Bekendtgørelse af overenskomst af 26. marts 1975 med Malta til undgåelse af dobbeltbeskatning

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, som er hjemmehørende i en eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

(1) Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomst- og formueskatter, der udskrives på hver af de kontraherende staters, deres politiske underafdelingers eller lokale myndigheders vegne uden hensyn til, hvorledes de opkræves.

(2) Som indkomst- og formueskatter anses alle skatter, der pålignes på grundlag af hele indkomsten, hele formuen, eller dele af indkomsten eller formuen, herunder skatter på fortjeneste ved afhændelse af løsøre eller fast ejendom, såvel som skatter på formueforøgelse.

(3) De gældende skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse, er

(a) i Danmark

(i) ordinær indkomstskat til staten

(ii) formueskat til staten

(iii) kommunal indkomstskat

(iv) folkepensionsbidrag

(v) sømandsskat

(vi) særlig indkomstskat

(vii) kirkeskat

(viii) amtskommunal indkomstskat

(ix) bidrag til dagpengefonden

(x) udbytteskat

(herefter omtalt som "dansk skat");

(b) i Malta

indkomstskat (income tax) og tillægsskat (surtax), herunder forudbetalte skatter, hvad enten betaling sker ved fradrag ved kilden eller på anden måde,

(herefter omtalt som "maltesisk skat").

(4) Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter datoen for denne overenskomsts underskrivelse måtte blive pålagt som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal give hinanden underretning om væsentlige ændringer, som er blevet foretaget i deres respektive skattelove.

(5) Hvor det i overenskomsten er bestemt, at indtægt, der hidrører fra en af de kontraherende stater, helt eller delvis skal fritages for beskatning i denne stat, og hvor en sådan indtægt i henhold til den gældende lovgivning i den anden kontraherende stat beskattes f.s.v. angår den del deraf, som overføres til eller modtages i den anden stat, og ikke af det fulde indtægtsbeløb, skal den fritagelse, der skal indrømmes i den førstnævnte stat, kun gælde for så stor en del af indtægten, som overføres til eller modtages i den anden stat.

Artikel 3

Almindelige definitioner

(1) Hvis ikke andet fremgår af sammenhængen, skal i denne overenskomst

(a) udtrykket "Danmark" betyde Kongeriget Danmark herunder ethvert område, hvorover Danmark ifølge sin lovgivning og i overensstemmelse med international ret kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til udforskning og udnyttelse af kontinentalsoklens naturforekomster; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;

(b) udtrykket "Malta" betyde Republikken Malta og omfatte foruden øen Malta øen Gozo og de øvrige øer i det maltesiske arkipelag, herunder dettes ydre territorialfarvand, samt ethvert område uden for Maltas ydre territorialfarvand, som, i overensstemmelse med international ret, ifølge maltesisk lovgivning vedrørende kontinentalsoklen er blevet eller måtte blive betegnet som et område, hvorover Maltas rettigheder med hensyn til havbunden og undergrunden og disses naturforekomster kan udøves;

(c) udtrykkene "en af de kontraherende stater" og "den anden kontraherende stat" betyde Danmark eller Malta, alt efter sammenhængen;

(d) udtrykket "person" omfatte en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer;

(e) udtrykket "selskab" betyde enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;

(f) udtrykkene "foretagende i en af de kontraherende stater" og "foretagende i den anden kontraherende stat" betyde henholdsvis et foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, og et foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;

(g) udtrykket "statsborger" betyde

(i) for Danmarks vedkommende alle fysiske personer, der har statsborgerret i Danmark, og alle juridiske personer, interessentskaber eller foreninger, der består i kraft af den gældende lovgivning i Danmark;

(ii) for Maltas vedkommende alle statsborgere i Malta som omhandlet i kapitel III i Maltas forfatning og i den maltesiske statsborgerlov (Citizenship Act) af 1965, og alle juridiske personer, interessentskaber og foreninger, der består i kraft af den gældende lovgivning i Malta;

(h) udtrykket "international trafik" betyde enhver transport med skib eller luftfartøj, der drives af et foretagende, hvis virkelige ledelse har sit sæde i en af de kontraherende stater, bortset fra tilfælde hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende drives mellem pladser i den anden kontraherende stat;

(i) udtrykket "kompetent myndighed" betyde

(i) for Danmarks vedkommende finansministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder;

(ii) for Maltas vedkommende den for finansvæsenet ansvarlige minister eller hans befuldmægtigede stedfortræder.

(2) Ved anvendelsen af denne overenskomst i en af de kontraherende stater skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke på anden måde er defineret, tillægges den betydning, som det har i henhold til de i denne kontraherende stat gældende love om de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

(1) I denne overenskomst anvendes udtrykket "hjemmehørende i en af de kontraherende stater" på enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller et andet lignende kriterium. Udtrykket omfatter ikke en person, som er skattepligtig i denne kontraherende stat udelukkende af indkomst fra kilder i eller formue anbragt i denne stat.

(2) Hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stk. (1) er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, fastsættes hans skattemæssige hjemsted efter følgende regler

(a) han skal anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed. Såfremt han har en fast bolig til sin rådighed i begge kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

(b) kan det ikke afgøres, i hvilken af de to kontraherende stater han har midtpunktet for sine livsinteresser, eller har han ikke en fast bolig til sin rådighed i nogen af de kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, hvori han sædvanligvis opholder sig;

(c) opholder han sig sædvanligvis i begge de kontraherende stater, eller har han ikke sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, hvori han er statsborger;

(d) er han statsborger i begge de kontraherende stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

(3) Hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stk. (1) anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, hvori dens virkelige ledelse har sit sæde.

(4) Med henblik på beskatning i Danmark skal et dødsbo betragtes som hjemmehørende i den kontraherende stat, hvori den afdøde var hjemmehørende på tidspunktet for dødsfaldet i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. (1) og stk. (2).

Artikel 5

Fast driftssted

(1) I denne overenskomst betyder udtrykket "fast driftssted" et fast forretningssted, hvor foretagendets virksomhed helt eller delvis udøves.

(2) Udtrykket "fast driftssted" skal navnlig indbefatte

(a) et sted, hvorfra foretagendet ledes;

(b) en filial;

(c) et kontor;

(d) en fabrik;

(e) et værksted;

(f) en grube, et stenbrud eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes, herunder et borested ud for kysten;

(g) stedet for et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde af mere end 12 måneders varighed.

(3) Et foretagende i en af de kontraherende stater skal anses for at have et fast driftssted i den anden stat, hvis det udøver tilsynsførende virksomhed i denne anden stat i mere end 12 måneder i forbindelse med et anlægs- eller monteringsarbejde.

(4) Udtrykket "fast driftssted" skal ikke indbefatte

(a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

(b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering;

(c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse hos et andet foretagende;

(d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller fremskaffe oplysninger til foretagendet;

(e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende i reklameøjemed, til indsamling af oplysninger, til videnskabelig forskning eller til udøvelse af lignende virksomhed, der for foretagendet er af forberedende eller hjælpende art.

(5) En person, som udfører virksomhed i en af de kontraherende stater for et foretagende i den anden kontraherende stat - med undtagelse af en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stk. (6) - skal anses for at være et fast driftssted i den førstnævnte stat, såfremt han i denne stat har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, medmindre hans virksomhed er begrænset til indkøb af varer for foretagendet.

(6) Et foretagende i en af de kontraherende stater anses ikke for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, alene fordi det driver forretning i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, såfremt disse personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige forretningsvirksomhed.

(7) Den omstændighed, at et selskab, hjemmehørende i en af de kontraherende stater, behersker eller beherskes af et selskab, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver forretningsvirksomhed i den anden stat, skal ikke i sig selv bevirke, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6

Fast ejendom

(1) Indkomst af fast ejendom kan beskattes i den kontraherende stat, hvori ejendommen er beliggende.

(2) Udtrykket "fast ejendom" skal forstås i overensstemmelse med lovgivningen i den kontraherende stat, hvori ejendommen er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, rettigheder på hvilke den almindelige lovgivning om fast ejendom finder anvendelse, såvel som rettigheder til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe og luftfartøjer anses ikke for fast ejendom.

(3) Bestemmelsen i stk. (1) finder anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden form for udnyttelse af fast ejendom.

(4) Bestemmelserne i stk. (1) og (3) finder også anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved forretningsvirksomhed

(1) Fortjeneste indvundet af et foretagende i en af de kontraherende stater kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til det faste driftssted.

(2) Når et foretagende i en af de kontraherende stater driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, skal der i hver af de kontraherende stater til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at have opnået, hvis det havde været et uafhængigt foretagende, som udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende betingelser, og som under fuldstændig frie forhold handlede med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

(3) Ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage udgifter, som er afholdt til gavn for det faste driftssted, herunder udgifter til ledelse og almindelig administration i øvrigt, hvad enten de afholdes i den stat, hvori det pågældende faste driftssted er beliggende, eller andre steder.

(4) For så vidt det har været sædvane i en af de kontraherende stater at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på basis af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige dele, skal intet i stk. (2) udelukke den pågældende kontraherende stat fra at fastsætte den skattepligtige fortjeneste på basis af en sådan sædvanemæssig fordeling. Den anvendte fordelingsmetode skal imidlertid være af en sådan art, at resultatet er i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.

(5) Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi det faste driftssted har foretaget vareindkøb for foretagendet.

(6) Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste, der skal henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode år for år, medmindre der er gode og fyldestgørende grunde for en anden fremgangsmåde.

(7) Bestemmelserne i denne artikel berører ikke bestemmelser i de kontraherende staters lovgivning vedrørende beskatning af indkomst fra forsikringsvirksomhed.

(8) Hvor en fortjeneste indeholder indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

(1) Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

(2) Såfremt den virkelige ledelse for et foretagende, der driver skibsfartsvirksomhed, har sit sæde om bord på et skib, skal foretagendet anses for at have sit sæde i den kontraherende stat, i hvilken det pågældende skib har sit hjemsted, eller såfremt et sådant ikke findes, i den kontraherende stat, i hvilken den, som driver skibet, er hjemmehørende.

(3) Bestemmelserne i stk. (1) skal også finde anvendelse på fortjeneste opnået ved deltagelse i en pool, i et konsortium eller i en international trafikorganisation.

(4) Med hensyn til fortjeneste hidrørende fra det danske, svenske og norske luftfartsselskab Scandinavian Airlines System (SAS) skal bestemmelserne i stk. (1) kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den del af aktierne i selskabet, som ejes af den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS), Det danske Luftfartsselskab (DDL).

Artikel 8

(1) Uanset bestemmelserne i overenskomstens artikel 8 skal et i Malta hjemmehørende selskabs fortjeneste ved skibsfartsvirksomhed i international trafik, hvis selskabets kapital for mere end 25 pct.s vedkommende direkte eller indirekte ejes af personer, der ikke er hjemmehørende i Malta, kunne beskattes i Danmark, medmindre selskabet beviser, at fortjenesten af denne skibsfartsvirksomhed er undergivet maltesisk beskatning uden nogen lempelse heri, som omhandlet i afsnit 86 af Merchant Shipping Act af 1973 eller nogen anden tilsvarende bestemmelse.

Artikel 9

Indbyrdes afhængige foretagender

(1) I tilfælde, hvor

(a) et foretagende i en af de kontraherende stater direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af et foretagende i den anden kontraherende stat, eller

(b) samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af såvel et foretagende i den ene af de kontraherende stater som et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, som afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

(2) I tilfælde, hvor fortjeneste, oppebåret af et i en kontraherende stat hjemmehørende foretagende og undergivet beskatning i denne stat, også er medregnet til fortjenesten for et foretagende i den anden kontraherende stat og beskattet i overensstemmelse hermed, og den således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være henført til foretagendet i den anden stat, hvis vilkårene mellem foretagende havde været de samme, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, skal den førstnævnte stat foretage en passende regulering af det skattebeløb, der er beregnet af fortjenesten i denne førstnævnte stat. Ved beregning af en sådan regulering skal hensyn tages til de andre bestemmelser i denne overenskomst med hensyn til indkomstens art, og med henblik herpå skal de kontraherende staters kompetente myndigheder om nødvendigt rådføre sig med hinanden.

Artikel 10

Udbytter

(1) Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

(2) Sådant udbytte kan imidlertid beskattes i den kontraherende stat, hvori det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat efter følgende regler

(a) når udbytte udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, til en person, der er hjemmehørende i Malta, må den skat, der pålægges, ikke overstige

(i) 5 pct. af bruttoudbyttet, hvis modtageren er et selskab (bortset fra et interessentskab), som direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet;

(ii) i alle andre tilfælde 15 pct. af bruttoudbyttet;

(b) når udbytte udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i Malta, til en person, der er hjemmehørende i Danmark

(i) må den maltesiske skat ikke overstige den skat, der pålignes det selskab, der udbetaler udbyttet, af den således udloddede fortjeneste;

(ii)uanset bestemmelsen under stk. (i) må maltesisk skat ikke overstige 15 pct. af udbyttet, når udbyttet udbetales af fortjeneste, oppebåret i indkomstår, for hvilke selskabet har modtaget begunstigelser i henhold til bestemmelser om hjælp til industrier i Malta, og aktionæren indgiver selvangivelse og regnskab til Maltas skattemyndigheder over den til Malta skattepligtige indkomst for vedkommende ligningsår.

De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for anvendelsen af denne begrænsning.

Bestemmelserne i dette stykke medfører ingen begrænsninger i adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

(3) Udtrykket "udbytte" betyder i denne artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder (bortset fra gældsfordringer), andel i fortjeneste, såvel som indkomst fra andre selskabsrettigheder, der er genstand for samme skattemæssige behandling som aktier i henhold til skattelovgivningen i den stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

(4) Bestemmelserne i stk. (1) og (2) finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor udbyttet oppebæres af en person, hjemmehørende i en af de kontraherende stater, som i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, driver næring eller forretning gennem et der beliggende fast driftssted eller i denne anden stat udfører erhvervsmæssig virksomhed fra et der beliggende fast sted, og de rettigheder, der ligger til grund for udlodningen har direkte forbindelse med det faste driftssted eller det faste sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 og i artikel 14 finde anvendelse.

(5) Hvor et selskab, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, kan denne anden stat ikke pålægge nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet til personer, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat, eller underkaste selskabets ikke-udloddede indkomst nogen skat på ikke-udloddet indkomst, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede indkomst helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst fra kilder i denne anden stat. Bestemmelserne i dette stykke er ikke til hinder for, at den anden stat beskatter udbytte, der udbetales til en person, hjemmehørende i denne anden stat, eller udbytte fra rettigheder, der er direkte knyttet til et fast driftssted eller et fast sted, som i denne anden stat opretholdes af en i den førstnævnte stat hjemmehørende person.

Artikel 11

Renter

(1) Renter, der hidrører fra en af de kontraherende stater og betales til en i den anden kontraherende stat hjemmehørende person, kan beskattes i denne anden stat.

(2) Sådan rente kan imidlertid beskattes i den kontraherende stat, hvorfra den hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, med den skat, der pålægges, må ikke overstige 10 pct. af rentebeløbet. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for anvendelsen af denne begrænsning.

(3) Uanset bestemmelserne i stk. (2) i denne artikel

(a) skal renter, der hidrører fra Malta og betales til den danske regering, Danmarks Nationalbank eller Industrialiseringsfonden for udviklingslandene, fritages for maltesisk skat;

(b) skal renter, der hidrører fra Danmark og betales til den maltesiske regering, Maltas centralbank (Central Bank of Malta) eller den maltesiske udviklingssammenslutning (Malta Development Corporation), fritages for dansk skat;

(c) skal den i dette stykke indrømmende fritagelse også gælde andre lovfæstede organer af offentlig karakter i begge kontraherende stater, hvis sådanne organer er selvstændige juridiske personer.

(4) Udtrykket "rente" betyder i denne artikel indkomst af fordringer af enhver art, hvad enten de er sikret ved pant eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i debitors fortjeneste eller ikke, og specielt indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder kursgevinster og gevinster på obligationer eller forskrivninger. Straftillæg for for sen betaling anses ikke som rente i denne artikel.

(5) Bestemmelserne i stk. (1) og (2) finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor renten oppebæres af en person, hjemmehørende i en af de kontraherende stater, som i den anden kontraherende stat, hvorfra renten hidrører, driver næring eller forretning gennem et der beliggende fast driftssted eller i denne anden stat udfører erhvervsmæssig virksomhed fra et der beliggende fast sted, og den fordring, der ligger til grund for den betalte rente, har direkte forbindelse med det faste driftssted eller det faste sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 og i artikel 14 finde anvendelse.

(6) Renter skal anses for at hidrøre fra en af de kontraherende stater, såfremt de betales af den pågældende stat selv, af en politisk underafdeling deraf, af en lokal myndighed deri eller af en i den pågældende stat hjemmehørende person. Såfremt den person, der betaler renten, hvad enten den pågældende er hjemmehørende i en af de kontraherende stater eller ej, imidlertid i en af de kontraherende stater har et fast driftssted, i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, blev stiftet, og renteudgiften afholdes af det pågældende faste driftssted, skal en sådan rente anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, i hvilken det faste driftssted er beliggende.

(7) I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der modtager renten, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at den erlagte rente set i forhold til den gældsfordring, hvorfor den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem parterne, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12

Royalties

(1) Royalties, der hidrører fra en af de kontraherende stater og betales til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat, hvis sådanne royalties består af betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at benytte enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm og film eller bånd til fjernsyns- eller radioudsendelser.

(2) Royalties, der hidrører fra en af de kontraherende stater og betales til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat, hvis disse royalties består af betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at benytte ethvert patent, varemærke, mønster, model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr, eller oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer. Sådanne royalties kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålægges, må ikke overstige 10 pct. af bruttobeløbet.

(3) Bestemmelserne i stk. (1) finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor nævnte royalties oppebæres af en person, hjemmehørende i en af de kontraherende stater, som i den anden kontraherende stat, hvorfra de nævnte royalties hidrører, driver næring eller forretning gennem et der beliggende fast driftssted eller i denne anden stat udfører erhvervsmæssig virksomhed fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for betalingen af de nævnte royalties, har direkte forbindelse med det faste driftssted eller det faste sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 og i artikel 14 finde anvendelse.

(4) Royalties skal anses at hidrøre fra en af de kontraherende stater, såfremt de betales af den pågældende stat selv, af en politisk underafdeling deraf, af en lokal myndighed deri eller af en i denne stat hjemmehørende person. Såfremt den person, der betaler royaltyydelserne, hvad enten den pågældende er hjemmehørende i en af de kontraherende stater eller ej, imidlertid i en af de kontraherende stater har et fast driftssted, i forbindelse med hvilket den aftale, i henhold til hvilken royalties betales, er stiftet, og sådanne royalties afholdes af det pågældende faste driftssted, skal sådanne royalties anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, i hvilken det faste driftssted er beliggende.

(5) I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der modtager nævnte royalties, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de erlagte royalties set i forhold til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de erlægges, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem parterne, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

Fortjeneste ved afståelse af formuegenstande

(1) Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom - som defineret i artikel 6, stk. (2) - kan beskattes i den kontraherende stat, i hvilken ejendommen er beliggende.

(2) Fortjeneste ved afståelse af aktiver, som ikke består i fast ejendom, og som udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en af de kontraherende stater har i den anden kontraherende stat, eller ved afståelse af aktiver, der ikke består i fast ejendom, og som hører til et fast sted, som en person hjemmehørende i en af de kontraherende stater anvender til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afståelse af selve det faste driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i den anden stat. Fortjeneste ved afståelse af aktiver, der ikke består i fast ejendom, og som er af den i artikel 22, stk. (3) omhandlede art, kan dog kun beskattes i den kontraherende stat, der i henhold til den nævnte artikel har beskatningsretten til sådanne aktiver.

3) Fortjeneste ved afståelse af alle andre aktiver end de i stk. (1) og (2) omhandlede, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

Artikel 14

Frit erhverv

(1) Indkomst ved frit erhverv eller ved andet selvstændigt arbejde af lignende karakter oppebåret af en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kan kun beskattes i denne stat, medmindre den pågældende til udøvelse af sin virksomhed har et fast sted, der til stadighed står til hans rådighed i den anden kontraherende stat. Såfremt den pågældende har et sådant fast sted, kan den del af indkomsten, der kan henføres til dette faste sted, beskattes i den anden kontraherende stat.

(2) Udtrykket "frit erhverv" omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, opdragende eller undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 15

Personlige tjenesteydelser

(1) Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18, 19 og 20 ikke finder anvendelse, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde, oppebåret af en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan vederlaget herfor beskattes i denne anden stat.

(2) Uanset bestemmelserne i stk. (1) kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, oppebærer for tjenesteydelser, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat i tilfælde, hvor

(a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for vedkommende kalenderår, og

(b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og

(c) vederlaget ikke afholdes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

(3) Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde, der udføres om bord på et skib eller et luftfartøj i international trafik, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Når en i Danmark hjemmehørende person modtager vederlag for personligt arbejde, udført på et af Scandinavian Airlines System (SAS) i international trafik drevet luftfartøj, kan et sådant vederlag kun beskattes i Danmark.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

(1) Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan indkomst, som erhverves af professionelle kunstnere, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstnere og musikere samt af sportsfolk, for deres i denne egenskab udøvede virksomhed, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken denne virksomhed er udøvet.

(2) I tilfælde, hvor indkomst ved personligt arbejde, som udføres af en kunstner eller en sportsmand, ikke tilfalder kunsteren eller sportsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15, beskattes i den kontraherende stat, hvori kunstneren eller sportsmanden udfører arbejdet.

Artikel 18

Pensioner og livrenter

(1) Medmindre bestemmelserne i artikel 19, stk. (2), finder anvendelse, kan pensioner og andre lignende vederlag og livrenter, der udbetales til en i en af de kontraherende stater hjemmehørende person, kun beskattes i denne stat.

(2) Uanset bestemmelserne i stk. (1) kan udbetalinger, der finder sted i henhold til et socialt sikringssystem eller en national forsikringsordning i en af de kontraherende stater, kun beskattes i denne stat.

(3) I denne artikel betyder

(a) "pensioner og andre lignende vederlag" periodiske ydelser, der efter fratræden betales som vederlag for tidligere tjenesteydelser eller som erstatning for skader pådraget under tidligere udført tjeneste;

(b) udtrykket "livrente" en fastsat sum, der udbetales periodisk til fastsatte tidspunkter enten for livstid eller for et bestemt angivet eller forud beregneligt tidsrum, i henhold til en forpligtelse til at præstere disse betalinger mod rimelig og fuld modydelse i penge eller penges værdi.

Artikel 19

Offentligt hverv

(1) (a) Vederlag, bortset fra pensioner, der betales af en af de kontraherende stater eller af en politisk underafdeling eller en lokal myndighed til en fysisk person for varetagelse af hverv for denne stat eller underafdeling eller lokale myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

(b) Et sådant vederlag beskattes imidlertid kun i den anden stat, hvis hvervet udføres i denne stat, og modtageren er hjemmehørende i denne anden kontraherende stat, og

(i) er statsborger i denne stat; eller

(ii) ikke har bopæl i denne stat alene med det formål at varetage hvervet.

(2) (a) Enhver pension, der udbetales direkte af, eller af fonds oprettet af en af de kontraherende stater eller af en politisk underafdeling eller en lokal myndighed til en fysisk person for varetagelse af hverv for denne stat eller underafdeling eller lokale myndighed, kan kun beskattes i denne stat;

(b) en sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis modtageren er statsborger og hjemmehørende i denne stat.

(3) Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 finder anvendelse på vederlag og pensioner, der udbetales for hverv i forbindelse med forretning, der drives af en af de kontraherende stater eller af en politisk underafdeling eller en lokal myndighed.

(4) Bestemmelserne i stk. (1) (a) finder også anvendelse på vederlag, der i henhold til et udviklingsbistandsprogram, iværksat af en af de kontraherende stater, en politisk underafdeling eller en lokal myndighed i denne, betales af midler, der udelukkende ydes af denne stat, disse politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, til specialister eller frivillige, der udsendes til støtte for den anden kontraherende stat med denne anden stats samtykke.

Artikel 20

Lærere, studerende og praktikanter

(1) Vederlag, som en proffessor eller lærer, som er eller som umiddelbart før et besøg i den anden kontraherende stat var hjemmehørende i en af de kontraherende stater, og som aflægger besøget for et tidsrum af ikke over to år med henblik på videregående studier eller forskning eller for at undervise på et universitet, en læreanstalt, skole eller anden undervisningsanstalt, modtager for et sådant arbejde, kan ikke beskattes i denne anden stat, i det omfang sådant vederlag tilfalder ham fra kilder uden for denne anden stat og beskattes i den stat, hvor han er eller var hjemmehørende som ovenfor anført.

(2) En fysisk person, som var hjemmehørende i en af de kontraherende stater umiddelbart før besøget i den anden kontraherende stat, og som midlertidigt opholder sig i denne anden stat udelukkende som studerende ved et universitet, en læreanstalt, skole eller anden lignende undervisningsanstalt i denne anden stat eller som lærling, skal fra datoen for sin første ankomst til den anden stat i forbindelse med besøget være fritaget for beskatning i denne anden stat

(a) af alle beløb modtaget fra udlandet til sit underhold, uddannelse og oplæring; og

(b) i en periode på ikke over 3 år af vederlag på i alt højst 15.000 kr. eller modværdien i maltesisk mønt for hvert kalenderår, ydet for personligt arbejde udført i denne anden kontraherende stat med henblik på supplering af de midler, der står til rådighed for ham til disse formål.

(3) En fysisk person, som var hjemmehørende i en af de kontraherende stater umiddelbart før besøget i den anden kontraherende stat, og som er midlertidigt til stede i denne anden stat udelukkende med henblik på studier, forskning eller uddannelse, som nyder af et stipendium, en understøttelse eller en belønning fra en videnskabelig, undervisningsmæssig, religiøs eller velgørende organisation eller som led i et teknisk bistandsprogram, hvori regeringen i en af de kontraherende stater deltager, skal fra datoen for sin første ankomst til den anden stat være fritaget for beskatning i denne anden stat

(a) af sådant stipendium, sådan understøttelse eller belønning; og

(b) af alle beløb modtaget fra udlandet til sit underhold, undervisning eller uddannelse.

Artikel 20

(2) Bestemmelserne i artikel 20, stk. (1), skal forstås således, at når en besøgende professor eller lærer faktisk opholder sig i en af de kontraherende stater i en periode af mere end to år, skal han være pligtig at svare skat til denne stat fra begyndelsen af sit besøg. Endvidere skal en professor eller lærers fravær fra den stat, som han besøger, ikke betragtes som afbrydelse af besøget, hvis fraværet efter denne stats kompetente myndigheds opfattelse er af midlertidig karakter.

Udfærdiget i København, den 26. marts 1975 i to eksemplarer på dansk

og engelsk, således at begge tekster har lige gyldighed.

For Danmarks regering

K.B. Andersen

For Maltas regering

J.A. Kingswell

Overenskomsten trådte i medfør af artikel 30, stk. (2) i kraft den 14. juni 1975.

I henhold til artikel 3, stk. (1) (a) omfatter overenskomsten ikke Færøerne og Grønland.

Udenrigsministeriet, den 27. juni 1975.

K.B. Andersen.

Artikel 21

Indkomst, der ikke udtrykkeligt er omtalt

(1) Indkomster, der oppebæres af en i en af de kontraherende stater hjemmehørende person, og som ikke er omtalt i de forudgående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.

(2) Bestemmelserne i stk. (1) finder ikke anvendelse, såfremt en i en af de kontraherende stater hjemmehørende modtager af indkomsten driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, eller udfører frit erhverv fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, der ligger til grund for indkomsten, har direkte forbindelse med det faste driftssted eller det faste sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 og i artikel 14 finde anvendelse.

Artikel 22

Formue

(1) Formue bestående i fast ejendom - som defineret i artikel 6, stk. (2) - kan beskattes i den kontraherende stat, hvori ejendommen er beliggende.

(2) Formue bestående i aktiver, bortset fra fast ejendom, som udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, eller som hører til et fast sted, der anvendes til udøvelse af frit erhverv, kan beskattes i den kontraherende stat, hvori det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

(3) Skibe og luftfartøjer, der benyttes i international trafik, og aktiver, der ikke består i fast ejendom, som anvendes i sådan skibs- og luftfartsvirksomhed, kan kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

(4) Alle andre arter af formue tilhørende en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kan kun beskattes i denne stat.

Artikel 23

Dødsboer

(1) Indkomst eller formue i et dødsbo, som i overensstemmelse med lovgivningen i Danmark betragtes som hjemmehørende i Danmark, og som der behandles som en juridisk person, kan beskattes i Danmark, uanset om en eller flere af de arveberettigede er hjemmehørende i denne stat.

(2) De arveberettigede i boet kan dog beskattes i Malta på grundlag af den dem tilkommende anpart i den fra dødsboet hidrørende indkomst i overensstemmelse med Maltas lovgivning, hvis de er hjemmehørende i denne stat. I så fald skal den dertil svarende del af den af dødsboet i Danmark erlagte skat betragtes som skat betalt af den forholdsmæssige anpart i det nævnte bo, som beskattes hos de arveberettigede i Malta.

Artikel 24

Ophævelse af dobbeltbeskatning

(1) I Danmark skal dobbeltbeskatning ophæves således

(a) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indtægt eller ejer formue, som i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Malta, skal Danmark tillade som et fradrag i denne persons indkomstskat eller formueskat et beløb lig med den i Malta erlagte indkomstskat eller formueskat. Dette fradrag skal imidlertid ikke kunne overstige den del af skatten, således som den er beregnet, inden fradraget er givet, som svarer til indkomsten fra eller formuen i Malta. Bestemmelserne i dette stykke skal også finde anvendelse, når den maltesiske skat er blevet helt frafaldet eller nedsat for en begrænset tidsperiode, som om ingen sådan fritagelse eller nedsættelse var blevet indrømmet.

(b) Udbytte, der udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i Malta, til et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, skal imidlertid fritages for dansk skat i det omfang, udbyttet ville have været fritaget for skat i henhold til dansk lovgivning, hvis begge selskaber havde været hjemmehørende i Danmark.

(c) For så vidt angår afsnit (a) betragtes maltesisk skat af renter og royalties som betalt med mindst 25 pct. af det nettoindkomstsbeløb, der beskattes i Danmark.

(2) I Malta skal dobbeltbeskatning ophæves således

Under iagttagelse af bestemmelserne i maltesisk lovgivning vedrørende tilladelse af fradrag i maltesisk skat for udenlandsk skat, skal, når der i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst i en maltesisk skatteansættelse indgår indtægter fra kilder i Danmark eller formuedele, der befinder sig i Danmark, den danske skat på sådanne indtægter eller formuedele tillades fradraget i den dertil svarende del af den maltesiske skat.

Artikel 25

Ikke diskriminering

(1) Uanset bestemmelserne i artikel 1 skal statsborgere i en af de kontraherende stater, hvad enten de er hjemmehørende i en af de kontraherende stater eller ej, ikke i den anden kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i den anden stat under samme forhold er eller måtte blive underkastet.

(2) Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en af de kontraherende stater har i den anden kontraherende stat, må ikke være mere byrdefuld i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der udøver samme virksomhed.

Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en af de kontraherende stater til at tilstå personer, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den indrømmer de personer, der er bosat inden for dens eget område som følge af personlig stilling eller forsørgerpligt over for familie eller andre personlige forhold.

(3) Med undtagelse af de tilfælde, hvor bestemmelserne i artikel 9, stk. (1), artikel 11, stk. (7), eller artikel 12, stk. (5), finder anvendelse, skal renter, royalties og andre betalinger fra et foretagende i den ene kontraherende stat til en person, hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for et sådant foretagende under samme betingelser, som ville finde anvendelse, hvis betalingerne var sket til en person hjemmehørende i den førstnævnte stat.

Tilsvarende skal enhver gæld, som et foretagende i en af de kontraherende stater har til en person hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige formue for et sådant foretagende på samme måde, som hvis gælden var blevet stiftet over for en person hjemmehørende i den førstnævnte stat.

(4) Foretagender i en af de kontraherende stater, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i denne førstnævnte stat er eller måtte blive underkastet.

(5) Udtrykket "beskatning" betyder i denne artikel skatter af enhver art og betegnelse.

Artikel 26

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidig aftale

(1) Såfremt en i en af de kontraherende stater hjemmehørende person mener, at foranstaltninger trufne af en eller af begge de kontraherende stater for ham medfører eller vil medføre beskatning, som ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst, kan han - uanset hvilke fremgangsmåder der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning - indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende.

(2) Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved en gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden stat i den hensigt at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst.

(3) De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til forståelsen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også rådføre sig med hinanden for at undgå dobbeltbeskatning i tilfælde, der ikke omhandles i overenskomsten.

(4) De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte kontakt med hinanden med henblik på anvendelsen af bestemmelserne i denne overenskomst.

Artikel 27

Udveksling af oplysninger

(1) De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for gennemførelsen af denne overenskomst og den interne lovgivning i de kontraherende stater vedrørende skatter, der omfattes af denne overenskomst, i det omfang den stedfindende beskatning er i overensstemmelse med denne overenskomst. Alle oplysninger, der således udveksles, skal behandles som hemmelige og må ikke meddeles til andre personer eller myndigheder, herunder domstole, end de, der er beskæftigede med påligningen, opkrævningen, tvangsinddrivelsen eller søgsmål med hensyn til skatter, som omfattes af denne overenskomst.

(2) Bestemmelserne i stk. (1) skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges nogen af de kontraherende stater pligt til

(a) at foretage forvaltningsakter, der strider mod dens egen eller den anden kontraherende stats lovgivning eller forvaltningspraksis;

(b) at meddele enkeltheder, hvorom oplysning ikke kan forlanges ifølge dens egen eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

(c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville kunne stride mod almene interesser.

Artikel 28

Diplomatiske og konsulære begunstigelser

(1) Denne overenskomst berører ikke diplomatiske og konsulære begunstigelser i henhold til folkerettens almindelige regler eller særlige overenskomster.

(2) I det omfang beskatning af indkomst og formue på grund af sådanne begunstigelser, som i kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige overenskomster indrømmes en person, ikke finder sted i modtagerstaten, forbeholdes beskatningsretten udsendelsesstaten.

(3) Ved anvendelsen af denne overenskomst anses fysiske personer, der er medlemmer af en af de kontraherende staters diplomatiske eller konsulære mission i den anden kontraherende stat eller i en tredie stat, såvel som fysiske personer tilknyttet disse, og som er statsborgere i udsendelsesstaten, for at være hjemmehørende i udsendelsesstaten, hvis de der er undergivet de samme forpligtelser med hensyn til indkomst- og formueskatter som personer hjemmehørende i denne stat.

Artikel 29

Territorial udvidelse

Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de nødvendige ændringer udvides til enhver del af Danmarks territorium, der særligt er blevet holdt uden for overenskomstens anvendelse, og som pålægger skatter af væsentlig samme karakter, som de skatter, overenskomsten finder anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og under de betingelser, herunder med hensyn til opsigelse, som måtte blive fastsat og aftalt mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej.

Artikel 30

Ikrafttræden

(1) De kontraherende staters regeringer skal underrette hinanden, når de forfatningsmæssige betingelser for denne overenskomsts ikrafttræden er opfyldt.

(2) Denne overenskomst skal træde i kraft 30 dage efter datoen for den seneste af de i stk. (1) omhandlede underretninger, og dens bestemmelser skal have virkning

(a) i Danmark for så vidt angår skatter, der opkræves for alle ligningsperioder, der begynder den 1. januar 1974, eller senere;

(b) i Malta for så vidt angår skatter, der opkræves for ethvert ligningsår, der begynder den 1. januar 1975, eller senere;

(c) i begge kontraherende stater for så vidt angår skatter, der opkræves ved kilden efter 31. december 1973.

Artikel 31

Opsigelse

Denne overenskomst skal forblive i kraft på ubestemt tid, men hver af de kontraherende stater kan senest den 30. juni i ethvert kalenderår, som begynder efter forløbet af et tidsrum på tre år fra den dag, den trådte i kraft, ad diplomatisk vej give den anden kontraherende stat en skriftlig opsigelse, og i så fald skal denne overenskomst ophøre med at have gyldighed

(a) i Danmark for så vidt angår skatter, der opkræves for alle ligningsperioder, der følger efter den, i hvilken opsigelsen er givet;

(b) i Malta for så vidt angår skatter, der opkræves for alle ligningsår, begyndende med det andet ligningsår, der følger efter det, i hvilket opsigelsen er givet;

(c) i begge kontraherende stater for så vidt angår skatter, der opkræves ved kilden af udbytter, renter og royalties betalt efter 31. december i det år, i hvilken opsigelsen er givet.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede dertil af deres regeringer behørigt befuldmægtigede underskrevet denne overenskomst. Udfærdiget i København, den 26. marts 1975 i to eksemplarer, på dansk og engelsk, således at begge tekster har lige gyldighed.

For Danmarks regering

K.B. Andersen

For Maltas regering

J.A. Kingswell

PROTOKOL

Samtidig med undertegnelsen af overenskomsten til undgåelse af dobbeltbeskatning mellem Danmark og Malta har de undertegnede aftalt, at følgende bestemmelser skal udgøre en integrerende del af overenskomsten

Bekendtgørelse af overenskomst af 26. marts 1975 med Malta til undgåelse af dobbeltbeskatning

Den 26. marts 1975 undertegnedes i København følgende overenskomst med tilhørende protokol mellem Danmark og Malta til undgåelse af dobbeltbeskatning

OVERENSKOMST

mellem Danmark og Malta til undgåelse af dobbeltbeskatning.

Regeringen i Danmark og regeringen i Malta,

der ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning,

er blevet enige om følgende

Bekendtgørelse af overenskomst af 26. marts 1975 med Malta til

undgåelse af dobbeltbeskatning