Legislator Case Law & Legislation
L19750006664 DK

Bekendtgørelse af international konvention af 29. november 1969 om indgriben på det åbne hav i tilfælde af olieforureningsulykker. (* 1)

24 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (24)

Statutory Text (24 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1975 66 Valid

Artikel 1

Proceduren før forligsbehandling skal, medmindre de pågældende parter træffer anden bestemmelse, være i overensstemmelse med de i dette kapitel fastsatte regler.

Bekendtgørelse (international) 1975 66 Valid

Artikel 2

1. Der skal oprettes et forligsnævn, når begæring herom fremsættes af en af de deltagende stater over for en anden, i henhold til konventionens artikel VIII.

2. Den af en part fremsatte anmodning om forligsbehandling skal bestå af en redegørelse for sagen bilagt eventuelle underbyggende aktstykker.

3. Hvis der er indledt forligsbehandling mellem to parter, kan enhver anden part, der som kyststat har taget tilsvarende forholdsregler, eller hvis statsborgere eller ejendom er berørt af de samme forholdsregler, deltage i behandlingen ved skriftligt at underrette de parter, som oprindeligt indledte forligsbehandlingen medmindre en af disse modsætter sig en sådan deltagelse.

Bekendtgørelse (international) 1975 66 Valid

Artikel 3

1. Forligsnævnet består af tre medlemmer: et udpeget af den kyststat, som har taget forholdsreglerne, et udpeget af den stat, hvis statsborgere eller ejendom er blevet berørt af disse forholdsregler, og et tredje, der skal være formand for nævnet, udpeget i fællesskab af de to nævnte medlemmer af nævnet.

2. Nævnsmedlemmer skal udvælges fra en liste, som forinden er udfærdiget i overensstemmelse med den i nedennævnte artikel 4 fastsatte fremgangsmåde.

3. Såfremt en part, der har modtaget anmodning om forligsbehandling, ikke inden for en periode på 60 dage fra datoen for modtagelsen af en sådan anmodning giver den anden part i tvistigheden meddelelse om udnævnelsen af det nævnsmedlem, som det påhviler den at udpege, eller såfremt det ikke inden for en periode af 30 dage fra tidspunktet for udnævnelsen af det andet af de nævnsmedlemmer, som parterne skal udnævne, har været muligt for de to første nævnsmedlemmer i fællesskab at udpege forligsnævnets formand, skal organisationens generalsekretær på anmodning fra hvilken som helst af parterne og inden for en periode på 30 dage foretage den manglende udnævnelse. Medlemmerne af det således udpegede nævn skal vælges fra den i foregående stykke nævnte liste.

4. Formanden for nævnet må, uanset den ved hans udnævnelse fulgte fremgangsmåde, ikke være eller have været statsborger i nogen af de stater. der indledte forligsbehandlingen.

Bekendtgørelse (international) 1975 66 Valid

Artikel 4

1. Den i artikel 3 nævnte liste skal bestå af kvalificerede personer udpeget af de kontraherende stater og skal ajourføres af organisationen. Enhver af de kontraherende stater kan udpege fire personer, som ikke behøver at være statsborgere i det pågældende land, til optagelse på listen. Udnævnelserne gælder for en periode på seks år og kan fornys.

2. Såfremt en person, hvis navn er optaget på listen. afgår ved døden eller trækker sig tilbage, kan den kontraherende stat, som udpegede den pågældende, udnævne en afløser for den resterende del af funktionstiden.

Bekendtgørelse (international) 1975 66 Valid

Artikel 5

1. Forligsnævnet fastsætter - dersom parterne ikke bliver enige om andet - selv de processuelle regler, der i alle tilfælde skal sikre en upartisk sagsbehandling. Med hensyn til undersøgelse skal nævnet, hvis det ikke enstemmigt træffer anden beslutning, følge forskrifterne i kapitel III i Haager-konventionen af 18. oktober 1907 om fredelig bilæggelse af mellemfolkelige stridigheder.

2. Parterne giver møde for forligsnævnet ved befuldmægtigede, hvis opgave det er at tjene som mellemled mellem parterne og nævnet. Enhver af parterne kan tillige søge bistand fra rådgivere og sagkyndige, udpeget med dette formål for øje og kan forlange forklaring afgivet for nævnet af enhver, hvis vidnesbyrd parten anser for nyttigt.

3. Forligsnævnet har ret til at anmode om forklaringer af parternes repræsentanter, rådgivere og sagkyndige såvel som af andre, som nævnet med deres regeringers samtykke finder det nyttigt at indkalde.

Bekendtgørelse (international) 1975 66 Valid

Artikel 6

Medmindre parterne træffer anden beslutning, skal forligsnævnets afgørelser træffes ved stemmeflerhed, og nævnet må ikke udtale sig om stridens realitet, medmindre alle dets medlemmer er til stede.

Bekendtgørelse (international) 1975 66 Valid

Artikel 7

Parterne skal lette forligsnævnets arbejde og i særdeleshed i overensstemmelse med deres lovgivning og under anvendelse af alle til rådighed stående midler

a) forsyne nævnet med de nødvendige aktstykker og oplysninger;

b) sætte nævnet i stand til at komme ind på deres territorium, afhøre vidner eller sagkyndige og til at besøge åstedet.

Bekendtgørelse (international) 1975 66 Valid

Artikel 8

Forligsnævnets opgave skal være at søge stridsspørgsmålene klarlagt, til dette formål gennem undersøgelser eller på anden måde at indsamle alle oplysninger af interesse for sagen og at søge at forlige parterne. Efter at sagen er undersøgt, skal nævnet meddele parterne et forligsforslag, som det sagens omstændigheder taget i betragtning finder passende ligesom nævnet fastsætter en frist på ikke mere end 90 dage, inden for hvilken parterne opfordres til at tilkendegive, om de kan eller ikke kan godkende forligsforslaget.

Bekendtgørelse (international) 1975 66 Valid

Artikel 9

Med forligsforslaget skal følge en begrundet redegørelse. Såfremt forligsforslaget helt eller delvis ikke udtrykker nævnets enstemmige opfattelse, har ethvert af nævnsmedlemmerne ret til at fremføre sin afvigende opfattelse.

Bekendtgørelse (international) 1975 66 Valid

Artikel 10

En forligsmægling anses ikke for opnået, såfremt ikke hver af parterne 90 dage efter forligsforslagets fremsættelse har underrettet den anden part om sin godkendelse af forslaget. Forlig anses ligeledes ikke for opnået, såfremt nævnet ikke er oprettet inden for den i ovennævnte artikel 3, stk. 3 nævnte frist, eller - forudsat parterne ikke er enige om andet - hvis nævnet ikke har fremsat sit forligsforslag inden et år efter datoen for nævnsformandens udnævnelse.

Bekendtgørelse (international) 1975 66 Valid

Artikel 11

1. Hvert forligsnævnsmedlem modtager for sit arbejde et vederlag hvis størrelse fastsættes ved aftale mellem parterne som hver betaler en lige stor andel.

2. Påløbne udgifter i forbindelse med nævnets arbejde fordeles på samme måde.

Bekendtgørelse (international) 1975 66 Valid

Artikel 12

Tvistens parter kan til enhver tid under forligsbehandlingen i fællesskab beslutte at følge en anden fremgangsmåde til bilæggelse af uoverensstemmelser.

Bekendtgørelse (international) 1975 66 Valid

Artikel 13

1. Voldgiftsproceduren skal - medmindre parterne træffer anden bestemmelse - følge de i dette kapitel fastsatte regler.

2. I tilfælde af, at forligsbehandling ikke fører til et resultat, kan anmodning om voldgift kun fremsættes inden for en frist på 180 dage, efter at forligsbehandling er slået fejl.

Bekendtgørelse (international) 1975 66 Valid

Artikel 14

Voldgiftsretten består af tre medlemmer: et medlem udpeget af den kyststat, som tog forholdsreglerne, et medlem udpeget af den stat, hvis statsborgere eller ejendom er blevet berørt af disse forholdsregler, og endnu et medlem, der skal være formand, udpeget i fællesskab af de to førstnævnte medlemmer.

Bekendtgørelse (international) 1975 66 Valid

Artikel 15

1. Hvis formanden for voldgiftsretten ikke er udpeget inden for en frist på 60 dage fra udnævnelsen af det andet voldgiftsmedlem, skal organisationens generalsekretær på en af parternes begæring foretage en sådan udnævnelse inden for en ny 60 dagesperiode ved udvælgelse fra den liste over kvalificerede personer, som i forvejen er oprettet i medfør af bestemmelserne i artikel 4 ovenfor. Denne liste skal være uafhængig af listen over sagkyndige i henhold til konventionens artikel IV og af listen over forligsmænd, som er foreskrevet i dette tillægs artikel 4. Navnet på den samme person kan imidlertid være optaget såvel på listen over forligsmænd som på listen over voldgiftsmænd. En person, der har været medlem af forligsnævnet under en tvistighed, kan dog ikke vælges til voldgiftsmedlem i den samme sag.

2. Hvis en af parterne inden for en frist på 60 dage fra datoen for modtagelsen af anmodningen ikke har udpeget det medlem af retten, for hvis udpegelse parten er ansvarlig, kan den anden part direkte underrette organisationens generalsekretær, som inden for en frist på 60 dage skal udpege formanden for voldgiftsretten fra den i stk. 1 i denne artikel foreskrevne liste.

3. Formanden for voldgiftsretten skal efter sin udnævnelse anmode den part, der ikke har udpeget et medlem af voldgiftsretten, om at gøre dette på samme måde og under samme vilkår. Hvis parten ikke foretager den begærede udnævnelse, skal voldgiftsrettens formand anmode organisationens generalsekretær om at foretage udnævnelsen på den i ovenstående stykke fastsatte måde og under de i samme stykke fastsatte vilkår.

4. Hvis formanden for voldgiftsretten udnævnes i medfør af denne artikels bestemmelser, må han ikke uden samtykke fra den eller de berørte parter være eller have været statsborger i nogen af de berørte stater.

5. Hvis et medlem af voldgiftsretten, for hvis udnævnelse en af parterne er ansvarlig, afgår ved døden eller udebliver, skal den pågældende part udpege en afløser inden for en frist på 60 dage fra datoen for dødsfaldet eller udeblivelsen. Hvis parten ikke foretager udnævnelsen, videreføres voldgiftssagen af de tilbageblevne medlemmer af voldgiftsretten. Hvis voldgiftsrettens formand afgår ved døden eller udebliver, skal der udpeges en afløser i overensstemmelse med bestemmelserne i ovenstående artikel 14, eller hvis der ikke kan opnås enighed parterne imellem, inden for en frist på 60 dage fra datoen for dødsfaldet eller udeblivelsen i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel.

Bekendtgørelse (international) 1975 66 Valid

Artikel 16

Hvis der er iværksat voldgift mellem to parter, kan enhver anden part, der som kyststat har taget tilsvarende forholdsregler, eller hvis statsborgere eller ejendom er blevet berørt af de samme forholdsregler, deltage i proceduren ved skriftligt at underrette de parter, som oprindeligt iværksatte proceduren, medmindre en af disse modsætter sig en sådan deltagelse.

Bekendtgørelse (international) 1975 66 Valid

Artikel 17

Enhver i medfør af dette tillæg nedsat voldgiftsret fastsætter sine egne procedureregler.

Bekendtgørelse (international) 1975 66 Valid

Artikel 18

1. Rettens afgørelser vedrørende dens procedure, stedet, den træder sammen, og om ethvert stridsspørgsmål, som bliver den forelagt, træffes ved stemmeflerhed blandt dens medlemmer. Hvis et medlem af retten, for hvis udnævnelse parterne var ansvarlig, ikke er tilstede eller undlader at afgive sin stemme, skal dette ikke hindre domstolen i at træffe en afgørelse. I tilfælde af stemmelighed skal formandens stemme være udslaggivende.

2. Parterne skal lette rettens virksomhed og i særdeleshed, i overensstemmelse med deres lovgivning og under anvendelse af alle til rådighed stående midler

a) forsyne retten med de nødvendige aktstykker og oplysninger;

b) sætte retten i stand til at komme ind på deres territorium, afhøre vidner eller sagkyndige og til at besøge åstedet.

3. En parts fravær eller udeblivelse skal ikke være en procedureforhindring.

Bekendtgørelse (international) 1975 66 Valid

Artikel 19

1. Voldgiftsrettens kendelse skal ledsages af en begrundet redegørelse. Kendelsen er endelig og kan ikke appelleres. Parterne skal øjeblikkelig efterkomme kendelsen.

2. Enhver tvistighed, som måtte opstå mellem parterne om fortolkning og gennemførelse af kendelsen, kan indgives til afgørelse af enhver af parterne til afgørelse af den voldgiftsret, som afsagde kendelsen, eller, hvis dette ikke er muligt, til en anden ret nedsat med dette formål på samme måde som den oprindelige ret.

Konventionen trådte i medfør af artikel XI i kraft den 6. maj 1975 mellem følgende lande

Amerikas forenede Stater, Belgien, Danmark, Den dominikanske Republik, Fiji, Frankrig, Japan, Liberia, Marokko, Norge, Senegal, De socialistiske Sovjetrepublikkers Union, Spanien, Storbritannien (med udvidelse til Hongkong), Sverige og Syrien.

Udenrigsministeriet, den 27. juni 1975.

K.B.Andersen.

Bekendtgørelse (international) 1975 66 Valid

Bekendtgørelse af international konvention af 29. november 1969 om indgriben på det åbne hav i tilfælde af olieforureningsulykker. (* 1)

Danmark har den 18. december 1970 uden ratifikationsforbehold undertegnet den i Bruxelles den 29. november 1969 undertegnede internationale konvention om indgriben på det åbne hav i tilfælde af olieforureningsulykker.

Konventionen med tillæg har følgende ordlyd

INTERNATIONAL

KONVENTION

om indgriben på det åbne hav i tilfælde af olieforureningsulykker

Deltagerstaterne i denne konvention, er

i bevidstheden om behovet for at beskytte deres folks interesser mod de alvorlige følger af en søulykke, som medfører fare for olieforurening af hav og kyster,

i forvisningen om, at forholdsregler af ekstraordinær karakter under disse omstændigheder kan være nødvendige på det åbne hav for at beskytte sådanne interesser, og at disse forholdsregler ikke berører princippet om det åbne havs frihed,

blevet enige om følgende

Artikel I

1. Deltagerne i denne konvention kan tage sådanne forholdsregler på det åbne hav, som måtte være nødvendige for at forhindre, begrænse eller fjerne alvorlig og overhængende fare for deres kyster eller dermed forbundne interesser, forårsaget af olieforurening eller trussel herom som følge af en ulykke til søs eller handlinger i forbindelse hermed, som med rimelig grund kan forventes at medføre skadelige virkninger af større omfang.

2. Der vil dog ikke i medfør af denne konvention blive taget forholdsregler mod krigsskibe eller andre skibe der ejes eller benyttes af en stat, og som på det pågældende tidspunkt udelukkende anvendes i statsligt ikkekommercielt øjemed.

Artikel II

I denne konvention gælder følgende definitioner

1. søulykke' betyder en skibskollision, en stranding eller anden ved sejlads forårsaget hændelse eller anden hændelse om bord på eller uden for et skib, som medfører materiel skade eller overhængende trussel om materiel skade på et skib eller en ladning;

2. skib' betyder

a) ethvert søgående fartøj af hvilken som helst type, og

b) ethvert flydende fartøj, med undtagelse af en konstruktion eller anordning, som benyttes ved udforskning og udnyttelse af ressourcerne i havbunden og dennes undergrund;

3. olie' betyder råolie, brændselsolie, dieselolie og smøreolie;

4. dermed forbundne interesser' betyder de for en kyststat bestående interesser, som direkte berøres eller trues af søulykken som f.eks.

a) maritim erhvervsvirksomhed ved kyster, havne og flodmundinger indbefattet fiskeri, og som udgør en væsentlig del af de berørte personers udkomme;

b) turistseværdigheder i det berørte område;

c) kystbefolkningens sundhed og det berørte områdes trivsel, herunder bevaring af havets levende rigdomskilder og af vildtbestande

5. organisationen' betyder Den mellemstatlige rådgivende Søfartsorganisation.

Artikel III

Når en kyststat udøver retten til at tage forholdsregler i medfør af artikel I, skal følgende bestemmelser anvendes

a) forinden der tages nogen forholdsregel, skal en kyststat indlede samråd med andre stater, som berøres af den pågældende ulykke, navnlig flagstaten eller flagstaterne;

b) kyststaten skal uden ophold underrette om de påtænkte forholdsregler til enhver fysisk eller juridisk person, som kyststaten er vidende om eller bliver gjort bekendt med har interesser, der med rimelig grund kan antages at blive berørt af disse forholdsregler. Kyststaten skal tage hensyn til ethvert synspunkt, disse måtte fremsætte;

c) før nogen forholdsregel tages, kan kyststaten rådspørge uafhængige eksperter, som skal vælges fra en af organisationen ført liste;

d) i yderst hastende tilfælde, hvor det er påkrævet, at der øjeblikkeligt træffes forholdsregler, kan kyststaten uden forudgående underretning eller samråd eller uden at fortsætte allerede indledte samråd træffe sådanne forholdsregler, som situationens hastende karakter tilsiger;

e) en kyststat skal, før og under iværksættelsen af sådanne forholdsregler, gøre sit yderste for at undgå enhver risiko for menneskeliv og for at yde nødstedte personer enhver påkrævet bistand og for i påkommende tilfælde at lette hjemsendelse af skibsbesætninger og ikke rejse nogen hindringer herfor;

f) de interesserede stater og kendte fysiske eller juridiske personer samt organisationens generalsekretær skal uden ophold underrettes om forholdsregler, som er iværksat i medfør af artikel I.

Artikel IV

1. Under organisationens kontrol oprettes og føres den i nærværende konventions artikel III forudsete liste over eksperter, og organisationen skal udfærdige de i denne forbindelse nødvendige og passende bestemmelser herunder fastsættelse af krævede kvalifikationer.

2. Indstilling om optagelse på listen kan foretages af organisationens medlemsstater og af deltagere i denne konvention. Eksperterne betales for udført arbejde af de stater, som benytter sig af deres tjeneste.

Artikel V

1. Forholdsregler, der tages af kyststaten i overensstemmelse med artikel I, skal stå i rimeligt forhold til den staten påførte eller truende skade.

2. Sådanne forholdsregler må ikke gå ud over, hvad der med rimelighed er nødvendigt for at nå det i artikel I nævnte mål, og de skal ophøre, så snart dette mål er nået; de må ikke unødigt gribe ind i vedkommende flagstats, tredjestats eller nogen fysisk eller juridisk persons rettigheder og interesser.

3. Ved overvejelserne over, hvorvidt forholdsreglerne står i rimeligt forhold til skaden, skal der tages hensyn til

a) omfanget af og sandsynligheden for umiddelbar skade, dersom de pågældende forholdsregler ikke tages; og

b) sandsynligheden for, at forholdsreglerne vil være effektive; og

c) omfanget af den skade, forholdsreglerne kan forvolde.

Artikel VI

Enhver deltager, som i strid med denne konventions bestemmelser har taget forholdsregler, der medfører skade for andre, er forpligtet til at betale erstatning for den forvoldte skade i det omfang, denne skyldes for holdsregler, som går ud over hvad der med rimelighed er nødvendigt for at opnå det i artikel I nævnte mål.

Artikel VII

Medmindre der er udtrykkelig hjemmel derfor, skal intet i denne konvention være afgørende for nogen i øvrigt gældende rettighed pligt, privilegium eller immunitet eller fratage nogen i denne konvention deltagende stat eller nogen interesseret fysisk eller juridisk person noget i øvrigt gældende retsmiddel.

Artikel VIII

1. Enhver uoverensstemmelse mellem konventionsdeltagerne om, hvorvidt forholdsregler taget i medfør af artikel I har været i strid med bestemmelserne i denne konvention samt om, hvorvidt der skal betales erstatning i medfør af artikel VI og om størrelsen af en sådan erstatning, skal, dersom afgørelse ved forhandling mellem de berørte eller mellem den, som iværksatte forholdsreglerne, og de krænkede fysiske eller juridiske personer, ikke har været mulig, og hvis de ikke på anden måde bliver enige, på anmodning fra hvilken som helst af de berørte overgives til mægling, eller hvis mægling ikke giver resultat, til voldgift i overensstemmelse med tillægget til denne konvention.

2. Den, der iværksatte forholdsreglerne, har ikke ret til at afslå en anmodning om mægling eller voldgift i henhold til bestemmelserne i foranstående stykke, alene med den begrundelse. at de i dens nationale lovgivning hjemlede muligheder for retsforfølgning ved vedkommende stats egne domstole ikke er udtømt.

Artikel IX

1. Denne konvention er åben for undertegnelse indtil den 31. december 1970 og er derefter åben for tiltrædelse.

2. Stater, som er medlemmer af De forenede Nationer eller af en af særorganisationerne eller af Den internationale Atomenergiorganisation, eller som har tiltrådt statutterne for Den internationale Domstol, kan blive deltagere i denne konvention ved

a) undertegnelse uden forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse;

b) undertegnelse med forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse; eller

c) tiltrædelse.

Artikel X

1. Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse sker ved deponering hos organisationens generalsekretær af et formelt instrument herom.

2. Ethvert ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, som deponeres, efter at en ændring til denne konvention er trådt i kraft for samtlige deltagere eller, efter at alle nødvendige forholdsregler er truffet med henblik på ændringens ikrafttrædelse for alle deltagerne, vil blive anset for at gælde den således ændrede konvention.

Artikel XI

1. Denne konvention træder i kraft på den halvfemsindstyvende dag efter den dato, på hvilken regeringer for femten stater har enten undertegnet den uden forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse eller har deponeret ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument hos organisationens generalsekretær.

2. For hver stat, som senere ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder konventionen, træder den i kraft på den halvfemsindstyvende dag efter denne stats deponering af det pågældende instrument.

Artikel XII

1. Denne konvention kan opsiges af enhver af de deltagende stater på et hvilket som helst tidspunkt efter den dato, på hvilken konventionen træder i kraft for denne stat.

2. Opsigelse sker ved deponering af et opsigelsesinstrument hos organisationens generalsekretær.

3. En opsigelse træder i kraft et år - eller et sådant længere tidsrum, som måtte være angivet i opsigelsesinstrumentet - efter, at den er deponeret hos organisationens generalsekretær.

Artikel XIII

1. I tilfælde hvor De forenede Nationer er den administrerende myndighed for et område, eller hvor en i denne konvention deltagende stat er ansvarlig for et områdes internationale forbindelser, skal disse snarest muligt rådføre sig med vedkommende områdes myndigheder eller træffe sådanne andre foranstaltninger, som måtte være passende for at udstrække nærværende konventions gyldighed til dette område, og kan når som helst ved skriftlig meddelelse til organisationens generalsekretær give meddelelse om, at denne konvention omfatter et sådant område.

2. Denne konvention omfatter fra datoen for meddelelsens modtagelse eller fra en sådan anden dato, som måtte være angivet heri, det område, som meddelelsen vedrører.

3. De forenede Nationer eller enhver i konventionen deltagende stat, der har afgivet en erklæring i henhold til stk. 1 i denne artikel, kan når som helst fra den dato, på hvilken konventionens gyldighed er blevet udstrakt til at omfatte et område, ved skriftlig meddelelse til organisationens generalsekretær erklære, at konventionen ikke længere skal omfatte det område, som nævnes i meddelelsen.

4. Denne konvention ophører med at gælde for det et i en sådan meddelelse omhandlede område et år efter den dato, på hvilken organisationens generalsekretær modtager meddelelsen eller efter en sådan længere periode, som måtte være fastsat i meddelelsen.

Artikel XIV

1. Organisationen kan indkalde til en konference med henblik på at revidere eller ændre denne konvention.

2. Organisationen skal indkalde til en konference mellem de i denne konvention deltagende stater om revision eller ændring af denne konvention, når begæring herom fremkommer fra ikke mindre end en tredjedel af de deltagende stater.

Artikel XV

1. Denne konvention skal deponeres hos organisationens generalsekretær.

2. Organisationens generalsekretær skal

a) underrette alle stater, som har undertegnet eller tiltrådt konventionen, om

i) hver ny undertegnelse eller deponering af instrument med angivelse af datoen herfor;

ii) deponering af ethvert opsigelsesinstrument vedrørende denne konvention med angivelse af datoen for deponeringen;

iii) udvidelse af denne konvention til et område i henhold til artikel XIII, stk. 1 og om ophør i henhold til bestemmelserne i nævnte artikels stk. 4 af enhver sådan udvidelse med angivelse af datoen, på hvilken denne konventions gyldighed er udvidet eller vil ophøre at være udvidet således;

b) fremsende bekræftede genparter af denne konvention til alle de stater, som har undertegnet konventionen, og til alle stater, som tiltræder denne konvention

Artikel XVI

Så snart denne konvention træder i kraft, skal teksten af organisationens generalsekretær overgives til De forenede Nationers sekretariat til registrering og offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 102 i De forenede Nationers pagt.

Artikel XVII

Denne konvention er udfærdiget i et enkelt eksemplar på engelsk og fransk, hvilke tekster er lige autentiske. Der udarbejdes officielle oversættelser til russisk og spansk, og disse deponeres sammen med det underskrevne originaleksemplar.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, behørigt befuldmægtigede hertil af deres respektive regeringer, underskrevet denne konvention.

UDFÆRDIGET i Bruxelles den niogtyvende november 1969.

(Underskrifter)

TILLÆG

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →