Legislator Case Law & Legislation
L19750011964 DK

Bekendtgørelse af overenskomst af 18. december 1973 med Finland, Norge og Sverige om samordning af pensionsrettigheder i følge statslige pensionsordninger.

14 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (14)

Statutory Text (14 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1975 119 Historic

Artikel 1

Denne overenskomst vedrører pensionsrettigheder fra ansættelse i en stilling, der omfattes af en statslig pensionsordning i et af de nævnte nordiske lande.

I bilaget til overenskomsten er nærmere angivet, hvilke pensionsordninger der omfattes af overenskomsten.

Bekendtgørelse (international) 1975 119 Historic

Artikel 2

Når en person, der har haft ansættelse i en stilling som nævnt i artikel 1, får tilsvarende ansættelse i et andet af de nævnte nordiske lande, stilles den pågældende med hensyn til anvendelse af bestemmelser om ansættelsestid og lignende tidskrav som betingelse for opnåelse af pensionsret, som om den første ansættelse havde været omfattet af den pensionsordning, som er knyttet til den senere ansættelse.

Bekendtgørelse (international) 1975 119 Historic

Artikel 3

Ved direkte overgang fra en stilling som nævnt i artikel 1 til en tilsvarende stilling i et andet af de nævnte nordiske lande skal eventuelle bestemmelser i den pensionsordning, hvortil den pågældende overgår, om begrænsninger i pensionsrettighederne af helbredsmæssige årsager ikke bringes i anvendelse, såfremt sådanne begrænsninger ikke var fastsat før overgangen.

Stk. 2. Er der efter reglerne i den pensionsordning, som den ansatte var omfattet af før overgangen, truffet bestemmelse om helbredsmæssigt betingede begrænsninger i retten til pension, skal de oplysninger, som har foreligget til brug ved den forebyggende helbredsbedømmelse, også lægges til grund ved helbredsbedømmelse efter overgangen.

Bekendtgørelse (international) 1975 119 Historic

Artikel 4

Når ansættelse i en stilling som nævnt i artikel 1 ophører af årsager, der giver den ansatte eller de efterlevende ret til at få udbetalt pension fra ansættelsens ophør, medregnes ansættelsestid, som har dannet grundlag for pensionsrettighederne under tidligere ansættelse i et andet af de nævnte nordiske lande, ved fastsættelse af pensionen. som om denne ansættelse havde været forbundet med ret til pension fra den pensionsordning, som er knyttet til den seneste ansættelse.

Bekendtgørelse (international) 1975 119 Historic

Artikel 5

Medregning efter artikel 4 er betinget af, at den seneste ansættelse har fundet sted mindst 10 år før det tidspunkt, da den ansatte skulle være afskediget på grund af alder. Ophører ansættelsen på grund af alder, er det en betingelse for at foretage medregning efter artikel 4, at den seneste ansættelse har haft en længde på mindst 10 år.

Stk, 2, Såfremt forholdene måtte tale derfor, kan reglerne i stk. 1

fraviges ved dispensation i det enkelte tilfælde.

Bekendtgørelse (international) 1975 119 Historic

Artikel 6

Udgifter til pensioner, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 4, afholdes af den pensionsordning, som den ansatte senest har været omfattet af.

Stk. 2. Såfremt der samtidig med pensionen sker udbetaling fra et andet af de nævnte nordiske lande af en pensionsydelse, der hidrørende fra ansættelse, som er medregnet i henhold til artikel 4, nedsættes pensionsudbetalingen efter stk. 1 med et beløb, der svarer til den udbetalte pensionsydelse.

Stk. 3. Såfremt det efter de regler, der har været gældende under tidligere ansættelse, er et vilkår, at udbetalt udtrædelsesgodtgørelse eller lignende engangsbeløb kræves tilbagebetalt ved genansættelse, er det en betingelse for at foretage medregning i henhold til artikel 4, at der sker sådan tilbagebetaling senest i forbindelse med, at pensionsudbetaling finder sted.

Bekendtgørelse (international) 1975 119 Historic

Artikel 7

For pensioner, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 4, finder bestemmelser i vedkommende pensionsordning angående samordning med sociale pensionsydelser tilsvarende anvendelse med hensyn til sociale pensionsydelser af væsentlig samme art, som udbetales fra et andet af de nævnte nordiske lande.

Bekendtgørelse (international) 1975 119 Historic

Artikel 8

Ved gennemførelsen af denne overenskomst skal de kontraherende landes kompetente myndigheder og organer i fornøden udstrækning yde hinanden bistand.

Tvivlsspørgsmål, der måtte opstå ved gennemførelsen af denne overenskomst, forudsættes før endelig afgørelse træffes i vedkommende land forelagt en forhandlingsgruppe for internordisk pensionssamordning til udtalelse.

Bekendtgørelse (international) 1975 119 Historic

Artikel 9

Ansøgninger, erklæringer og indankninger, som skal indgives til et organ i et af de kontraherende lande inden for en bestemt frist, anses som rettidigt indgivet, når de inden for den samme frist er indgivet til et tilsvarende organ i et andet af landene. I så fald sender sidstnævnte organ uopholdeligt de omhandlede ansøgninger, erklæringer og indankninger videre til det kompetente organ i det andet land.

Bekendtgørelse (international) 1975 119 Historic

Artikel 10

Vedkommende myndigheder i de kontraherende lande skal så snart som muligt give hinanden underretning om alle ændringer og tilføjelser i den lovgivning, som berører de pensionsordninger, der omfattes af overenskomsten.

Bekendtgørelse (international) 1975 119 Historic

Artikel 11

Overenskomsten træder i kraft den første dag af den anden kalendermåned, som følger efter aftalens undertegnelse.

Bekendtgørelse (international) 1975 119 Historic

Artikel 12

Ønsker et af de kontraherende lande at opsige overenskomsten, skal skriftlig meddelelse herom tilstilles den svenske regering, som straks skal underrette de andre kontraherende lande herom og om den dato, da meddelelsen blev modtaget.

Opsigelsen gælder alene for det land, som har meddelt den, og har gyldighed fra den 1. januar, som indtræder mindst 6 måneder efter at den svenske regering har modtaget meddelelse om opsigelsen.

Opsiges overenskomsten, bevares de ifølge dens bestemmelser erhvervede rettigheder.

Udfærdiget i Stockholm i et eksemplar på det danske, finske, norske og svenske sprog, hvilke samtlige tekster har samme gyldighed, den 18. december 1973. Originaleksemplaret skal opbevares i det svenske udenrigsministeriums arkiv. Bekræftede kopier sendes til de øvrige deltagende regeringer.

E. Schram-Nielsen

Overenskomsten trådte i medfør af artikel 11 i kraft den 1. februar

1974.

Efter at der i maj 1975 fra svensk side er foretaget en ændring i det i overenskomstens artikel 1, stk. 2, omhandlede bilag, har dettes danske tekst følgende ordlyd

Ved dansk statslig pensionsordning forstås pensionsordningen ifølge lov nr. 292 af 18. juni 1969 om tjenestemandspension - omfattende tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. Pensionsordningen ifølge lov nr. 82 af 12. marts 1970 om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret. Statsfinanserede og/eller statsgaranterede pensionsordninger med i det væsentlige samme indhold som pensionsordningen for statstjenestemænd m.v.

Ved finsk statslig pensionsordning forstås ordningen i henhold til lov af 20. maj 1966 (nr. 280/66) om statens pensioner, lov af samme dato (nr. 281/66) om ikrafttræden af lov om statens pensioner, lov af 30. september 1950 (nr. 459/50) om tjenestemandspensioner, lov af samme dato (nr. 463/50) om officerers, underofficerers og flyveres ret til pension, lov af 31. december 1968 (nr. 774/68) om statens familiepensioner, lov af samme dato (nr. 775/68) om ikrafttræden af lov om statens familiepensioner, lov af 28. december 1956 (nr. 696/56) om familiepension og begravelseshjælp til statstjenestemænd, de i henhold til ovennævnte love udstedte anordninger samt de love og anordninger, i henhold til hvilke pension bevilges eller er blevet bevilget af statskassen under iagttagelse af relevante bestemmelser i de førnævnte love og anordninger.

Ved norsk statslig pensionsordning forstås ordninger i henhold til lov af 28. juli 1949 om statens pensionskasse med tillægslove, lov af samme dato om statsbanernes pensionskasse med tillægslove og lov af 13. juni 1950 om pensionsordning for statens arbejdere med tillægslove.

Ved svensk statslig pensionsordning forstås sådanne personalepensionsbestemmelser for statsansatte m.fl., som er tilblevet under medvirken af regeringen eller en af regeringen udpeget myndighed eller, for så vidt angår rigsdagen og de direkte under denne hørende statsinstitutioner under medvirken af rigsdagen. Ved statslig pensionsordning forstås dog ikke bestemmelser om »reservpension« eller dertil svarende engangsbeløb.

Udenrigsministeriet, den 8. oktober 1975.

Ivar Nørgaard.

Bekendtgørelse (international) 1975 119 Historic

Bekendtgørelse af overenskomst af 18. december 1973 med Finland, Norge og Sverige om samordning af pensionsrettigheder i følge statslige pensionsordninger.

Den 18. december 1973 undertegnedes i Stockholm en overenskomst mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om samordning af pensionsrettigheder ifølge statslige pensionsordninger.

Overenskomsten har følgende ordlyd

Overenskomst mellem Danmark, Finland Norge og Sverige om samordning af pensionsrettigheder ifølge statslige pensionsordninger

Regeringerne i Danmark, Finland, Norge og Sverige er ud fra et fælles ønske om, at overgang fra ansættelse med pensionsrettigheder efter en statslig pensionsordning i et af de nordiske lande til tilsvarende ansættelse i et andet nordisk land ikke skal hindres af pensionsmæssige hensyn, blevet enige om følgende bestemmelser.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →