Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser.
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser.
I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 58 af 19. juni 1973, Lovtidende C, meddeles det, at følgende lande med virkning fra den ud for hvert land angivne dato har ratificeret eller tiltrådt den i New York den 10. juni 1958 vedtagne konvention om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser
Republikken Korea.................... 9. maj 1973 Dahomey.............................. 14. august 1974 Cuba................................. 30. marts 1975 Den tyske demokratiske Republik...... 21. maj 1975 Australien........................... 24. juni 1975 Pavestolen........................... 12. august 1975.
Der er ved ratifikationen eller tiltrædelsen taget forbehold og afgivet erklæringer som følger
Republikken Korea.
Republikken Korea vil kun anvende konventionen ved anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelser, såfremt disse er afsagt i en af deltagerstaterne, samt på uoverensstemmelser opstået af et retsforhold, i eller uden for kontrakt, for så vidt disse efter Koreas lovgivning betragtes som handelsmæssige.
Cuba.
Cuba vil anvende konventionen ved anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelser, såfremt disse er afsagt i en af deltagerstaterne. Med hensyn til kendelser afsagt i en ikke-deltagende stat vil konventionen kun blive anvendt i tilfælde, hvor parterne har indgået aftale om gensidighed.
Cuba vil kun anvende konventionen på uoverensstemmelser opstået af et retsforhold, i eller uden for kontrakt, for så vidt disse efter cubansk lovgivning betragtes som handelsmæssige.
Den tyske demokratiske Republik.
Den tyske demokratiske Republik vil anvende konventionen ved anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelser, såfremt disse er afsagt i en af deltagerstaterne. Med hensyn til kendelser afsagt i en ikke-deltagende stat vil konventionen kun blive anvendt i tilfælde af gensidighed.
Den tyske demokratiske Republik vil kun anvende konventionen på uoverensstemmelser opstået af et retsforhold, i eller uden for kontrakt, for så vidt disse efter Den tyske demokratiske Republiks lovgivning betragtes som handelsmæssige.
Australien.
Konventionen omfatter alle territorier, bortset fra Papua New Guinea, for hvis internationale forbindelser Australien er ansvarlig.
Pavestolen.
Pavestolen vil kun i tilfælde af gensidighed anvende konventionen ved anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelser, såfremt disse er afsagt i en af deltagerstaterne, samt på uoverensstemmelser opstået af et retsforhold, i eller uden for kontrakt, for så vidt disse efter Pavestolen lovgivning betragtes som handelsmæssige.
Udenrigsministeriet, den 4. november 1975.
F. M.
Eigil Jørgensen.
Ingen