Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af den europæiske konvention af 4. november 1950 til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder med tilhørende protokoller

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af den europæiske konvention af 4. november 1950 til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder med tilhørende protokoller

Under henvisning til udenrigsministeriets bekendtgørelsen nr. 20 af 11. juni 1953 og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 38 af 29. april 1971, Lovtidende C, meddeles det, at følgende lande med virkning fra de angivne datoer har tiltrådt den europæiske konvention af 4. november 1950 til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder

Frankrig ................. 3. maj 1974 Grækenland ............... 28. november 1974 Schweiz .................. 28. november 1974.

Frankrig har, ligeledes med virkning fra den 3. maj 1974, tiltrådt den til konventionen hørende tillægsprotokol af 20. marts 1952, protokol nr. 3 af 6. maj 1963, protokol nr. 4 af 16. september 1963 samt protokol nr. 5 af 20. januar 1966. Endvidere har Frankrig i henhold til konventionens artikel 46 afgivet erklæring om anerkendelse af den europæiske menneskerettighedsdomstols kompetence i mellemstatlige klager.

Frankrig har afgivet erklæring eller taget forbehold over for konventionens artikler 5 og 6, for så vidt angår militært personels retsstilling inden for den militære retspleje, over for artikel 10, for så vidt angår fransk radios og fjernsyns retlige status, samt over for artikel 15, stk. 1, for så vidt angår præsidentens beføjelser til at erklære landet i undtagelsestilstand og iværksætte de fornødne forholdsregler.

Grækenland har med virkning fra den 28. november 1974 desuden tiltrådt den til konventionen hørende tillægsprotokol af 20. marts 1952, protokol nr. 2 og 3, begge af 6. maj 1963, samt protokol nr. 5 af 20. januar 1966.

Schweiz har, ligeledes med virkning fra den 28. november 1974, også tiltrådt protokol nr. 2 og 3, begge af 6. maj 1963, samt protokol nr. 5 af 20. januar 1966. Endvidere har Schweiz afgivet erklæring om anerkendelse af den individuelle klageret i henhold til konventionens artikel 25 samt om anerkendelse af menneskerettighedsdomstolens kompetence i henhold til konventionens artikel 46.

Schweiz har taget forbehold over for konventionens artikler 5 og 6, for så vidt angår visse områder inden for schweizisk kantonal retspleje, og har afgivet erklæring om fortolkningen af artikel 6, stk. 1 samt stk. 3 (c) og (e).

Den europæiske menneskerettighedskonvention er herefter tiltrådt af Europarådets 18 medlemslande (Belgien, Cypern, Danmark, Frankrig, Grækenland, Irland, Island, Italien, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Norge, Schweiz, Storbritannien, Sverige, Tyrkiet, Forbundsrepublikken Tyskland og Østrig).

Tillægsprotokollen af 20. marts 1952, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 11. juni 1953, Lovtidende C, er tiltrådt af Europarådets medlemslande med udtagelse af Schweiz.

Protokol nr. 2, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 67 af 23. november 1964, Lovtidende C, er tiltrådt af Europarådets medlemslande med undtagelse af Frankrig.

Protokol nr. 3, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 67 af 23. november 1964, Lovtidende C, er tiltrådt af samtlige Europarådets medlemslande.

Protokol nr. 4, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 17 af 17. februar 1965, Lovtidende C, er tiltrådt af Belgien, Danmark, Frankrig, Irland, Island, Luxembourg, Norge, Storbritannien, Sverige, Forbundsrepublikken Tyskland og Østrig.

Protokol nr. 5, jfr. udenrigsministerets bekendtgørelse nr. 35 af 22. marts 1972, Lovtidende C, er tiltrådt af samtlige Europarådets medlemslande.

Følgende lande har afgivet erklæring om anerkendelse af den indivuduelle klageret i henhold til konventionens artikel 25: Belgien, Danmark, Irland, Island, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Schweiz, Storbritannien, Sverige, Forbundsrepublikken Tyskland og Østrig.

De samme lande samt Frankrig har afgivet erklæring om anerkendelse af menneskerettighedsdomstolens kompetence i henhold til konventionens artikel 46.

Udenrigsministeriet, den 3. april 1975.

F.M.

Eigil Jørgensen.

Ingen