Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1969 om arbejdstilsyn i landbruget. (* 1) (* 2)

Artikel 1

1. I denne konvention betyder udtrykket »landbrugsbedrifter« bedrifter og dele af bedrifter, der driver agerbrug, husdyrbrug, herunder avl og pasning af kvæg, skovbrug og gartneri, foretager den første forarbejdning af egne landbrugsprodukter eller driver enhver anden form for landbrugsvirksomhed.

2. Om nødvendigt, skal vedkommende myndighed efter forhandling med landbrugets mest repræsentative arbejdsgiver- og arbejderorganisationer, hvor sådanne findes, fastlægge grænsen mellem landbrug på den ene side og industri og handel på den anden side, således at ingen landbrugsbedrift udelukkes fra den nationale arbejdstilsynsordning.

3. Hvor der er tvivl om, hvorvidt en bedrift eller en del af en bedrift er omfattet af denne konvention, skal spørgsmålet afgøres af vedkommende myndighed.

Artikel 2

I denne konvention omfatter udtrykket »lovbestemmelser«, foruden love og administrative forskrifter, sådanne voldgiftskendelser og kollektive aftaler, der har retskraft og kan håndhæves af tilsynspersonalet.

Artikel 3

Ethvert medlem af Den internationale Arbejdsorganisation, for hvilket denne konvention er i kraft, skal opretholde en arbejdstilsynsordning for landbruget.

Artikel 4

Arbejdstilsynsordningen for landbruget skal finde anvendelse på landbrugsbedrifter, hvor der beskæftiges arbejdere eller lærlinge, uanset hvorledes de måtte være aflønnet og uanset arten af formen for eller varigheden af deres kontrakt.

Artikel 5

1. Enhver medlemsstat, der ratificerer denne konvention, kan ved en erklæring, der vedlægges dens ratifikation, forpligte sig til at udstrække sit arbejdstilsyn i landbruget til at omfatte en eller flere af følgende grupper af personer, der arbejder i landbrugsbedrifter

a) forpagtere, der ikke beskæftiger fremmed medhjælp, fæstere og lignende grupper af landbrugsarbejdere

b) personer, der tager del i en virksomhed med kollektiv økonomi, f.eks. medlemmer af et kooperativ;

c) arbejdsgiverens familiemedlemmer, som fastlagt i det pågældende lands love eller administrative forskrifter.

2. Enhver medlemsstat, som har ratificeret denne konvention, kan senere fremsende en erklæring til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør, hvori den forpligter sig til at dække en eller flere af de i stk. 1 nævnte persongrupper, som ikke allerede er omfattet af ordningen i medfør af en tidligere afgivet erklæring.

3. Enhver medlemsstat, som har ratificeret denne konvention, skal i sine rapporter i henhold til artikel 22 i Den internationale Arbejdsorganisations statut angive, i hvilken udstrækning konventionens bestemmelser er sat i kraft eller påtænkes sat i kraft for sådanne af de i stk. 1 nævnte persongrupper, som ikke er dækket i medfør af en erklæring.

Artikel 6

1. De opgaver, der skal påhvile arbejdstilsynet i landbruget, skal tage sigte på -

a) at sikre gennemførelse af lovbestemmelserne om arbejdsvilkår og beskyttelse af bejdere under udførelse af deres arbejde, såsom bestemmelser vedrørende arbejdstid, lønninger, ugentlig hvile og ferie, sikkerhed, sundhed og velfærd, beskæftigelse af kvinder, børn og unge mennesker samt andre dermed forbundne forhold, for så vidt sådanne bestemmelser kan håndhæves af tilsynspersonalet.

b) at give arbejdsgivere og arbejdere teknisk oplysning og vejledning om de mest effektive midler til lovbestemmelsernes overholdelse;

c) at gøre vedkommende myndighed opmærksom på mangler eller misbrug, der ikke er specielt dækket af de gældende lovbestemmelser, og at fremsætte forslag over for den pågældende myndighed med henblik på forbedring af love og administrative forskrifter.

2. Der kan ved love eller administrative forskrifter tillægges tilsynspersonalet i landbruget rådgivende eller håndhævende opgaver med hensyn til lovbestemmelser vedrørende levevilkår for arbejdere og deres familier.

3. Såfremt andre opgaver måtte blive henlagt til tilsynspersonalet i landbruget, må de ikke være af en sådan art, at det går ud over den effektive gennemførelse af dets hovedopgaver eller på nogen måde anfægter den autoritet og upartiskhed, som er nødvendig for tilsynspersonalet i dets forhold til arbejdsgivere og arbejdere.

Artikel 7

1. I det omfang, hvori det er foreneligt med vedkommende medlems administrative praksis, skal arbejdstilsynet i landbruget være undergivet et centralt organs tilsyn og kontrol.

2. For forbundsstaters vedkommende kan udtrykket »centralt organ. betyde et organ på forbundsplan eller på delstatsplan.

3. Arbejdstilsynet i landbruget kan for eksempel gennemføres som

a) et enheds-arbejdstilsyn ansvarligt for alle erhvervsgrene,

b) et enheds-arbejdstilsyn, som foretager intern specialisering af opgaver gennem passende uddannelse af tilsynspersonalet, der skal udøve dets funktioner i landbruget;

c) et enheds-arbejdstilsyn, som foretager intern institutionsspecialisering gennem oprettelse af en teknisk kvalificeret forvaltning, hvis personale skal udføre deres opgaver i landbruget, eller

d) et særligt landbrugstilsyn, hvis virksomhed er undergivet tilsyn af et centralt organ, der er udstyret med de samme beføjelser med hensyn til arbejdstilsyn på andre områder, f.eks. industri, transport og handel.

Artikel 8

1. Personalet i arbejdstilsynet for landbruget skal bestå af offentligt ansatte, hvis stilling og tjenestevilkår er af en sådan art, at de er sikret fast ansættelse og er uafhængige af regeringsskifter og utilbørlig påvirkning udefra.

2. I det omfang, hvori det er foreneligt med de enkelte landes love eller administrative forskrifter eller praksis, kan medlemsstaterne i deres arbejdstilsynsordning for landbruget inddrage personale eller repræsentanter for faglige organisationer, hvis virksomhed kunne supplere det offentlige tilsynspersonales; de pågældende skal sikres fast tjeneste og være uafhængige af utilbørlig påvirkning udefra.

Artikel 9

1. Under iagttagelse af de vilkår for ansættelse i det offentliges tjeneste, som måtte være foreskrevet i de enkelte landes love eller administrative forskrifter, skal tilsynspersonalet i landbruget ansættes udelukkende på grundlag af dets kvalifikationer for gennemførelsen af dets opgaver.

2. Fremgangsmåden ved efterprøvning af disse kvalifikationer skal fastsættes af vedkommende myndighed.

3. Tilsynspersonalet i landbruget skal være tilstrækkeligt uddannet til at udføre deres arbejde, og der skal træffes foranstaltning til at give dem en egnet efteruddannelse under deres ansættelse.

Artikel 10

Både mænd og kvinder skal kunne ansættes som tilsynspersonale i landbrugets arbejdstilsyn; om nødvendigt, kan særlige opgaver overdrages til mandlige og kvindelige tilsynsførende.

Artikel 11

Enhver medlemsstat skal træffe de fornødne foranstaltninger til at sikre, at tilstrækkeligt kvalificerede fagligt sagkyndige og specialister, som kan bistå ved løsning af problemer, der kræver fagkundskab, tilknyttes tilsynsarbejdet i landbruget på bedst egnet måde under hensyntagen til forholdene i de enkelte lande.

Artikel 12

1. Vedkommende myndighed skal træffe egnede foranstaltninger til at fremme et effektivt samarbejde mellem arbejdstilsynet i landbruget og offentlige myndigheder samt offentlige eller anerkendte institutioner, der måtte give sig af med lignende virksomhed.

2. Om nødvendigt, kan vedkommende myndighed enten som en hjælpeforanstaltning overlade visse tilsynsopgaver på det regionale eller lokale plan til egnede offentlige myndigheder eller institutioner eller inddrage disse myndigheder eller institutioner i gennemførelsen af de pågældende opgaver, dog forudsat at dette ikke går ud over gennemførelsen af denne konventions principper.

Artikel 13

Vedkommende myndighed skal træffe egnede foranstaltninger til at fremme samarbejde mellem personalet i landbrugets arbejdstilsyn og arbejdsgivere og arbejdere eller deres organisationer, hvor sådanne findes.

Artikel 14

Der skal drages omsorg for, at antallet af tilsynsførende i landbruget er tilstrækkeligt til at sikre en effektiv gennemførelse af tilsynets opgaver, og at det er fastsat under behørig hensyntagen til

a) betydningen af de opgaver, som påhviler tilsynspersonalet, navnlig

i) antallet, arten, størrelsen og beliggenheden af de landbrugsbedrifter, som skal inspiceres;

ii) antallet og kategorierne af de i disse bedrifter beskæftigede personer; og

iii) antallet og karakteren af de lovbestemmelser, som skal håndhæves,

b) de ressourcer, der står til tilsynspersonalets rådighed, og

c) de praktiske forhold, hvorunder inspektionsbesøg skal gennemføres for at være effektive.

Artikel 15

1. Vedkommende myndighed skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at forsyne tilsynspersonalet i landbruget med

a) lokale kontorer, hvis beliggenhed er fastsat under hensyntagen til landbrugsbedrifternes geografiske beliggenhed og til trafikmidlerne, og som er udstyret i overensstemmelse med det tjenstlige behov og så vidt muligt tilgængelige for de pågældende personer;

b) de fornødne transportmidler til udførelsen af dets arbejde i tilfælde, hvor der ikke findes egnede offentlige befordringsmidler.

2. Vedkommende myndighed skal træffe fornøden foranstaltning til at refundere tilsynspersonalet i landbruget alle rejse- og ekstraudgifter, som måtte være nødvendige for udførelsen af dets arbejde.

Artikel 16

1. Tilsynspersonalet i landbruget, der er forsynet med behørig legitimation, skal være berettiget til

a) ved dag eller nat uhindret og uden forudgående varsel at skaffe sig adgang til ethvert arbejdssted, der er underkastet tilsyn;

b) om dagen at skaffe sig adgang til enhver lokalitet, som det måtte have rimelig grund til at antage er underkastet tilsyn;

c) at foretage enhver undersøgelse, kontrol eller afhøring, som det måtte anse for nødvendig for at forvisse sig om, at lovbestemmelserne nøje overholdes, og i særdeleshed

i) at udspørge - alene eller i vidners nærværelse - arbejdsgiveren, virksomhedens personale eller enhver anden, der træffes i virksomheden, om alle forhold vedrørende lovbestemmelsernes overholdelse;

ii) at forlange fremlæggelse, således som det måtte være foreskrevet ved lov eller administrativ forskrift, af alle bøger, registre eller andre dokumenter, der skal føres i henhold til lovgivning eller administrative forskrifter vedrørende leve- og arbejdsforhold, for at kontrollere, at de er i overensstemmelse med lovbestemmelserne, samt at kopiere sådanne dokumenter eller tage udskrift af dem;

iii) med henblik på analysering at udtage og medtage prøver af produkter, materialer og stoffer, som anvendes eller behandles, forudsat at arbejdsgiveren eller hans stedfortræder underrettes om, hvilke produkter, materialer eller stoffer der udtages og medtages i nævnte øjemed

2. Tilsynspersonalet har ikke adgang til arbejdsgiverens private bolig i medfør af stk. 1 a) eller b), medmindre det sker med vedkommendes samtykke eller i medfør af en af pågældende myndighed udstedt særlig tilladelse.

3. Tilsynspersonalet skal ved inspektionsbesøg underrette arbejdsgiveren eller hans stedfortræder samt arbejderne eller deres repræsentanter om dets tilstedeværelse, medmindre det finder, at en sådan underretning er til skade for udførelsen af dets arbejde.

Artikel 17

Arbejdstilsynet i landbruget skal i de tilfælde og på den måde, som måtte blive bestemt af vedkommende myndighed, medvirke ved den forebyggende kontrol med nyanlæg, nye materialer eller stoffer samt nye metoder til behandling eller forarbejdning af produkter, som indebærer en sandsynlig risiko for sundhed eller sikkerhed.

Artikel 18

1. Tilsynspersonalet i landbruget skal være bemyndiget til at træffe foranstaltninger til afhjælpning af mangler, der konstateres i anlæg, indretning eller arbejdsmetoder i landbrugsbedrifter, herunder brugen af farlige materialer eller stoffer, som det måtte have rimelig grund til at antage indebærer en sundheds- eller sikkerhedsmæssig risiko.

2. For at sætte tilsynspersonalet i stand til at træffe sådanne foranstaltninger skal det være bemyndiget til, med forbehold af enhver lovhjemlet adgang til appel til domstol eller administrativ myndighed, at påbyde eller foranledige påbud udstedt om

a) at der inden for en nærmere fastsat tidsfrist foretages sådanne ændringer i indretninger, anlæg, lokaler, værktøj, redskaber eller maskiner, som måtte være nødvendige for at sikre opfyldelse af lovbestemmelserne om sundhed eller sikkerhed, eller

b) at der med øjeblikkelig virkning træffes foranstaltninger, herunder endog standsning af arbejdet, i tilfælde af overhængende fare for sundhed eller sikkerhed.

3. Såfremt den i stk. 2 omhandlede fremgangsmåde ikke er forenelig med den pågældende medlemsstats administrative eller retslige praksis, skal tilsynspersonalet have ret til at forelægge sagen for vedkommende myndighed, for at denne kan udstede påbud eller iværksætte foranstaltninger med øjeblikkelig virkning.

4. Arbejdsgiveren og arbejdernes repræsentanter skal straks underrettes om de mangler, som er konstateret af den tilsynsførende under virksomhedsbesøget, samt om de påbud, han har udstedt i medfør af stk. 2 eller vil foranledige udstedt i medfør af stk. 3.

Artikel 19

1. Arbejdstilsynet i landbruget skal underrettes om de arbejdsulykker og tilfælde af erhvervssygdomme, der indtræffer i landbrugssektoren, i de tilfælde og på den måde, som det måtte være foreskrevet ved de nationale love eller administrative forskrifter.

2. tilsynspersonalet skal så vidt muligt medvirke ved alle undersøgelser på stedet af årsagerne til de alvorligste arbejdsulykker eller erhvervssygdomme, især hvor det drejer sig om sådanne, der rammer mange arbejdere eller medfører døden.

Artikel 20

Med de undtagelser, der måtte blive fastsat ved lovgivning eller administrative forskrifter i de enkelte lande,

a) må tilsynspersonalet i landbruget ikke have nogen direkte eller indirekte interesse i de virksomheder, hvormed det fører tilsyn;

b) skal tilsynspersonalet være forpligtet til, under passende straffesanktioner eller disciplinære forholdsregler, ikke- selv efter at have forladt tjenesten - at røbe nogen fabrikations- eller forretningshemmeligheder eller arbejdsprocesser, som det måtte få kendskab til under dets arbejde; og

c) tilsynspersonalet skal behandle kilden til enhver klage, der gør det opmærksom på en mangel, en risiko i arbejdsprocessen eller en overtrædelse af lovbestemmelser, som absolut fortrolig, og det skal undlade over for arbejdsgiveren eller hans stedfortræder at tilkendegive, at inspektionsbesøget er foretaget som følge af modtagelsen af en sådan klage.

Artikel 21

Landbrugsbedrifter skal inspiceres så ofte og så grundigt, som det er nødvendigt for at sikre en effektiv gennemførelse af de pågældende lovbestemmelser.

Artikel 22

1. Personer, der overtræder eller forsømmer at overholde lovbestemmelser, der kan håndhæves af tilsynspersonalet i landbruget, skal uden forudgående varsel være hjemfaldet til øjeblikkelig retsforfølgning eller administrativ påtale. Der kan dog ved lovgivning eller administrative forskrifter i de enkelte lande gøres undtagelser, hvad angår de tilfælde, hvor der skal gives forudgående varsel til afhjælpning af forholdet eller gennemførelse af forebyggende foranstaltninger.

2. Det skal være overladt til tilsynspersonalets skøn at give advarsel og vejledning i stedet for at rejse påtale eller henstille, at påtale rejses.

Artikel 23

Såfremt tilsynspersonalet i landbruget ikke selv er bemyndiget til at rejser påtale, skal det være beføjet til at forelægge indberetninger om overtrædelse af lovbestemmelser direkte for en myndighed, som kan rejse en sådan påtale.

Artikel 24

Egnede straffesanktioner for overtrædelse af de lovbestemmelser, der håndhæves af tilsynspersonalet i landbruget, og for at lægge hindringer i vejen for dettes udførelse af dets arbejde, skal fastsættes ved love eller administrative forskrifter og håndhæves effektivt.

Artikel 25

1. Tilsynspersonalet eller eventuelt de lokale tilsynskontorer skal være forpligtet til at indsende periodiske indberetninger om resultaterne af deres virksomhed inden for landbruget til den centrale tilsynsmyndighed.

2. Disse indberetninger skal være således udarbejdet og omfatte sådanne emner, som fra tid til anden måtte blive foreskrevet af den centrale tilsynsmyndighed, de skal indsendes så ofte, som denne myndighed måtte foreskrive, og mindst een gang om året.

Artikel 26

1. Den centrale tilsynsmyndighed skal udsende en årsberetning om tilsynets virksomhed inden for landbruget, enten som en særskilt beretning eller som en del af dens almindelige årsberetning.

2. Disse årsberetninger skal udsendes inden for en rimelig tid efter udgangen af det år, som behandles. og senest inden udløbet af et år.

3. Eksemplarer af årsberetningerne skal sendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør inden tre måneder efter deres udsendelse.

Artikel 27

Den centrale tilsynsmyndigheds årsberetning skal især behandle følgende emner, for så vidt disse henhører under denne myndigheds område

a) love og administrative forskrifter vedrørende det arbejde, der udføres af arbejdstilsynet i landbruget;

b) det i arbejdstilsynet for landbruget beskæftigede personale;

c) statistik over landbrugsbedrifter, der er underkastet tilsyn, samt over antallet af de heri beskæftigede personer;

d) statistik over tilsynsbesøg;

e) statistik over overtrædelser og idømte straffe;

f) statistik over arbejdsulykker og deres årsager;

g) statistik over erhvervssygdomme og deres årsager.

Artikel 28

De officielle ratifikationer af denne konvention skal fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering.

Artikel 29

1. Denne konvention er kun bindende for de medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er blevet indregistreret hos generaldirektøren.

2. Den træder i kraft et år efter det tidspunkt, da to medlemsstaters ratifikationer er blevet indregistreret hos generaldirektøren.

3. Derefter træder denne konvention i kraft for enhver medlemsstat et år efter, at dens ratifikation er blevet indregistreret.

Artikel 30

1. En medlemsstat, som har ratificeret denne konvention, kan opsige den efter ti års forløb fra tidspunktet for konventionens første ikrafttræden ved afgivelse af en erklæring, der fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering. En sådan opsigelse træder først i kraft et år efter datoen for dens indregistrering.

2. Enhver medlemsstat, som har ratificeret denne konvention, og som ikke inden for et år efter udløbet af den i foregående stykke omhandlede tiårsperiode benytter sig af den i denne artikel hjemlede opsigelsesret, er forpligtet i yderligere ti år og kan derefter opsige konventionen ved udløbet af hver tiårsperiode på de i denne artikel anførte betingelser.

Artikel 31

1. Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal underrette alle medlemmer af den internationale Arbejdsorganisation om indregistreringen af alle de ratifikationer og opsigelser, som han modtager fra organisationens medlemmer.

2. Samtidig med, at generaldirektøren underretter organisationens medlemmer om indregistreringen af ratifikation nr. 2, skal han gøre organisationens medlemmer opmærksom på konventionens ikrafttrædelsesdato.

Artikel 32

Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal med henblik på indregistrering i medfør af artikel 102 i De forenede Nationers pagt til De forenede Nationers generalsekretær fremsende udførlige oplysninger om de ratifikationer og opsigelser, han har indregistreret i henhold til bestemmelserne i de foregående artikler.

Artikel 33

Når Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd måtte anse det for nødvendigt, skal det forelægge generalkonferencen en rapport om gennemførelsen af denne konvention og overveje ønskeligheden af at sætte spørgsmålet om en hel eller delvis ændring af den på konferencens dagsorden.

Artikel 34

1. Såfremt konferencen vedtager en ny konvention, der helt eller delvis ændrer denne konvention, skal, medmindre andet måtte være bestemt i den nye konvention,

a) en medlemsstats ratifikation af den nye, ændrede konvention ipso jure medføre øjeblikkelig opsigelse af denne konvention, uanset bestemmelserne i artikel 30 ovenfor, såfremt og så snart den nye, ændrede konvention træder i kraft;

b) denne konvention ikke længere kunne ratificeres af medlemsstaterne fra den dato at regne, da den nye, ændrede konvention træder i kraft.

2. Denne konvention skal under alle omstændigheder i den foreliggende form og med det foreliggende indhold forblive i kraft for de medlemsstater, som har ratificeret den, men som ikke har ratificeret den ændrede konvention.

Artikel 35

Den engelske og franske gengivelse af denne konventions tekst er lige autentiske.

Konventionen trådte i kraft den 19. januar 1972.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos ILO den 30. november 1972, og konventionen trådte i medfør af artikel 29, stk. 3 for Danmarks vedkommende i kraft den 30. november 1973.

Ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument har Danmark afgivet erklæring om, at konventionen ikke finder anvendelse på Færøerne og Grønland.

Konventionen er foruden af Danmark ratificeret af

Costa Rica, Frankrig, Guyana, Madagascar, Malawi, Nederlandene, Norge, Spanien, Sverige, Syrien, Forbundsrepublikken Tyskland og Uruguay.

Udenrigsministeriet, den 27. februar 1975.

K.B. Andersen.

Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1969 om arbejdstilsyn i landbruget. (* 1) (* 2)

Ved kgl. resolution af 13. oktober 1972 har Danmark ratificeret den af den internationale arbejdskonference i Geneve 1969 vedtagne konvention nr. 129 om arbejdstilsyn i landbruget.

Konventionen har følgende ordlyd

KONVENTION nr. 129 om arbejdstilsyn i landbruget

Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference,

der er blevet sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd, og som den 4. juni 1969 er trådt sammen til sin 53. samling, og

som har bemærket sig bestemmelserne i bestående internationale ILO-konventioner om arbejdstilsyn, som f.eks. konventionen af 1947 om arbejdstilsyn inden for industri og handel samt plantagekonventionen af 1958, der omfatter en begrænset type af landbrugsbedrifter, og

som er af den formening, at det er ønskeligt at tilvejebringe internationale normer for arbejdstilsyn i landbruget i almindelighed, og

som er blevet enige om vedtagelsen af visse forslag med hensyn til arbejdstilsyn i landbruget, hvilket spørgsmål er opført som 4. punkt på konferencens dagsorden, og

som har besluttet, at disse forslag skal tage form af en international konvention,

vedtager i dag den 25. juni 1969 følgende konvention, der betegnes konventionen af 1969 om arbejdstilsyn i landbruget