Bekendtgørelse af overenskomst af 21. februar 1974 med Den tyske demokratiske Republik om økonomisk, industrielt og teknisk samarbejde.
Table of Provisions (13)
Statutory Text (13 Articles)
Artikel 1
De kontraherende parter forpligter sig til at fremme det økonomiske, industrielle og tekniske samarbejde mellem de to lande. I betragtning af begge landes økonomiske potentiel er de enige i, at fremskridt med hensyn til det pågældende samarbejde vil gøre en betydelig udvikling af deres økonomiske forbindelser med sig. Med henblik på at opnå dette mål vil parterne støtte udviklingen af det økonomiske, industrielle og tekniske samarbejde mellem vedkommende organisationer, virksomheder og institutioner i Danmark og Den tyske demokratiske Republik og give alle de lettelser, som er mulige.
Artikel 2
De to kontraherende parter vil fremme de af vedkommende organisationer, virksomheder og institutioner i Danmark og Den tyske demokratiske Republik udfoldede bestræbelser for at gennemføre konkrete foranstaltninger på det økonomiske, industrielle og tekniske område og afslutte kontrakter og aftaler, herunder langfristede, inden for rammerne af denne overenskomst samt støtte virkeliggørelsen af sådanne kontrakter og aftaler.
Artikel 3
De nærmere betingelser for de enkelte foranstaltninger inden for det økonomiske, industrielle og tekniske samarbejde aftales mellem vedkommende organisationer, virksomheder og institutioner i de to lande i overensstemmelse med de i hver af de to stater gældende love og bestemmelser.
Artikel 4
De to kontraherende parter vil i det omfang, det er dem mulig, underrette hinanden om de til gennemførelse af denne overenskomst afsluttede kontrakter mellem de i artikel 1 nævnte organisationer, virksomheder og institutioner i de to lande.
Artikel 5
De to kontraherende parter vil søge at fremme bestræbelser udfoldet af de i artikel l nævnte organisationer, virksomheder og institutioner for at udstrække det økonomiske, industrielle og tekniske samarbejde til tredjelande, når der foreligger en gensidig interesse.
Artikel 6
De to kontraherende parter er af den opfattelse, at der i betragtning af begge parters økonomiske potentiel består muligheder på en række områder for et gensidigt fordelagtigt samarbejde, særlig på de i bilaget til nærværende overenskomst nævnte områder.
Andre områder kan aftales af den i artikel 8 nævnte blandede kommission.
Artikel 7
De to kontraherende parter kan til gennemførelse af denne overenskomst indgå yderligere overenskomster på særlige områder.
Artikel 8
Der nedsættes en blandet kommission sammensat af repræsentanter for de to landes regeringer.
Den blandede kommission skal overvåge gennemførelsen af denne overenskomst, drøfte eventuelt opståede problemer og behandle de fra hver side udarbejdede forslag Den blandede kommission mødes efter anmodning fra en af siderne, dog mindst een ang om året, skiftevis i Berlin og København eller efter indbyrdes aftale andetsteds de to lande.
Artikel 9
Ændringer og tilføjelser til denne overenskomst kan finde sted i dens gyldighedsperiode under forudsætning af, at de ikke rejser spørgsmål om den for overenskomsten til grund liggende målsætning. De skal foretages i skriftlig form.
Artikel 10
Denne overenskomst træder i kraft på datoen for undertegnelsen og er gyldig indtil den 31. december 1983.
Overenskomsten forlænges stiltiende for et år ad gangen, medmindre den seks måneder før udløbet af dens gyldighedsperiode skriftligt opsiges af en af de kontraherende parter.
Udløbet af nærværende overenskomsts gyldighedsperiode øver ingen indflydelse hverken på realiseringen af de foranstaltninger, som er under udførelse, eller på gennemførelsen af allerede afsluttede kontrakter eller på sikringen af de inden for rammerne af denne overenskomst ydede rettigheder.
Udfærdiget og undertegnet i Berlin den 1 februar 1974 i to originaleksemplarer på henholdsvis dansk og tysk, begge tekster med samme gyldighed.
For Kongeriget Danmarks
regering
Per Groot
For Den tyske demokratiske
Republiks regering
Dr. Beil
BILAG
til artikel 6 til overenskomst af 21. februar 1974 mellem Kongeriget Danmarks regering og Den tyske demokratiske Republiks regering om økonomisk, industrielt og teknisk samarbejde.
1. Mekanisk industri
herunder: tekstilmaskiner
emballagemaskiner
maskiner til nærings- og
nydelsesmiddelindustrien
landbrugsmaskiner
støberiudstyr
skibsmotorer
2. Elektroteknik/Elektronik herunder: drifts-, måle-, styre- og reguleringsteknik
3. Kemisk industri
4. Medicinalteknisk udstyr herunder: medicinske apparater og instrumenter
5. Byggeri
6. Landbrug
herunder: frøavl og husdyrbrug .
7. Anlæg og udstyr til miljøbeskyttelse
Udenrigsministeriet, den 4. februar 1975.
Ove Guldberg.
Bekendtgørelse af overenskomst af 21. februar 1974 med Den tyske demokratiske Republik om økonomisk, industrielt og teknisk samarbejde.
Den 21. februar 1974 undertegnedes i Berlin en overenskomst mellem Danmark og Den tyske demokratiske Republik om økonomisk, industrielt og teknisk samarbejde. Overenskomsten har følgende ordlyd
OVERENSKOMST
mellem Kongeriget Danmarks regering og den tyske demokratiske Republiks regering om økonomisk, industrielt og teknisk samarbejde
Kongeriget Danmarks regering og Den tyske demokratiske Republiks
regering er,
- i ønsket om til gensidig fordel og på grundlag af ligeberettigelse at fremme og udvikle det økonomiske, industrielle og tekniske samarbejde,
- i den hensigt effektivt at udnytte begge landes økonomiske, industrielle og tekniske potentiel
- og i erkendelse af nødvendigheden af indgåelse af langfristede overenskomster og aftaler med henblik på at sikre et stabilt samarbejde,
blevet enige om følgende
Ingen