Bekendtgørelse af protokol af 4. december 1974 med Iran om økonomisk, industrielt, videnskabeligt og teknisk samarbejde
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Artikel 1
De to parter vil fremme og udvikle det økonomiske, industrielle, videnskabelige og tekniske samarbejde mellem de to lande.
Artikel 2
De to parter anerkender, at muligheder for samarbejde bør undersøges og udnyttes, bl. a. inden for følgende områder
a) samarbejde mellem institutioner og virksomheder i de to lande og projekter af fælles interesse, herunder fællesforetagender, licens- og know-how-arrangementer i de to lande såvel som på tredjelandes markeder, og desuden eksport til tredjelande af produkter fra fællesforetagender,
b) undersøgelser og besøg med henblik på gennemførelse af fællesprojekter,
c) afholdelse af kurser og konferencer,
d) udveksling af specialister og praktikanter,
e) udveksling af teknisk dokumentation og oplysninger.
Artikel 3
De vilkår, som finder anvendelse på bestemte projekter inden for det økonomiske, industrielle, videnskabelige og teknologiske samarbejde, aftales mellem de respektive organisationer, virksomheder og firmaer i de to lande i overensstemmelse med de i de to lande gældende love og bestemmelser.
Artikel 4
De to parter nedsætter på afdelingschefniveau en fælleskommission for økonomisk, industrielt, videnskabeligt og teknisk samarbejde, sammensat af repræsentanter for de to lande.
Fælleskommissionen skal
- overvåge gennemførelsen af denne protokol,
- undersøge de områder, på hvilke de finder en udvidelse af samarbejdet nyttigt,
- behandle forslag fremsat af en af parterne med det formål at støtte og udvikle det økonomiske, industrielle, videnskabelige og tekniske samarbejde mellem de to lande,
- anbefale dispositioner, der kan træffes med henblik på den heldige gennemførelse af protokollen.
Efter anmodning fra den ene eller den anden part holder kommissionen møder skiftevis i Danmark og Iran.
Artikel 5
Denne protokol træder i kraft på datoen for undertegnelsen. Den forbliver i kraft, indtil den opsiges af en af de kontraherende parter med seks måneders varsel. En sådan opsigelse berører ikke opfyldelsen af kontrakter og aftaler, som er indgået i henhold til bestemmelserne i denne protokol.
Udfærdiget i København den 4. december 1974 i to originaleksemplarer på engelsk, som begge har samme gyldighed.
For Danmarks regering
Poul Nyboe Andersen
Økonomi- og handelsminister
For Irans regering
Hushang Ansary
Økonomi- og finansminister
Udenrigsministeriet, den 14. januar 1976.
Ivar Nørgaard.
Bekendtgørelse af protokol af 4. december 1974 med Iran om økonomisk, industrielt, videnskabeligt og teknisk samarbejde
Den 4. december 1974 undertegnedes i København følgende protokol om økonomisk, industrielt, videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem Danmark og Iran
PROTOKOL
om økonomisk, industrielt, videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem Danmark og Iran.
Danmarks regering og Irans regering,
- som ønsker yderligere at styrke de venskabelige forbindelser mellem de to lande,
- som bekræfter deres interesse i at støtte og lette den fortsatte udvikling af det økonomiske, industrielle, videnskabelige og tekniske samarbejde mellem de to lande til gensidig fordel,
- som erkender den store betydning af et sådant samarbejde og ønsker at skabe de bedst mulige betingelser for dets udvikling under behørig hensyntagen til den gensidige fordel for begge nationer såvel som til realiteterne i det skiftende mønster for den verdensøkonomiske situation,
er blevet enige om følgende
Ingen