Bekendtgørelse af overenskomst af 5. april 1974 mellem Danmark og Sverige om beskyttelse af Øresund mod forurening.

Artikel 1.

Ved Øresund forstås i denne overenskomst det vandområde, som mod nord er begrænset af en linie: Gilbjerghoved-Kullen og mod syd af en linie: Stevns fyr-Falsterbo pynt.

Artikel 2.

I hvert land skal der gennemføres effektive foranstaltninger for at formindske den forurening af Øresund, der finder sted gennem direkte eller indirekte udledning. Omfanget af disse foranstaltninger skal bedømmes med udgangspunkt i, hvad der er teknisk muligt, og med hensyntagen til såvel almene som private interesser. Med henblik herpå gælder indtil videre følgende minimumskrav til rensning

1. Kommunale spildevandsudledninger.

Direkte eller indirekte udledning til Øresund af spildevand fra samlede bebyggelser må kun ske, når spildevandet har gennemgået videregående rensning end mekanisk rensning (slamudskillelse).

Udledning til vandområder med dårlig vandfornyelse må kun ske efter biologiske og kemisk rensning, som nedbringer indholdet af organisk materiale, målt efter det biokemiske iltforbrug, med mindst 90% samt fosfatindholdet enten med gennemsnitlig 90% eller svarende til en udløbskoncentration på gennemsnitlig 0,5 mg totalfosfor pr. liter. Opstår der mellem landene spørgsmål om, hvilke områder der omfattes af dette stykke, skal disse spørgsmål henvises til den i artikel 6 nævnte kommission.

2. Industrielle spildevandsudledninger.

Effektive foranstaltninger skal iværksættes for at fjerne eller stærkt formindske enhver form for forurening fra industrier med direkte spildevandsudledning, som kan være til skade for Øresund. Disse foranstaltninger skal sigte på at nå samme mål, som opstilles vedrørende de kommunale udledninger.

Industrier med tilslutning til kommunale spildevandsanlæg skal gennemføre effektive interne foranstaltninger til fjernelse eller stærk formindskelse af udledningen af alle slags forurenende stoffer, der kan virke skadelig på rensningen eller recipienten.

Bedømmelse af, hvilke krav der skal stilles til foranstaltningerne, skal ske under hensyntagen til de retningslinier for blandt andet spildevandets indhold af forskellige stoffer, som måtte blive foreslået af den i artikel 6 nævnte kommission.

3. Retningslinier i øvrigt.

Foruden de foranstaltninger, som specielt er angivet i det foregående, til behandling af spildevand eller til anden begrænsning af forurenende udledninger til Øresund gælder følgende retningslinier for beskyttelse af Øresund

a) Forbedrede rensningsforanstaltninger skal i princippet gennemføres i takt med befolkningstilvæksten og stigningen af den industrielle produktion. En formindskelse af forureningen fra såvel husholdningerne som industrien skal tilstræbes.

b) Udledninger fra landbruget skal overvåges og holdes under kontrol.

Artikel 3.

Foranstaltninger til opfyldelse af de i artikel 2 angivne mindstekrav til rensning af kommunale og industrielle spildevandsudledninger skal træffes snarest muligt og skal være gennemført inden 5 år efter underskrivelsen af denne overenskomst.

Den stadig stigende udledning af forurenende stoffer i Øresund nødvendiggør en snarlig stillingtagen til spørgsmålet om yderligere rensningsforanstaltninger. Dette spørgsmål skal tages op af den i artikel 6 nævnte kommission. Kommissionen skal herved særligt overveje behovet for reduktion af næringssalte ved udledning også i andre vandområder i Øresund end de i artikel 2, punkt 1, 2. afsnit, nævnte og senest inden udgangen af 1977 foreslå nødvendige forholdsregler i så henseende.

Artikel 4.

For at kontrollere de direkte spildevandsudledninger i Øresund fra tæt bebyggede områder og industrier skal hvert land træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til måling af de udledte vandmængder og regelmæssig prøvetagning af vigtigere forurenende stoffer heri. Til brug for kontrollen med tilførslen af spildevand vand til Øresund fra de større vandløb bør der findes hydrologiske målestationer i vandløbenes nedre del og regelmæssige målinger af vandkvaliteten foretages.

Spildevandsudledningernes indvirkning på vandet, bundsedimentet og organismerne i Øresund bør regelmæssigt undersøges inden for udledningsområderne. Der bør foretages sådanne hydrologiske, kemiske og biologiske undersøgelser, der belyser forureningssituationen i Øresund som helhed samt i tilgrænsende vandområder og kan tjene som grundlag for bedømmelse af behovet for yderligere foranstaltninger til modvirkning af forureningen af Øresund.

Artikel 5.

Spørgsmålet om specielle foranstaltninger til forhindring af udledninger i forbindelse med færgetrafikken mellem de to lande skal snarest tages op af den i artikel 6 nævnte kommission.

Artikel 6.

Til at forestå samarbejdet om beskyttelsen af Øresund mod forurening nedsættes en dansk-svensk kommission. Kommissionen består af 6 medlemmer samt stedfortrædere for disse, hvoraf hver regering udpeger 3. Et af de af hver regering udpegede medlemmer af kommissionen skal repræsentere de berørte kommuner. Hvert land kan desuden udpege eksperter til at deltage i kommissionens arbejde og møder.

Formandskabet inden for kommissionen skifter mellem landene hvert år. Kommissionens sekretariatsfunktioner varetages af det land, der har formandskabet. Hvert land afholder selv sine omkostninger i forbindelse med kommissionens arbejde.

Kommissionen fastsætter selv sin forretningsorden.

Kommissionen nedsætter de udvalg, den finder nødvendige.

Artikel 7.

Kommissionen har følgende opgaver

a. Den skal aktivt følge hvert lands gennemførelse af forpligtelserne i henhold til denne overenskomst.

b. Den skal undersøge behovet for suppleringer eller ændringer af de målsætninger, som opstilles i denne overenskomst.

c. Den skal virke for koordinering af igangværende forsknings- og undersøgelsesprojekter af betydning for beskyttelsen af Øresund og om nødvendigt tage initiativ til yderligere projekter.

d. Den skal foreslå sådanne foranstaltninger i øvrigt, som kan bidrage til formindskelse af forureningen i Øresund.

e. Den skal på begæring af en af de to landes regeringer udtale sig i spørgsmål, der ligger inden for dens arbejdsområde.

f. Den skal regelmæssigt afgive redegørelse til de to landes regeringer for sin virksomhed samt i øvrigt på hensigtsmæssig måde informere om forureningssituationen i Øresund.

Artikel 8.

Kommissionens forslag i overensstemmelse med artikel 7, a.-d., skal stilles til de to landes regeringer eller til vedkommende myndigheder i de to lande. Forslagene skal i givet fald ledsages af oplysninger om, hvorledes omkostningerne ved deres gennemførelse efter kommissionens opfattelse bør fordeles mellem de to lande.

Artikel 9.

Den af parterne den 27. februar og den 1. marts 1960 undertegnede protokol om et langtidsprogram for undersøgelserne i Øresund ophæves hermed. Kommissionen skal træffe beslutning om overtagelse af de arbejdsopgaver, som hidtil har påhvilet den Øresundsvandkomite, som er oprettet ved ovennævnte protokol.

Artikel 10.

Denne overenskomst skal ratificeres. Overenskomsten træder i kraft, når de to regeringer gennem noteveksling i Stockholm gensidigt har underrettet hinanden om, at de har ratificeret den.

Når overenskomsten har været i kraft i 10 år, kan den opsiges af hver af parterne ved skriftlig meddelelse til den anden part. Overenskomsten udløber 1 år efter opsigelsen.

Udfærdiget i København den 5. april 1974 i 2 eksemplarer på dansk og svensk, idet begge tekster skal have samme gyldighed.

Holger Hansen

For Danmarks regering

Svante Lundkvist

For Sveriges regering

Overenskomsten er i medfør af artikel 10 trådt i kraft den 13

december 1974.

Udenrigsministeriet, den 16. januar 1975.

Ove Guldberg.

Bekendtgørelse af overenskomst af 5. april 1974 mellem Danmark og Sverige om beskyttelse af Øresund mod forurening.

Ved kgl. resolution af 25. juni 1974 har Danmark, efter at folketinget den 10. s. m. havde meddelt sit samtykke dertil, ratificeret den i København den 5. april 1974 undertegnede overenskomst mellem Danmark og Sverige om beskyttelse af Øresund mod forurening.

Overenskomsten har følgende ordlyd

OVERENSKOMST

mellem Danmark og Sverige om beskyttelse af Øresund mod forurening

Regeringerne i Danmark og Sverige,

som har den opfattelse, at Øresund med de tilgrænsende dele af Østersøen og Kattegat har stor betydning for blandt andet fiskeriet og de rekreative interesser,

som har underskrevet den nordiske miljøbeskyttelseskonvention af 19. februar 1974 og konventionen om beskyttelse af Østersøens miljø af 22. marts 1974,

som har den opfattelse, at der ud over bestemmelserne i de nævnte konventioner kræves særlige forholdsregler for effektivt at beskytte Øresund mod forurening og anden påvirkning, som kan medføre risiko for eller begrænsning af dets anvendelighed til de overnævnte formål eller i øvrigt skade dets biologiske miljø,

er blevet enige om følgende

Ingen