Bekendtgørelse af konvention af 17. december 1971 om civilretligt ansvar ved søtransport af nukleart materiale. (* 1)

Artikel 1

Enhver, der i medfør af en international konvention eller national lovgivning, der finder anvendelse på søtransport, ville kunne ifalde ansvar for skade forvoldt ved en nuklear ulykke, er fritaget for et sådant ansvar

a) dersom indehaveren af et nukleart anlæg er ansvarlig for sådan skade i henhold til Paris- eller Wienkonventionen, eller

b) dersom indehaveren af et nukleart anlæg er ansvarlig for sådan skade i medfør af en national lovgivning om ansvar for sådan skade, for så vidt den pågældende lovgivning i enhver henseende er lige så gunstig for skadelidende som enten Paris- eller Wienkonventionen.

Artikel 2

1. Den i artikel 1 nævnte fritagelse finder også anvendelse med hensyn til skade forvoldt ved en nuklear ulykke

a) på det nukleare anlæg selv eller på ejendom på anlæggets område, som anvendes eller er bestemt til anvendelse i forbindelse med anlægget, eller

b) på det transportmiddel, i hvilket det nukleare materiale fandtes på det tidspunkt, da den nukleare ulykke fandt sted,

og som indehaveren af det nukleare anlæg ikke er ansvarlig for, fordi hans ansvar for sådan skade er blevet udelukket i henhold til bestemmelserne i enten Paris- eller Wienkonventionen eller - i de i artikel 1 b) omhandlede tilfælde - efter tilsvarende bestemmelser i den deri nævnte nationale lovgivning.

2. Bestemmelserne i stk. 1 berører dog ikke det ansvar, der påhviler nogen enkeltperson, der har forvoldt skaden ved en handling eller undladelse foretaget i den hensigt at forvolde skade.

Artikel 3

Ingen bestemmelse i denne konvention skal påvirke ansvaret for indehaveren af et nukleart skib for skade ved en nuklear ulykke, hvortil medvirker nukleart brændsel i et sådant skib eller radioaktivt produkt eller affald, som er dannet i skibet.

Artikel 4

Denne konvention går forud for de internationale konventioner på søtransportområdet, som på det tidspunkt, da denne konvention åbnes for undertegnelse, er i kraft eller åbne for undertegnelse, ratifikation eller tiltrædelse, men kun i det omfang, hvori disse konventioner ville være i strid med den; intet i denne artikel berører dog de forpligtelser, der påhviler de kontraherende parter i denne konvention over for ikke kontraherende stater i henhold til sådanne internationale konventioner.

Artikel 5

1. Denne konvention åbnes for undertegnelse i Bruxelles og er fortsat åben for undertegnelse i London i hovedsædet for Den mellemstatlige rådgivende Søfartsorganisation (i det følgende kaldet ,Organisationen') indtil 31. december 1972, hvorefter den er åben for tiltrædelse.

2. Stater, der er medlemmer af De forenede Nationer eller nogen af dens særorganisationer eller af Den internationale Atomenergiorganisation, eller som er parter i Den mellemfolkelige Domstols statut, kan deltage i denne konvention ved

a) undertegnelse uden forbehold med hensyn til ratifikation, accept eller godkendelse;

b) undertegnelse med forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse; eller

c) tiltrædelse.

3. Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse sker ved deponering af et officielt dokument herom hos Organisationens generalsekretær.

Artikel 6

1. Denne konvention træder i kraft den 90. dag efter den dag, da fem stater har undertegnet den uden forbehold med hensyn til ratifikation, accept eller godkendelse, eller har deponeret deres ratifikations-, accept-, godkendelses-, eller tiltrædelsesinstrument hos Organisationens generalsekretær.

2. For enhver stat, der senere undertegner denne konvention uden forbehold med hensyn til ratifikation, accept eller godkendelse eller deponerer sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, træder konventionen i kraft den 90. dag efter datoen for en sådan undertegnelse eller deponering.

Artikel 7

1. Denne konvention kan opsiges af enhver kontraherende stat når som helst efter det tidspunkt, da konventionen træder i kraft for den pågældende stat.

2. Opsigelse sker ved afgivelse af en skriftlig meddelelse til Organisationens generalsekretær.

3. En opsigelse får virkning eet år eller et sådant længere tidsrum, som måtte være angivet i meddelelsen, efter at Organisationens generalsekretær har modtaget den.

4. Uanset en kontraherende stats opsigelse i medfør af denne artikel finder konventionens bestemmelser fortsat anvendelse med hensyn til enhver skade forvoldt ved en nukelar ulykke, der finder sted, før opsigelsen får virkning.

Artikel 8

1. De forenede Nationer (hvor denne organisation er administrerende myndighed for et territorium) eller enhver kontraherende part i denne konvention, som er ansvarlig for et territoriums internationale forbindelser, kan når som helst ved skriftlig meddelelse til Organisationens generalsekretær tilkendegive, at denne konvention skal gælde for det pågældende territorium.

2. Denne konvention skal fra datoen for modtagelsen af denne meddelelse eller fra et sådant andet tidspunkt, som måtte være angivet i meddelelsen, finde anvendelse på det deri nævnte territorium.

3. De forenede Nationer eller enhver kontraherende stat, som har afgivet en erklæring i henhold til stk.1, kan når som helst efter det tidspunkt, da konventionen således er sat i kraft for et territorium, ved skriftlig meddelelse til Organisationens generalsekretær tilkendegive, at denne konvention ikke længere skal gælde for det i meddelelsen nævnte territorium.

4. Denne konvention ophører med at være gældende for noget territorium, der er nævnt i en sådan meddelelse, eet år eller et sådant længere tidsrum, som måtte være angivet i meddelelsen, efter den dag, da Organisationens generalsekretær har modtaget meddelelsen.

Artikel 9

1. Organisationen kan sammenkalde til en konference til revision eller ændring af denne konvention.

2. Organisationen skal på begæring af mindst 1/3 af de kontraherende parter sammenkalde til en konference af de kontraherende parter til revision eller ændring af denne konvention.

Artikel 10

En kontraherende stat kan tage forbehold svarende til dem, den gyldigt har taget med hensyn til Paris- eller Wienkonventionen. Et forbehold kan tages ved undertegnelsen, ratifikationen, accepten, godkendelsen eller tiltrædelsen.

Artikel 11

1. Denne konvention skal deponeres hos Organisationens generalsekretær.

2. Organisationens generalsekretær skal

a) underrette alle stater, som har undertegnet eller tiltrådt denne konvention, om

i) enhver ny undertegnelse og enhver deponering af et dokument samt datoen herfor;

ii) ethvert forbehold taget i overensstemmelse med denne konvention

iii) datoen for konventionens ikrafttræden;

iv) enhver opsigelse af konventionen samt datoen for opsigelsens ikrafttræden;

v) konventionens udvidelse til at omfatte et territorium i henhold til artikel 8, stk. 1, og om ophøret af en sådan udvidelse i henhold til bestemmelserne i den nævnte artikels stk. 4, med angivelse i hvert enkelt tilfælde af datoen for denne udvidelse eller for ophøret heraf;

b) oversende bekræftede kopier af denne konvention til alle undertegnende stater samt til alle stater, som har tiltrådt konventionen.

3. Så snart denne konvention træder i kraft, skal Organisationens generalsekretær oversende en bekræftet kopi af den til De forenede Nationers sekretariat med henblik på registrering og offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 102 i De forenede Nationers pagt.

Artikel 12

Denne konvention er udfærdiget i en enkelt original med engelsk og fransk tekst, som har samme gyldighed. Officielle oversættelser til russisk og spansk skal udarbejdes af Organisationens sekretariat og deponeres sammen med den undertegnede originaltekst.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt bemyndiget hertil af deres respektive regeringer, underskrevet denne konvention.

UDFÆRDIGET i Bruxelles den 17. december 1971.

(Underskrifter)

Konventionen trådte i medfør af artikel 6, stk. 1 i kraft den 15. juli 1975. Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 4. september 1974 hos generalsekretæren for Den mellemstatlige rådgivende Søfartsorganisation (IMCO).

Konventionen gælder indtil videre ikke for Færøerne.

Foruden Danmark har følgende lande ratificeret eller tiltrådt konventionen: Frankrig, Norge, Spanien og Sverige.

Udenrigsministeriet, den 29.september 1975.

K.B.Andersen.

Bekendtgørelse af konvention af 17. december 1971 om civilretligt ansvar ved søtransport af nukleart materiale. (* 1)

Ved kgl. resolution af 12.juli 1974 har Danmark ratificeret den i Bruxelles den 17. december 1971 udfærdigede konvention om civilretligt ansvar ved søtransport af nukleart materiale.

Konventionen har følgende ordlyd (den russiske og spanske tekst er udeladt her)

KONVENTION

om civilretligt ansvar ved søtransport af nukleart materiale

De høje kontraherende parter er

I BETRAGTNING AF, at Pariskonventionen af 29. juli 1960 om ansvar over for tredjemand på den nukleare energis område med tillægsprotokol af 28. januar 1964 (i det følgende kaldet ,Pariskonventionen') og Wienkonventionen af 21. maj 1963 om civilretligt ansvar for nuklear skade (i det følgende kaldet ,Wienkonventionen') bestemmer, at indehaveren af et nukleart anlæg er ansvarlig for skade forvoldt ved en nuklear ulykke, der indtræffer under søtransport af nukleart materiale, som er omfattet af disse konventioner.

I BETRAGTNING AF, at tilsvarende bestemmelser findes i visse staters nationale lovgivning,

I BETRAGTNING AF, at anvendelsen af enhver tidligere international konvention på søtransportområdet dog opretholdes,

I ØNSKET OM at sikre, at kun indehaveren af et nuklear anlæg vil være

ansvarlig for skade forvoldt ved en nukleart ulykke, der indtræffer

under søtransport af nukleart materiale,

BLEVET ENIGE om følgende