Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 29. april 1958 om det ydre territorialfarvand og den tilstødende zone.
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 29. april 1958 om det ydre territorialfarvand og den tilstødende zone.
Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 29.
april 1958 om det ydre territorialfarvand og den tilstødende zone.
I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 50 af 14. maj 1969 og nr. 45 af 20. juli 1972, Lovtidende C, meddeles det, at Den tyske demokratiske Republik med virkning fra 26. januar 1974 har tiltrådt den i Geneve den 29. april 1958 undertegnede konvention om det ydre territorialfarvand og den tilstødende zone.
Endvidere har Lesotho, til hvis territorium konventionens gyldighed var udstrakt før opnåelse af selvstændighed den 4. oktober 1966, meddelt De forenede Nationers generalsekretær, at det anser sig for bundet af konventionen fra den nævnte dato.
Den tyske demokratiske Republik har taget følgende forbehold vedrørende artikel 20
»Den tyske demokratiske Republik er af den opfattelse, at statsskibe, der befinder sig i fremmed territorialfarvand, nyder immunitet, og at de i denne artikel omhandlede forholdsregler derfor alene med flagstatens indforståelse vil kunne bringes i anvendelse på sådanne skibe.«
Danmark har tidligere over for De forenede Nationers generalsekretær gjort indsigelse mod forbehold af dette indhold.
Udenrigsministeriet, den 23. maj 1975.
F.M.
Eigil Jørgensen
Ingen