arbejdsgruppernes formænd.
3) De kontraherende parter vil, så vidt det er muligt, informere hinanden om ethvert arrangement mellem virksomheder, firmaer og organisationer i de to lande inden for de områder, som er omfattet af overenskomsten.
Artikel 7
Denne overenskomst berører ikke de bilaterale og multilaterale overenskomster og traktater, der tidligere er indgået af Kongeriget Danmarks regering og Folkerepublikken Bulgariens regering.
I denne forbindelse vil de kontraherende parter på den ene parts anmodning, om nødvendigt, indlede konsultationer med henblik på at opnå en aftale, uden at denne overenskomsts grundlæggende sigte dog anfægtes derved.
Artikel 8
Nærværende overenskomst træder i kraft efter gensidig notifikation fra de kontraherende parter og efter opfyldelsen af alle formaliteter i overensstemmelse med deres lovgivning.
Denne overenskomst skal fra dagen for sin ikrafttræden erstatte overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Folkerepublikken Bulgarien om økonomisk, industrielt og teknisk samarbejde, undertegnet i Sofia den 2. september 1967.
Nærværende overenskomst er gyldig i et tidsrum af ti år. Derefter forlænges overenskomstens gyldighed automatisk fra år til år, medmindre en af de kontraherende parter opsiger den over for den anden part med seks måneders skriftligt varsel.
En sådan opsigelse får ingen indflydelse på opfyldelsen af kontrakter og ordninger, der er indgået i henhold til bestemmelserne i nærværende overenskomst.
Udfærdiget i Sofia den 22. april 1975 i to eksemplarer på engelsk.
For Kongeriget Danmarks regering
Ivar Nørgaard
For Folkerepublikken Bulgariens
regering
Ivan Nedev
Bekendtgørelse af langtidsoverenskomst af 22. april 1975 med Bulgarien om udvikling af økonomisk, industrielt, videnskabeligt og teknologisk samarbejde.
Den 22. april 1975 undertegnes i Sofia mellem Danmark og Bulgarien følgende langtidsoverenskomst med dertil hørende brevveksling om udvikling af økonomisk, industrielt, videnskabligt og teknologisk samarbejde
LANGTIDSOVERENSKOMST
mellem kongeriget Danmark og Folkerepublikken Bulgarien om udvikling af økonomisk, industrielt, videnskabligt og teknologisk samarbejde
Kongeriget Danmarks regering og Folkerepublikken Bulgariens regering, som
- erindrer sig udviklingen i det økonomiske. samarbejde inden for rammerne af overenskomsten af 2. september 1967 om økonomisk, industrielt og teknisk samarbejde og langtidshandelsaftalen af 31. august 1970,
- ønsker at yde et nyt bidrag til udvidelsen af deres indbyrdes økonomiske forbindelser på grundlag af lige rettigheder og til gensidig fordel,
- ønsker yderligere at udvide dette samarbejde og maksimalt at udnytte de muligheder, som de to landes økonomiske udvikling indebærer,
- erkender betydningen af at indgå langtidsoverenskomster med henblik på tilvejebringelse af et fast og varigt grundlag for samarbejde,
er blevet enige om følgende
Ingen