Bekendtgørelse af tillægskonvention af 31. januar 1963 til konventionen af 29. juli 1960 om ansvar over for tredjemand på den nukleare energis område. (* 1)

Artikel 1

Den ordning, der indføres ved denne konvention, supplerer den ved Pariskonventionen fastlagte ordning; den skal være undergivet Pariskonventionens bestemmelser og skal bringes i anvendelse i overensstemmelse med de følgende artikler.

Artikel 2

a) Den ved denne konvention fastlagte ordning finder anvendelse på skade forvoldt ved nukleare ulykker, som ikke udelukkende finder sted på territorium hørende til en stat, som ikke er deltager i denne konvention, for så vidt

i) ansvaret for skade i medfør af Pariskonventionen påhviler indehaveren af et nukleart anlæg, som anvendes til fredelige formål, som er beliggende på territorium hørende til en i denne konvention deltagende part (i det følgende kaldet »kontraherende part«), og som findes opført i den efter bestemmelserne i artikel 13 udfærdigede og ajourførte fortegnelse, og

ii) skaden er lidt 1) på en kontraherende parts territorium, eller 2) på eller over det åbne hav om bord i et skib eller luftfartøj registreret på en kontraherende parts territorium, eller 3) på eller over det åbne hav af en statsborger i en kontraherende stat, dog i tilfælde af skade på et skib eller luftfartøj kun, dersom skibet eller luftfartøjet er registreret på en kontraherende parts territorium,

og under og forudsætning af, at en kontraherende parts domstole er kompetente i medfør af Pariskonventionen.

b) Enhver signatarmagt eller tiltrædende regering kan ved sin undertegnelse eller tiltrædelse af denne konvention eller ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument erklære, at fysiske personer eller visse kategorier heraf, som efter dens lovgivning anses for at have deres normale opholdssted på dens territorium, er ligestillede med dens egne statsborgere, for så vidt angår anvendelsen af denne artikels litra a) ii).

c) I denne artikel indbefatter udtrykket »en kontraherende parts statsborger« en kontraherende part og dens forvaltningsmæssige underafdelinger så vel som alle offentlige eller private selskaber, stiftelser eller foreninger, som er hjemmehørende på en kontraherende parts territorium.

Artikel 3

a) De kontraherende parter garanterer under de i denne konvention fastlagte vilkår, at erstatning for de i artikel 2 omhandlede skader vil blive ydet indtil et beløb af 120 millioner afregningsenheder for hver nuklear ulykke.

b) Sådan erstatning skal tilvejebringes

i) indtil et beløb på ikke under 5 millioner afregningsenheder fastsat ved lov i den kontraherende part, på hvis territorium den ansvarlige indehavers nukleare anlæg er beliggende, af midler hidrørende fra forsikring eller anden økonomiske sikkerhed;

ii) mellem dette beløb og 70 millioner afregningsenheder, af offentlige midler, som stilles til rådighed af den kontraherende part, på hvis territorium den ansvarlige indehavers nukleare anlæg er beliggende;

iii) mellem 70 millioner og 120 millioner afregningsenheder, af offentlige midler, som stilles til rådighed af de kontraherende parter i overensstemmelse med de i artikel 12 fastsatte bidragsregler.

c) Hver kontraherende part skal til dette formål enten

i) fastsætte anlægsindehaverens maksimale ansvar efter artikel 7 i Pariskonventionen til 120 millioner afregningsenheder samt bestemme, at sådant ansvar skal dækkes af samtlige de i denne artikels litra b) nævnte midler, eller

ii) fastsætte anlægsindhaverens maksimale ansvar til et beløb af mindst samme størrelse som det i medfør af denne artikels litra b) i) fastsatte samt for så vidt angår beløb ud over det således fastsatte og indtil 120 millioner afregningsenheder bestemme, at de i denne artikels litra b) ii) og iii) omhandlede offentlige midler skal stilles til rådighed på anden måde end som dækning for anlægsindehaverens ansvar; dog således, at de i denne konvention fastsatte materielle og processuelle bestemmelser ikke berøres derved.

d) Indehaverens forpligtelse til at betale erstatning, renter og omkostninger af offentlige midler, der er tilvejebragt i overensstemmelse med denne artikels litra b) ii), iii) og f) skal kun kunne gennemtvinges mod indehaveren, såfremt og når sådanne midler virkelig er stillet til rådighed.

e) De kontraherende parter forpligter sig til ved gennemførelsen af denne konvention at undlade at gøre brug af den i artikel 15 b) i Pariskonventionen hjemlede adgang til at anvende særlige vilkår

i) med hensyn til skadeserstatning tilvejebragt af de i denne artikels litra b) i) nævnte midler;

ii) bortset fra de i denne konvention hjemlede særlige vilkår, med hensyn til skadeserstatning tilvejebragt af de i denne artikels litra b) ii) og iii) nævnte offentlige midler.

f) De i Pariskonventionens artikel 7 g) omhandlede renter og sagsomkostninger skal betales ud over de i denne artikels litra b) nævnte beløb. De skal bæres af

i) den ansvarlige indehaver, for så vidt de vedrører erstatning af de

i denne artikels litra b) i) nævnte midler;

ii) den kontraherende part, på hvis territorium denne indehavers nukleare anlæg er beliggende, for så vidt de vedrører erstatning af de i denne artikels litra b) ii) nævnte midler;

iii) de kontraherende parter i fællesskab, for så vidt de vedrører erstatning af de i denne artikels litra b) iii) nævnte midler.

g) Ved »afregningsenhed« forstås i denne konvention den efter Den Europæiske Valutaoverenskomst gældende afregningsenhed, som den var bestemt på Pariskonventionens undertegnelsesdag.

Artikel 4

a) Hvis en nuklear ulykke forvolder skade, som giver anledning til ansvar for flere end een indehaver, kan det i artikel 5 d) i Pariskonventionen omtalte samlede ansvarsbeløb, for så vidt som offentlige midler skal stilles til rådighed i medfør af artikel 3 b) ii) og iii), ikke overstige 120 millioner afregningsenheder.

b) Det samlede beløb af de i medfør af artikel 3 b) ii) og iii) tilvejebragte offentlige midler skal i så fald ikke overstige forskellen mellem 120 millioner afregningsenheder og summen af de for sådanne indehavere i henhold til artikel 3 b) i) fastsatte beløb eller, for så vidt angår indehavere af nukleare anlæg beliggende på territorium hørende til en stat, der ikke er deltager i denne konvention, det i henhold til Pariskonventionens artikel 7 fastsatte beløb. Såfremt det påhviler flere end een kontraherende part at stille offentlige midler til rådighed i henhold til artikel 3 b) ii), skal sådanne midler stilles til rådighed af de pågældende parter i forhold til det på deres respektive territorier beliggende antal nukleare anlæg, som har medvirket til den nukleare ulykke, og hvis indehavere er ansvarlige.

Artikel 5

a) Hvor den ansvarlige indehaver har regresret ifølge Pariskonventionens artikel 6 f), skal den kontraherende part, på hvis territorium vedkommende indehavers nukleare anlæg ligger, gennemføre sådanne lovbestemmelser, som er nødvendige for at sætte både den pågældende kontraherende part og de øvrige kontraherende parter i stand til at udnytte denne regres i det omfang, hvori offentlige midler er stillet til rådighed i henhold til artikel 3 b) ii), iii) og f).

b) Det kan i sådan lovgivning bestemmes, at offentlige midler stillet til rådighed i medfør af artikel 3 b), ii), iii) og f) kan kræves godtgjort af den ansvarlige indehaver, såfremt skaden skyldes fejl fra hans side.

Artikel 6

Ved beregningen af de offentlige midler, der skal tilvejebringes i medfør af denne konvention, skal der kun tages hensyn til erstatningskrav, som gøres gældende inden ti år fra tidspunktet for den nukleare ulykke. I tilfælde af skade forvoldt af en nuklear ulykke, hvortil medvirker nuklear brændsel eller radioaktivt produkt eller affald, som på ulykkens tidspunkt var stjålet, tabt, kastet over bord eller opgivet og endnu ikke bragt til veje, skal fristen i intet tilfælde overstige tyve år fra tidspunktet for tyveriet, tabet, overbordkastningen eller opgivelsen. Fristen forlænges også i de tilfælde og på de vilkår, der omhandles i Pariskonventionens artikel 8 d). Ændringer i fremsatte krav efter den nævnte periodes udløb skal ligeledes tages i betragtning under de i Pariskonventionens artikel 8 e) nævnte betingelser.

Artikel 7

I tilfælde, hvor en kontraherende part gør brug af den ved Pariskonventionens artikel 8 c) hjemlede beføjelse, skal fristen være tre år enten fra det tidspunkt, da skadelidte kendte såvel skaden som den ansvarlige indehaver, eller fra det tidspunkt, da han med rimelighed burde have haft sådant kendskab.

artikel 8

Enhver, som er berettiget til at nyde godt af denne konventions bestemmelser, har krav på fuld erstatning i overensstemmelse med national ret for skade, der påføres ham. Såfremt den samlede skade overstiger eller kan formodes at ville overstige

i) 120 millioner afregningsenheder, eller

ii) det højere beløb, der måtte fremkomme derved, at der er kumulativt ansvar i medfør af Pariskonventionens artikel 5 d),

kan enhver kontraherende part dog fastsætte rimelige fordelingskriterier. Disse kriterier skal anvendes uden hensyn til midlernes oprindelse og - med forbehold af bestemmelserne i artikel 2 - uden forskelsbehandling begrundet i skadelidtes nationalitet, bopæl eller opholdssted.

Artikel 9

a) Den kontraherende part, hvis domstole er kompetente, fastsætter de udbetalingsregler, efter hvilke de i artikel 3 b) ii), iii) og f) nævnte offentlige midler skal stilles til rådighed.

b) Enhver kontraherende part skal drage omsorg for, at skadelidte personer kan gennemføre deres erstatningskrav uden at måtte anlægge forskellige søgsmål under hensyn til oprindelsen af de midler, som erstatningen skal betales med.

c) Ingen kontraherende part er forpligtet til at stille de i artikel 3 b) ii) og iii) omhandlede offentlige midler til rådighed, så længe midler af den i artikel 3 b) i) nævnte art er disponible.

Artikel 10

a) Den kontraherende part, hvis domstole er kompetente, skal underrette de andre kontraherende parter om en indtruffen nuklear ulykke og omstændighederne ved denne, så snart det fremgår, at den af ulykken forvoldte skade beløber sig til eller kan formodes at ville beløbe sig til mere end 70 millioner afregningsenheder. De kontraherende parter skal straks tage alle fornødne skridt til at fastsætte fremgangsmåden for afviklingen af deres indbyrdes forhold i denne henseende.

b) Den kontraherende part, hvis domstole er kompetente, er alene berettiget til at anmode de øvrige kontraherende parter om at stille de i artikel 3 b) iii) og f) omtalte offentlige midler til rådighed og har alene kompetence til at udbetale sådanne midler.

c) Den ovenfor nævnte kontraherende part skal i påkommende tilfælde gøre den i artikel 5 omhandlede regresret gældende for de andre kontraherende parter, som har stillet offentlige midler til rådighed i henhold til artikel 3 b) iii) og f).

d) Forlig, der i overensstemmelse med de ved national lovgivning fastsatte betingelser indgås med hensyn til betaling af erstatning med de i artikel 3 b) ii) og iii) omtalte offentlige midler, skal anerkendes af de øvrige kontraherende parter, og domme afsagt af de kompetente domstole vedrørende sådan erstatning skal kunne fuldbyrdes på de andre kontraherende parters territorium i overensstemmelse med bestemmelserne i Pariskonventionens artikel 13 d).

Artikel 11

a) Såfremt påkendelsesretten tilkommer domstolene i en anden kontraherende part end den, på hvis territorium den ansvarlige indehavers nukleare anlæg er beliggende, stilles de i artikel 3 b) ii) og f) omhandlede offentlige midler til rådighed af den førstnævnte kontraherende part. Den kontraherende part, på hvis territorium den ansvarlige indehavers nukleare anlæg er beliggende, refunderer den anden kontraherende part de udbetalte beløb. De to kontraherende parter træffer aftale om den nærmere fremgangsmåde ved refusionen.

b) Efter at en nuklear ulykke er sket, skal den kontraherende part, hvis domstole er kompetente, rådføre sig med den kontraherende part, på hvis territorium den ansvarlige indehavers nukleare anlæg er beliggende, med hensyn til udfærdigelse af lovbestemmelser eller forvaltningforskrifter vedrørende erstatningens beskaffenhed, form og omfang, den nærmere fremgangsmåde, efter hvilken de i artikel 3 b) ii) omtale offentlige midler skal stilles til rådighed, og - om nødvendigt - kriterier for fordeling af midlerne. Den skal endvidere træffe alle foranstaltninger, som er nødvendige for at give sidstnævnte part adgang til at intervenere i retsforhandlingerne og til at deltage i ethvert forlig om erstatning.

Artikel 12

a) De kontraherende parter skal stille de i artikel 3 b) iii) omhandlede offentlige midler til rådighed efter følgende fordelingsregler

i) 50 pct. af ydelsen fordeles på grundlag af forholdet mellem hver enkelt kontraherende parts bruttonationalprodukt efter gældende priser og summen af samtlige kontraherende parters brutto-national-produkter efter gældende priser, således som disse brutto-nationalprodukter er angivet i den af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling offentliggjorte officielle statistik for året forud for det år, hvori den nukleare ulykke indtræffer;

ii) 50 pct. af ydelsen fordeles på grundlag af forholdet mellem den termiske effekt af de på hver enkelt kontraherende parts territorium værende reaktorer og den samlede termiske effekt af de på alle de kontraherende parters territorier værende reaktorer. Udregningen heraf foretages på grundlag af reaktorernes termiske effekt, således som den på ulykkens tidspunkt står opført i den i artikel 2 a) i) omtalte fortegnelse; en reaktor kan dog kun medtages i sådan udregning fra den dag, hvor den for første gang bliver kritisk.

b) Ved »termisk effekt« forstås i denne konvention

i) før meddelelsen af endelig tilladelse til drift, den beregnede termiske effekt;

ii) efter meddelelsen af sådan tilladelse, den af de kompetente nationale myndigheder godkendte termiske effekt.

Artikel 13

a) Hver kontraherende part skal drage omsorg for, at alle på dens territorium beliggende nukleare anlæg, som anvendes til fredelige formål, og som omfattes af definitionen i Pariskonventionens artikel 1, bliver opført i den i artikel 2 a) i) nævnte fortegnelse.

b) Til dette formål skal enhver signatarmagt eller tiltrædende regering ved deponeringen af sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument meddele den belgiske regering detaljerede oplysninger om sådanne anlæg.

c) Disse oplysninger skal angive

i) for ikke fuldførte anlæg det tidspunkt, da risikoen for en nuklear ulykke forventes at ville indtræde;

ii) og yderligere, for så vidt angår reaktorer, det tidspunkt, hvor disse forventes at blive kritiske for første gang, samt deres termiske effekt.

d) Endvidere skal enhver kontraherende part give meddelelse til den belgiske regering om det nøjagtige tidspunkt for indtrædelsen af risikoen for nukleare ulykker samt, for så vidt angår reaktorer, det tidspunkt, hvor disse for første gang er blevet kritiske.

e) Enhver kontraherende part skal fremdeles meddele den belgiske regering alle ændringer, som skal foretages i fortegnelsen. Hvor sådanne ændringer indbefatter tilføjelsen af et nukleart anlæg, skal meddelelsen gives mindst tre måneder før det tidspunkt, hvor risiko for nukleare ulykker forventes at ville indtræde.

f) Såfremt en kontraherende part mener, at de af en anden kontraherende part meddelte oplysninger eller en ændring, som skal foretages i fortegnelsen, ikke opfylder bestemmelserne i artikel 2 a) i) og i denne artikel, kan den kun fremsætte indsigelser ved at stile dem til den belgiske regering inden tre måneder fra det tidspunkt, på hvilket den har modtaget meddelelse i overensstemmelse med denne artikels litra h).

g) Hvis en kontraherende part mener, at en i denne artikel

foreskreven meddelelse ikke er blevet givet inden for den i denne artikel fastsatte tidsfrist, kan den kun fremsætte indsigelser ved at stile dem til den belgiske regering inden tre måneder fra den dag, på hvilken den fik kendskab til de kendsgerninger, som efter dens mening burde være blevet meddelt.

h) Den belgiske regering skal snarest muligt underrette hver enkelt kontraherende part om de meddelelser og indsigelser, som den har modtaget i medfør af denne artikel.

i) Den i artikel 2 a) i) omtalte fortegnelse består af samtlige i denne artikels litra b) c) d) og e) omhandlede oplysninger og ændringer; dog skal indsigelser fremsat i overensstemmelse med denne artikels litra f) og g), såfremt de godtages, have tilbagevirkning til det tidspunkt, da de blev rejst.

j) Den belgiske regering skal på begæring tilstille enhver kontraherende part en ajourført fortegnelse over de af denne konvention omfattede nukleare anlæg samt de om disse i medfør af denne artikel meddelte nærmere oplysninger.

Artikel 14

a) Hvor intet andet er fastsat i denne konvention, kan enhver kontraherende part udøve de beføjelser, der er tillagt den i medfør af Pariskonventionen, og bestemmelser truffet i henhold hertil kan gøres gældende mod de øvrige kontraherende parter som grundlag for, at de i artikel 3 b) ii) og iii) omtalte offentlige midler skal stilles til rådighed.

b) Bestemmelser, som er truffet af en kontraherende part i henhold til artiklerne 2, 7 c) og 9 i Pariskonventionen, og som medfører, at de i artikel 3 b) ii) og iii) nævnte offentlige midler skal stilles til rådighed, kan ikke gøres gældende mod nogen anden kontraherende part, som ikke har givet sit samtykke dertil.

c) Intet i denne konvention er til hinder for, at en kontraherende part træffer bestemmelser, der går ud over Pariskonventionens og denne konventions anvendelsesområde; sådanne bestemmelser kan dog ikke påføre de øvrige kontraherende parter yderligere forpligtelser, for så vidt angår deres offentlige midler.

Artikel 15

a) Enhver kontraherende part kan indgå en overenskomst med en stat, som ikke er kontraherende part i denne konvention, om erstatning af offentlige midler for skade forvoldt ved en nuklear ulykke.

b) I det omfang, hvori erstatningsbetingelserne efter en sådan overenskomst ikke er gunstigere end de, som følger af regler, som den pågældende kontraherende part benytter ved anvendelsen af Pariskonventionen og denne konvention, kan skader, som er forvoldt ved en ulykke, der omfattes af denne konvention, og som skal erstattes efter en sådan overenskomst, tages i betragtning ved beregningen af den samlede ved ulykken forvoldte skade, hvor der skal ske fordeling efter reglen i artikel 8.

c) Bestemmelserne i denne artikels litra a) og b) skal i intet tilfælde berøre de i artikel 3 b) ii) og iii) omhandlede forpligtelser for så vidt angår de kontraherende parter, der ikke har givet deres samtykke til en sådan overenskomst.

d) Enhver kontraherende part, der har til hensigt at træffe en sådan overenskomst, skal give de andre kontraherende parter meddelelse herom. Den belgiske regering skal underrettes om indgåede overenskomster.

Artikel 16

a) De kontraherende parter skal rådføre sig med hinanden om alle problemer af fælles interesse, som opstår ved anvendelsen af denne konvention og Pariskonventionen, navnlig artiklerne 20 og 22 c) i sidstnævnte konvention.

b) De skal rådføre sig med hinanden om ønskeligheden af at revidere denne konvention efter et tidsrum af fem år fra dens ikrafttrædelsesdato og på et hvilket som helst andet tidspunkt på begæring af en kontraherende part.

Artikel 17

Enhver strid, der opstår mellem to eller flere kontraherende parter om denne konventions fortolkning eller anvendelse, skal på begæring af en af de pågældende kontraherende parter forelægges den Europæiske Domstol vedrørende Nuklear Energi, der er oprettet ved Konventionen af 20. december 1957 om Tilvejebringelse af Sikkerhedskontrol på Atomenergiens Område.

Artikel 18

a) Forbehold med hensyn til en eller flere af denne konventions bestemmelser kan tages på et hvilket som helst tidspunkt forud for den ratifikation, såfremt deres ordlyd udtrykkeligt er godkendt af alle signatarmagterne, eller, ved tiltrædelse eller ved anvendelse af bestemmelserne i artiklerne 21 og 24, såfremt deres ordlyd udtrykkeligt er godkendt af alle signatarmagter og tiltrædende regeringer.

b) Sådan godkendelse skal dog ikke kræves af en signatarmagt, som ikke selv hr ratificeret denne konvention inden for et tidsrum af 1 år efter det tidspunkt, da den belgiske regering i overensstemmelse med artikel 25 har underrettet den pågældende signatarmagt om et sådant forbehold.

c) Ethvert forbehold, der er godkendt i henhold til denne artikels litra a), kan på et hvilket som helst tidspunkt tilbagekaldes ved meddelelse stilet til den belgiske regering.

Artikel 19

Ingen stat kan blive eller forblive kontraherende part i denne konvention, medmindre den er kontraherende part i Pariskonventionen.

Artikel 20

a) Tillægget til denne konvention skal udgøre en integrerende bestanddel af konventionen.

b) Denne konvention skal ratificeres. Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos den belgiske regering.

c) Denne konvention træder i kraft tre måneder efter deponeringen af det sjette ratifikationsinstrument.

d) For hver signatarmagt, der ratificerer denne konvention efter deponeringen af det sjette ratifikationsinstrument, træder konventionen i kraft tre måneder efter tidspunktet for deponeringen af den pågældende stats ratifikationsinstrument.

Artikel 21

Ændringer i denne konvention skal vedtages ved overenskomst mellem alle de kontraherende parter. De træder i kraft, når alle kontraherende parter har ratificeret eller bekræftet dem.

Artikel 22

a) Efter at denne konvention er trådt i kraft, kan enhver i Pariskonventionen deltagende part, som ikke har undertegnet denne konvention, ved meddelelse stilet til den belgiske regering anmode om at måtte tiltræde denne konvention.

b) Sådan tiltrædelse kræver samtykke fra alle de kontraherende parter.

c) Når sådant samtykke er givet, deponerer den i Pariskonventionen deltagende part, der har anmodet om at måtte tiltræde, sit tiltrædelsesinstrument hos den belgiske regering.

d) Tiltrædelsen har virkning tre måneder fra den dag, hvor tiltrædelsesinstrumentet deponeres.

Artikel 23

a) Denne konvention forbliver i kraft indtil Pariskonventionens ophør.

b) Enhver kontraherende part kan bringe denne konventions anvendelse på sine egne forhold til ophør efter udløbet af den i Pariskonventionens artikel 22 a) fastsatte tiårsperiode ved meddelelse med tolv måneders varsel til den belgiske regering. Inden for et tidsrum af seks måneder fra modtagelsen af en sådan meddelelse kan enhver anden kontraherende part ved meddelelse til den belgiske regering bringe konventionens anvendelse på sine egne forhold til ophør fra det tidspunkt, hvor den ophører at have virkning for den kontraherende part, der først gav meddelelse.

c) Denne konventions ophør eller en kontraherende parts udtræden medfører ikke bortfald af de forpligtelser, som hver kontraherende part i henhold til konventionen har påtaget sig til at erstatte skade forvoldt af nukleare ulykker indtruffet forud for tidspunktet for sådant ophør eller sådan udtræden.

d) De kontraherende parter skal i god tid rådføre sig med hinanden om, hvilke forholdsregler der efter denne konventions ophør eller en eller flere kontraherende parters udtræden bør tages for at tilvejebringe en erstatning svarende til den i henhold til konventionen ydede, for skade forvoldt af nukleare ulykker, der indtræffer efter tidspunktet for sådant ophør eller sådan udtræden, og for hvilken ansvaret påhviler indehaveren af et nukleart anlæg, som forud for dette tidspunkt var i drift på de kontraherende parters territorier.

Artikel 24

a) Denne konvention skal gælde i de kontraherende parters moderlande.

b) Enhver kontraherende part, som ønsker, at konventionen skal finde anvendelse på et eller flere af de territorier, hvorom den har givet meddelelse i henhold til Pariskonventionens artikel 23, skal stile en begæring herom til den belgiske regering.

c) Konventionens anvendelse på sådanne territorier kræver samtykke fra alle de kontraherende parter.

d) Når sådant samtykke er givet, skal den pågældende kontraherende part give meddelelse til den belgiske regering. Meddelelsen har virkning fra dagen for dens modtagelse.

e) En sådan meddelelse kan for så vidt angår ethvert deri nævnt territorium, tilbagekaldes af den kontraherende part, som har afgivet den, med tolv måneders varsel herom til den belgiske regering.

f) Hvis Pariskonventionen ophører at gælde for et sådant territorium, skal denne konvention ligeledes ophøre at finde anvendelse på det.

Artikel 25

Den belgiske regering skal give meddelelse til alle signatarmagter og tiltrædende regeringer om modtagelsen af ethvert ratifikations-, tiltrædelses- eller udtrædelsesinstrument. Den skal endvidere underrette dem om denne konventions ikrafttrædelsesdato, om ordlyden af ændringer i den og om sådanne ændringers ikrafttrædelsesdato, om forbehold taget i henhold til artikel 18 og alle meddelelser, som den har modtaget.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede dertil behørigt befuldmægtigede underskrevet denne konvention.

UDFÆRDIGET I Bruxelles den 31. januar 1963 på engelsk, fransk, italiensk, nederlandsk, spansk og tysk, hvilke seks tekster har samme gyldighed, i et enkelt eksemplar, som skal deponeres hos den belgiske regering, af hvem bekræftede genparter vil blive sendt til alle de andre signatarmagter og tiltrædende regeringer.

TILLÆG

De kontraherende parters regeringer erklærer, at erstatning for skade forvoldt ved en nuklear ulykke, der ikke omfattes af tillægskonventionen, udelukkende fordi det pågældende nukleare anlæg på grund af sin anvendelse ikke er optaget på den i tillægskonventionens artikel 2 nævnte fortegnelse (herunder indbefattet det tilfælde, at en eller flere, men ikke alle regeringerne, anser anlægget som faldende uden for Pariskonventionen)

- skal ydes, uden at der gøres forskel mellem statsborgerne i de i tillægskonventionen kontraherende parter; og

- ikke må begrænses til et beløb under 120 millioner afregningsenheder.

Endvidere vil disse regeringer, såfremt det ikke allerede er tilfældet, bestræbe sig på at udvirke, at reglerne for erstatning til personer, som lider skade forvoldt af sådanne ulykker, kommer til at svare så nøje som muligt til de regler, som gælder for nukleare ulykker, der indtræffer i forbindelse med nukleare anlæg, som omfattes af tillægskonventionen.

TILLÆGSPROTOKOL

II

a) Bestemmelserne i tillægsprotokollen skal udgøre en integrerende bestanddel af tillægskonventionen af 31. januar 1963 til Pariskonventionen af 29. juli 1960 om ansvar over for tredjemand på den nukleare energis område.

b) Tillægsprotokollen skal ratificeres eller bekræftes. Ratifikationsinstrumenter vedrørende tillægsprotokollen skal deponeres hos den belgiske regering. Bekræftelse af tillægsprotokollen skal meddeles denne.

c) Stater, der har underskrevet tillægsprotokollen, forpligter sig til at ratificere eller bekræfte den samtidig med, at de ratificerer konventionen af 31. januar 1963. Tiltrædelse af denne konvention vil kun blive accepteret, hvis den er ledsaget af tiltrædelse af tillægsprotokollen.

d) Den belgiske regering skal give meddelelse til alle signatarmagter og til regeringer, der har tiltrådt konventionen af 31. januar 1963, om modtagelsen af ratifikationsinstrumenter og meddelelser om bekræftelse.

e) Ved beregningen af det antal ratifikationer, der kræves efter artikel 20 c) i konventionen af 31. januar 1963 til konventionens ikrafttræden, vil der alene blive taget hensyn til de signatarmagter, som har ratificeret denne konvention og tillige har ratificeret eller bekræftet tillægsprotokollen.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede dertil behørigt befuldmægtigede underskrevet denne protokol.

UDFÆRDIGET i Paris den 28. januar 1964 på engelsk, fransk, italiensk,nederlandsk, spansk og tysk, hvilke seks tekster har samme gyldighed, i et enkelt eksemplar, som skal deponeres hos den belgiske regering, af hvem bekræftede genparter vil blive sendt til alle andre signatarmagter og tiltrædende regeringer.

(Underskrifter)

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 4. september 1974 hos den belgiske regering, og tillægskonventionen trådte herefter i medfør af artikel 20 c) i kraft den 4. december 1974.

Tillægskonventionen gælder indtil videre ikke for Færøerne.

Foruden Danmark har følgende lande ratificeret eller tiltrådt tillægskonventionen

Frankrig, Norge, Spanien, Storbritannien og Sverige.

Udenrigsministeriet, den 24. februar 1975.

K.B.Andersen.

Bekendtgørelse af tillægskonvention af 31. januar 1963 til konventionen af 29. juli 1960 om ansvar over for tredjemand på den nukleare energis område. (* 1)

Ved kgl. resolution af 24. august 1974 har Danmark ratificeret den i Bruxelles den 31. januar 1963 undertegnede tillægskonvention til konventionen af 29. juli 1960 om ansvar over for tredjemand på den nukleare energis område, som ændret ved tillægsprotokol af 28. januar 1964.

Tillægskonventionen, som ændret ved den dertil hørende tillægsprotokols afsnit I, har følgende ordlyd (den italienske, nederlandske, spanske og tyske tekst er udeladt her): Tillægskonvention til Pariskonventionen af 29. juli 1960 om ansvar over for tredjemand på den nukleare energis område

Regeringerne i Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Østrig, Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, Spanien, Den franske Republik, Den italienske republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Norge, Kongeriget Nederlandene, Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Kongeriget Sverige og Det schweiziske Forbund,

som er parter i den den 29. juli 1960 inden for rammerne af Organisationen for Europæisk Økonomisk Samarbejde, nu Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, afsluttede Konvention om ansvar over for tredjemand på den nukleare energis område som ændret ved tillægsprotokol af 28. januar 1964 (i det følgende betegnet som »Pariskonventionen«) er

i ønsket om at supplere de i den nævnte konvention fastsatte forholdsregler med henblik på at forhøje erstatningsbeløbet for skade, der måtte forvoldes ved anvendelsen af nuklear energi til fredelige formål,

blevet enige om følgende