Bekendtgørelse af overenskomst af 23. november 1973 med Schweiz til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue.
Table of Provisions (48)
Statutory Text (48 Articles)
Artikel 1
De af overenskomsten omfattede personer
Denne overenskomst finder anvendelse på personer, som er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.
Artikel 2
De af overenskomsten omfattede skatter
1. Denne overenskomst finder anvendelse på indkomst- og formueskatter, der udskrives på hver af de kontraherende staters, deres administrative underafdelingers eller lokale myndigheders vegne (også i form af tillæg) uden hensyn til, hvorledes de opkræves.
2. Som indkomst- og formueskatter anses alle ordinære og ekstraordinære skatter, der pålignes på grundlag af hele indkomsten, hele formuen, eller dele af indkomsten eller formuen, herunder skatter på fortjeneste ved afhændelse af løsøre eller fast ejendom, såvel som skatter på formueforøgelse.
3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse, er især
A. for Danmarks vedkommende
a) indkomstskatterne til staten med tillæg
b) formueskatten til staten
c) de kommunale indkomstskatter
d) kirkeskatten
(herefter omtalt som "dansk skat");
B. for Schweiz' vedkommende
de af forbundet, kantoner og kommuner pålignede skatter
a) af indkomst (Gesamteinkommen, Erwerbseinkommen, Vermoegensertrag, Geschaeftsertrag, Kapitalgewinn usw.) og
b) af formue (Gesamtvermoegen, bewegliches und unbewegliches Vermoegen, Geschaeftsvermoegen, Kapital und Reserven usw.)
(herefter omtalt som "schweizisk skat").
4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter undertegnelsen af denne overenskomst måtte blive pålagt som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal ved udgangen af hvert år give hinanden underretning om væsentlige ændringer, som er blevet foretaget i deres respektive skattelove.
5. Overenskomsten finder ikke anvendelse
a) på erhvervelser ved arv eller som legater samt på gaver, der ikke er underkastet indkomstbeskatning;
b) på skatter af lotterigevinster, der opkræves ved kilden.
6. Overenskomsten finder ikke anvendelse på formue, der hører til pengefideikommisser eller afløsningssummer for fideikommisser (herunder danske len og stamhuse), eller på indkomst heraf. De kompetente myndigheder i de to stater vil i givet fald træffe særlig aftale til undgåelse af en dobbeltbeskatning i enkelttilfælde af denne art.
KAPITEL III
Beskatning af indkomst
KAPITEL II
Definitioner
KAPITEL IV
Beskatning af formue
KAPITEL I
Overenskomstens anvendelsesområde
KAPITEL VII
Slutbestemmelser
KAPITEL VI
Særlige bestemmelser
KAPITEL V
Metoder til ophævelse af
dobbeltbeskating
Artikel 3
Almindelige definitioner
1. Hvis ikke andet fremgår af sammenhængen, skal i denne overenskomst
a) udtrykket "Danmark" betyde Kongeriget Danmark herunder ethvert område, hvorover Danmark ifølge sin lovgivning og i overensstemmelse med international ret kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til udforskning og udnyttelse af kontinentalsoklens naturforekomster; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;
b) udtrykket "Schweiz" betyder Det schweiziske Forbund;
c) Udtrykkene "en af de kontraherende stater" og "den anden kontraherende stat" betyde Danmark eller Schweiz, alt efter sammenhængen;
d) udtrykket "person" omfatte fysiske personer, selskaber og enhver anden sammenslutning af personer;
e) udtrykket "selskab" betyde juridiske personer eller sammenslutninger, der i skattemæssig henseende behandles som juridiske personer;
f) udtrykkene "foretagende i en af de kontraherende stater" og "foretagende i den anden kontraherende stat" betyde henholdsvis et foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, og et foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;
g) udtrykket "international trafik" betyde enhver rejse foretaget af et skib eller et luftfartøj, der drives af et foretagende, som har sit sæde for den virkelige ledelse i en af de kontraherende stater, dog ikke hvor rejsen er begrænset udelukkende til steder i den anden kontraherende stat;
h) udtrykket "kompetente myndigheder" betyde
(1) for Danmarks vedkommende: finansministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder, og
(2) for Schweiz' vedkommende: der Direktor der Eidgenoessischen Steuerverwaltung eller hans befuldmægtigede stedfortræder.
2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en af de kontraherende stater skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke på anden måde er defineret, tillægges den betydning, som det har i henhold til de i denne stat gældende love om de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
1. I denne overenskomst anvendes udtrykket "hjemmehørende i en af de kontraherende stater" på enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller et andet lignende kriterium; det omfatter endvidere personlige selskaber (Personengesellschaften) oprettet eller organiseret i henhold til lovgivningen i de kontraherende stater.
2. Hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal følgende regler gælde
a) han skal anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han har fast bolig til sin rådighed. Såfremt han har en fast bolig til sin rådighed i begge kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
b) kan det ikke afgøres, i hvilken af de to kontraherende stater han har midtpunktet for sine livsinteresser, eller har han ikke en fast bolig til sin rådighed i nogen af de kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han sædvanligvis opholder sig;
c) opholder han sig sædvanligvis i begge de kontraherende stater, eller har han ikke sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, hvor han er statsborger;
d) er han statsborger i begge de kontraherende stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.
3. Hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.
4. Anses en fysisk person i henhold til denne artikel kun for hjemmehørende i en af de kontraherende stater i en del af et år, men i den øvrige del af samme år for hjemmehørende i den anden kontraherende stat (bopælsforlægning), kan i hver af staterne kun opkræves de på grundlag af fuld skattepligt udskrevne skatter, der vedrører det tidsrum, i hvilket den pågældende person anses for hjemmehørende i denne stat.
Artikel 5
Fast driftssted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket "fast driftssted" et fast forretningssted, hvor foretagendets virksomhed helt eller delvis udøves.
2. Udtrykket "fast driftssted" skal navnlig indbefatte
a) et sted, hvorfra foretagendet ledes;
b) en filial;
c) et kontor;
d) en fabrik;
e) et værksted;
f) en grube, et stenbrud eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes;
g) stedet for et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde af mere end 24 måneders varighed.
3. Udtrykket "fast driftssted" skal ikke indbefatte
a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;
b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering;
c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse eller forædling hos et andet foretagende;
d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller fremskaffe oplysninger til foretagendet;
e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende i reklameøjemed, til indsamling af oplysninger, til videnskabelig forskning eller til udøvelse af lignende virksomhed, der for foretagendet er af forberedende eller hjælpende art.
4. En person, som udfører virksomhed i en af de kontraherende stater for et foretagende i den anden kontraherende stat, og som ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 5, skal anses for at være fast driftssted i den førstnævnte stat, såfremt han i denne stat har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, medmindre hans virksomhed er begrænset til indkøb af varer for foretagendet.
5. Et foretagende i en af de kontraherende stater anses ikke for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, blot fordi det driver forretning i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, såfremt disse personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige forretningsvirksomhed.
6. Den omstændighed, at et selskab, hjemmehørende i en af de kontraherende stater, behersker eller beherskes af et selskab, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver forretningsvirksomhed i den anden stat, skal ikke i sig selv bevirke, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
1. Indkomst af fast ejendom kan beskattes i den af de kontraherende stater, i hvilken ejendommen er beliggende.
2. Udtrykket "fast ejendom" skal forstås i overensstemmelse med lovgivningen i den af de kontraherende stater, i hvilken ejendommen er beliggende. Udtrykket skal under alle omstændigheder omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i landbrug og skovbrug, rettigheder på hvilke den almindelige lovgivning om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, såvel som rettigheder til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe og luftfartøjer anses ikke for fast ejendom.
3. Bestemmelsen i stykke 1 finder anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller bortforpagtning såvel som fra enhver anden form for udnyttelse af fast ejendom.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 finder også anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.
Artikel 7
Fortjeneste ved forretningsvirksomhed
1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en af de kontraherende stater kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til det faste driftssted.
2. Når et foretagende i en af de kontraherende stater driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, skal der i hver af de kontraherende stater til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at have opnået, hvis det havde været et uafhængigt foretagende, som udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende betingelser, og som under fuldstændig frie forhold handlede med det foretagende, hvis faste driftssted det er.
3. Ved ansættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage udgifter, som er afholdt til gavn for det faste driftssted, herunder udgifter til ledelse og almindelig administration i øvrigt, hvad enten de afholdes i den stat, hvor det pågældende faste driftssted er beliggende, eller andre steder.
4. I det omfang, det har været sædvane i en af de kontraherende stater at beregne den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på basis af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 hindre den pågældende kontraherende stat i at beregne den skattepligtige fortjeneste på basis af en sådan sædvanemæssig fordeling. Den anvendte fordelingsmetode skal imidlertid være af en sådan art, at den fører til resultater, der er i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.
5. Indkomst fra forsikringsforetagender, der har faste driftssteder i begge stater, skal efter fradrag af en andel på 10 pct., der forlods tilfalder den stat, hvor foretagendet har sit sæde, fordeles efter forholdet mellem de faste driftssteders bruttopræmieindtægter og foretagendets samlede bruttopræmieindtægter.
6. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi det faste driftssted har foretaget vareindkøb for foretagendet.
7. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste, der skal henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode år for år, medmindre der er gode og fyldestgørende grunde for en anden fremgangsmåde.
8. Hvor en fortjeneste indeholder indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.
9. Denne artikel skal også anvendes på indkomster fra aktiv eller passiv deltagelse i et foretagende i selskabsform (almindeligt ansvarligt selskab, kollektiv- eller kommanditselskab i henhold til schweizisk ret; interessentskab eller kommanditselskab i henhold til dansk ret).
Artikel 8
Skibs- og luftfart
1. Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
2. Såfremt den virkelige ledelse for et foretagende, der driver skibsfartsvirksomhed, har sit sæde om bord på et skib, skal foretagendet anses for at have sit sæde i den kontraherende stat, i hvilken det pågældende skib har sit hjemsted, eller såfremt et sådant ikke findes, i den kontraherende stat, hvor den, som driver skibet, er hjemmehørende.
3. Stykke 1 omfatter også fortjeneste indtjent gennem deltagelse i en pool, en fælles driftsorganisation eller et internationalt driftsfællesskab.
Artikel 9
Indbyrdes afhængige foretagender
I tilfælde, hvor
a) et foretagende i en af de kontraherende stater direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af et foretagende i den anden kontraherende stat, eller
b) samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen såvel af et foretagende i den ene af de kontraherende stater som af et foretagende i den anden kontraherende stat, og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, som afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.
Artikel 10
Udbytter
1. Udbytte, som betales af et selskab, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket "udbytte" betyder i denne artikel indkomst af aktier, udbyttebeviser eller udbytterettigheder, stifterandele eller - bortset fra gældsfordringer - andre rettigheder til andel i fortjeneste, såvel som indkomst fra andre selskabsrettigheder, der sidestilles med indkomst fra aktier i henhold til skattelovgivningen i den stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.
3. Stykke 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor udbyttet oppebæres af en person, hjemmehørende i en af de kontraherende stater, som har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab, der betaler udbyttet, er hjemmehørende, såfremt de rettigheder, der ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.
4. Hvor et selskab, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, kan denne anden stat ikke pålægge nogen skat på udbytte, som betales af selskabet til personer, der ikke er hjemmehørende i denne anden stat, eller underkaste selskabets ikke udloddede indkomst nogen skat på ikke-udloddet indkomst, selv om det betalte udbytte eller den ikke-udloddede indkomst helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst fra kilder i denne anden stat.
Artikel 11
Renter
1. Renter, der hidrører fra en af de kontraherende stater og betales til en i den anden kontraherende stat hjemmehørende person, kan kun beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket "rente" betyder i denne artikel indkomst af statsgældsbeviser, obligationer, hvad enten de er sikrede ved pant eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i fortjeneste eller ikke, samt fordringer af enhver art, såvel som enhver anden indkomst, der i henhold til skattelovgivningen i den stat, hvorfra indkomsten hidrører, sidestilles med indkomst af pengelån.
3. Stykke 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor renten oppebæres af en person, hjemmehørende i en af de kontraherende stater, som har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, hvorfra renten hidrører, såfremt den fordring, der ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.
4. Renter skal anses for at hidrøre fra en af de kontraherende stater, såfremt de betales af den pågældende stat selv, af en administrativ underafdeling deraf, en lokal myndighed deri eller af en i den pågældende stat hjemmehørende person. Såfremt den person, der betaler renten, hvad enten den pågældende er hjemmehørende i en af de kontraherende stater eller ej, imidlertid i en af de kontraherende stater har et fast driftssted, i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, er stiftet, og renteudgiften afholdes af det pågældende faste driftssted, skal en sådan rente anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, i hvilken det faste driftssted er beliggende.
5. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der modtager renten, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at den erlagte rente set i forhold til den gældsfordring, hvorfor den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem parterne, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 12
Royalties
1. Royalties, der hidrører fra en af de kontraherende stater og betales til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket "royalties" betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at benytte enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller retten til at benytte industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.
3. Stykke 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor den i en af de kontraherende stater hjemmehørende modtager af nævnte royalties har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, fra hvilken de nævnte royalties hidrører, såfremt den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de nævnte royalties, har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.
4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der modtager nævnte royalties, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de erlagte royalties i betragtning af den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de erlægges, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af det erlagte beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 13
Fortjeneste ved afståelse af formuegenstande
1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, som defineret i artikel 6, stykke 2, kan beskattes i den kontraherende stat, i hvilken ejendommen er beliggende.
2. Fortjeneste ved afståelse af aktiver, som ikke består i fast ejendom, og som udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en af de kontraherende stater har i den anden kontraherende stat, eller ved afståelse af aktiver, der ikke består i fast ejendom, og som hører til et fast sted, som en person hjemmehørende i en af de kontraherende stater anvender til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afståelse af selve det faste driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i den anden stat. Fortjeneste ved afståelse af aktiver, der ikke består i fast ejendom, og som er af den i artikel 22, stykke 3, omhandlede art, kan dog kun beskattes i den kontraherende stat, der i henhold til den nævnte artikel har beskatningsretten til sådanne aktiver.
3. Fortjeneste ved afståelse af alle andre aktiver end de i stykke 1 og 2 omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.
Artikel 14
Frit erhverv
1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet selvstændigt arbejde af lignende karakter oppebåret af en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kan kun beskattes i denne stat, medmindre den pågældende til udøvelse af sin virksomhed har et fast sted, der til stadighed står til hans rådighed i den anden kontraherende stat. Såfremt den pågældende har et sådant fast sted, kan den del af indkomsten, der kan henføres til dette faste sted, beskattes i den anden kontraherende stat.
2. Udtrykket "frit erhverv" indbefatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, opdragende eller undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.
Artikel 15
Personlige tjenesteydelser
1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19 ikke finder anvendelse, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde, oppebåret af en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet udføres i den anden kontraherende stat. Udføres arbejdet der, kan det derfor opnåede vederlag beskattes i denne anden stat.
2. Uanset stykke 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, oppebærer for tjenesteydelser, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat i tilfælde, hvor
a) modtageren ikke opholder sig i den anden stat i mere end i alt 183 dage inden for vedkommende skatteår, og
b) vederlaget betales af en arbejdsgiver eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og
c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.
3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde, der udføres om bord på et skib eller et luftfartøj i international trafik, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Beskattes sådanne vederlag ikke i denne stat, kan de beskattes i den anden kontraherende stat.
Artikel 16
Bestyrelseshonorarer
Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk
Uanset bestemmelserne i artikel 7, 14 og 15 kan indkomst, som erhverves af professionelle kunstnere, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstnere og musikere samt af sportsfolk for deres i denne egenskab personligt udøvede virksomhed, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken de udøver denne virksomhed. Dette gælder også for indkomst, som tilflyder eller overlades en anden person for kunstnerens, sportsmandens eller artistens virksomhed.
Artikel 18
Pensioner
Medmindre artikel 19 finder anvendelse, kan pensioner og andre lignende vederlag, der udbetales for tidligere tjenesteydelser til en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kun beskattes i denne stat.
Artikel 19
Offentlige hverv
Beløb, herunder pensioner, der udbetales direkte af eller af fonds oprettet af en af de kontraherende stater, af en af dens administrative underafdelinger eller lokale myndigheder eller af en offentligretlig juridisk person i denne kontraherende stat, til en fysisk person som tjenestevederlag, kan kun beskattes i denne stat. Dog kan vederlag - bortset fra pensioner - for tjeneste, der udføres i den anden kontraherende stat af en statsborger i denne stat, som ikke tillige er statsborger i den førstnævnte stat, kun beskattes i den anden stat.
Artikel 20
Studerende
Beløb, som en studerende, praktikant eller lærling, som er eller tidligere var hjemmehørende i en af de kontraherende stater, modtager til underhold, studium eller uddannelse, medens han udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed opholder sig i den anden kontraherende stat, beskattes ikke i denne anden stat, for så vidt de tilflyder ham fra kilder uden for denne.
Artikel 21
Indkomst, der ikke udtrykkelig er omtalt
Indkomst, der oppebæres af en i en af de kontraherende stater hjemmehørende person, og som ikke er udtrykkelig omtalt i de foregående artikler, kan kun beskattes i denne stat.
Artikel 22
Formue
1. Formue, bestående i fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2, kan beskattes i den kontraherende stat, i hvilken ejendommen er beliggende.
2. Formue, bestående i aktiver, der udgør en del af erhvervsformuen i et foretagendes faste driftssted eller i aktiver, der hører til et fast sted anvendt til udøvelse af frit erhverv, kan beskattes i den af de kontraherende stater, i hvilken det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.
3. Skibe og luftfartøjer, der benyttes i international trafik, og aktiver - bortset fra fast ejendom - som anvendes i sådan skibs- og luftfartsvirksomhed, kan kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
4. Alle andre arter af formue, tilhørende en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kan kun beskattes i denne stat.
Artikel 23
1. For så vidt angår en i Danmark hjemmehørende person, er Danmark berettiget til i beskatningsgrundlaget at medtage også de indkomster og formuedele, hvortil Schweiz i medfør af de foregående artikler har beskatningsretten. Danmark vil i de skatter, der beregnes af den samlede indkomst eller samlede formue, fradrage den del heraf, der forholdsmæssigt svarer til den indkomst eller de formuedele med hensyn til hvilke, Schweiz ifølge de foregående artikler har beskatningsretten.
2. For så vidt angår en i Schweiz hjemmehørende person, fritager Schweiz den indkomst eller de formuedele, hvortil Danmark i medfør af de foregående artikler har beskatningsretten, fra beskatning. Imidlertid kan Schweiz ved beregningen af skatten af den pågældende persons øvrige indkomst eller øvrige formuedele anvende den skattesats, som ville være bragt i anvendelse, hvis den fritagne indkomst eller formuedele ikke var blevet fritaget for beskatning.
3. En i Schweiz hjemmehørende fysisk person, som ikke der er fuldt skattepligtig for så vidt angår alle indkomster, der ifølge dette lands skattelovgivning er almindelig skattepligt undergivet, og som efter dansk ret med hensyn til de i artikel 2 i denne aftale nævnte danske skatter beskattes som en i Danmark hjemmehørende person, kan uanset andre bestemmelser i denne aftale beskattes i Danmark; Danmark indrømmer dog fradrag for alle i Schweiz betalte skatter af indkomst og formue i sine skatter.
Der er enighed om, at dette stykke kun gælder for personer, som er flyttet fra Danmark mindre end fire år tidligere, og i intet tilfælde for schweiziske statsborgere.
Artikel 24
Ikke-diskriminering
1. Statsborgere i en af de kontraherende stater skal ikke i den anden kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i den anden stat under samme forhold er eller måtte blive underkastet.
2. Udtrykket "statsborgere" betyder
a) alle fysiske personer, der har statsborgerret i en af de kontraherende stater;
b) alle juridiske personer, interessentskaber og foreninger, der består i kraft af den gældende lovgivning i en af de kontraherende stater.
3. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en af de kontraherende stater har i den anden kontraherende stat, må ikke være ugunstigere i denne anden stat end beskatning af foretagender i denne anden stat, der udøver samme virksomhed.
Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en af de kontraherende stater til at tilstå personer, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den indrømmer de personer, der er bosat inden for dens eget område som følge af personlig stilling eller forsørgerpligt over for familie.
4. Foretagender i en af de kontraherende stater, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere i den anden kontraherende stat hjemmehørende personer, skal ikke i den førstnævnte kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive underkastet.
5. Udtrykket "beskatning" betyder i denne artikel skatter af enhver art og betegnelse.
Artikel 25
Fremgangsmåden ved indgåelse af
gensidige aftaler
1. Mener en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, at foranstaltninger, som er truffet af en eller begge de kontraherende stater, resulterer eller vil resultere i en beskatning af ham, som ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der står til rådighed ifølge disse staters nationale lovgivning, forelægge sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen forekommer den begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en passende løsning, bestræbe sig på at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.
3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal bestræbe sig på ved gensidig aftale at løse enhver vanskelighed eller ethvert tvivlspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller praktiseringen af overenskomsten. De kan også rådføre sig med hinanden for at undgå dobbeltbeskatning i tilfælde, der ikke omhandles i overenskomsten.
4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte kontakt med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler i overensstemmelse med de foregående stykker. Hvor det for tilvejebringelsen af enighed skønnes ønskeligt, at der finder en mundtlig meningsudveksling sted, kan en sådan ske i en komite bestående af repræsentanter for de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.
Artikel 26
Tilbagebetalingsprocedure
1. Foretages der i en af de kontraherende stater indeholdelse af skat af udbytte, rente eller royalties (ved kilden), berøres retten til indeholdelse af skat ikke af denne overenskomst.
2. Den (ved kilden) indeholdte skat skal imidlertid tilbagebetales efter andragende, for så vidt dens opkrævning er begrænset af overenskomsten.
3. Fristen for andragende om tilbagebetaling er tre år regnet fra udløbet af det kalenderår, hvori udbyttet, renten eller royaltyen er forfaldet til betaling.
4. Indgivne andragender skal altid indeholde en officiel attestation fra den stat, hvori den skattepligtige er hjemmehørende, om, at forudsætningerne for fuld skattepligt i denne stat er til stede.
5. De kompetente myndigheder vil i medfør af artikel 25 træffe aftale om de nærmere enkeltheder vedrørende fremgangsmåden.
Artikel 27
Udveksling af oplysninger
1. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan på begæring udveksle sådanne oplysninger, som kan opnås i medfør af de respektive landes skattelovgivning inden for rammerne af normal forvaltningspraksis, og som er nødvendige for en rigtig gennemførelse af denne overenskomst. Enhver oplysning, der således udveksles, skal holdes hemmelig og må ikke meddeles til nogen, der ikke er beskæftiget med påligningen eller opkrævningen af de skatter, som omfattes af denne overenskomst, henholdsvis med retsbehandling eller strafforfølgning vedrørende disse. Der må ikke udveksles oplysninger, som ville røbe nogen handels- eller bankhemmelighed, erhvervsmæssig eller faglige hemmeligheder eller forretningsmetoder.
2. Bestemmelserne i denne artikel skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges nogen af de kontraherende stater pligt til at foretage forvaltningsakter, der afviger fra dens egne regler eller egen forvaltningspraksis eller strider mod den pågældende stats suverænitet, dens sikkerhed, dens almene interesser eller ordre public, eller til at meddele oplysninger, som ikke kan fremskaffes ifølge dens egen lovgivning og i medfør af lovene i den stat, der fremsætter begæring om oplysninger.
Artikel 28
Forskellige bestemmelser
1. Et uafsluttet dødsbo anses som hjemmehørende i den kontraherende stat, hvor arveladeren har været hjemmehørende i medfør af artikel 4.
2. Indkomst, der hidrører fra et dødsbo, eller formue, der tilhører et sådant, kan beskattes i henhold til denne overenskomsts bestemmelser hos en erhverver i den anden kontraherende stat i det omfang, i hvilket det uafsluttede dødsbo ikke selv underkastes beskatning af den pågældende indkomst og formue i den kontraherende stat, i hvilken arveladeren havde sin sidste bopæl. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater vil i givet fald træffe aftale til undgåelse af dobbeltbeskatning i enkelttilfælde.
3. Bidrag fra schweiziske statsborgere, som er hjemmehørende i Danmark, til den offentlige schweiziske forsikring for ældre, efterladte og invalider (AHV) tillades i Danmark fradraget den skattepligtige indkomst.
4. Bidrag, som en i den ene af de kontraherende stater hjemmehørende fysisk person, der ikke er statsborger i denne kontraherende stat, betaler til en skattemæssigt anerkendt personalepensionsordning i den anden kontraherende stat, hvoraf vedkommende allerede var medlem, før han blev hjemmehørende i den førstnævnte kontraherende stat, kan i førstnævnte kontraherende stat fradrages vedkommendes skattepligtige indkomst på samme måde som bidrag til en skattemæssigt anerkendt personalepensionsordning i denne stat; arbejdsgiverens bidrag anses i dette tilfælde ikke som skattepligtig indkomst for arbejdstageren.
Artikel 29
Diplomatiske og konsulære tjenestemænd
1. Denne overenskomst berører ikke de diplomatiske og konsulære forrettigheder, som tilstås i kraft af folkerettens almindelige regler eller i medfør af bestemmelser i særlige overenskomster.
2. I det omfang, indkomst og formue på grund af de diplomatiske eller konsulære forrettigheder, der tilstås en person i kraft af folkerettens almindelige regler eller i medfør af særlige internationale aftaler, ikke beskattes i modtagerstaten, tilkommer beskatningsretten udsenderstaten.
3. Ved anvendelsen af denne overenskomst skal personer, som er medlemmer af en af de kontraherende staters diplomatiske eller konsulære missioner i den anden kontraherende stat eller i en tredje stat, samt personer, der står disse nær, anses for hjemmehørende i udsendelsesstaten, hvis de er statsborgere i udsendelsesstaten, og hvis de der beskattes af indkomst og formue på samme måde som personer, der er hjemmehørende i denne stat.
4. Denne overenskomst gælder ikke for internationale organisationer, disses organer eller funktionærer og heller ikke for medlemmer af en tredje stats diplomatiske eller konsulære repræsentationer samt disse nærstående personer, der befinder sig i en af de kontraherende stater, men som i ingen af de kontraherende stater indkomst- eller formueskattemæssigt behandles som hjemmehørende der.
Artikel 30
Territorial udvidelse
1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de fornødne ændringer udvides til ethvert område af Danmark, som i henhold til artikel 3, stykke 1 a) udtrykkeligt er holdt uden for overenskomsten, og som pålægger skatter af samme eller af væsentlig samme karakter som de skatter, overenskomsten finder anvendelse på. En sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og med de ændringer og under de betingelser, som måtte blive fastsat og aftalt mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej.
2. Medmindre andet aftales mellem de kontraherende stater, skal opsigelse af overenskomsten fra en af de kontraherende stater i henhold til artikel 32 tillige medføre ophør af overenskomstens anvendelse på ethvert område, hvortil den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.
Artikel 31
Ikrafttræden
1. Denne overenskomst træder i kraft, når det ved noteudveksling bekræftes, at hver af de kontraherende stater har gennemført de forfatningsmæssige foranstaltninger, som udkræves for ikrafttræden, og overenskomsten skal herefter finde anvendelse
a) på skatter, der opkræves ved kilden, af udbytter og renter, som forfalder til betaling efter den 31. december 1973;
b) på øvrige danske skatter af indkomst og formue, der opkræves for tiden efter den 31. december 1974;
c) på øvrige schweiziske skatter af indkomst og formue, der opkræves for tiden efter den 31. december 1974.
2. Med denne aftales ikrafttræden ophører overenskomsten af 14. januar 1957 mellem Kongeriget Danmark og Det schweiziske Forbund til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue med at være i kraft. Dens bestemmelser finder ikke længere anvendelse på skatter, på hvilke nærværende overenskomst i medfør af stykke 1 finder anvendelse.
Artikel 32
Ophør
Denne overenskomst forbliver i kraft, så længe den ikke er opsagt af en af de kontraherende stater. Enhver af de kontraherende stater kan opsige overenskomsten ad diplomatisk vej under iagttagelse af en frist på mindst 6 måneder til ophør ved udgangen af et kalenderår. I så fald finder overenskomsten sidste gang anvendelse
a) på skatter, der opkræves ved kilden, af udbytter og renter, som forfalder til betaling i det kalenderår, ved hvis udgang opsigelsen har virkning;
b) på øvrige danske skatter af indkomst og formue, som opkræves for det kalenderår, ved hvis udgang opsigelsen har virkning;
c) på øvrige schweiziske skatter af indkomst og formue, som opkræves for det kalenderår, ved hvis udgang opsigelsen har virkning.
UDFÆRDIGET i Bern, den 23. november 1973 i to eksemplarer, på dansk
og tysk, således at begge tekster har samme gyldighed.
For Kongeriget Danmark
M. G. J. Melchior
For Det schweiziske Forbund
Pierre Graber
Overenskomsten trådte i medfør af artikel 31, stk. 1 i kraft den 15. oktober 1974.
Samme dato ophører den i artikel 31, stk. 2 nævnte overenskomst at have virkning, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 45 af 17. september 1957, Lovtidende C.
I medfør af artikel 3, stk. 1 a) omfatter overenskomsten ikke Færøerne og Grønland.
Udenrigsministeriet, den 31. oktober 1974.
Ove Guldberg.
KAPITEL I
Overenskomstens anvendelsesområde
KAPITEL II
Definitioner
KAPITEL III
Beskatning af indkomst
KAPITEL IV
Beskatning af formue
KAPITEL V
Metoder til ophævelse af
KAPITEL VI
Særlige bestemmelser
KAPITEL VII
Slutbestemmelser
Bekendtgørelse af overenskomst af 23. november 1973 med Schweiz til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue.
Den 23. november 1973 undertegnedes i Bern følgende overenskomst mellem Danmark og Schweiz til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue
OVERENSKOMST
mellem Kongeriget Danmark og Det schweiziske Forbund til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue
Kongeriget Danmark og Det schweiziske Forbund, der ønsker at indgå en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue, er blevet enige om følgende
Ingen