Bekendtgørelse af international konvention af 29. november 1969 om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening. (* 1)

BILAG

CERTIFIKAT OM FORSIKRING ELLER ANDEN ØKONOMISK SIKKERHED FOR DET PRIVATRETLIGE ANSVAR FOR SKADER VED OLIEFORURENING

Udfærdiget i medfør af bestemmelserne i artikel VII i den internationale konvention om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening.

-------------------------------------------------------------------- Skibets navn Kendingsbogstaver Hjemsted Ejerens navn (registreringsbogstaver) og Adresse -------------------------------------------------------------------- -------------------------------------------------------------------- Hermed attesteres, at der for ovennævnte skib foreligger forsikring eller anden økonomisk sikkerhed, som opfylder vilkårene i artikel VII i den internationale konvention om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening. Sikkerhedens art.................................................. Sikkerhedens gyldighedsperiode.................................... Navn og adresse på forsikringsgiveren og/eller den (de) person(er), som har stillet anden økonomisk sikkerhed. Navn.............................................................. Adresse........................................................... Dette certifikat er gyldigt indtil................................ Udfærdiget eller bekræftet af regeringen i ....................... (statens fuldstændige navn) I........................den...................................... (sted) (dato) .................................................................. (underskrift af og titel for den tjenestemand, som udfærdiger eller bekræfter certifikatet)

Forklarende bemærkninger

1. Om det findes ønskeligt, kan på det sted, hvor statens navn angives, også medtages oplysning om den kompetente myndighed i den stat, hvor certifikatet er udfærdiget.

2. Er den samlede sikkerhed stillet af mere end een person, skal det beløb, som er stillet af hver af dem, angives.

3. Er der stillet flere slags sikkerhed, skal disse nærmere angives.

4. Under rubrikken »Sikkerhedens gyldighedsperiode« skal angives den dato, fra hvilken sikkerheden gælder.

Konventionen trådte i medfør af artikel XV i kraft den 19. juni 1975 mellem følgende lande

Algeriet, Danmark, Den dominikanske Republik, Elfenbenskysten, Fiji, Frankrig, Libanon, Liberia, Marokko, Norge, Senegal, Storbritannien, Sverige og Syrien.

Udenrigsministeriet, den 9. september 1975.

K. B. Andersen.

Bekendtgørelse af international konvention af 29. november 1969 om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening. (* 1)

Ved kgl. resolution af 20. marts 1975 har Danmark den 2. april samme år tiltrådt den i Bruxelles den 29. november 1969 udfærdigede internationale konvention om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening.

Konventionen har følgende ordlyd

INTERNATIONAL KONVENTION

om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening

De stater, som er deltagere i denne konvention, er

i erkendelse af de farer for forurening, som den verdensomspændende transport til søs af olie i bulk medfører,

i forvisning om nødvendigheden af at sikre, at passende erstatning kan ydes til personer, der lider skade forårsaget af forurening hidrørende fra olie, der udflyder eller udtømmes fra skibe,

i ønsket om at tilvejebringe ensartede internationale regler og fremgangsmåder til afgørelse af spørgsmål om erstatningsansvar og for at sikre passende erstatning i sådanne tilfælde,

blevet enige om følgende

Artikel I

I denne konvention betyder

1. Skib' ethvert søgående fartøj eller anden flydende indretning af en hvilken som helst type, der i det givne tilfælde transporterer olie i bulk som last.

2. Person' enhver fysisk person eller sammenslutning af personer eller enhver juridisk person på det offentligretlige eller privatretlige område, herunder medregnet en stat og dens politiske underafdelinger.

3. Ejer' den eller de personer, der er registreret som ejer af skibet eller, i mangel af registrering, den eller de personer, der ejer skibet. I tilfælde af, at et skib, der ejes af en stat, bruges af et selskab, som i den pågældende stat er registreret som skibets bruger, skal dog med »ejer« forstås dette selskab.

4. Skibets registreringsstat' for registrerede skibe den stat, hvori skibet er registreret, og for uregistrerede skibe den stat, hvis flag skibet fører.

5. Olie' enhver bestandig olie, såsom råolie, brændselsolie, tung dieselolie, smøreolie og hvalolie, hvad enten den modtages om bord i skibet som last eller i skibets brændselstank.

6. Forureningsskade' tab eller skade forårsaget uden for det skib, som transporterer olie, ved forurening hidrørende fra udflydning eller udtømning af olie fra skibet, uanset hvor sådan udflydning eller udtømning måtte ske, og indbefatter udgifterne ved forebyggende forholdsregler samt yderligere tab eller skade forårsaget af forebyggende forholdsregler.

7. Forebyggende forholdsregler' alle rimelige forholdsregler taget af nogen person, efter at en hændelse er indtruffet, med det formål at forhindre eller formindske forureningsskade.

8. Hændelse' enhver begivenhed eller række af begivenheder, som har samme oprindelse, og som forårsager forureningsskade.

9. Organisationen' Den mellemstatlige rådgivende Søfartsorganisation.

Artikel II

Denne konvention finder udelukkende anvendelse på forureningsskade indtruffet på en kontraherende stats territorium, herunder dens søterritorium, samt på forebyggende forholdsregler, der er taget for at forhindre eller formindske sådan skade.

Artikel III

1. Med de i denne artikels stk. 2 og 3 gjorte undtagelser er den, som på tidspunktet for hændelsen, eller, hvor hændelsen består af en række begivenheder, på tidspunktet for den første af disse begivenheder var ejer af skibet, ansvarlig for enhver forureningsskade fremkaldt af olie, som er udflydt eller udtømt fra skibet som følge af hændelsen.

2. Ejeren er fritaget for ansvar, såfremt han beviser, at forureningsskaden

a) hidrører fra krigshandlinger, krigslignende operationer, borgerkrig, oprør eller en naturbegivenhed af en usædvanlig, uundgåelig og uafværgelig karakter, eller

b) i det hele er forårsaget af en tredjemand ved en handling eller en undladelse med den hensigt at forvolde skade, eller

c) i det hele skyldes uagtsomhed eller anden retsstridig handling begået af nogen regering eller anden myndighed med hensyn til vedligeholdelse af fyr eller andre hjælpemidler for navigationen, for hvilke den er ansvarlig.

3 .Såfremt ejeren beviser, at forureningsskaden helt eller delvis hidrører enten fra en handling eller undladelse, hvorved skade har været tilsigtet, og som kan henføres til den person, som har lidt skaden, eller fra en af denne person udvist uagtsomhed, kan ejeren fritages helt eller delvis for sit ansvar over for denne person.

4. Krav om erstatning for forureningsskade kan ikke rejses mod ejeren på anden måde end efter denne konvention. Krav om erstatning for forureningsskade kan ikke rejses mod personer, som er ansat i ejerens tjeneste, eller ejerens agenter, hverken i henhold til denne konvention eller på andet grundlag.

5. Bestemmelserne i denne konvention skal ikke afskære ejerens ret til regres mod tredjemand.

Artikel IV

I tilfælde, hvor olie er udflydt eller udtømt fra to eller flere skibe med forureningsskade til følge, er ejerne af de pågældende skibe, medmindre de er fritaget for ansvar ifølge bestemmelserne i artikel III, solidarisk ansvarlige for al sådan skade, som ikke med rimelighed kan henføres til et bestemt skib.

Artikel V

1. Ejeren af et skib har ret til at begrænse sit ansvar i henhold til denne konvention for hver enkelt hændelse til et samlet beløb af 2.000 francs pr. ton af skibets drægtighed. Dette samlede beløb kan dog ikke i noget tilfælde overstige 210 mill. francs.

2. Såfremt hændelsen er indtruffet som følge af ejerens egen fejl eller forsømmelse, er han ikke berettiget til at begrænse sit ansvar i henhold til bestemmelserne i denne artikels stk. 1.

3. For at kunne benytte sig af den ret til begrænsning, som er givet i denne artikels stk. 1, skal ejeren oprette en fond på et beløb svarende til det fulde begrænsningsbeløb ved en domstol eller anden kompetent myndighed i hvilken som helst af de kontraherende stater, i hvilken sag er rejst i medfør af artikel IX. Fonden kan oprettes enten ved deponering af beløbet eller ved, at der stilles en bankgaranti eller anden garanti, som kan anerkendes efter lovgivningen i den kontraherende stat, hvor fonden er oprettet, og som af domstolen eller anden kompetent myndighed betragtes som tilfredsstillende.

4. Fonden fordeles mellem fordringshaverne i forhold til størrelsen af deres anerkendte krav.

5. Såfremt ejeren eller nogen, som er ansat i hans tjeneste eller hans agent eller nogen, som har ydet ham forsikring eller anden økonomisk sikkerhed som følge af den pågældende hændelse, før fondens fordeling har udbetalt erstatning for forureningsskade, indtræder den pågældende for det beløb, han har betalt, i de rettigheder, som i henhold til denne konvention tilkom den person, som har modtaget beløbet.

6. Den i denne artikels stk. 5 omhandlede ret til indtrædelse i skadelidtes ret tilkommer også andre personer end de nævnte med hensyn til ethvert erstatningsbeløb for forureningsskade, som sådanne personer måtte have udbetalt, men kun i det omfang indtrædelsen er hjemlet i vedkommende nationale lovgivning.

7. Såfremt ejeren eller nogen anden person godtgør, at han på et senere tidspunkt kan blive forpligtet til at betale helt eller delvis et erstatningsbeløb, med hensyn til hvilket han ville have haft ret til indtrædelse i skadelidtes rettigheder i henhold til denne artikels stk. 5 eller 6, såfremt erstatningen var blevet betalt før fondens fordeling, kan domstolen eller anden kompetent myndighed i den stat, hvor fonden er oprettet, bestemme, at der midlertidigt tilbageholdes et beløb, som er tilstrækkeligt til, at den pågældende person på det senere tidspunkt kan gennemføre sit krav mod fonden.

8. Krav, som støttes på rimelige udgifter eller opofrelser, som ejeren frivilligt har påtaget sig for at forhindre eller formindske forureningsskade, er sidestillet med andre krav imod fonden.

9. Ved den i denne artikel omhandlede franc forstås en møntenhed, som består af 65 1/2 milligram guld af ni hundrede tusindedels finhed. Det i denne artikels stk. 1 nævnte beløb skal omregnes til den nationale valuta i den stat, hvori fonden oprettes, på grundlag af denne valutas officielle værdi i forhold til den ovenfor definerede møntenhed på den dag, ejeren har oprettet begrænsningsfonden.

10. Ved anvendelsen af denne artikel skal skibets drægtighed forstås som skibets nettotonnage med tillæg af det rum for maskineriet, der ved beregningen af nettotonnagen er trukket fra bruttotonnagen. Kan et skib ikke måles ved anvendelse af de normale regler om måling af skibe, skal skibets drægtighed anses at være 40 pct. af vægten i tons (a 2240 lbs) af den olie, som skibet kan laste.

11. Assurandøren eller anden person, som har stillet økonomisk sikkerhed, er berettiget til at oprette en fond i overensstemmelse med denne artikel på samme betingelser og med samme virkning, som om fonden var oprettet af ejeren. En sådan fond kan oprettes også i tilfælde af, at der er udvist fejl eller forsømmelse af ejeren, men i så fald skal dens oprettelse være uden virkning for de rettigheder, som nogen fordringshaver har over for ejeren.

Artikel VI

1. Har ejeren efter en hændelse oprettet en fond i overensstemmelse med artikel V, og har han ret til at begrænse sit ansvar,

a) kan krav om erstatning for forureningsskade hidrørende fra den pågældende hændelse ikke søges fyldestgjort i ejerens øvrige formue;

b) skal domstolen eller anden kompetent myndighed i en kontraherende stat beordre frigivelse af et skib eller anden ejendom tilhørende ejeren, som er blevet arresteret til sikkerhed for erstatningskrav for forureningsskade forårsaget af denne hændelse, og skal på tilsvarende måde frigive enhver kaution eller anden sikkerhed, der er stillet for at undgå sådan arrest.

2. Foranstående bestemmelser finder dog kun anvendelse, såfremt fordringshaveren har adgang til den domstol, der administrerer fonden, og fonden faktisk er tilgængelig for hans krav.

Artikel VII

1. Til dækning af sit ansvar for forureningsskade i henhold til denne konvention er ejeren af et skib, der er registreret i en kontraherende stat, og som befordrer mere end 2.000 tons olie i bulk som last, forpligtet til at have en forsikring eller anden økonomisk sikkerhed, såsom en bankgaranti eller et certifikat udstedt af en international erstatningsfond, på et beløb svarende til de i artikel V, stk. 1 fastsatte ansvarsgrænser.

2. Til hvert skib udstedes et certifikat til bekræftelse af, at forsikring eller anden økonomisk sikkerhed er i kraft i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention. Certifikatet udstedes eller bekræftes af den kompetente myndighed i skibets registreringsstat, når denne har forvisset sig om, at kravene i denne artikels stk. 1 er opfyldt. Certifikatet skal være affattet i overensstemmelse med den i tillægget viste model og skal indeholde følgende oplysninger

a) skibets navn og hjemsted;

b) ejerens navn og hovedforretningssæde;

c) sikkerhedens art;

d) navn og hoved-forretningssæde for assurandøren eller anden, som har stillet sikkerhed, og i påkommende tilfælde det forretningssted, hvor forsikringen er ydet eller sikkerheden stillet;

e) certifikatets gyldighedsperiode, som ikke må være længere end gyldighedstiden for forsikringen eller sikkerheden.

3. Certifikatet udfærdiges på det eller de officielle sprog i den udstedende stat. Såfremt det anvendte sprog hverken er engelsk eller fransk, skal teksten indeholde en oversættelse til et af disse sprog.

4. Certifikatet skal medføres om bord i skibet, og en kopi skal deponeres hos skibets registreringsmyndighed

5. En forsikring eller anden økonomisk sikkerhed opfylder ikke bestemmelserne i denne artikel, såfremt den af anden grund end udløbet af den i denne artikels stk. 2 omhandlede gyldighedstid kan ophøre at have gyldighed før udløbet af tre måneder fra den dato, på hvilken meddelelse om dens ophør er givet til den i denne artikels stk. 4 nævnte myndighed, medmindre certifikatet er tilbagegivet til denne myndighed eller et nyt certifikat er blevet udstedt inden udløbet af den nævnte tidsfrist. De foranstående bestemmelser finder tilsvarende anvendelse på enhver ændring, som medfører, at forsikringen eller sikkerheden ikke længere opfylder de i denne artikel indeholdte krav.

6. Registreringsstaten bestemmer under iagttagelse af bestemmelserne i denne artikel betingelserne for certifikatets udstedelse og gyldighed.

7. Certifikater, der er udstedt eller bekræftet af myndigheden i en kontraherende stat, skal anerkendes af de andre kontraherende stater for så vidt angår anvendelsen af denne konvention og skal af de andre kontraherende stater anerkendes som havende samme gyldighed som de af dem udstedte eller bekræftede certifikater.En kontraherende stat kan når som helst udbede sig forhandling med et skibs registreringsstat, såfremt den har formodning om, at den i certifikatet nævnte assurandør eller garant ikke er i stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser i henhold til denne konvention.

8. Krav om erstatning for forureningsskade kan rejses direkte over for assurandøren eller anden person, der har ydet økonomisk sikkerhed for ejerens ansvar for forureningsskade. I et sådant tilfælde kan den sagsøgte, uanset om ejeren har gjort sig skyldig i fejl eller forsømmelse, påberåbe sig de i artikel V, stk. 1 foreskrevne ansvarsgrænser. Han kan yderligere gøre sådanne indsigelser gældende, som ejeren selv ville have kunnet fremføre, bortset fra sådanne, som grundes på ejerens konkurs eller likvidation. Sagsøgte kan endvidere som fritagelsesgrund anføre, at forureningsskaden skyldes ejerens forsætlige fejl, men han kan ikke benytte andre indsigelser, som han ville have været berettiget til at fremføre i en mod ham af ejeren anlagt sag. Sagsøgte har i alle tilfælde ret til at kræve, at ejeren indtræder i retssagen.

9. Beløb, der hidrører fra forsikring eller anden økonomisk sikkerhed tilvejebragt i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, kan udelukkende anvendes til opfyldelse af krav i henhold til denne konvention.

10. En kontraherende stat må ikke tillade, at et skib. der fører dens flag, og på hvilket denne artikel finder anvendelse, bruges til transport, medmindre et certifikat er blevet udstedt i henhold til denne artikels stk. 2 eller 12.

11. Enhver kontraherende stat skal i sin nationale lovgivning, medmindre andet følger af bestemmelserne i denne artikel, drage omsorg for, at gyldig forsikring eller anden sikkerhed i det i denne artikels stk. 1 foreskrevne omfang foreligger for ethvert skib, uanset hvor dette er registreret, som indkommer til eller forlader en havn på dens territorium eller indkommer til eller forlader en ikke-landbaseret anløbsplads på dens søterritorium, såfremt skibet i det pågældende tilfælde medfører mere end 2.000 tons olie i bulk som last.

12. Såfremt et skib, der ejes af en kontraherende stat, ikke er dækket af en forsikring eller anden økonomisk sikkerhed, finder bestemmelserne herom i denne artikel ikke anvendelse på et sådant skib. Dog skal skibet være forsynet med et af den kompetente myndighed i skibets registreringsstat udstedt certifikat til bekræftelse af, at skibet ejes af den pågældende stat, og at dets ansvar er dækket inden for de i artikel V, stk. 1 foreskrevne grænser. Et sådant certifikat skal i det omfang, det er praktisk muligt, være i overensstemmelse med den i denne artikels stk 2 foreskrevne model.

Artikel VIII

Ret til erstatning i henhold til denne konvention bortfalder, medmindre en sag i henhold til konventionens bestemmelser er anlagt inden tre år efter dagen for skadens indtræden. Dog kan en sag i intet tilfælde anlægges, når der er forløbet seks år efter den dag, på hvilken den hændelse indtraf, som har forårsaget skaden. Når hændelsen udgøres af en række af begivenheder, regnes seksårsfristen fra dagen for den første af disse begivenheder.

Artikel IX

1. Har en hændelse medført forureningsskade på en eller flere kontraherende staters territorium, herunder søterritoriet, eller er forebyggende foranstaltninger truffet for at forhindre eller formindske forureningsskade på et sådant territorium, herunder søterritoriet, kan krav om erstatning kun rejses ved domstolene i en sådan kontraherende stat eller stater. Der skal i rimelig tid gives sagsøgte underretning om kravets fremsættelse.

2. Enhver kontraherende stat skal sørge for, at dens domstole har den fornødne kompetence til at behandle sådanne erstatningskrav.

3. Efter oprettelsen af fonden i henhold til artikel V er alene domstolene i den stat, hvori fonden er oprettet, kompetente til at afgøre ethvert spørgsmål om fordeling af og udbetaling fra fonden.

Artikel X

1. Enhver afgørelse truffet af en domstol med kompetence i henhold til artikel IX, som er eksigibel i oprindelseslandet, og der ikke længere med sædvanlige retsmidler kan indbringes for en højere instans, skal anerkendes i enhver anden kontraherende stat undtagen

a) hvor afgørelsen er opnået ved svig, eller

b) hvor der ikke er givet sagsøgte passende frist og rimelig mulighed for at føre sin sag.

2. En afgørelse, som anerkendes ifølge denne artikels stk. 1, kan eksekveres i hver af de kontraherende stater, så snart de i staten krævede formaliteter er iagttaget. Den formelle behandling må ikke medføre en genoptagelse af sagens realitet.

Artikel XI

1. Bestemmelserne i denne konvention finder ikke anvendelse på krigsskibe eller andre skibe, der ejes eller drives af en stat, og som på det pågældende tidspunkt udelukkende anvendes i statsligt, ikke kommercielt øjemed.

2. Med hensyn til skibe, der ejes af en kontraherende stat og anvendes i kommercielt øjemed, skal hver stat kunne undergives retsforfølgning ved de domstole, som er kompetente efter artikel IX, og staten skal afstå fra enhver indsigelse, der bygger på dens stilling som suveræn stat.

Artikel XII

Denne konvention træder i stedet for enhver international konvention, som er i kraft eller åben for undertegnelse, ratifikation eller tiltrædelse den dag, på hvilken konventionen åbnes for undertegnelse, men kun i det omfang sådanne konventioner måtte være i modstrid med den. Intet i denne artikel skal dog ændre kontraherende staters forpligtelser over for ikkekontraherende stater i henhold til sådanne internationale konventioner.

Artikel XIII

1. Denne konvention er åben for undertegnelse indtil den 31. december 1970 og er derefter åben for tiltrædelse.

2. Stater, som er medlemmer af De forenede Nationer eller af nogen af særorganisationerne eller af Den internationale Atomenergiorganisation, eller som har tiltrådt statutterne for Den internationale Domstol, kan blive deltagere i denne konvention ved

a) underskrift uden forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse;

b) underskrift med forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse eller

c) tiltrædelse.

Artikel XIV

1. Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse sker ved deponering hos organisationens generalsekretær af et formelt instrument herom.

2. Ethvert ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, som deponeres efter, at en ændring af denne konvention er trådt i kraft i forhold til samtlige kontraherende stater eller efter, at samtlige af ændringen nødvendiggjorte forholdsregler for de berørte medlemsstater er afsluttet vil blive anset for at gælde den således ændrede konvention.

Artikel XV

1. Denne konvention træder i kraft på den 90. dag efter den dato, på hvilken regeringer for otte lande, herunder fem lande hver med en tankskibstonnage på ikke under 1.000.000 tons brutto, enten har undertegnet den uden forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse eller har deponeret ratifikations-, accept-, godkendelses eller tiltrædelsesinstrument hos organisationens generalsekretær.

2. For hver stat, som senere ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder konventionen, træder den i kraft på den 90. dag efter denne stats deponering af det pågældende instrument.

Artikel XVI

1. Denne konvention kan opsiges af enhver af de deltagende stater på et hvilket som helst tidspunkt efter den dato, på hvilken konventionen træder i kraft for denne stat.

2. Opsigelse sker ved deponering af et opsigelsesinstrument hos organisationens generalsekretær.

3. En opsigelse træder i kraft et år - eller et sådant længere tidsrum, som måtte være angivet i opsigelsesinstrumentet - efter, at den er deponeret hos organisationens generalsekretær.

Artikel XVII

1. I tilfælde, hvor De forenede Nationer er den administrerende myndighed for et område, eller hvor en kontraherende stat er ansvarlig for et områdes internationale forbindelser, skal De forenede Nationer eller vedkommende stat snarest muligt rådføre sig med områdets myndigheder eller træffe sådanne andre foranstaltninger, som måtte være passende for at udstrække denne konventions bestemmelser til dette territorium og kan når som helst ved skriftlig meddelelse til organisationens generalsekretær erklære, at denne konvention skal gælde for et sådant område.

2. Denne konvention gælder fra datoen for meddelelsens modtagelse eller fra en sådan anden dato, som måtte være angivet heri, for det område, som meddelelsen vedrører.

3. De forenede Nationer eller en kontraherende stat, der har afgivet en erklæring i henhold til denne artikels stk. 1, kan når som helst fra den dato, på hvilken konventionen er blevet udstrakt til at gælde for et område, ved skriftlig meddelelse til organisationens generalsekretær erklære, at konventionen ikke længere skal gælde for det område, som nævnes i meddelelsen.

4. Konventionen ophører med at gælde for det i en sådan meddelelse omhandlede territorium et år efter den dato, på hvilken organisationens generalsekretær modtager meddelelsen eller efter en sådan længere periode som måtte være fastsat i meddelelsen.

Artikel XVIII

1. Organisationen kan indkalde til en konference med det formål at revidere eller ændre denne konvention.

2. Organisationen skal indkalde til en konference mellem de i denne konvention deltagende stater om revision eller ændring af denne konvention, når begæring herom fremkommer fra mindst en tredjedel af de kontraherende stater.

Artikel XIX

1. Denne konvention skal deponeres hos organisationens generalsekretær.

2. Organisationens generalsekretær skal

a) underrette alle stater, som har undertegnet eller tiltrådt konventionen, om

i) hver ny undertegnelse eller ny deponering af instrument med angivelse af datoen herfor;

ii) deponering af ethvert opsigelsesinstrument vedrørende denne konvention med angivelse af datoen for deponeringen;

iii) udvidelse af denne konvention til et område i henhold til

artikel XVII, stk. 1, og om ophør i henhold til bestemmelserne i

nævnte artikels stk. 4 af enhver sådan udstrækning med angivelse af

datoen, på hvilken konventionens gyldighed er udstrakt eller vil

ophøre at være udstrakt således;

b) fremsende bekræftede genparter af denne konvention til alle de

stater, som har underskrevet, og til alle stater, som tiltræder

konventionen.

Artikel XX

Så snart denne konvention træder i kraft, skal teksten af

organisationens generalsekretær overgives til De forenede Nationers

sekretariat til registrering og offentliggørelse i overensstemmelse

med artikel 102 i De forenede Nationers pagt.

Artikel XXI

Denne konvention er udfærdiget i et enkelt eksemplar på engelsk og

fransk, hvilke to tekster er lige autentiske. Der udarbejdes

officielle oversættelser til russisk og spansk, og disse deponeres

sammen med det underskrevne originaleksemplar.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, behørigt befuldmægtigede

hertil af sine respektive regeringer, underskrevet denne konvention.

UDFÆRDIGET i Bruxelles den 29. november 1969.