Legislator Case Law & Legislation
L19750000364 DK

Bekendtgørelse af overenskomst af 29. januar 1974 med Nederlandene om international passager- og godsbefordring ad landevej

16 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (16)

Statutory Text (16 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1975 3 Valid

Artikel 1

I overensstemmelse med Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger desangående skal de kontraherende parter give enhver transportudøver, som er hjemmehørende på den anden kontraherende parts territorium, adgang til uden særlig tilladelse at udføre følgende former for international lejlighedsvis befordring til og igennem deres territorier.

a) Rundture med lukkede døre.

b) Befordring, hvor udturen foregår med passagerer og tilbageturen uden passagerer.

c) Befordring, hvor udturen foregår uden passagerer, under forudsætning af, at alle passagerer optages på samme sted og at de

i) er sluttet sammen i grupper på grundlag af befordringsaftaler indgået før deres ankomst til det land, hvor de optages, eller

ii) tidligere af den samme transportvirksomhed på en tur af den ovenfor under b) omhandlede art er blevet befordret til det land, hvor de skal optages, og bringes ud af dette land, eller

iii) er blevet indbudt til at besøge den anden kontraherende parts land, idet befordringsudgifterne afholdes af indbyderen. Sådanne passagerer skal udgøre en samlet gruppe, som ikke er dannet udelukkende med henblik på rejsen.

Bekendtgørelse (international) 1975 3 Valid

Artikel 2

Ansøgninger om tilladelser til andre former for international lejlighedsvis befordring skal indgives til de kompetente myndigheder hos den kontraherende part, på hvis territorium transportudøveren er hjemmehørende, som tilstiller den anden kontraherende parts kompetente myndigheder disse ansøgninger med deres bemærkninger.

Bekendtgørelse (international) 1975 3 Valid

Artikel 3

Ansøgninger om tilladelser til international pendulkørsel med passagerer skal behandles af de to kontraherende parters kompetente myndigheder i overensstemmelse med Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger desangående.

Bekendtgørelse (international) 1975 3 Valid

Artikel 4

Ansøgninger om tilladelser til international rutekørsel med passagerer skal behandles af de to kontraherende parters kompetente myndigheder i overensstemmelse med Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger desangående.

Bekendtgørelse (international) 1975 3 Valid

Artikel 5

Bestemmelserne i artiklerne 1-4 gælder for køretøjer, der er indregistreret eller benyttes til kørsel med mere end ni personer indbefattet føreren.

-Godstransport-

Bekendtgørelse (international) 1975 3 Valid

Artikel 6

Hver af de kontraherende parter skal give transportudøvere, som er hjemmehørende på den anden kontraherende parts territorium og som i hjemlandet har tilladelse til international godstransport, adgang til uden særlig tilladelse at udføre godstransport

a) mellem ethvert punkt på dens territorium og ethvert punkt på den anden kontraherende parts territorium,

b) fra ethvert punkt i et tredjeland til ethvert punkt på den territorium,

c) i transit gennem dens territorium.

Bekendtgørelse (international) 1975 3 Valid

Artikel 7

Denne overenskomst hjemler ingen ret for transportudøvere, der er hjemmehørende på en af de kontraherende parters territorium, til at transportere gods, som er optaget på noget punkt på den anden kontraherende parts territorium, til noget andet punkt på det samme territorium.

-Almindelige bestemmelser-

Bekendtgørelse (international) 1975 3 Valid

Artikel 8

Medmindre andet er bestemt i denne overenskomst, skal transportudøvere, der er hjemmehørende på en af de kontraherende parters territorium, overholde de love, som er gældende på den anden kontraherende parts territorium.

Bekendtgørelse (international) 1975 3 Valid

Artikel 9

1. I tilfælde af nogen overtrædelse af bestemmelserne i denne overenskomst eller af de love og bestemmelser, som gælder på en af de kontraherende parters territorium, begået af en transportudøver, der er hjemmehørende på den anden kontraherende parts territorium, kan den kompetente myndighed hos den kontraherende part, på hvis territorium overtrædelsen er sket - uden at de i de to lande gældende straffebestemmelser derved præjudiceres - beslutte at udelukke transportudøveren enten midlertidigt eller vedvarende fra at udføre transport på denne kontraherende parts territorium. En sådan beslutning kan ikke træffes uden samråd med den anden kontraherende parts myndigheder.

2. En beslutning som nævnt ovenfor skal meddeles den anden kontraherende parts kompetente myndighed; denne myndighed skal gøre transportudøveren bekendt med beslutningen.

3. Hvis der ikke træffes beslutning om udelukkelse, kan den kompetente myndighed hos den kontraherende part, på hvis territorium overtrædelsen er sket, gøre den anden kontraherende parts kompetente myndighed bekendt med overtrædelsen, og denne myndighed skal tage sådanne forholdsregler, som er hjemlede i dens nationale lovgivning.

Bekendtgørelse (international) 1975 3 Valid

Artikel 10

1. Køretøjer tilhørende transportudøvere, som er hjemmehørende på en af de kontraherende parters territorium, er når de benyttes til international transport i medfør af bestemmelserne i denne overenskomst, fritaget for skatter og afgifter, som er pålagt benyttelsen eller besiddelsen af køretøjer, samt for særlige skatter eller afgifter, der er pålagt transporttjenester på den anden kontraherende parts territorium.

2. Denne fritagelse gælder ikke for særlige vej-, tunnel- og brogebyrer.

Bekendtgørelse (international) 1975 3 Valid

Artikel 11

1. Brændstof indeholdt i de i artikel 10 nævnte køretøjers normale brændstoftanke samt smøreolie og reservedele til disse køretøjer er på den anden kontraherende parts territorium fritaget for indførselstold og -afgifter uden noget forbud eller nogen begrænsning.

2. Ubrugte reservedele skal genudføres og udskiftede dele genudføres, tilintetgøres eller bortskaffes i overensstemmelse med de gældende bestemmelser på det territorium, hvor køretøjet benyttes.

Bekendtgørelse (international) 1975 3 Valid

Artikel 12

De kontraherende parters kompetente myndigheder skal rådføre sig med hinanden om alle spørgsmål, som opstår i forbindelse med gennemførelsen af denne overenskomst.

Bekendtgørelse (international) 1975 3 Valid

Artikel 13

For så vidt angår Kongeriget Nederlandene gælder denne overenskomst kun for rigets territorium i Europa.

Bekendtgørelse (international) 1975 3 Valid

Artikel 14

1. Denne overenskomst erstatter overenskomsten af 13. november 1957 mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene vedrørende international vejtransport. Den træder i kraft tredive dage efter, at de kontraherende parter har givet hinanden underretning om, at de nødvendige foranstaltninger til at bringe overenskomsten i anvendelse på deres respektive territorier er truffet.

2. Når denne overenskomst har været i kraft i eet år, kan den opsiges af enhver af de kontraherende parter med seks måneders varsel.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er behørigt bemyndiget dertil, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i Haag den 29. januar 1974 i to eksemplarer på engelsk.

For Kongeriget Danmarks regering

Birger Kronmann

For Kongeriget Nederlandenes regering

Max van der Stoel

Overenskomsten, som erstatter vejtransportoverenskomsten af 13. november 1957 mellem Danmark og Nederlandene, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 47 af 10. september 1958, Lovtidenede C, trådte i medfør af artikel 14, stk. 1, i kraft den 30. oktober 1974.

Udenrigsministeriet, den 9. januar 1975.

Ove Guldberg.

Bekendtgørelse (international) 1975 3 Valid

Bekendtgørelse af overenskomst af 29. januar 1974 med Nederlandene om international passager- og godsbefordring ad landevej

Den 29. januar 1974 undertegnedes i Haag følgende overenskomst mellem Danmark og Nederlandene om international passager- og godsbefordring ad landevej

-OVERENSKOMST-

mellem Kongeriget Danmarks regering og Kongeriget Nederlandenes regering om international passager- og godsbefordring ad landevej-

Kongeriget Danmarks regering og Kongeriget Nederlandenes regering, som ønsker at fremme udviklingen af passager- og godsbefordring mellem deres to lande til gavn for deres økonomiske samkvem,

som har besluttet at indgå en overenskomst med det formål at sikre de bestående faciliteter og at skabe yderligere faciliteter,

er blevet enige om følgende

-Passagerbefordring-

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →