Bekendtgørelse af Konvention af 19. april 1972 om oprettelse af et europæisk Universitetsinstitut

Artikel 1

Ved denne konvention opretter De europæiske Fællesskabers medlemsstater (herefter benævnt de kontraherende stater) i fællesskab Det europæiske Universitetsinstitut (herefter benævnt instituttet), der har status som juridisk person.

Instituttet har hjemsted i Florens.

Artikel 1

Inden for rammerne af sin officielle virksomhed nyder Det europæiske Universitetsinstitut, i det følgende benævnt institut, fritagelse for fuldbyrdelse af retsafgørelser undtagen i følgende tilfælde

a) ved civilt søgsmål anlagt af tredjemand for skader som følge af uheld forårsaget af et motordrevet køretøj, som tilhører instituttet eller som kører for dettes regning, samt i tilfælde af overtrædelse af færdselsreglerne for så vidt angår det nævnte køretøj;

b) ved fuldbyrdelse af en voldgiftskendelse eller anden retsafgørelse, der er afsagt i medfør af en bestemmelse i konventionen eller i denne protokol;

c) dersom bestyrelsen med enstemmighed i et særligt tilfælde har givet afkald på at gøre brug af denne bestemmelse.

Artikel 2

1. Instituttet har til opgave ved sit virke inden for højere undervisning og forskning at bidrage til udviklingen af Europas kulturelle og videnskabelige arv, såvel i sin helhed som i sine grundlæggende bestanddele. Virksomheden tager ligeledes sigte på de store bevægelser og de samfundsinstitutioner, der har kendetegnet Europa gennem dets historie og udvikling. Forholdet til kulturerne uden for Europa skal tages i betragtning.

Denne opgave udføres gennem undervisning og forskning på højeste universitetsplan.

2. Instituttet skal ligeledes være et sted, hvor tanker og erfaringer mødes og udveksles om emner, der falder inden for de fagområder, som dets studier og forskning omfatter.

Artikel 2

1. Instituttets lokaler og bygninger er ukrænkelige. Denne bestemmelse er ikke til hinder for gennemførelse af foranstaltninger truffet i medfør af artikel 19 i denne protokol, hvortil bestyrelsen med enstemmighed har givet sin bemyndigelse.

2. Instituttet tillader ikke, at dets lokaler og bygninger tjener som tilflugtssted for nogen person, der forfølges på friske spor eller efter at have begået en forbrydelse, for hvilken der foreligger en domstolsafgørelse om anholdelse eller fængsling, en straffedom eller en afgørelse om udvisning.

3. Instituttets arkiver er ukrænkelige.

KAPITEL III

Den akademiske opbygning

A. Den akademiske organisation

KAPITEL II

Den administrative opbygning

Instituttet har følgende organer

a) Bestyrelsen

b) Instituttets rektor

c) Det akademiske Råd.

KAPITEL IV

Finansielle bestemmelser

KAPITEL I

Principper vedrørende oprettelsen af Universitetsinstituttet

KAPITEL VI

Overgangs- og slutbestemmelser

KAPITEL V

Forskellige bestemmelser

Artikel 3

1. De kontraherende stater træffer alle egnede foranstaltninger til at lette udførelsen af instituttets opgaver, idet der værnes om frihed for forskning og undervisning.

2. De kontraherende stater støtter instituttets virksomhed inden for universitetsverdenen og den videnskabelige verden. Med henblik herpå bistår de instituttet med at skabe et hensigtsmæssigt samarbejde med universiteter og andre videnskabelige institutioner beliggende i de kontraherende stater og med de europæiske og internationale organer, som beskæftiger sig med spørgsmål i forbindelse med uddannelse, kultur og forskning.

3. Inden for rammerne af dets kompetence samarbejder instituttet med de universiteter og alle andre nationale eller internationale undervisnings- og forskningsorganer, der ønsker et sådant samarbejde; det kan indgå aftaler med stater og internationale organisationer.

Artikel 3

Instituttets ejendom og arkiver kan ikke gøres til genstand for nogen tvangsforanstaltning af administrativ art eller som går forud for en domsafsigelse, såsom rekvisition, beslaglæggelse, ekspropriation eller arrest, undtagen i de i artikel 1, litra a), b) og c), fastsatte tilfælde.

Kapitel III

Almindelige bestemmelser

Kapitel II

Regler gældende for de kontraherende staters repræsentanter, rektor,

administrator og medlemmerne af undervisningsstaben og andre personer, der er tilknyttet instituttet

Kapitel I

Regler gældende for Universitetsinstituttet

Artikel 4

Instituttet og dets personale nyder de for udøvelsen af deres hverv nødvendige privilegier og immuniteter i overensstemmelse med den protokol, som er knyttet til denne konvention, og som udgør en integrerende del heraf.

Instituttet indgår med den italienske regering en aftale om instituttets hjemsted, som skal godkendes af bestyrelsen med enstemmighed.

Artikel 4

1. Varer, der af instituttet indføres eller udføres, og som er absolut nødvendige for udøvelsen af dets officielle virksomhed, er fritaget for enhver omsætningsafgift, told og anden skat eller afgift, forbud eller restriktioner ved indførsel eller udførsel, med forbehold af nationale bestemmelser om beskyttelse af de kontraherede staters kunstneriske og kulturelle ejendom.

2. Spredning af publikationer og andet oplysningsmateriale, der udsendes af instituttet eller sendes til dette inden for rammerne af dets officielle virksomhed, undergives ikke nogen form for restriktioner.

3. Instituttet skal med hensyn til sine tjenstlige meddelelser og forsendelse af alle sine dokumenter på hver kontraherende stats område tilstås samme behandling, som den pågældende stat tilstår internationale organisationer. Instituttets tjenstlige korrespondance og andre tjenstlige meddelelser må ikke være genstand for censur.

Artikel 5

1. Inden for rammerne af sin officielle virksomhed er instituttets aktiver, indtægter og øvrige ejendom fritaget for alle direkte skatter.

2. Når instituttet foretager større indkøb, der er absolut nødvendige for udøvelsen af dets officielle virksomhed, og der i prisen indgår indirekte skatter eller afgifter, skal de kontraherende stater, hver gang det er muligt, træffe forholdsregler med henblik på eftergivelse eller tilbagebetaling af skatte- og afgiftsbeløb af denne art.

3. Der indrømmes ingen fritagelse for skatter, afgifter og gebyrer, der reelt blot udgør betaling for almennyttige offentlige ydelser.

Artikel 6

1. Bestyrelsen består af repræsentanter for de kontraherende staters regeringer; hver regering har een stemme i dette råd og udpeger to repræsentanter dertil.

Bestyrelsen træder sammen mindst een gang om året i Florens.

2. Bestyrelsens formandskab udøves på skift af de kontraherende stater for et år ad gangen.

3. Instituttets rektor, dets administrator og en repræsentant for De europæiske Fællesskaber deltager uden stemmeret i bestyrelsens møder.

4. Bestyrelsen er ansvarlig for de grundlæggende retningslinjer for instituttet; det leder dets aktiviteter og overvåger dets udvikling. Det letter forbindelserne dels mellem regeringerne indbyrdes vedrørende instituttet, dels mellem instituttet og regeringerne.

For at løse de opgaver, der således er betroet den, træffer bestyrelsen alle nødvendige afgørelser på de i stk. 5 og 6 fastsatte vilkår.

5. Bestyrelsen skal med enstemmighed

a) fastlægge forskrifterne for instituttets virksomhed samt den i artikel 26 fastsatte regnskabsforordning;

b) fastsætte de nærmere retningslinjer for valg af arbejdssprog i overensstemmelse med artikel 27;

c) fastlægge vedtægten for instituttets personale; denne vedtægt skal indeholde bestemmelse om, hvorledes afgørelse af tvister mellem instituttet og de af vedtægten omfattede personer skal finde sted;

d) bestemme oprettelsen af faste stillinger for professorer, der er tilknyttet instituttet

e) indbyde de i artikel 9, stk. 3, omhandlede personer til på vilkår, som den fastlægger, at deltage i Det akademiske Råds virksomhed;

f) indgå aftalen om instituttets hjemsted mellem instituttet og regeringen for Den italienske Republik såvel som ethvert instrument, der er omhandlet i artikel 3, stk. 3;

g) foretage udnævnelse af den første rektor og den første administrator for instituttet;

h) tillade den i artikel 8, stk. 3, omhandlede fravigelse;

i) ændre den i artikel 11 fastsatte inddeling i fagområder eller oprette nye fagområder;

j) afgive den i artikel 33 omhandlede anbefaling;

k) træffe de i artikel 34 omhandlede dispositioner.

6. Bestyrelsen træffer andre afgørelser end de i stk. 5 omhandlede med kvalificeret flertal, især for så vidt angår

a) udnævnelse af instituttets rektor og af instituttets administrator;

b) godkendelse af instituttets budget samt meddelelse til rektor om godkendelse af budgettets gennemførelse;

c) godkendelse af de almindelige retningslinjer for undervisning efter forslag fra Det akademiske Råd;

d) fastsættelse af sin egen forretningsorden.

7. Ved afstemning om de afgørelser, som kræver kvalificeret flertal, tildeles stemmerne følgende vægt

Belgien ......................................... 5 Danmark ......................................... 3 Tyskland ........................................ 10 Frankrig ........................................ 10 Irland .......................................... 3 Italien ......................................... 10 Luxembourg ...................................... 2 Nederlandene .................................... 5 Det forenede Kongerige .......................... 10

Afgørelser træffes med mindst enogfyrre stemmer afgivet af mindst seks regeringer, der stemmer for.

8. Undladelse af stemmeafgivelse er ikke til hinder for bestyrelsens vedtagelse af afgørelser, som kræver enstemmighed.

Artikel 6

Instituttet kan modtage og være i besiddelse af enhver form for pengemidler, valuta, rede penge eller værdipapirer; det kan med forbehold af nationale valutakontrolbestemmelser frit disponere herover til udøvelsen af sin officielle virksomhed og have konti i en hvilken som helst valuta i det omfang det er nødvendigt for opfyldelsen af dets forpligtelser.

Artikel 7

1. Rektor leder instituttet. Han udfører eller drager omsorg for udførelsen af de retsakter og afgørelser, der træffes i medfør af konventionen, og træffer de administrative beslutninger, der ikke falder ind under de beføjelser, som er tillagt instituttets øvrige organer.

2. Han er ansvarlig for instituttets administration. Han repræsenterer det retsligt.

Han udarbejder det årlige budgetforslag og forslag til det treårige finansielle overslag og forelægger disse for bestyrelsen efter samråd med Det akademiske Råd.

Han udnævner fagrådsformændene og medlemmerne af undervisningsstaben, der udpeges af Det akademiske Råd i henhold til artikel 9, stk. 5, litra d).

Han udnævner medlemmerne af instituttets administrative personale.

3. Instituttets rektor vælges af bestyrelsen på grundlag af en liste med tre navne, som Det akademiske Råd fremsætter forslag til.

Han udnævnes for et tidsrum af tre år.

Han kan genvælges een gang.

Artikel 7

De kontraherende staters repræsentanter såvel som rådgivere for disse, der deltager i møderne i instituttets bestyrelse, nyder under udøvelsen af deres hverv og under rejse til og fra de steder, hvor virksomhed udøves, følgende privilegier, immuniteter og lettelser

a) fritagelse for personlig anholdelse eller tilbageholdelse såvel som for beslaglæggelse af personlig bagage, når der ikke er tale om tilfælde af pågribelse på fersk gerning;

b) fritagelse for retsforfølgning, også efter afslutningen af deres opgave, for handlinger, herunder mundtlige og skriftlige ytringer, som de har foretaget under udøvelsen af deres hverv og inden for rammerne af deres beføjelser;

c) ukrænkelighed for papirer og dokumenter af tjenstlig art;

d) alle sædvanlige nødvendige administrative lettelser, særlig i forbindelse med rejser og ophold.

Bestemmelserne i denne artikel gælder også for repræsentanter for De europæiske Fællesskaber, der deltager i bestyrelsens møder.

Artikel 8

1. En administrator bistår instituttets rektor ved udførelsen af hans organisatoriske og administrative opgaver.

2. Administrators mandat og dets varighed fastsættes i de i artikel 6, stk. 5, litra a), omhandlede forskrifter.

3. Instituttets administrator og instituttets rektor må ikke være af samme nationalitet, medmindre bestyrelsen med enstemmighed træffer anden afgørelse.

Artikel 8

De kontraherende stater træffer i nært samarbejde med instituttet alle de foranstaltninger, der står i deres magt, for at indrømme personer, der tager del i instituttets arbejde, herunder især de i konventionens artikel 9, stk. 3, omhandlede, alle nødvendige administrative lettelser, særligt i forbindelse med rejser, ophold og valutaspørgsmål.

Artikel 9

1. Med forbehold af de beføjelser, der er tillagt instituttets øvrige organer, er Det akademiske Råd alment kompetent for så vidt angår forskning og undervisning.

Formandshvervet varetages af instituttets rektor.

2. Medlemmerne af Det akademiske Råd er

a) instituttets rektor,

b) instituttets administrator, som deltager i forhandlingerne uden stemmeret,

c) fagrådsformændene,

d) alle eller en del af de professorer, der er knyttet til instituttet,

e) repræsentanter for de øvrige medlemmer af undervisningsstaben,

f) repræsentanter for forskerne.

3. Bestyrelsen kan på vilkår, som det selv fastsætter, indbyde personer med særlige kvalifikationer, der er statsborgere i de kontraherende stater, og som repræsenterer de forskellige aspekter af det økonomiske, det sociale og det kulturelle liv, til deltagelse i Det akademiske Råds virksomhed.

4. De i artikel 6, stk. 5, litra a), nævnte forskrifter fastsætter

a) det antal medlemmer af Det akademiske Råd, der repræsenterer de i 2, litra d), e) og f), nævnt grupper, samt de nærmere retningslinjer for deres udpegelse og varigheden af deres mandat;

b) regler om flertal ved afstemninger i Det akademiske Råd.

5. Det akademiske Råd

a) udarbejder studie- og forskningsplaner,

b) deltager i udarbejdelsen af det årlige budgetforslag og af forslaget til det treårige finansielle overslag;

c) træffer de gennemførelsesbestemmelser inden for forskning og undervisning, som ikke falder ind under de beføjelser, der er tillagt instituttets øvrige organer;

d) udnævner på et møde, hvori kun deltager lærere, hvis status mindst svarer til de personers, som udnævnes, fagrådsformændene, professorerne og de øvrige lærere, til ansættelse som tilhørende instituttets undervisningsstab;

e) fastsætter de vilkår, på hvilke den i artikel 14 omhandlede grad og det sammesteds omhandlede bevis tildeles;

f) udarbejder fortegnelsen over medlemmerne af optagelseskommissionen og afgangskommissionen;

g) gennemgår det udkast til beretning om instituttets virksomhed, som udarbejdes af instituttets rektor og forelægges bestyrelsen.

6. Det akademiske Råd kan tage initiativ til at forelægge bestyrelsen forslag vedrørende spørgsmål, som falder under dennes beføjelser.

7. Et forretningsudvalg for Det akademiske Råd under forsæde af instituttets rektor bistået af administrator og bestående af rektor og fagrådsformændene udøver de særlige opgaver, der pålægges det af Det akademiske Råd. Forretningsudvalget afgiver rapport til Det akademiske Råd om den måde, hvorpå det har udført sine opgaver.

Artikel 9

1. Rektor, administrator og, med forbehold af bestemmelserne i artikel 13, medlemmerne af instituttets undervisningsstab og øvrige personale

a) nyder, også efter at de er ophørt md at stå i instituttets tjeneste, fritagelse for retsforfølgning for handlinger, herunder mundtlige og skriftlige ytringer, som de har foretaget under udøvelsen af deres hverv og inden for rammerne af deres beføjelser; denne fritagelse gælder dog ikke i tilfælde af ovennævnte personers overtrædelse af færdselsregler eller af skade forårsaget af et motordrevet køretøj, som tilhører dem eller er ført af dem;

b) nyder sammen med de familiemedlemmer, der bor i hjemmet, samme undtagelser fra indvandringsrestriktioner og bestemmelser om registrering af udlændinge som dem, der almindeligvis indrømmes medlemmerne af personalet ved internationale organisationer;

c) nyder med hensyn til valuta- og omvekslingsbestemmelser samme privilegier som dem, der almindeligvis tilstås medlemmerne af personalet ved internationale organisationer;

d) har ret til toldfrit at indføre deres bohave, deres motorkøretøj til personligt brug samt deres personlige ejendele i forbindelse med deres første bosætning i den pågældende stat for mindst et år samt ret til ved ophøret af deres tjeneste i denne stat toldfrit at udføre deres bohave, deres motorkøretøj til personligt brug samt deres personlige ejendele, i begge tillfælde under de betingelser og med de restriktioner, der er fastsat af lovgivningen i den stat, hvori retten udøves.

2. De kontraherende stater træffer i nært samarbejde med instituttet alle egnede foranstaltninger til at lette indrejse, ophold og udrejse for personer, som bestemmelserne i denne artikel får anvendelse på.

Artikel 10

Instituttet er opdelt i fagområder, som udgør grundenhederne i forskningen og undervisningen, og inden for hvilke der tilrettelægges seminarer.

Artikel 10

De kontraherende stater træffer i nært samarbejde med instituttet alle egnede foranstaltninger til at sikre og lette indrejse, ophold og udrejse for forskerne.

Artikel 11

1. Ved sin oprettelse består instituttet af fire fagområder, der omfatter følgende fag

- historie og kulturhistorie

- økonomi

- retsvidenskab

- statskundskab og sociologi.

Bestyrelsen kan med enstemmighed efter samråd med Det akademiske Råd og under hensyn til de indhøstede erfaringer ændre denne opdeling eller oprette nye fagområder. Det akademiske Råd kan fremkomme med indstillinger i så henseende.

2. Inden for rammerne af de midler, som budgettet stiller til rådighed, samt af de af Det akademiske Råd vedtagne planer har hvert fagområde i udstrakt grad selvstændighed med hensyn til udførelsen af de studie- og forskningsarbejder, der påhviler det, og råder over det personale, der er nødvendigt for dets virksomhed.

Artikel 11

1. Den ordning for sociale ydelser, der skal gælde for rektor, administrator, medlemmerne af undervisningsstaben, det øvrige personale og forskerne, fastsættes i vedtægten for personalet og i forskrifter.

Dersom sådanne ydelser ikke er fastsat, kan de i foregående afsnit omhandlede personer vælge mellem at anvende lovgivningen i den stat, hvor instituttet har hjemsted, den kontraherende stats lovgivning, som de sidst har været undergivet, eller lovgivningen i den kontraherende stat, hvori de er statsborgere.

Dette valg, der kun kan træffes een gang, får virkning fra datoen for tiltrædelsen ved instituttet.

2. Der træffes passende foranstaltninger inden for vedtægtens og forskrifternes rammer med hensyn til medlemmer af undervisningsstaben og forskere, der er statsborgere i andre stater end de kontraherende.

Artikel 12

1. Den væsentligste forskningsvirksomhed finder sted i seminarerne eller i forskningsgrupperne. Et seminars virksomhed kan finde sted i tilslutning til virksomheden i andre seminarer inden for samme eller andre fagområder.

Tilrettelæggelsen af de forskellige seminarer og forskningsgrupper henhører under fagrådsformændenes ansvarsområde. Arbejdet fremkommer som et resultat af et aktivt samarbejde mellem lærere og forskere, som i fællesskab fastlægger arbejdsmetoderne og retningslinjerne for disse arbejders udvikling.

2. Det forskningsarbejde, som skal foregå i seminarerne og i forskningsgrupperne, skal fastlægges inden for rammerne af de i artikel 9, stk. 5, omhandlede studie- og forskningsplaner, og have instituttets målsætning for øje.

De arbejdsprojekter, som hvert seminar og hver forskningsgruppe skal udføre, meddeles Det akademiske Råd af fagrådsformændene, efter at de har opnået professorernes og de øvrige videnskabelige medarbejderes godkendelse.

3. Instituttet kan organisere studiegrupper og kollokvier, hvori personer kan deltage, som er i besiddelse af en vis professionel erfaring inden for de fag, som instituttets studier og forskning omfatter.

Artikel 12

1. På de betingelser og efter den fremgangsmåde, der fastsættes af bestyrelsen, som skal træffe afgørelse inden et år fra konventionens ikrafttræden, skal løn og honorarer, der af instituttet udbetales til rektor, administrator, medlemmerne af undervisningsstaben og det øvrige personale, beskattes til fordel for dette. Fra det tidspunkt, da denne skat bliver pålagt, fritages de nævnte lønninger og honorarer for national indkomstskat; de kontraherende stater forbeholder sig dog muligheden for at tage disse lønninger og honorarer i betragtning ved beregningen af skat, der skal opkræves af anden indtægt.

2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på renter og pensioner, som instituttet udbetaler til tidligere rektorer og administratorer samt til tidligere medlemmer af undervisningsstaben og det øvrige personale.

3. Når instituttets rektor, administrator, medlemmerne af undervisningsstaben og det øvrige personale, udelukkende med henblik på virksomhed i instituttets tjeneste, tager ophold på en anden kontraherende stats område end den stat, hvori de ved deres tiltræden i instituttets tjeneste havde bopæl i skattemæssig henseende, skal de med hensyn til beskatning af indkomst og formue og til arveafgift samt til anvendelsen af de mellem de kontraherende stater indgåede overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning af begge de nævnte stater betragtes, som om de havde bevaret deres tidligere bopæl, under forudsætning af, at denne var beliggende i en af de kontraherende stater. Denne bestemmelse finder ligeledes anvendelse på ægtefællen, i det omfang denne ikke er selverhvervende, og på børn, som de i denne artikel nævnte personer tager vare på og forsørger.

Artikel 13

1. Instituttet råder over et bibliotek og en dokumentationstjeneste, der finansieres over det årlige driftsbudget.

2. Den italienske Republik forpligter sig til at træffe alle nødvendige foranstaltninger og til at indgå alle aftaler, der giver lærere og forskere mulighed for i Florens og om fornødent i andre italienske byer at benytte sig af arkiver og biblioteker og at have adgang til museer.

De nærmere regler for gennemførelsen af denne bestemmelse fastsættes i aftalen om instituttets hjemsted.

Artikel 13

Bestyrelsen bestemmer med enstemmighed, på hvilke persongrupper bestemmelserne i artiklerne 9-12 finder anvendelse helt eller delvist.

Artikel 14

1. Instituttet har beføjelse til inden for de fag, som dets studier og forskning omfatter, at tildele doktorgraden fra Det europæiske Universitetsinstitut til forskere, som har gennemført mindst to års studier ved instituttet, og som har indleveret et selvstændigt forskningsarbejde af høj kvalitet, som er blevet godkendt af instituttet, og som skal offentliggøres i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat i medfør af stk. 3.

2. Instituttet har beføjelse til at tildele forskere bevis for god og regelmæssig arbejdsindsats.

3. Betingelserne for tildeling af den i denne artikel omhandlede grad og udstedelse af det omhandlede bevis fastsættes af Det akademiske Råd; disse betingelser kræver bestyrelsens godkendelse.

B. Undervisningsstab og forskere

1. Undervisningsstaben består af fagrådsformændene, professorerne og de øvrige videnskabelige medarbejdere.

2. Medlemmerne af undervisningsstaben vælges blandt personer, der er statsborgere i de kontraherende stater, og hvis kvalifikationer er egnede til at forlene instituttets arbejde med høj værdi. Desuden kan instituttet anmode om medvirken af statsborgere fra andre stater.

3. De kontraherende stater træffer, i det omfang det er dem muligt, alle fornødne foranstaltninger for at lette den fri bevægelighed for de personer, der skal indgå i instituttets undervisningsstab.

Artikel 14

1. Privilegier, immuniteter og lettelser, som protokollen indrømmer, tilstås udelukkende i de kontraherende staters eller instituttets interesse og ikke til personlig fordel for de begunstigede.

2. De kompetente myndigheder har ikke blot ret, men også pligt til at ophæve immuniteten, dersom denne hindrer rettens arbejde, og dersom den kan ophæves uden at skade formålet med dens tilståelse.

3. De i stk. 2 omhandlede kompetente myndigheder er følgende

- de kontraherende stater for så vidt angår repræsentanter herfor, der har sæde i instituttets bestyrelse,

- De europæiske Fællesskabers institutioner for så vidt angår den repræsentant for De europæiske Fællesskaber, der deltager i møderne i instituttets bestyrelse,

- instituttets bestyrelse for så vidt angår rektor og administrator

- instituttets rektor for så vidt angår medlemmerne af instituttets undervisningsstab og øvrige personale.

Artikel 15

Bestemmelserne i denne protokol berører ikke hver af de kontraherende staters ret til at træffe alle nyttige foranstaltninger med henblik på deres sikkerhed.

Artikel 16

1. Instituttets forskere er i den i konventionen anvendte betydning studerende eller forskere med nationale undervisningsgrader, der godtgør deres egnethed til at påbegynde eller fortsætte forskning samt opfylder de i artikel 27, stk. 3, fastsatte betingelser, og som optages på instituttet.

2. Instituttet er åbent for statsborgere fra de kontraherende stater.

Statsborgere fra andre stater kan optages inden for de grænser og på de vilkår, der fastsættes ved de af bestyrelsen efter samråd med Det akademiske Råd vedtagne forskrifter.

3. Optagelse på instituttet afgøres af optagelseskommissionen på grundlag af regler, der er fastsat i konventionen, og af de af bestyrelsen vedtagne forskrifter. Optagelseskommissionen tager hensyn til kandidaternes kvalifikationer og, i det omfang det er muligt, til deres geografiske opridnelse.

De kompetente myndigheder i de kontraherende stater bistår instituttet med henblik på anvendelse af fremgangsmåden ved optagelsen.

Artikel 16

Ingen kontraherende stat har pligt til at indrømme egne statsborgere og personer med fast bopæl i den pågældende stat de privilegier og immuniteter, der er nævnt i artikel 7, artikel 9, litra c) og d), og artikel 10.

Artikel 17

1. Hver kontraherende stat begunstiger inden for grænserne af de midler, der er til rådighed, ydelse af stipendier til de af dens ved instituttet optagne statsborgere, hvis forhold nødvendiggør dette, idet den i givet fald træffer alle egnede foranstaltninger til en formålstjenlig tilpasning af bestemmelserne om ydelse af stipendier.

2. Finansforordningen kan fastsætte oprettelse af et særligt fond med det formål at tildele visse stipendier. Dette fond ville især kunne tilføres midler gennem private bidrag.

3. Foranstående bestemmelser udelukker ikke, at instituttets forskere kan modtage stipendier, der af De europæiske Fællesskaber tildeles forskere, som udfører arbejde vedrørende Europas opbygning.

Artikel 17

Instituttets officielle virksomhed i den i denne protokol anførte betydning omfatter dets administration og dets undervisnings- og forskningsvirksomhed med henblik på opfyldelse af de mål, der er nedfældet i konventionen om oprettelse af et europæisk Universitetsinstitut.

Artikel 18

1. For hvert regnskabsår opstilles der et driftsbudget.

2. Alle instituttets indtægter og udgifter skal anslås for hvert regnskabsår og optages på budgettet.

Indtægter og udgifter på budgettet skal balancere.

Instituttets indtægter opregnes i finansforordningen.

3. Regnskabsåret løber fra 1. januar til 31. december.

4. Indtægter og udgifter udtrykkes i italienske lire.

Artikel 18

Med forbehold af bestemmelserne i artikel 9, stk. 1, litra d), indrømmes der ingen fritagelse for goder, der udelukkende er bestemt til eget brug for medlemmerne af instituttets personale.

Goder, der indføres eller erhverves under anvendelse af bestemmelserne i denne protokol, kan ikke senere sælges, overdrages eller udlejes, medmindre det sker på betingelser fastsat af regeringerne i de stater, der har indrømmet fritagelserne.

Artikel 19

1. De af de kontraherende staters finansielle bidrag, som er bestemt til dækning af de i instituttets budget forudsete udgifter, fastsættes efter følgende fordelingsnøgle

Belgien ........................................ 6,04 % Danmark ........................................ 2,47 % Tyskland ....................................... 21,16 % Frankrig ....................................... 21,16 % Irland ......................................... 0,62 % Italien ........................................ 21,16 % Luxembourg ..................................... 0,19 % Nederlandene ................................... 6,04 % Det forenede Kongerige ......................... 21,16 %

2. Fra den 1. januar 1978 fastsættes finansieringen ud fra kriterier, der skal fastlægges under en undersøgelse, som foretages fra den 1. januar 1977 under hensyn til den udvikling, der på dette tidspunkt har kunnet konstateres inden for De europæiske Fællesskaber, og til det alternativ, som fællesfinansiering frembyder.

Artikel 19

1. Bestemmelserne i denne protokol anvendes i en ånd af nært samarbejde mellem instituttets rektor og de kontraherende staters kompetente myndigheder med henblik på under iagttagelse af instituttets uafhængighed at befordre en god retspleje, anvendelse af sociallovgivningen, politi-, sikkerheds- og sundhedsforskrifter og for at forhindre ethvert misbrug af de privilegier, immuniteter og lettelser, der er fastsat i protokollen. Fremgangsmåden ved det samarbejde, der er omhandlet i dette stykke, kan nærmere fastlægges i de supplerende aftaler, der er omhandlet i artikel 20.

2. De kontraherende staters regeringer vil med regelmæssige mellemrum blive underrettet om navn, stilling og adresse på de personer, der er omfattet af bestemmelserne i artiklerne 9 og 12, samt hvilken ordning der gælder for disse personer.

Artikel 20

1. De på budgettet optagne udgifter bevilges for et regnskabsår, medmindre andet fastsættes i overensstemmelse med artikel 26.

2. På betingelser, der fastsættes i medfør af artikel 26, kan bevillinger, som ikke er beregnet til personaleudgifter, og som ikke er udnyttet ved regnskabsårets udløb, overføres, dog kun til det følgende regnskabsår.

3. Bevillingerne opdeles i hovedkonti efter udgifternes art og formål og opdeles yderligere i det omfang, det er nødvendigt, i overensstemmelse med finansforordningen.

Artikel 20

Der kan imellem instituttet og en eller flere kontraherende stater indgås supplerende aftaler med henblik på gennemførelse og anvendelse af denne protokol. Bestyrelsen træffer med enstemmighed afgørelser vedrørende anvendelse af denne artikel.

Artikel 21

1. Inden for rammerne af de givne bevillinger og i overensstemmelse med finansforordningen gennemfører rektor budgettet. Han afgiver beretning til bestyrelsen om sin forvaltning.

2. Finansforordningen kan indeholde bestemmelse om, at bevillingerne kan overføres dels fra en hovedkonto til en anden hovedkonto, dels fra en underkonto til en anden underkonto.

Artikel 21

Bestemmelserne i konventionens artikel 29 finder anvendelse for så vidt angår tvister vedrørende denne protokol.

Udenrigsministeriet, den 9. juni 1975.

Ivar Nørgaard.

Artikel 22

Såfremt budgettet ikke vedtages ved regnskabsårets begyndelse, kan der i henhold til finansforordningen på grundlag af hver hovedkonto eller anden underindeling afholdes månedlige udgifter på indtil en tolvtedel af det foregående regnskabsårs bevillinger, dog at instituttet højst kan råde over beløb svarende til en tolvtedel af de beløb, der er opført i det budgetforslag, som er under udarbejdelse.

Under forudsætning af, at de øvrige betingelser i foregående stykke iagttages, kan bestyrelsen med kvalificeret flertal tillade udgifter, der overstiger denne tolvtedel.

Hver måned indbetaler de kontraherende stater foreløbigt og i overensstemmelse med den for det foregående regnskabsår fastlagte fordelingsnøgle de bidrag, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 23

1. Bestyrelsen udnævner to revisorer af forskellig nationalitet for et tidsrum af tre år. Disse revisorer kan genvælges.

Revisionen, der foretages på grundlag af regnskabsbilag og om fornødent ved undersøgelser på stedet, har til formål at fastslå de samlede indtægters og udgifters lovlighed og formelle rigtighed og at sikre, at den økonomiske forvaltning har været forsvarlig.

Revisorerne forelægger hvert år for bestyrelsen en beretning om resultatet af deres gennemgang.

Rektor stiller enhver oplysning og bistand til rådighed, som revisorerne kan have brug for ved udøvelsen af deres hverv.

2. Finansforordningen fastsætter de vilkår, på hvilke der meddeles rektor godkendelse af budgettets gennemførelse.

Artikel 24

1. Rektor opstiller forslag til treårige finansielle overslag og forelægger det efter samråd med Det akademiske Råd for bestyrelsen til gennemgang og bedømmelse.

2. Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1 fastsættes i finansforordningen.

Artikel 25

1. Den italienske Republik stiller vederlagsfrit til instituttets rådighed en grund beliggende i Florens, såvel som de bygninger, der er nødvendige for instituttets virksomhed, og påtager sig vedligeholdelse deraf.

På samme vilkår stiller Den italienske Republik til rådighed for undervisningsstaben, forskerne og instituttets øvrige personale en fuldt udstyret restaurant og et opholdscenter opført på instituttets grund.

2. Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1 fastsættes i aftalen om instituttets hjemsted.

Artikel 26

1. Bestyrelsen vedtager med enstemmighed på forslag fra instituttets rektor eller fra et af bestyrelsens medlemmer finansforordningen, som navnlig skal fastsætte

a) de nærmere retningslinjer for opstillingen og gennemførelsen af årsbudgettet og for regnskabsaflæggelsen og revisionen,

b) de nærmere retningslinjer for opstillingen af de treårige finansielle overslag,

c) de nærmere retningslinjer for og fremgangsmåden ved indbetaling og anvendelse af medlemsstaternes bidrag,

d) de nærmere regler og enkeltheder vedrørende kontrol med de anvisningsberettigedes og regnskabsførernes ansvar.

2. Den i stk. 1 omhandlede finansforordning kan foreskrive, at der skal nedsættes et budget- og finansudvalg bestående af repræsentanter for de kontraherende stater og med den opgave at forberede bestyrelsens drøftelser for så vidt angår budgetmæssige og finansielle spørgsmål.

Artikel 27

1. Instituttets officielle sprog er dansk, engelsk, fransk, italiensk, nederlandsk og tysk.

2. For hver akademisk virksomhed vælges to arbejdssprog blandt de i stk. 1 opregnede sprog, idet der tages hensyn til såvel lærernes som forskernes sproglige kundskaber som deres ønsker.

De nærmere retningslinjer for udvælgelsen af disse sprog fastsættes med enstemmighed af bestyrelsen.

3. Lærerne og forskerne må være i besiddelse af tilfredsstillende kundskaber i to af de i stk. 1 opregnede sprog.

Det akademiske Råd kan tillade en undtagelse for specialister, der skal deltage i bestemte arbejder ved instituttet.

Artikel 28

Instituttet har i hver kontraherende stat den videstgående rets- og handleevne, som vedkommende stats lovgivning tillægger juridiske personer. Det kan i særdeleshed erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre, indgå kontrakter og optræde som part i retssager; i denne henseende repræsenteres det af rektor.

Artikel 29

Enhver tvist, som måtte opstå mellem de kontraherende stater eller mellem en eller flere kontraherende stater og instituttet med hensyn til konventionens anvendelse eller fortolkning, og som ikke har kunnet afgøres af bestyrelsen, kan på begæring af en af parterne gøres til genstand for voldgift.

I så fald udpeger præsidenten for De europæiske Fællesskabers Domstol den voldgiftsinstans, der skal afgøre tvisten.

De kontraherende stater forpligter sig til at efterkomme voldgiftsinstansens afgørelse.

Artikel 29 i konventionen udelukker ikke, at De europæiske Fællesskabers Domstol af sin præsident kan udpeges som voldgiftsinstans.

Ad artikel 30

Et forberedende udvalg bestående af repræsentanter for regeringerne og en repræsentant for kommissionen (uden stemmeret) træder sammen efter konventionens undertegnelse. Den foretager de nødvendige forberedende arbejder, herunder især udarbejdelse af et udkast til aftale om instituttets hjemsted, for at oprettelse af instituttet kan sikres så hurtigt som muligt efter konventionens ikrafttræden.

II

Forskellige erklæringer

A. Instituttets finansiering og opbygning

a) Der vil blive tillagt rektor samme løn og godtgørelse som en professor, hvortil kommer en godtgørelse for administrative byrder (ca. 20 % af lønnen) for den periode hans administrationsmandat varer.

b) Administrators løn skal være lavere end rektors og kunne eventuelt ligge på linje med en professors løn.

c) De forskningsresultater, der opnås ved instituttet, skal offentliggøres, og der bør til dette formål fra det andet eller tredje år af instituttets virke optages en særlig post på budgettet.

B. Forskernes boligforhold

Regeringen for Den italienske Republik sikrer, at der mod en rimelig leje stilles bolig til rådighed for forskerne.

Foranstaltninger, som eventuelt træffes på dette område, må ikke belaste instituttets budget.

C. Eventuel tiltrædelse af stater, der ikke er medlemmer af De europæiske Fællesskaber

Fire år efter konventionens ikrafttræden skal bestyrelsen efter samråd med Det akademiske Råd forelægge en rapport for de kontraherende stater om eventuel indføjelse i konventionen af en bestemmelse, ifølge hvilken stater, der ikke er medlemmer af De europæiske Fællesskaber, kan tiltræde konventionen.

D. Genoptagelse af spørgsmålet om en eventuel opsigelse

Spørgsmålet om en eventuel opsigelse af konventionen skal tages op til fornyet overvejelse samtidig med den i erklæring C nævnte rapport.

E. Europakollegiet i Brugge

De kontraherende stater tager følgende erklæring fra Rådets møde og konferencen af medlemsstaternes undervisningsministre den 16. november 1971 til efterretning

»De akademiske instanser ved institutionerne i Florens og Brugge skal samarbejde for på den mest formålstjenlige måde at organisere og fastlægge deres respektive studieplaner for alt, hvad der vedrører områder og virksomhed, der er sideløbende eller har samme mål.«

Bilag II.

Erklæringer fra regeringen for Forbundsrepublikken Tyskland

Regeringen for Forbundsrepublikken Tyskland forbeholder sig ret til ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument for konventionen om oprettelse af et europæisk Universitetsinstitut at erklære, at denne konvention også finder anvendelse på Land Berlin.

For så vidt angår definitionen af »statsborgere« henviser regeringen for Forbundsrepublikken Tyskland til sin ved undertegnelsen af traktaterne om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab og Det europæiske Atomenergifællesskab den 25. marts 1957 afgivne erklæring.

PROTOKOL

om Det europæiske Universitetsinstituts

privilegier og immuniteter

De stater, som er parter i konventionen om oprettelse af et europæisk Universitetsinstitut undertegnet i Florens den 19. april 1972,

SOM ØNSKER at fastlægge de privilegier og immuniteter, der er nødvendige for en tilfredsstillende funktion af dette Universitetsinstitut,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser

Artikel 30

1. Bestyrelsen træder sammen umiddelbart efter konventionens ikrafttræden.

2. Bestyrelsen indgår aftalen om instituttets hjemsted og nedsætter de øvrige organer, som er forudset i konventionen.

3. De første otte lærere ved instituttet vælges med enstemmighed af en provisorisk akademisk komite bestående af to repræsentanter for hver kontraherende stat, hvoraf mindst een skal være knyttet til en højere uddannelsesinstitution.

Det akademiske Råd er beslutningsdygtigt, så snart det består af rektor og administrator og disse otte lærere.

Artikel 31

Udnævnelsen af instituttets første rektor og første administrator foretages med enstemmighed af bestyrelsen.

Artikel 32

1. Tiltrædelse af ethvert medlem af De europæiske Fællesskaber, som ikke er kontraherende stat, sker ved deponering af et tiltrædelsesinstrument hos regeringen for Den italienske Republik.

2. Tiltrædelsen får virkning fra den dato, på hvilken bestyrelsen med enstemmighed og efter aftale med den tiltrædende stat har fastlagt, hvilke ændringer det er nødvendigt at foretage i konventionens bestemmelser, herunder især i artikel 6, stk. 7, og i artikel 19, stk. 1.

Artikel 33

Hver kontraherende stats regering, instituttets rektor eller Det akademiske Råd kan for bestyrelsen forelægge forslag til revision af konventionen. Såfremt bestyrelsen med enstemmighed anbefaler, at der afholdes en konference med deltagelse af repræsentanter for de kontraherende stater, indkalder den regering, der fører forsædet i bestyrelsen, til en sådan konference.

Artikel 34

Såfremt en handling fra et af instituttets organer viser sig påkrævet for at virkeliggøre et af de i konventionen nedfældede mål, og konventionen ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, træffer bestyrelsen med enstemmighed de fornødne dispositioner.

Artikel 35

1. Konventionen gælder for de kontraherende staters europæiske område, de franske oversøiske departementer og de franske oversøiske territorier.

2. Uanset stk. 1 finder konventionen ikke anvendelse på de områder på Cypern, hvorover Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland udøver overhøjhed, den gælder heller ikke for Kanaløerne og øen Man, medmindre regeringen for Det forenede Kongerige ved tiltrædelse af denne konvention eller på en senere dato erklærer, at denne konvention gælder for et eller flere af disse områder.

3. Uanset stk. 1 finder konventionen ikke anvendelse på Færøerne. Kongeriget Danmarks regering kan dog ved en erklæring, der senest den 31. december 1975 deponeres hos regeringen for Den italienske Republik, som fremsender en bekræftet genpart til hver af de øvrige kontraherende staters regeringer, give meddelelse om, at konventionen gælder for disse øer.

4. Enhver kontraherende stat kan ved meddelelse til regeringen for Den italienske Republik i forbindelse med undertegnelse, ratifikation, anerkendelse eller godkendelse af konventionen, eller ved tiltrædelse heraf, eller på ethvert senere tidspunkt erklære, at konventionen skal gælde for det territorium eller de territorier uden for Europa, der er angivet i den pågældende erklæring, og for hvilke vedkommende stat varetager de internationale forbindelser.

Artikel 36

Konventionen forelægges til ratifikation, anerkendelse eller godkendelse i overensstemmelse med de kontraherende staters forfatningsmæssige bestemmelser.

Den træder i kraft den første dag i måneden efter den dato, på hvilken regeringen for Den italienske Republik har modtaget den sidste meddelelse om, at disse formaliteter er opfyldt.

Artikel 37

Regeringen for Den italienske Republik giver de kontraherende stater meddelelse om

a) enhver undertegnelse;

b) deponering af ethvert ratifikations-, anerkendelses-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument samt enhver erklæring som omhandlet i artikel 35, stk. 4;

c) konventionens ikrafttræden;

d) enhver ændring af konventionen i overensstemmelse med artikel 33.

Artikel 38

Konventionen, der er udarbejdet på fransk, italiensk, nederlandsk og tysk, hvilke fire tekster har samme gyldighed, deponeres i regeringen for Den italienske Republiks arkiver. Denne regering fremsender en bekræftet afskrift til hver af de øvrige kontraherende staters regeringer.

Konventionens tekster, der er udarbejdet på dansk, engelsk og irsk, således som de fremtræder i bilag til bestyrelsens afgørelse, og som fastsætter de ændringer, der er nødvendige som følge af Kongeriget Danmarks, Irlands og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse, har samme gyldighed på de betingelser, der er fastsat for konventionens ovennævnte originaltekster, og regeringen for Den italienske Republik fremsender en bekræftet genpart af denne tekst til hver af de øvrige kontraherende staters regeringer.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet konventionen.

Udfærdiget i Florens den 19. april 1972.

(Underskrifter)

SLUTAKT

De befuldmægtigede for de høje kontraherende parter,

forsamlet i Florens den 19. april 1972 med henblik på undertegnelse af konventionen om oprettelse af et europæisk Universitetsinstitut,

HAR VEDTAGET FØLGENDE TEKSTER

konvention om oprettelse af et europæisk Universitetsinstitut

protokol om Det europæiske Universitetsinstituts privilegier og immuniteter.

Ved undertegnelsen af disse tekster har de befuldmægtigede

- vedtaget de i bilag I indeholdte erklæringer,

- taget de i bilag II indeholdte erklæringer fra regeringen for Forbundsrepublikken Tyskland til efterretning.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne slutakt.

Udfærdiget i Florens den 19. april 1972.

(Underskrifter)

Bilag I.

I

Erklæringer

i forbindelse med bestemmelser

i konventionen

Ad artikel 6

Stk. 1

a) Bestyrelsens forretningsorden fastlægger de betingelser, hvorunder regeringernes repræsentanter kan modtage ekspertbistand.

b) Forretningsordenen skal angive, at bestyrelsen træder sammen, når der er behov derfor, og at den foruden i Florens kan træde sammen andre steder, der er beliggende på de kontraherende staters område.

c) Bestyrelsen træffer de nødvendige foranstaltninger med hensyn til instituttets officielle publikationer; den kan i dette øjemed henvende sig til kontoret for De europæiske Fællesskabers officielle publikationer.

Stk. 5, litra c)

Bestemmelserne i artikel 6, stk. 5, litra c), udelukker ikke, at bestyrelsen kan udpege De europæiske Fællesskabers Domstol - efter samråd med dennes præsident - som instans til afgørelse af tvister mellem instituttet og dets personale.

Ad artikel 10

Gennemførelse af forskningsarbejde i det ene eller det andet fagområde betyder blot, at det væsentlige arbejde udføres her. Dette udelukker på ingen måde, at andre fagområder inddrages, så der sikres hver videnskabelig virksomhed den uundværlige tværfaglige karakter.

Ad artikel 12

a) Seminarer og forskningsgrupper oprettes for det tidsrum, der er nødvendigt til studiet af det valgte emne eller til gennemførelsen af det planlagte forskningsarbejde.

b) Med hensyn til arbejdsmetoderne er den uddannelse, der gives ved instituttet, hovedsageligt baseret på deltagelse i forskningsarbejdet. Varigheden af disse arbejder kan være forskellig, men opnåelse af en bestemt grad bør kræve en arbejdsperiode på mindst to år og indlevering af et selvstændigt forskningsarbejde på de i konventionens artikel 14 fastsatte betingelser.

Ad artikel 14

a) De grader, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, kan f.eks. være følgende

»Doktor i retsvidenskab fra Det europæiske Universitetsinstitut i Florens«

»Doktor i statskundskab fra Det europæiske Universitetsinstitut i Florens«.

b) Spørgsmålet om ligestilling af instituttets doktorgrad med andre grader vil snarest muligt blive undersøgt inden for bredere rammer; bestyrelsen kan i givet fald rette henstillinger til de kontraherende staters regeringer herom.

c) Offentliggørelse af et forskningsarbejde har til formål at gøre det tilgængeligt for det interesserede publikum. De bestemmelser, der skal træffes i medfør af artikel 14, stk. 3, skal således angive, at en sådan offentliggørelse kan ske ikke blot gennem et tidsskrift, i brochure- eller bogform, men også ved enhver anden egnet mangfoldiggørelsesmetode (mikrofilm, duplikering o.s.v.).

Ad artikel 15

Stk. 1

Ansættelse af de til instituttet fast knyttede professorer gælder for et tidsrum af tre år og kan fornyes.

Stk. 3

Der er især tale om opretholdelse af de på nationalt plan erhvervede rettigheder og i givet fald erhvervelse af sådanne rettigheder, såvel som om muligheden for at vende tilbage til en institution i det tidligere opholdsland, særlig i de tilfælde, hvor opholdet ved instituttet er af begrænset varighed.

Ad artikel 16

Stk. 1

Under hensyn til studiernes niveau og de krav, som organisationen af arbejdet stiller, vil det eventuelle antal forskere, i hvert fald i den første fase, ligge på mellem 250 og 600.

Stk. 3

a) Bestemmelserne vedrørende optagelse af studerende eller forskere må navnlig angive det niveau, der kræves med hensyn til allerede gennemførte studier og til kundskaber i instituttets officielle sprog.

b) ordene: »tager hensyn ... i det omfang det er muligt, til deres geografiske oprindelse« skal fortolkes på den måde, at kvalifikationerne er det vigtigste kriterium, som optagelseskommissionen skal lægge til grund, men at denne også skal påse, at der bliver en jævn fordeling af forskere på de forskellige nationaliteter.

Ad artikel 17

Det anbefales, at regeringernes repræsentanter i bestyrelsen indbyrdes afstemmer deres holdning, for at størrelsen af stipendier, der gives af hver kontraherende stat, og retningslinjerne for tildelingen af disse kan være nogenlunde ens.

Ad artikel 25

a) Den første indretning af nyopførte eller udvidede bygninger, der stilles til rådighed for Det europæiske Universitetsinstitut af regeringen for Den italienske Republik, sker på denne regerings bekostning.

b) Løst inventar og undervisningsmateriale betragtes dog som en investering, der kan afskrives på normal måde over budgettet, og er således nært knyttet til instituttets drift; det er derfor naturligt, at disse poster opføres på årsbudgettet.

Udgifter til supplerende udstyr dækkes af instituttets budget og finansieres efter de sædvanlige regler for finansiering af instituttets udgifter.

Ad artikel 26

Finansforordningen skal angive, at såfremt de kontraherende stater indbetaler deres bidrag i deres egen valuta,

- vil de fra disse bidrag hidrørende disponible midler blive deponeret i de kontraherende staters statskasse eller i institutter udpeget af disse stater;

- bevarer disse midler under deponeringen den værdi, der svarer til den på deponeringstidspunktet gældende parikurs i forhold til den møntenhed, i hvilken instituttets budget vil blive opstillet.

Ad artikel 29

Stk. 2

KAPITEL I Principper vedrørende oprettelsen af Universitetsinstituttet

KAPITEL II Den administrative opbygning

KAPITEL III Den akademiske opbygning

KAPITEL IV Finansielle bestemmelser

KAPITEL V Forskellige bestemmelser

KAPITEL VI Overgangs- og slutbestemmelser

Bekendtgørelse af Konvention af 19. april 1972 om oprettelse af et europæisk Universitetsinstitut

Ved kgl. resolution af 28. februar 1975 har Danmark tiltrådt en i Florens den 19. april 1972 udfærdiget konvention om oprettelse af et europæisk Universitetsinstitut.

Konventionen, som blev undertegnet den 19. april 1972 af Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene og Forbundsrepublikken Tyskland, trådte i medfør af artikel 36 i kraft den 1. februar 1975.

Herefter har Danmark, Irland og Storbritannien tiltrådt konventionen; Danmarks tiltrædelsesinstrument deponeredes hos den italienske regering den 17. marts 1975.

Ifølge konventionens artikel 32, stk. 2, får en tiltrædelse virkning fra den dato, på hvilken instituttets bestyrelse med enstemmighed og efter aftale med den tiltrædende stat har fastlagt, hvilke ændringer det er nødvendigt at foretage i konventionens bestemmelser. Disse ændringer blev vedtaget på et bestyrelsesmøde den 20.-21. marts 1975.

Konventionen med de omhandlede ændringer samt de til denne hørende dokumenter har følgende ordlyd

KONVENTION

om oprettelse af et europæisk Universitetsinstitut

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK, HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG, HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE,

SOM HAR SAT SIG FOR at begunstige fremme af viden på områder af interesse for Europas udvikling, i særdeleshed dets kultur, dets historie, dets retsvidenskab, dets økonomi og dets samfundsinstitutioner,

SOM ØNSKER at befordre et samarbejde på disse områder og at tilskynde til fælles forskningsbestræbelser,

SOM HAR DET FORSÆT at virkeliggøre de mål på dette område, der er kommet til udtryk i de erklæringer, der blev vedtaget af stats- og/eller regeringscheferne forsamlet i Bonn den 18. juli 1961 og i Haag den 1. og 2. december 1969,

SOM ER AF DEN OPFATTELSE, at der bør ydes et nyt bidrag til åndslivet i Europa, og at der i europæisk ånd bør skabes en europæisk institution på højeste universitetsplan,

HAR VEDTAGET at oprette et europæisk Universitetsinstitut og at fastlægge de vilkår, under hvilke det skal virke, og har med dette mål for øje udpeget som befuldmægtigede

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE

hr. undervisningsminister Leon Hurez,

PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND

hr. Rolf Lahr, Forbundsrepublikken Tysklands ambassadør i Rom,

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK

hr. Jacques Duhamel, minister for kulturelle anliggender,

PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK

hr. udenrigsminister Aldo Moro, hr. undervisningsminister Riccardo Misasi,

HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG

hr. undervisningsminister Jean Dupong,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE

hr. statssekretær Th. E. Westerterp, udenrigsministeriet

SOM efter at have udvekslet deres fuldmagter, der er fundet i god og behørig form,

ER BLEVET ENIGE OM følgende

Ingen