Bekendtgørelse af europæiske kodeks for social sikring af 16. april 1964 med tilhørende protokol af samme dato. (* 1)

Artikel 1

1. I denne kodeks betyder

a) »ministerudvalget« Europarådets ministerudvalg;

b) »udvalget« Europarådets ekspertudvalg vedrørende social sikring eller et andet udvalg, som ministerudvalget måtte udpege til at udføre de i artikel 2, stk. 3, artikel 74, stk. 4 og artikel 78, stk. 3 omhandlede opgaver;

c) »generalsekretær« Europarådets generalsekretær;

d) »foreskrevet« eller »nærmere angivet« fastsat ved eller i kraft af nationale love eller administrative forskrifter;

e) »bopæl« fast bopæl inden for vedkommende deltagerstats territorium, og »bosiddende« en person, der er fast bosiddende inden for vedkommende deltagerstats territorium;

f) »hustru« en hustru, der forsørges af sin mand;

g) »enke« en kvinde, der blev forsørget af sin mand på det tidspunkt, da han afgik ved døden;

h) »barn« et barn under den alder, da skolepligten ophører, eller under 15 år, alt efter hvad der måtte blive foreskrevet;

i) »ventetid« en bidragsbeskæftigelses- eller opholdsperiode eller en sådan kombination heraf, som måtte blive foreskrevet.

2. I artiklerne 10, 34 og 49 betyder udtrykket »hjælp« enten direkte hjælp i form af behandling eller indirekte hjælp i form af refusion af udgifter, der er afholdt af den pågældende.

Artikel 1, stk. 1, h). affattes således

»barn« betyder

i) et barn under 16 år eller

ii) et barn under den alder, hvor skolepligten ophører, eller under 15 år, alt efter hvad der måtte være foreskrevet, dog således at det, for så vidt det drejer sig om et barn, der er under fortsat uddannelse, står i lære eller er invalid, betyder et barn under 18 år;

Artikel 2

1. Enhver deltagerstat skal gennemføre

a) afsnit I;

b) mindst seks af afsnittene II-X, dog således at afsnit II regnes for to afsnit og afsnit V for tre afsnit;

c) de tilsvarende bestemmelser i afsnit XI og XII samt

d) afsnit XIII.

2. De i stk. 1, b) indeholdte betingelser kan betragtes som opfyldt, såfremt

a) mindst tre af afsnittene II-X, herunder mindst et af afsnittene IV, V, VI, IX og X, gennemføres, og

b) det endvidere dokumenteres, at den gældende lovgivning om social tryghed svarer til en af de i nævnte bestemmelse omhandlede kombinationer under hensyntagen til

i) at visse af de af stk. 2, a) omfattede ordninger har højere normer end denne kodeks, for så vidt angår antallet af sikrede personer eller ydelsernes størrelse eller begge dele;

ii) at visse af de af stk. 2, a) omfattede ordninger har højere normer end denne kodeks ved tilståelse af de i tillæg 2 anførte supplerende ydelser m.m., og

iii) ordninger, som ikke opfylder normerne i denne kodeks.

3. En signatarmagt, som ønsker at gøre brug af bestemmelserne i stk. 2, b), skal fremsætte begæring herom i den beretning, der skal aflægges til generalsekretæren i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 78. Udvalget skal på grundlag af princippet om ensartede udgifter fastsætte regler, der koordinerer og nærmere angiver betingelserne for hensyntagen til bestemmelserne i stk. 2, b). Hensyntagen til disse bestemmelser kan kun ske med udvalgets godkendelse i hvert enkelt tilfælde og afgørelsen skal træffes med to tredjedels flertal.

Artikel 2, stk. 1, b) affattes således

b) mindst otte af de af afsnittene II-X, for hvilke den pågældende medlemsstat har accepteret kodeksens forpligtelser i medfør af artikel 3, dog således at afsnit II gælder for to afsnit og afsnit V for tre afsnit;

Artikel 2, stk. 2, affattes således

2. De i stk. 1, b), indeholdte betingelser kan betragtes som opfyldt, såfremt

a) mindst seks af de af afsnittene II-X, for hvilke den pågældende medlemsstat har accepteret kodeksens forpligtelser i medfør af artikel 3, herunder mindst et af afsnittene IV, V, VI, IX, og X, gennemføres; og

b) det endvidere dokumenteres, at den gældende lovgivning om social sikring svarer til en af de i den nævnte bestemmelse omhandlede kombinationer under hensyntaget til

i) at visse af de af stk. 2, a) omfattede ordninger har højere normer end kodeksen, for så vidt angår antallet af sikrede personer eller ydelsernes størrelse eller dele;

ii) at visse af de af stk. 2, a) omfattede ordninger har højere normer end kodeksen ved tilståelse af de i tillæg 2 til kodeksen, som ændret ved protokollen, anførte supplerende ydelser m.m.; og

iii) ordninger, som ikke opfylder kodeksens normer.

Artikel 3

Enhver deltagerstat skal i sit ratifikationsinstrument angive, med hensyn til hvilke af afsnittene II-X den accepterer de i denne kodeks indeholdte forpligtelser, samt oplyse, hvorvidt og i hvilket omfang den gør brug af bestemmelserne i artikel 2, stk. 2.

Artikel 4

1. Enhver deltagerstat kan senere meddele generalsekretæren, at den accepterer de i denne kodeks indeholdte forpligtelser for så vidt angår et eller flere af afsnittene II-X, som ikke allerede er angivet i dens ratifikation.

2. De i stk. 1 omhandlede forpligtelser skal anses for en fast bestanddel af ratifikationen og have virkning som ratifikation fra datoen for meddelelsen herom.

Artikel 5

Hvis en deltagerstat ved gennemførelsen af de af afsnittene II-X i denne kodeks, som skal omfattes af dens ratifikation, skal beskytte nærmere angivne grupper af personer, der mindst udgør en nærmere angiven procentdel af arbejdstagere eller bosiddende, skal den pågældende stat, inden den forpligter sig til at gennemføre det eller de pågældende afsnit, forvisse sig om, at den omhandlede procentdel er nået.

Artikel 6

Ved gennemførelsen af afsnittene II, III, IV, V, VIII (for så vidt angår læge- og hospitalsbehandling), IX eller X i denne kodeks kan en deltagerstat tage hensyn til den beskyttelse, der ydes gennem en forsikring, der - skønt den ikke er gjort obligatorisk ved nationale love eller administrative forskrifter for de berettigede personer-

a) støttes af det offentlige eller - hvor det kun drejer sig om en tillægsforsikring - står under det offentliges tilsyn eller administreres af arbejdsgivere og arbejdere i fællesskab i overensstemmelse med nærmere foreskrevne normer;

b) omfatter en væsentlig del af de personer, hvis arbejdsfortjeneste ikke overstiger den for en mandlig faglært arbejder i henhold til artikel 65 fastsatte arbejdsfortjeneste;

c) i forbindelse med eventuelle andre former for beskyttelse opfylder bestemmelserne herom i denne kodeks.

Afsnit II

Læge- og hospitalsbehandling

Artikel 7

Enhver deltagerstat, for hvilken dette afsnit er i kraft, skal sikre, at de personer, der omfattes af bestemmelserne, dersom deres tilstand kræver læge- eller hospitalsbehandling af forebyggende eller helbredende art, ydes hjælp i overensstemmelse med de efterfølgende artikler i dette afsnit.

Artikel 8

Trangstilfældene skal omfatte enhver sygdom, uanset dens årsag, samt svangerskab og fødsel og de dermed forbundne følger.

Artikel 9

Retten skal tilkomme

a) nærmere bestemte arbejdstagergrupper, udgørende mindst 50 pct. af samtlige arbejdstagere, samt disses hustruer og børn; eller

b) nærmere bestemte grupper af den erhvervsmæssigt beskæftigede del af befolkningen, udgørende mindst 20 pct. af samtlige bosiddende, samt disses hustruer og børn; eller

c) nærmere bestemte grupper, udgørende mindst 50 pct. af samtlige bosiddende.

Artikel 9 affattes således

Retten skal tilkomme

a) nærmere bestemte arbejdstagergrupper, udgørende mindst 80 pct. af samtlige arbejdstagere samt deres hustruer og børn; eller

b) nærmere bestemte grupper af den erhvervsmæssigt beskæftigede del af befolkningen, udgørende mindst 30 pct. af samtlige bosiddende samt deres hustruer og børn; eller

c) nærmere bestemte grupper, udgørende mindst 65 pct. af samtlige

bosiddende.

Artikel 10

1. Hjælpen skal i det mindste omfatte

a) i tilfælde af sygdom

i) behandling ydet af praktiserende læge, herunder besøg i hjemmet;

ii) specialistbehandling på hospital af indlagte og ambulante patienter samt den uden for hospitalerne til rådighed stående specialistbehandling;

iii) nødvendig medicin, ordineret af en læge eller anden autoriseret person;

iv) hospitalsindlæggelse, om nødvendigt; og

b) i tilfælde af svangerskab og fødsel og de dermed forbundne følger

i) behandling ydet før, under og efter fødslen enten af praktiserende læge eller af autoriseret jordemoder; og

ii) hospitalsindlæggelse, om nødvendigt.

2. Det kan pålægges modtageren eller dennes forsørger at betale en del af udgifterne til den lægebehandling, der ydes modtageren i anledning af sygdom; reglerne herom skal fastsættes således, at den pågældende ikke derved kommer i trang.

3. Den i henhold til denne artikel tilstående hjælp skal ydes med henblik på at bevare, genoprette eller forbedre den pågældendes helbred og arbejdsevne samt evne til at tilgodese sine personlige behov.

4. De institutioner eller ministerier, der administrerer hjælpen, skal ved dertil egnede midler tilskynde de pågældende til at gøre brug af de almindelige sundhedsforanstaltninger, der er stillet til deres rådighed af det offentlige eller af andre af det offentlige godkendte organer.

Artikel 10, stk. 1 og 2, affattes således

1. Hjælpen skal i det mindste omfatte

a) i tilfælde af sygdom

i) behandling ydet af praktiserende læge, herunder besøg i hjemmet, og specialistbehandling under nærmere foreskrevne betingelser;

ii) hospitalsbehandling, herunder indlæggelse, behandling ydet af praktiserende læge eller specialist i fornødent omfang, sygepleje samt enhver nødvendig supplerende behandling;

iii) al nødvendig medicin, der ydes efter recept, samt patentmedicin, der anses for vigtig; og

iv) bevarende tandbehandling for de berettigede børn; og

b) i tilfælde af svangerskab og fødsel og de dermed forbundne følger

i) behandling ydet før, under og efter fødslen af praktiserende læge eller af autoriseret jordemoder;

ii) hospitalsindlæggelse, om nødvendigt; og

iii) medicin.

2. Det kan pålægges modtageren eller dennes forsørger at betale en del af den læge- og hospitalsbehandling, der ydes modtageren

a) i tilfælde af sygdom, dog således at reglerne herom må fastsættes således, at den pågældende ikke derved kommer i trang, og at den del af udgifterne, som skal betales af modtageren eller dennes forsørger, ikke overstiger

i) 25 pct. for så vidt angår behandling ydet af praktiserende læge og specialist uden for hospital;

ii) 25 pct. for så vidt angår hospitalsbehandling;

iii) 25 pct. i gennemsnit for så vidt angår medicin;

iv) 33 1/3 pct. for så vidt angår bevarende tandbehandling;

b) i tilfælde af svangerskab og fødsel og de dermed forbundne følger, kun for så vidt angår medicin, hvor den del af udgifterne, der skal betales af patienten eller dennes forsørger, ikke må overstige 25 pct. i gennemsnit; reglerne herom skal fastsættes således, at den pågældende ikke derved kommer i trang;

c) hvor den pågældendes andel af udgifterne udgør et fast beløb for hvert behandlingstilfælde eller for hver ordination af medicin, må de samlede indbetalinger fra alle berettigede personer for så vidt angår enhver af de i a) eller b) ovenfor nævnte behandlingsarter ikke overstige den fastsatte procentdel af de samlede udgifter ved den pågældende behandlingsart inden for et nærmere bestemt tidsrum.

Artikel 11

Den i artikel 10 omhandlede hjælp skal i de pågældende trangstilfælde i det mindste sikres en berettiget person, som selv eller hvis forsørger har tilbagelagt den ventetid, som måtte anses for nødvendig for at undgå misbrug.

Artikel 12

Den i artikel 10 omhandlede hjælp skal ydes, sålænge trangstilfældet vedvarer, dog således at dens varighed i tilfælde af sygdom kan begrænses til 26 uger i det enkelte tilfælde; hjælpen skal dog ikke ophøre, sålænge der ydes dagpenge under sygdom, og der bør skabes hjemmel for, at tidsfristen kan udvides for nærmere bestemte sygdomme, der erkendes at medføre langvarig behandling.

Afsnit III

Dagpenge under sygdom

Artikel 12 affattes således

Den i artikel 10 omhandlede hjælp skal ydes, så længe trangstilfældet vedvarer, dog således at dens varighed i tilfælde af hospitalsbehandling kan begrænses til 52 uger i det enkelte tilfælde eller til 78 uger inden for en sammenhængende periode på 3 år.

Artikel 13

Enhver deltagerstat, for hvilken dette afsnit er i kraft, skal sikre de af bestemmelserne omfattede personer dagpenge under sygdom i overensstemmelse med de efterfølgende artikler i dette afsnit.

Artikel 14

Det pågældende trangstilfælde skal omfatte uarbejdsdygtighed som følge af sygdom, der medfører tab af arbejdsfortjeneste som nærmere defineret ved nationale love eller administrative forskrifter.

Artikel 15

Retten skal tilkomme

a) nærmere bestemte arbejdstagergrupper, udgørende mindst 50 pct. af samtlige arbejdstagere; eller

b) nærmere bestemte grupper af den erhvervsmæssigt beskæftigede del af befolkningen, udgørende mindst 20 pct. af samtlige bosiddende; eller

c) samtlige bosiddende, hvis indtægt og formue under trangstilfældet ikke overstiger de i henhold til bestemmelserne i artikel 67 foreskrevne grænser.

Artikel 15, a) og b), affattes således

Retten skal tilkomme

a) nærmere bestemte arbejdstagergrupper, udgørende mindst 80 pct. af samtlige arbejdstagere; eller

b) nærmere bestemte grupper af den erhvervsmæssigt beskæftigede del af befolkningen, udgørende mindst 30 pct. af samtlige bosiddende; eller

Artikel 16

1. Hvor retten tilkommer arbejdstagergrupper eller grupper af den erhvervsmæssigt beskæftigede del af befolkningen, skal hjælpen udgøre en periodisk ydelse, der beregnes efter bestemmelserne i artikel 65 eller artikel 66.

2. Hvor retten tilkommer samtlige bosiddende, hvis indtægt og formue under trangstilfældet ikke overstiger nærmere bestemte grænser, skal hjælpen udgøre en periodisk ydelse, der beregnes efter bestemmelserne i artikel 67, dog således at der uden trangsbedømmelse skal sikres de i henhold til artikel 15, a) eller b) nærmere bestemte persongrupper en foreskreven ydelse.

Artikel 17

Den i artikel 16 omhandlede hjælp skal i de pågældende trangstilfælde i det mindste sikres en berettiget person, der har tilbagelagt den ventetid, som måtte anses for nødvendig for at undgå misbrug.

Artikel 18

Den i artikel 16 omhandlede hjælp skal ydes, sålænge trangstilfældet vedvarer, dog således at hjælpen kan begrænses til 26 uger i det enkelte sygdomstilfælde, ligesom det ikke er obligatorisk at yde den for de første 3 dage efter arbejdsfortjenestens ophør.

Afsnit IV

Arbejdsløshedsunderstøttelse

Artikel 18 affattes således

Den i artikel 16 omhandlede hjælp skal ydes, så længe trangstilfældet vedvarer, dog således at det ikke er obligatorisk at yde den for de første 3 dage efter arbejdsfortjenestens ophør, hvorhos hjælpen kan begrænses til 52 uger i det enkelte sygdomstilfælde eller til 78 uger inden for en sammenhængende periode på 3 år.

Artikel 19

Enhver deltagerstat, for hvilken dette afsnit er i kraft, skal sikre de af bestemmelserne omfattede personer arbejdsløshedsunderstøttelse i overensstemmelse med de efterfølgende artikler i dette afsnit.

Artikel 20

Understøttelsen skal ydes en arbejdsdygtig person, der er tilmeldt som ledig, og hvis arbejdsfortjeneste, som nærmere bestemt ved nationale love eller administrative forskrifter, er bortfaldet som følge af, at den pågældende er ude af stand til at opnå beskæftigelse.

Artikel 21

Retten skal tilkomme

a) nærmere bestemte arbejdstagergrupper, udgørende mindst 50 pct. af samtlige arbejdstagere, eller

b) samtlige bosiddende, hvis indtægt og formue under trangstilfældet ikke overstiger de i henhold til bestemmelserne i artikel 67 foreskrevne grænser.

Artikel 21, a), affattes således

Retten skal tilkomme

a) nærmere bestemte arbejdstagergrupper, udgørende mindst 55 pct. af samtlige arbejdstagere, eller

Artikel 22

1. hvor retten tilkommer arbejdstagergrupper, skal hjælpen udgøre en periodisk ydelse, der beregnes efter bestemmelserne i artikel 65 eller artikel 66.

2. Hvor retten tilkommer samtlige bosiddende, hvis indtægt og formue under trangstilfældet ikke overstiger nærmere bestemte grænser, skal hjælpen udgøre en periodisk ydelse, der beregnes efter bestemmelserne i artikel 67, dog således at der uden trangsbedømmelse skal sikres de i henhold til artikel 21, a)\sk nærmere bestemte arbejdstagergrupper en foreskreven ydelse.

Artikel 23

Den i artikel 22 omhandlede hjælp skal i de pågældende trangstilfælde i det mindste sikres en berettiget person, der har tilbagelagt den ventetid, som måtte anses for nødvendig for at undgå misbrug.

Artikel 24

1. Den i artikel 22 omhandlede hjælp skal ydes, sålænge trangstilfældet vedvarer, dog således at dens varighed kan begrænses

a) til 13 uger inden for 1 år eller til 13 uger i hvert enkelt trangstilfælde, hvor retten tilkommer arbejdstagergrupper eller

b) til 26 uger indenfor 1 år, hvor retten tilkommer samtlige bosiddende, hvis indtægt og formue under trangstilfældet ikke overstiger nærmere bestemte grænser, dog således at varigheden af den foreskrevne ydelse, der er sikret uden trangsbedømmelse, kan begrænses i medfør af stk. 1, a).

2. Hvor det ved nationale love eller administrative forskrifter er bestemt, at hjælpens varighed skal stå i forhold til bidragsperiodens længde og/eller den tidligere modtagne hjælp inden for et nærmere bestemt tidsrum, anses bestemmelserne i stk. 1 for opfyldt, såfremt hjælpens gennemsnitlige varighed er mindst 13 uger inden for et tidsrum af 1 år.

3. Det er ikke obligatorisk at yde hjælpen for de første 7 dage efter arbejdsfortjenestens ophør, heri medregnet arbejdsløshedsdage før og efter midlertidig beskæftigelse, der højst har haft en nærmere bestemt varighed, og som er omfattet af det samme trangstilfælde.

4. For så vidt angår sæsonarbejdere, kan hjælpens og ventetidens varighed tilpasses efter beskæftigelsesvilkårene.

Afsnit V

Alderpension

Artikel 24 affattes således.

1. Hvor retten tilkommer grupper af arbejdstagere, kan den i artikel 22 omhandlede hjælp begrænses til 21 uger inden for et tidsrum af 1 år eller til 21 uger i hvert tilfælde af ophør af arbejdsfortjeneste.

2. Hvor retten tilkommer samtlige bosiddende, hvis indtægt og formue under trangstilfældet ikke overstiger nærmere foreskrevne grænser, skal den i artikel 22 omhandlede hjælp ydes under hele trangstilfældet, dog således at varigheden af den fastsatte ydelse, der tilstås uden trangsbedømmelse, kan begrænses i henhold til stk. 1 i denne artikel.

3. Hvor det ved nationale love eller administrative forskrifter er bestemt, at hjælpens varighed skal stå i forhold til bidragsperiodens længde og/eller den tidligere modtagne hjælp inden for et nærmere bestemt tidsrum, anses bestemmelserne i stk. 1 for opfyldt, såfremt hjælpens gennemsnitlige varighed er mindst 21 uger inden for et tidsrum af 1 år.

4. Det er ikke obligatorisk at yde hjælpen

a) for de første 3 dage efter arbejdsfortjenestens ophør, heri medregnet arbejdsløshedsdage før og efter en midlertidig beskæftigelse, der højst har haft en nærmere bestemt varighed, og som er omfattet af det samme trangstilfælde; eller

b) for de første 6 dage inden for et tidsrum af 1 år.

5. For så vidt angår sæsonarbejdere, kan hjælpens og ventetidens varighed tilpasses efter beskæftigelsesvilkårene.

6. Der skal træffes foranstaltninger til at opretholde et højst og stabilt beskæftigelsesniveau i landet, og der skal tilvejebringes egnede muligheder for at bistå arbejdsløse med at finde passende, nyt arbejde, f.eks. arbejdsformidling, kurser for faglig uddannelse, bistand til at flytte til en anden egn af landet, hvor dette er nødvendigt for at finde egnet beskæftigelse, og lignende ydelser.

Artikel 25

Enhver deltagerstat, for hvilken dette afsnit er i kraft, skal sikre de af bestemmelserne omfattede personer alderspension i overensstemmelse med de efterfølgende artikler i dette afsnit.

Artikel 26

1. Betingelsen for ydelsen er opnåelse af en nærmere bestemt alder.

2. Den nærmere bestemte alder skal være højst 65 år; en højere alder kan dog fastsættes såfremt antallet af bosiddende, der har opnået denne alder, udgør mindst 10 pct. af antallet af bosiddende under denne alder men over 15 år.

3. Det kan ved nationale love eller administrative forskrifter bestemmes, at pensionen til en person, der i øvrigt er berettiget til den, kan inddrages, såfremt den pågældende har en nærmere bestemt lønnet beskæftigelse, eller at pensionen, såfremt den er en forsikringsmæssig ydelse, kan nedsættes, når modtagerens arbejdsfortjeneste overstiger et nærmere bestemt beløb, og at den, hvis den ikke er en forsikringsmæssig ydelse, kan nedsættes, når modtagerens arbejdsfortjeneste eller hans øvrige midler eller begge tilsammen overstiger et nærmere bestemt beløb.

Artikel 26, stk. 2 og 3, affattes således

2. Den nærmere bestemte alder skal højst være 65 år, dog således at der kan fastsættes en højere alder, dersom antallet af bosiddende der har opnået denne alder, udgør mindst 10 pct. af antallet af bosiddende under denne alder, men over 15 år. Hvor retten tilkommer nærmere bestemte grupper af arbejdstagere, skal den nærmere bestemte alder dog højst være 65 år.

3. Det kan ved nationale love eller administrative forskrifter bestemmes, at pensionen til en person, der i øvrigt er berettiget til den, kan inddrages, såfremt den pågældende har en nærmere bestemt lønnet beskæftigelse, eller at pensionen, såfremt den er en forsikringsmæssig ydelse, kan nedsættes, når modtagerens arbejdsfortjeneste overstiger et nærmere bestemt beløb.

Artikel 27

Retten skal tilkomme

a) nærmere bestemte arbejdstagergrupper, udgørende mindst 50 pct. af samtlige arbejdstagere; eller

b) nærmere bestemte grupper af den erhvervsmæssigt beskæftigede del af befolkningen, udgørende mindst 20 pct. af samtlige bosiddende; eller

c) samtlige bosiddende, hvis indtægt og formue efter opnåelsen af den nærmere bestemte alder ikke overstiger de i henhold til bestemmelserne i artikel 67 foreskrevne grænser.

Artikel 27, a) og b), affattes således

Retten skal tilkomme

a) nærmere bestemte arbejdstagergrupper, udgørende mindst 80 pct. af samtlige arbejdstagere, eller

b) nærmere bestemte grupper af den erhvervsmæssigt beskæftigede del af befolkningen, udgørende mindst 30 pct. af samtlige bosiddende; eller

Artikel 28

Pensionen skal ydes periodisk og skal beregnes på følgende måde

a) efter bestemmelserne i artikel 65 eller artikel 66, såfremt retten tilkommer arbejdstagergrupper eller grupper af den erhvervsmæssigt beskæftigede del af befolkningen;

b) efter bestemmelserne i artikel 67, såfremt retten tilkommer samtlige bosiddende, hvis indtægt og formue efter opnåelsen af den nærmere bestemte alder ikke overstiger nærmere foreskrevne grænser.

Artikel 28, b), affattes således

b) efter bestemmelserne i artikel 67, såfremt retten tilkommer samtlige bosiddende, hvis indtægt og formue efter opnåelsen af den nærmere bestemte alder ikke overstiger nærmere foreskrevne grænser, dog således at der den trangsbedømmelse skal sikres de i henhold til artikel 27, a) eller b), nærmere bestemte persongrupper en nærmere foreskreven ydelse på betingelser, der ikke er strengere end de i artikel 29, stk. 1 omhandlede.

Artikel 29

1. Den i artikel 28 omhandlede pension skal ved opnåelsen af den fastsatte alder i det mindste sikres

a) en berettiget person, som forud for opnåelsen af den fastsatte alder i medfør af nærmere bestemte regler har tilbagelagt en periode, der kan bestå i 30 års bidragsydelse eller beskæftigelse eller i 20 års ophold; eller

b) såfremt retten principielt tilkommer samtlige erhvervsmæssigt beskæftigede personer, en berettiget person, der har tilbagelagt en nærmere bestemt bidragsperiode, og for hvem det foreskrevne gennemsnitlige antal bidrag pr. år er blevet betalt, medens den pågældende var i den arbejdsdygtige alder.

2. Hvor den i stk. 1 omhandlede pension er betinget af en minimumsbidrags- eller minimumsbeskæftigelsesperiode, skal en lavere pension i det mindste sikres

a) en berettiget person, der forud for opnåelsen af den fastsatte alder i medfør af nærmere bestemte regler har tilbagelagt en bidrags- eller beskæftigelsesperiode på 15 år; eller

b) såfremt retten principielt tilkommer samtlige erhvervsmæssigt beskæftigede personer, en berettiget person, der har tilbagelagt en nærmere foreskreven bidragsperiode, og for hvem halvdelen af det i henhold til stk. 1, b),\sk fastsatte gennemsnitlige antal bidrag pr. år er blevet betalt, medens den pågældende var i den arbejdsdygtige alder.

3. Bestemmelserne i stk. 1 skal anses for opfyldt, såfremt en pension, der er beregnet efter bestemmelserne i afsnit XI, men efter en procentsats, der er 10 points lavere end angivet i den til det nævnte afsnit vedføjede tabel for normalmodtagere, i det mindste ydes en berettiget person, som i overensstemmelse med nærmere bestemte regler har tilbagelagt enten en bidrags- eller beskæftigelsesperiode på 10 år eller en opholdsperiode på 5 år.

4. Der kan ske en forholdsmæssig nedsættelse af den i tabellen til afsnit XI angivne procent, når den til den nedsatte procent svarende periode, som betinger pensionsret, er længere end en bidrags- eller beskæftigelsesperiode på 10 år, men kortere end 30 år; såfremt en sådan periode overstiger 15 år, skal der ydes en lavere pension i overensstemmelse med stk. 2.

5. Såfremt den i stk. 1, 3 eller 4 omhandlede pension er betinget af en minimumsbidrags- eller minimumsbeskæftigelsesperiode, skal der på nærmere bestemte betingelser ydes en lavere pension til personer, som alene på grund af deres fremrykkede alder ved ikrafttrædelsen af de bestemmelser, der muliggør gennemførelsen af dette afsnit, ikke opfylder de i henhold til stk. 2 foreskrevne betingelser, medmindre der sikres disse personer en pension i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 1, 3 eller 4 ved en højere alder end den normale.

Artikel 30

De i artiklerne 28 og 29 omhandlede former for pension skal ydes de pågældende, sålænge de opfylder betingelserne herfor.

Afsnit VI

Erstatning for tilskadekomst under arbejdet og erhvervssygdomme

Artikel 31

Enhver deltagerstat, for hvilken dette afsnit er i kraft, skal sikre de af bestemmelserne omfattede personer erstatning for tilskadekomst under arbejdet og for erhvervssygdomme i overensstemmelse med de efterfølgende artikler i dette afsnit.

Artikel 32

Erstatningen skal ydes i anledning af ulykkestilfælde eller nærmere bestemte erhvervssygdomme og erlægges i tilfælde af

a) sygdom;

b) uarbejdsdygtighed, der er en følge af en sådan tilstand, og som medfører tab af arbejdsfortjeneste som nærmere defineret ved nationale love eller administrative forskrifter;

c) fuldstændigt tab af erhvervsevnen eller delvis tab af erhvervsevnen ud over en nærmere bestemt grad, såfremt det må antages, at tabet vil blive af varig karakter, eller en tilsvarende invaliditetsgrad; samt

d) tab af underhold, for så vidt angår enken eller børnene, som følge af forsørgerens død; for enkens vedkommende kan retten til erstatning gøres betinget af, at hun i overensstemmelse med nationale love eller administrative forskrifter antages at være ude af stand til at forsørge sig selv.

Artikel 32, d), affattes således

d) tab af underhold for så vidt angår enker eller børnene som følge af forsørgerens død

Artikel 33

Retten skal tilkomme nærmere bestemte arbejdstagergrupper, udgørende mindst 50 pct. af samtlige arbejdstagere, samt - for så vidt angår erstatning i tilfælde af forsørgerens død - også hustruen og børnene.

Artikel 33 affattes således

Retten skal tilkomme nærmere bestemte arbejdstagergrupper, udgørende mindst 80 pct. af samtlige arbejdstagere, samt - for så vidt angår erstatning i tilfælde af en forsørgers død - ligeledes hustruen og børnene.

Artikel 34

1. I tilfælde af sygdom skal hjælpen ydes i form af læge- eller hospitalsbehandling som nærmere omhandlet i stk. 2 og 3.

2. Behandlingen skal omfatte

a) almindelig lægebehandling og specialistbehandling i og uden for hospital, herunder besøg i hjemmet;

b) tandbehandling,

c) sygepleje hjemme eller på hospital eller andre lignende institutioner;

d) ophold på hospitaler, rekreationshjem, sanatorier eller lignende institutioner;

e) tandproteser, medicin, bandager og kunstige lemmer, herunder vedligeholdelse deraf, samt briller; og

f) den behandling, der gives af udøvere af sådanne andre erhverv, som til enhver tid ved lov måtte være anerkendt som knyttet til lægegerningen, under tilsyn af en praktiserende læge eller tandlæge.

3. Den i overensstemmelse med stk. 1 og 2 givne behandling m.v. skal ydes med henblik på at bevare, genoprette eller forbedre den pågældendes helbred og arbejdsevne samt evne til at tilgodese sine personlige behov.

Artikel 35

1. De institutioner eller ministerier, der administrerer ydelserne, skal, hvor omstændighederne måtte tale derfor, samarbejde med de almindelige organer for arbejdsmæssig revalidering med henblik på genoptræning af erhvervshæmmede til egnet arbejde.

2. Der kan ved nationale love eller administrative forskrifter skabes hjemmel for, at sådanne institutioner eller ministerier drager omsorg for arbejdsmæssig revalidering af erhvervshæmmede.

Artikel 36

1. I tilfælde af uarbejdsdygtighed, fuldstændigt tab af erhvervsevnen, som antages at være af varig karakter, eller en tilsvarende invaliditetsgrad eller i tilfælde af en forsørgers død, skal erstatningen udgøre en periodisk ydelse, der beregnes efter bestemmelserne i artikel 65 eller artikel 66.

2. I tilfælde af delvis tab af erhvervsevnen, som antages at være af varig karakter, eller en tilsvarende invaliditetsgrad, skal erstatningen, dersom den tilstås, udgøre en periodisk ydelse, der står i passende forhold til den ydelse, der er fastsat for fuldstændigt tab af erhvervsevnen eller tilsvarende invaliditet.

3. Den periodiske ydelse kan omsættes til et kapitalbeløb;

a) såfremt invaliditetsgraden er ringe, eller

b) såfremt vedkommende myndighed skønner, at kapitalbeløbet vil blive anvendt på passende måde.

Artikel 37

Den i artiklerne 34 og 36 omhandlede ydelse skal i de pågældende trangstilfælde i det mindste sikres en berettiget person, som var beskæftiget på den pågældende deltagerstats territorium på det tidspunkt, da ulykkestilfældet indtraf, såfremt tilskadekomsten skyldes ulykkestilfælde, eller på det tidspunkt, da den pågældende pådrog sig sygdommen, såfremt tilskadekomsten skyldes sygdom, samt - for så vidt angår periodiske ydelser i tilfælde af en forsørgers død - dennes enke og børn.

Artikel 38

Den i artiklerne 34 og 36 omhandlede ydelse skal udbetales, så længe trangstilfældet vedvarer, dog således at det i tilfælde af uarbejdsdygtighed ikke er obligatorisk at yde den omhandlede hjælp for de første 3 dage efter arbejdsfortjenestens ophør.

Afsnit VII

Familieydelser

Artikel 39

Enhver deltagerstat, for hvilken dette afsnit er i kraft, skal sikre de af bestemmelserne omfattede personer familieydelser i overensstemmelse med de efterfølgende artikler i dette afsnit.

Artikel 40

Ydelsen skal dække forsørgerpligt over for børn som nærmere foreskrevet.

Artikel 41

Retten skal, for så vidt angår de i artikel 42 omhandlede periodiske ydelser, tilkomme

a) nærmere bestemte arbejdstagergrupper, udgørende mindst 50 pct. af samtlige arbejdstagere; eller

b) nærmere bestemte grupper af den erhvervsmæssigt beskæftigede del af befolkningen, udgørende mindst 20 pct. af samtlige bosiddende.

Artikel 41 affattes således

For så vidt angår periodiske ydelser, skal retten tilkomme

a) nærmere bestemte arbejdstagergrupper, udgørende mindst 80 pct. af samtlige arbejdstagere; eller

b) nærmere bestemte grupper af den erhvervsmæssigt beskæftigede del af befolkningen, udgørende mindst 30 pct. af samtlige bosiddende.

Artikel 42

Hjælpen skal udgøre

a) en periodisk ydelse, der tilstås enhver berettiget person, der har tilbagelagt den foreskrevne ventetid; eller

b) ydelse til eller for børnene af levnedsmidler, beklædning, bolig, ferie eller huslig hjælp; eller

c) en kombination af de i litra a) og b) fastsatte ydelser.

Artikel 43

Den i artikel 42 omhandlede hjælp skal i det mindste sikres en berettiget person, som inden for et nærmere angivet tidsrum har tilbagelagt en periode, der kan bestå i 1 måneds bidragsydelse eller beskæftigelse eller i 6 måneders ophold, alt efter hvad der måtte blive foreskrevet.

Artikel 44

Den samlede værdi af de ydelser, der i medfør af artikel 42 udbetales de berettigede personer, skal udgøre 1,5 pct. af den løn, der ydes en voksen mandlig ufaglært arbejder i henhold til de i artikel 66 fastsatte regler, multipliceret med det samlede antal børn af samtlige bosiddende.

Artikel 44 affattes således

Den samlede værdi af de ydelser, der i medfør af artikel 42 udbetales de berettigede personer, skal udgøre 2 pct. af den løn, der ydes en voksen mandlig ufaglært arbejder i henhold til de i artikel 66 fastsatte regler, multipliceret med samtlige bosiddendes samlede antal børn.

Artikel 45

Såfremt hjælpen udgør en periodisk ydelse, skal den ydes, så længe trangstilfældet vedvarer.

Afsnit VIII

Moderskabsydelser

Artikel 46

Enhver deltagerstat, for hvilken dette afsnit er i kraft, skal sikre de af bestemmelserne omfattede personer moderskabsydelser i overensstemmelse med de efterfølgende artikler i dette afsnit.

Artikel 47

Hjælpen skal udredes i anledning af svangerskab, fødsel og de dermed forbundne følger samt tab af arbejdsfortjeneste i forbindelse hermed som nærmere defineret ved nationale love eller administrative forskrifter.

Artikel 48

Retten skal tilkomme

a) samtlige kvinder inden for nærmere bestemte arbejdstagergrupper, udgørende mindst 50 pct. af samtlige arbejdstagere, samt, for så vidt angår lægehjælp i forbindelse med svangerskab, ligeledes hustruer til mænd i disse grupper, eller

b) samtlige kvinder inden for nærmere bestemte grupper af den erhvervsmæssigt beskæftigede del af befolkningen, udgørende mindst 20 pct. af samtlige bosiddende samt - for så vidt angår lægehjælp i forbindelse med svangerskabet - ligeledes hustruer til mænd i disse grupper.

Artikel 48 affattes således

Retten skal tilkomme

a) samtlige kvinder inden for nærmere bestemte arbejdstagergrupper, udgørende mindst 80 pct. af samtlige arbejdstagere, samt- for så vidt angår lægehjælp i forbindelse med svangerskab - ligeledes hustruer til mænd i disse grupper; eller

b) samtlige kvinder inden for nærmere bestemte grupper af den erhvervsmæssigt beskæftigede del af befolkningen, udgørende mindst 30 pct. af samtlige bosiddende samt - for så vidt angår lægehjælp i forbindelse med svangerskab - ligeledes hustruer til mænd i disse grupper.

Artikel 49

1. For så vidt angår svangerskab og fødsel samt følgerne deraf, skal hjælpen bestå i den i stk. 2 og 3 omhandlede læge- og hospitalsbehandling.

2. Læge- og hospitalsbehandlingen skal i det mindste omfatte

a) behandling ydet før, under og efter fødslen, enten af praktiserende læge eller af autoriseret jordemoder; og

b) hospitalsindlæggelse om nødvendigt.

3. Den i stk. 2 omhandlede behandling skal ydes med henblik på at bevare, genoprette eller forbedre den pågældende kvindes helbred og arbejdsevne samt evne til at tilgodese sine personlige behov.

4. De institutioner eller ministerier, der administrerer ydelserne, skal ved dertil egnede midler tilskynde de pågældende kvinder til at gøre brug af de almindelige sundhedsmæssige foranstaltninger, der er stillet til deres rådighed af det offentlige eller af andre af det offentlige anerkendte organer.

Artikel 49, stk. 2, affattes således

2. Ydelsen skal i det mindste bestå i

a) behandling ydet før, under og efter fødslen enten af praktiserende læge eller af autoriseret jordemoder;

b) hospitalsindlæggelse, om nødvendigt; og

c) medicin; det kan pålægges patienten eller dennes forsørger at betale en del af udgiften til den medicin, der ydes modtageren; reglerne herom skal fastsættes således, at den pågældende ikke derved kommer i trang, og at den del af udgifterne, der betales af modtageren eller dennes forsørger, ikke overstiger 25 pct. i gennemsnit; hvor den delvise betaling ydes med et fast beløb pr. ydelse, må de samlede indbetalinger fra samtlige berettigede personer ikke overstige 25 pct. af de samlede udgifter inden for et nærmere bestemt tidsrum.

Artikel 50

For så vidt angår ophør af arbejdsfortjeneste som følge af svangerskab og fødsel samt følgerne deraf, skal hjælpen ydes periodisk og beregnes efter bestemmelserne i artikel 65 eller artikel 66. Størrelsen af den periodiske ydelse kan variere under trangstilfældet, dog således at den gennemsnitlige størrelse skal være i overensstemmelse med de omhandlede bestemmelser.

Artikel 51

Den i artiklerne 49 og 50 omhandlede hjælp skal i de af bestemmelserne omfattede tilfælde i hvert fald sikres en kvinde, der tilhører en af de berettigede grupper, og som har tilbagelagt den ventetid, der må anses for nødvendig for at undgå misbrug; den i artikel 49 omhandlede hjælp skal ligeledes sikres en kvinde, som er gift med en mand, der tilhører en af de berettigede grupper, og som har tilbagelagt en sådan ventetid.

Artikel 52

Den i artiklerne 49 og 50 omhandlede hjælp skal ydes, så længe trangstilfældet vedvarer, dog således at den periodiske ydelse kan begrænses til 12 uger, medmindre en længere tids fravær fra arbejdet er foreskrevet eller hjemlet ved nationale love eller administrative forskrifter, i hvilket tilfælde den ikke kan begrænses til en kortere periode end den således fastsatte.

Afsnit IX

Invalidepension

Artikel 53

Enhver deltagerstat, for hvilken dette afsnit er i kraft, skal sikre de af bestemmelserne omfattede personer invalidepension i overensstemmelse med de efterfølgende artikler i dette afsnit.

Artikel 54

Betingelsen for ydelsen er, at en person er ude af stand til at påtage sig erhvervsmæssig beskæftigelse i et nærmere bestemt omfang, når denne tilstand må antages at være af varig karakter eller at ville vedvare, efter at dagpengehjælpen under sygdom er ophørt.

Artikel 54 affattes således

Betingelsen for ydelsen er, at en person er ude af stand til at påtage sig erhvervsmæssig beskæftigelse i et nærmere bestemt omfang, når det må antages, at denne tilstand er af varig karakter eller vil vedvare, efter at dagpengehjælpen under sygdom er ophørt, dog således at det foreskrevne omfang af en sådan uarbejdsdygtighed ikke må overstige to tredjedele.

Artikel 55

Retten skal tilkomme

a) nærmere bestemte arbejdstagergrupper, udgørende mindst 50 pct. af samtlige arbejdstagere; eller

b) nærmere bestemte grupper af den erhvervsmæssigt beskæftigede del af befolkningen, udgørende mindst 20 pct. af samtlige bosiddende; eller

c) samtlige bosiddende, hvis indtægt og formue under trangstilfældet ikke overstiger den i henhold til bestemmelserne i artikel 67 foreskrevne grænse.

Artikel 55, a) og b), affattes således

Retten skal tilkomme

a) nærmere bestemte arbejdstagergrupper, udgørende mindst 80 pct. af samtlige arbejdstagere; eller

b) nærmere bestemte grupper af den erhvervsmæssigt beskæftigede del af befolkningen, udgørende mindst 30 pct. af samtlige bosiddende; eller

Artikel 56

Pensionen skal ydes periodisk og skal beregnes på følgende måde

a) efter bestemmelserne i artikel 65 eller artikel 66, såfremt retten tilkommer arbejdstagergrupper eller grupper af den erhvervsmæssigt beskæftigede del af befolkningen;

b) efter bestemmelserne i artikel 67, såfremt retten tilkommer samtlige bosiddende, hvis indtægt og formue under trangstilfældet ikke overstiger nærmere foreskrevne grænser.

Artikel 56 affattes således

1. Pensionen skal ydes periodisk og beregnes på følgende måde

a) efter bestemmelserne i artikel 65 eller artikel 66, såfremt retten tilkommer arbejdstagergrupper eller grupper af den erhvervsmæssigt beskæftigede del af befolkningen;

b) efter bestemmelserne i artikel 67, såfremt retten tilkommer samtlige bosiddende, hvis indtægt og formue under trangstilfældet ikke overstiger nærmere foreskrevne grænser, dog således at der uden trangsbedømmelse skal sikres de i henhold til artikel 55, a) eller b) nærmere fastsatte persongrupper en nærmere foreskreven ydelse på betingelser, der ikke er strengere end de i artikel 57, stk. 1 omhandlede.

2. Der skal træffes foranstaltninger til oprettelse af institutioner til fysisk og erhvervsmæssig revalidering samt til opretholdelse af egnede faciliteter med henblik på at bistå erhvervshæmmede med at finde passende arbejde, herunder arbejdsformidling, bistand til at flytte til en anden egn af landet, hvor dette er nødvendigt for at finde egnet beskæftigelse, og lignende ydelser.

Artikel 57

1. Den i artikel 56 omhandlede pension skal i det mindste sikres

a) en berettiget person, som forud for trangstilfældet i henhold til nærmere bestemte regler har tilbagelagt en periode, der kan bestå enten i 15 års bidragsydelse eller beskæftigelse eller i 10 års ophold; eller

b) såfremt retten principielt tilkommer samtlige erhvervsmæssigt beskæftigede personer, en berettiget person, der har tilbagelagt en bidragsperiode på 3 år, og for hvem det foreskrevne gennemsnitlige antal bidrag pr. år er blevet betalt, medens den pågældende var i den arbejdsdygtige alder.

2. Såfremt den i stk. 1 omhandlede pension er betinget af en minimumsbidrags- eller minimumsbeskæftigelsesperiode, skal en lavere pension i det mindste sikres

a) en berettiget person, som forud for trangstilfældet i henhold til nærmere foreskrevne regler har tilbagelagt en bidrags- eller beskæftigelsesperiode på 5 år, eller

b) såfremt retten principielt tilkommer samtlige erhvervsmæssigt beskæftigede personer, en berettiget person, som har tilbagelagt en bidragsperiode på 3 år og for hvem halvdelen af det i stk. 1 b) omhandlede, gennemsnitlige antal bidrag pr. år er blevet betalt, medens den pågældende var i den arbejdsdygtige alder.

3. Bestemmelserne i stk. 1 skal anses for opfyldt, såfremt en ydelse, der er beregnet efter bestemmelserne i afsnit XI, men efter en procentsats, der er 10 points lavere end angivet i den til det nævnte afsnit vedføjede tabel for normalmodtagere, i det mindste ydes en berettiget person, som i overensstemmelse med nærmere bestemte regler har tilbagelagt en bidrags-, beskæftigelses- eller opholdsperiode på 5 år.

4. Der kan ske en forholdsmæssig nedsættelse af den i tabellen til afsnit XI angivne procent, såfremt den til den nedsatte procent svarende periode, som er en betingelse for ret til den omhandlede pension, er længere end en bidrags- eller beskæftigelsesperiode på 5 år, men kortere end 15 år; en lavere pension skal ydes i overensstemmelse med stk. 2.

Artikel 58

Den i artiklerne 56 og 57 omhandlede pension skal ydes, så længe trangstilfældet vedvarer, eller indtil den pågældende opfylder betingelserne for opnåelse af alderspension.

Afsnit X

Ydelser til efterladte

Artikel 59

Enhver deltagerstat, for hvilken dette afsnit er i kraft, skal sikre de af bestemmelserne omfattede personer ydelser til efterladte i henhold til de efterfølgende artikler i dette afsnit.

Artikel 60

1. Betingelsen for ydelsen er tab af underhold for en enke eller et barn som følge af forsørgerens død; for enkens vedkommende kan retten til ydelsen gøres betinget af at hun i overensstemmelse med nationale love eller administrative forskrifter antages at være ude af stand til at forsørge sig selv.

2. Det kan ved nationale love eller administrative forskrifter bestemmes, at ydelsen til en person, som i øvrigt er berettiget til den, kan inddrages, såfremt den pågældende har en nærmere bestemt lønnet beskæftigelse eller at ydelsen, såfremt den er af forsikringsmæssig karakter, kan nedsættes, når modtagerens arbejdsfortjeneste overstiger et nærmere bestemt beløb, og at den, hvis den ikke er af forsikringsmæssig karakter, kan nedsættes, når modtagerens arbejdsfortjeneste eller øvrige midler eller begge tilsammen overstiger et nærmere bestemt beløb.

Artikel 61

Retten skal tilkomme

a) hustruer og børn, hvis forsørgere tilhører nærmere bestemte arbejdstagergrupper udgørende mindst 50 pct. af samtlige arbejdstagere, eller

b) hustruer og børn, hvis forsørgere tilhører nærmere bestemte grupper af den erhvervsmæssigt beskæftigede del af befolkningen, udgørende mindst 20 pct. af samtlige bosiddende; eller

c) alle i landet bosatte enker og børn, som har mistet deres forsørger, og hvis indtægt og formue under trangstilfældet ikke overstiger de i henhold til bestemmelserne i artikel 67 nærmere foreskrevne grænser.

Artikel 61, a) og b), affattes således

Retten skal tilkomme

a) hustruer og børn, hvis forsørgere tilhører nærmere bestemte arbejdstagergrupper, udgørende mindst 80 pct. af samtlige arbejdstagere; eller

b) hustruer og børn, hvis forsørgere tilhører nærmere bestemte grupper af den erhvervsmæssigt beskæftigede del af befolkningen, udgørende mindst 30 pct. af samtlige bosiddende; eller

Artikel 62

Pensionen skal ydes periodisk og beregnes på følgende måde

a) efter bestemmelserne i artikel 65 eller artikel 66, såfremt retten tilkommer hustruer og børn, hvis forsørgere tilhører arbejdstagergrupper eller grupper af den erhvervsmæssigt beskæftigede del af befolkningen;

b) efter bestemmelserne i artikel 67, såfremt retten tilkommer samtlige i landet bosatte enker og børn, hvis indtægt og formue under trangstilfældet ikke overstiger nærmere bestemte grænser.

Artikel 62, b), affattes således

b) efter bestemmelserne i artikel 67, såfremt retten tilkommer samtlige i landet bosatte enker og børn, hvis indtægt og formue under trangstilfældet ikke overstiger nærmere foreskrevne grænser, dog således at der uden trangsbedømmelse skal sikres hustruer og børn, hvis forsørgere tilhører de i artikel 61, a) eller b) nærmere fastsatte persongrupper, en nærmere foreskreven ydelse på betingelser, der ikke er strengere end de i artikel 63, stk. 1 omhandlede.

TABEL TIL AFSNIT XI

Periodiske ydelser til normalmodtagere

--------------------------------------------------------------------- Afsnit Trangstilfælde Normalmodtager Procent --------------------------------------------------------------------- III Sygdom....................... Mand med hustru og 2 børn.... 50 IV Arbejdsløshed................ Mand med hustru og 2 børn..... 50 V Alderdom..................... Mand med hustru, der er berettiget til alderspension.. 45 VI Tilskadekomst under arbejdet: Uarbejdsdygtighed............ Mand med hustru og 2 børn..... 50 Fuldstændigt tab af erhvervsevnen: (a) i almindelighed.......... (a) 50 (b) hvis stadig bistand af andre er påkrævet............ (b) 66 2/3 Efterladte................... Enke med 2 børn............... 45 VIII Moderskab.................... Kvinde........................ 50 IX Invaliditet.................. Mand med hustru og 2 børn..... 50 X Efterladte................... Enke med 2 børn (eller 2 børn,såfremt enkepensionen er betinget af, at hun er ude af stand til at forsørge sig selv)............ 45 ---------------------------------------------------------------------

Artikel 63

1. Den i artikel 62 omhandlede ydelse skal i de pågældende trangstilfælde i det mindste sikres

a) en berettiget person, hvis forsørger i henhold til nærmere foreskrevne regler har tilbagelagt en periode, der kan bestå i 15 års bidragsydelse eller beskæftigelse eller i 10 års ophold; eller

b) såfremt retten principielt tilkommer hustruer og børn, hvis forsørger er erhvervsmæssigt beskæftiget, en berettiget person, hvis forsørger har tilbagelagt en bidragsperiode på 3 år, og for hvis forsørger det foreskrevne gennemsnitlige antal bidrag pr. år er blevet betalt, medens han var i den arbejdsdygtige alder.

2. Såfremt den i stk. 1 omhandlede ydelse er betinget af en minimumsbidrags- eller minimumsbeskæftigelsesperiode, skal en lavere ydelse i det mindste sikres

a) en berettiget person, hvis forsørger i henhold til nærmere foreskrevne regler har tilbagelagt en bidrags- eller beskæftigelsesperiode på 5 år; eller

b) såfremt retten principielt tilkommer hustruer og børn, hvis forsørger er erhvervsmæssigt beskæftiget, en berettiget person, hvis forsørger har tilbagelagt en bidragsperiode på 3 år, og for hvis forsørger halvdelen af det i stk. 1, b) omhandlede, gennemsnitlige antal bidrag pr. år er blevet betalt, medens han var i den arbejdsdygtige alder.

3. Bestemmelserne i stk. 1 skal anses for opfyldt, såfremt en ydelse, der er beregnet efter bestemmelserne i afsnit XI, men efter en procentsats, der er 10 points lavere end angivet i den til det nævnte afsnit vedføjede tabel for normalmodtagere, i det mindste tilstås en berettiget person, hvis forsørger i overensstemmelse med nærmere bestemte regler har tilbagelagt en bidrags-, beskæftigelses- eller opholdsperiode på 5 år.

4. Der kan ske en forholdsmæssig nedsættelse af den procent, der er angivet i den til afsnit XI vedføjede tabel, såfremt den til den nedsatte procent svarende periode som betingelse for ydelsen overstiger en bidrags- eller beskæftigelsesperiode på 5 år, men er under 15 år; en nedsat ydelse skal udredes i overensstemmelse med stk. 2.

5. For at en barnløs enke, der antages at være ude af stand til at forsørge sig selv, kan blive berettiget til ydelser til efterladte, kan der stilles krav om en minimumsperiode for ægteskabets varighed.

Artikel 64

De i artiklerne 62 og 63 omhandlede ydelser skal udredes, så længe trangstilfældet vedvarer.

Afsnit XI

Normalbestemmelser vedrørende periodiske ydelser

Artikel 65

1. En af denne artikel omfattet periodisk ydelse med tillæg af de eventuelle børnetilskud, der udbetales under det pågældende trangstilfælde, skal være af en sådan størrelse, at den for den i tabellen til dette afsnit angivne normalmodtager, mindst andrager den deri for det pågældende trangstilfælde angivne procentdel af modtagerens eller dennes forsørgers samlede tidligere arbejdsfortjeneste med tillæg af de børnetilskud, der ydes til en berettiget person med samme forsørgerpligter som normalmodtageren.

2. Modtagerens eller dennes forsørgers tidligere arbejdsfortjeneste skal beregnes efter nærmere foreskrevne regler, og hvor de berettigede personer eller deres forsørgere er inddelt i kategorier efter den løn, de oppebærer, kan deres tidligere arbejdsfortjeneste beregnes på grundlag af den inden for de pågældende kategorier gældende grundløn.

3. Der kan fastsættes en maksimumsgrænse for ydelsens størrelse eller for den arbejdsfortjeneste, der lægges til grund ved ydelsens beregning, forudsat at denne maksimumsgrænse fastsættes under iagttagelse af bestemmelserne i stk. 1, når modtagerens eller dennes forsørgers tidligere arbejdsfortjeneste svarer til eller ligger under en faglært mandlig arbejders løn.

4. Modtagerens eller dennes forsørgers tidligere arbejdsfortjeneste, den faglærte mandlige arbejders løn, den pågældende ydelse samt eventuelle børnetilskud skal beregnes på samme tidsgrundlag.

5. For så vidt angår de øvrige modtagere, skal hjælpen stå i rimeligt forhold til den hjælp, der ydes normalmodtageren.

6. I denne artikel betyder en faglært mandlig arbejder

a) en montør eller drejer, der er beskæftiget ved fabrikation af andre maskiner end elektriske maskiner; eller

b) en typisk faglært arbejder, udvalgt i henhold til bestemmelserne i stk. 7; eller

c) en person, hvis arbejdsfortjeneste svarer til 125 pct. af samtlige berettigede personers gennemsnitlige arbejdsfortjeneste.

7. Den i stk. 6, b), omhandlede typisk faglærte arbejder skal udvælges inden for den kategori, der beskæftiger det største antal erhvervsmæssigt beskæftigede mandlige personer, som er berettiget til hjælp i det pågældende trangstilfælde, eller eventuelt de berettigede personers forsørgere i den erhvervsgren, der omfatter det største antal af sådanne personer eller deres forsørgere; den internationale standardklassifikation af al erhvervsmæssig virksomhed, som vedtoges af De forenede Nationers økonomiske og sociale råd under dets 7. samling den 27. august 1948, og som er optrykt i tillæg 1 til denne kodeks, skal med de til enhver tid gældende ændringer benyttes ved denne udvælgelse.

8. Såfremt ydelsens størrelse varierer fra egn til egn, kan der udvælges en faglært mandlig arbejder for hver enkelt egn i henhold til stk. 6 og 7.

9. Den i henhold til stk. 6, a) og b) udvalgte faglærte mandlige arbejders løn skal fastsættes på grundlag af de lønsatser for normalarbejdstiden, der er fastsat ved kollektive overenskomster, ved eller i medfør af nationale love eller administrative forskrifter, hvor disse måtte finde anvendelse, eller ved sædvane, med tillæg af eventuelle dyrtidstillæg; såfremt disse satser varierer fra egn til egn, og bestemmelsen i stk. 8 ikke bringes i anvendelse, skal den gennemsnitlige sats lægges til grund.

10. Satserne for løbende periodiske ydelser i tilfælde af alderdom, tilskadekomst under arbejdet (med undtagelse af uarbejdsdygtighed), invaliditet og en forsørgers død, skal reguleres, når det almindelige lønniveau underfår væsentlige ændringer som følge af væsentlige ændringer i leveomkostningerne.

Artikel 66

1. En af denne artikel omfattet periodisk ydelse med tillæg af de eventuelle børnetilskud, der ydes under det pågældende trangstilfælde, skal være af en sådan størrelse, at den for den i tabellen til dette afsnit angivne normalmodtager mindst andrager den deri for det pågældende trangstilfælde angivne procentdel af en ufaglært voksen mandlig arbejders samlede løn og af størrelsen af de eventuelle børnetilskud, der ydes en berettiget person med samme forsørgerpligter som normalmodtageren.

2. Den ufaglærte voksne mandlige arbejders løn, den pågældende ydelse samt eventuelle børnetilskud skal beregnes på samme tidsgrundlag.

3. For så vidt angår de øvrige modtagere, skal ydelsen stå i rimeligt forhold til den ydelse, der tilstås normalmodtageren.

4. I denne artikel betyder en ufaglært voksen mandlig arbejder

a) en typisk ufaglært arbejder, der er beskæftiget ved fabrikation af andre maskiner end elektriske maskiner; eller

b) en typisk ufaglært arbejder, der udvælges efter bestemmelserne i stk. 5.

5. Den i stk. 4, b) omhandlede typisk ufaglærte arbejder skal udvælges inden for den kategori, der beskæftiger det største antal mandlige personer, der er berettiget til hjælp i det pågældende trangstilfælde, eller eventuelt de berettigede personers forsørgere inden for den erhvervsgren, der omfatter det største antal af sådanne personer eller deres forsørgere; den internationale standardklassifikation af al erhvervsmæssig virksomhed, som vedtoges af De forenede Nationers økonomiske og sociale råd under dets 7. samling den 27. august 1948, og som er optrykt i tillæg 1 til denne kodeks, skal med til til enhver tid gældende ændringer benyttes ved denne udvælgelse.

6. Såfremt ydelsens størrelse varierer fra egn til egn, kan den ufaglærte voksne mandlige arbejder udvælges for hver enkelt egn i henhold til stk. 4 og 5.

7. Den ufaglærte voksne mandlige arbejders løn skal fastsættes på grundlag af de lønsatser for normalarbejdstiden, der er fastsat ved kollektive overenskomster, ved eller i medfør af nationale love eller administrative forskrifter, hvor disse måtte finde anvendelse, eller ved sædvane, med tillæg af eventuelle dyrtidstillæg; såfremt disse satser varierer fra egn til egn, og bestemmelsen i stk. 6 ikke bringes i anvendelse, skal den gennemsnitlige sats lægges til grund

8. Satserne for løbende, periodiske ydelser i tilfælde af alderdom, tilskadekomst under arbejdet (med undtagelse af uarbejdsdygtighed), invaliditet og en forsørgers død, skal reguleres, når det almindelige lønniveau undergår væsentlige ændringer som følge af væsentlige ændringer i leveomkostningerne.

Artikel 67

Hvor det drejer sig om en af denne artikel omfattet periodisk ydelse;

a) skal ydelsens størrelse fastsættes efter en nærmere foreskreven skala eller en af vedkommende offentlige myndighed i overensstemmelse med nærmere foreskrevne regler fastsat skala;

b) kan beløbet kun nedsættes i det omfang, hvori modtagerens families øvrige midler overstiger nærmere foreskrevne betydelige beløb eller de af vedkommende offentlige myndighed i overensstemmelse med nærmere foreskrevne regler fastsatte betydelige beløb;

c) skal ydelsen med tillæg af eventuelle andre midler, efter fradrag af de ovenfor under b) omhandlede betydelige beløb, være tilstrækkelig til modtagerens families rimelige underhold og ikke være mindre end den i henhold til bestemmelserne i artikel 66 beregnede tilsvarende ydelse;

d) skal bestemmelserne overfor under c) anses for opfyldt, såfremt de samlede ydelser, der er udbetalt i henhold til det pågældende afsnit, ligger mindst 30 pct. over de samlede ydelser, der ville opnås ved anvendelse af bestemmelserne i artikel 66 og bestemmelserne i

i) artikel 15, b) for afsnit III

ii) artikel 27, b) for afsnit V;

iii) artikel 55, b) for afsnit IX;

iv) artikel 61, b9 for afsnit X.

TABEL TIL AFSNIT XI

Periodiske ydelser til normalmodtagere

--------------------------------------------------------------------- Afsnit Trangstilfælde Normalmodtager Procent --------------------------------------------------------------------- III Sygdom...................... Mand med hustru og 2 børn.... 45 IV Arbejdsløshed............... Mand med hustru og 2 børn.... 45 V Alderdom.................... Mand med hustru, der beretti- get til alderspension........ 40 VI Tilskadekomst under arbejdet: Uarbejdsdygtighed............ Mand med hustru og 2 børn... 50 Fuldstændigt tab af erhvervsevnen................ Mand med hustru og 2 børn... 50 Efterladte................... Enke med 2 børn............. 40 VIII Moderskab.................... Kvinde...................... 45 IX Invaliditet.................. Mand med hustru og 2 børn... 40 X Efterladte..................... Enke med 2 børn..............40 ---------------------------------------------------------------------

Afsnit XII

Fælles bestemmelser

Artikel 68

En ydelse, som en person i øvrigt ville være berettiget til i henhold til afsnit II-X, kan inddrages i det omfang, hvori det måtte være foreskrevet

a) så længe den pågældende opholder sig uden for den pågældende deltagerstats territorium;

b) så længe den pågældende er under offentlig forsorg eller modtager forsikringsmæssig hjælp, dog således at en del af ydelsen skal udbetales til de personer, hvem modtageren har forsørgerpligt overfor;

c) så længe den pågældende modtager anden kontant socialsikringsydelse end familieydelser, og så længe trangstilfældet eventuelt bliver afhjulpet fra anden side, forudsat at den del af ydelsen, som er inddraget, ikke overstiger den anden hjælp;

d) såfremt den pågældende har søgt at opnå ydelsen ved svig;

e) såfremt trangstilfældet skyldes en af den pågældende begået lovovertrædelse,

f) såfremt trangstilfældet skyldes en af den pågældende med overlæg begået forseelse;

g) eventuelt såfremt den pågældende undlader at gøre brug af de lægelige eller andre foranstaltninger med henblik på revalidering, der er stillet til hans rådighed, eller undlader at efterkomme nærmere foreskrevne regler vedrørende dokumentation af trangstilfældets opståen eller fortsatte beståen eller vedrørende modtagernes forhold;

h) såfremt den pågældende, hvor det drejer sig om arbejdsløshedsunderstøttelse, har undladt at gøre brug af den til hans rådighed stående arbejdsformidling;

i) såfremt den pågældende, hvor det drejer sig om arbejdsløshedsunderstøttelse, har mistet sit arbejde som en direkte følge af en arbejdsstandsning, der skyldes en faglig strid, eller har forladt det frivilligt uden rimelig grund, og

j) hvor det drejer sig om ydelser til efterladte, såfremt enken samlever med en mand

Artikel 68, i)

Det forudsættes, at artikel 68, i) fortolkes i overensstemmelse med den enkelte deltagerstats lovgivning.

Tillæg 1

International standardklassifikation af al erhvervsmæssig virksomhed

Fortegnelse over faglige områder og større grupper

Område 0. Landbrug, skovbrug, jagt og fiskeri

01. Landbrug og kvægavl

02. Skovbrug og tømmerhugst

03. Jagt, fangst og vildtavl

04. Fiskeri

Område 1. Minedrift og stenbrydning.

11. Kulminedrift

12. Metalminedrift

13. Råpetroleum og naturgas

14. Stenbrydning, ler- og sandgruber

19. Anden minedrift end metalminedrift samt stenbrydning, der ikke henhører under andre områder

Områder 2 og 3. Fabriksindustri

20. Levnedsmiddelindustrien med undtagelse af drikkevarer

21. Drikkevareindustrien

22. Tobaksindustrien

23. Tekstilindustrien

24. Fabrikation af fodtøj, andre beklædningsartikler og færdige tekstilvarer

25. Træ- og korkvareindustrien med undtagelse af møbelindustrien

26. Møbel- og boligudstyrsindustrien

27. Papir- og papirvareindustrien

28. Trykkeri, udgivelsesvirksomhed og dermed beslægtede industrier

29. Læder- og lædervareindustrien med undtagelse af fodtøj

30. Gummivareindustrien

31. Fabrikation af kemikalier og kemiske produkter

32. Fabrikation af petroleums- og kulprodukter

33. Fabrikation af ikke-metalliske mineraler med undtagelse af petroleums- og kulprodukter

34. Grundmetalindustrier

35. Fabrikation af metalvarer med undtagelse af maskiner og transportmateriel

36. Fabrikation af maskiner med undtagelse af elektriske maskiner

37. Fabrikation af elektriske maskiner, apparater og andre elektriske artikler

38. Fabrikation af transportmateriel

39. Diverse fabriksindustrier

Område 4. Anlægsarbejder

40. Anlæg

Område 5. Elektricitet, gas, vand- og sanitære installationer

51. Elektricitet, gas og damp

52. Vand- og sanitære installationer

Område 6. Handel

61. Engros- og detailhandel

62. Banker og andre pengeinstitutter

63. Forsikring

64. Ejendomshandel

Område 7. Transport, oplagring og kommunikation

71. Transportvirksomhed

72. Lager- og pakhusarbejde

73. Kommunikation

Område 8. Tjenesteydelser

81. Statstjeneste

82. Offentlige og forretningsmæssige tjenesteydelser

83. Fritidsforanstaltninger

84. Personlige tjenesteydelser

Område 9. Ikke fyldestgørende karakteriseret virksomhed

90. Ikke fyldestgørende karakteriseret virksomhed.

Tillæg 2

Supplerende ydelser m.m.

Afsnit II

Læge- og hospitalsbehandling

1. Behandling uden for hospital ydet af praktiserende læge og specialist, herunder besøg i hjemmet, uden tidsbegrænsning, dog således at det kan pålægges modtageren eller dennes forsørger at betale indtil 25 pct. af udgifterne.

2. Nødvendig medicin uden tidsbegrænsning, dog således at det kan pålægges modtageren eller dennes forsørger at betale indtil 25 pct. af udgifterne.

3. Hospitalsbehandling for indlagte og ambulant behandlede patienter, behandling ydet af praktiserende læge eller specialist i fornødent omfang samt enhver nødvendig supplerende behandling, hvor det drejer sig om anerkendte sygdomme, der erkendes at kræve langvarig behandling, herunder tuberkulose, for et tidsrum, der ikke kan begrænses til mindre end 52 uger i det enkelte tilfælde.

4. Bevarende tandbehandling, dog således at det kan pålægges modtageren eller dennes forsørger at betale indtil en tredjedel af udgifterne.

5. Når modtagerens eller forsørgerens deltagelse i udgifterne udgør et fast beløb for hver behandling eller hver ordination af medicin, må samtlige indbetalinger fra alle berettigede personer for så vidt angår enhver af de i stk. 1, 2 og 4 ovenfor omhandlede arter af behandling ikke overstige den fastsatte procentdel af samtlige udgifter ved den pågældende behandling inden for et nærmere bestemt tidsrum.

Afsnit III

Dagpenge under sygdom

6. Dagpenge under sygdom af den i artikel 16 fastsatte størrelse for et tidsrum, som ikke kan begrænses til mindre end 52 uger i det enkelte tilfælde.

Afsnit IV

Arbejdsløshedsunderstøttelse

7. Arbejdsløshedsunderstøttelse af den i artikel 22 fastsatte størrelse for et tidsrum, der ikke kan begrænses til mindre end 21 uger inden for et tidsrum af 1 år.

Afsnit V

Alderspension

8. Alderspension, der udgør mindst 50 pct. af den i artikel 28 omhandlede ydelse

a) i henhold til artikel 29, stk. 2 eller - hvor den i artikel 28 omhandlede ydelse er betinget af en opholdsperiode, og den pågældende deltagerstat ikke gør brug af artikel 29, stk. 3 - efter 10 års ophold; og

b) i henhold til artikel 29, stk. 5 under forbehold af nærmere foreskrevne betingelser vedrørende den berettigedes tidligere erhvervsmæssige beskæftigelse.

Afsnit VII

Familieydelser

9. Kontante familieydelser i form af periodiske udbetalinger, indtil det pågældende barn, der er under fortsat uddannelse, opnår en nærmere foreskreven alder, der mindst skal være 16 år.

Afsnit VIII

Moderskabsydelser

10. Tilståelse af moderskabsydelser uden ventetid.

Afsnit IX

Invalidepension

11. Invalidepension, der udgør mindst 50 pct. af den i artikel 56 omhandlede ydelse

a) i henhold til artikel 57, stk. 2, eller - hvor den i artikel 56 omhandlede ydelse er betinget af en opholdsperiode og vedkommende deltagerstat ikke gør brug af artikel 57, stk. 3 - efter 5 års ophold; og

b) for en berettiget person, som ikke har opfyldt de i henhold til artikel 57, stk. 2 foreskrevne betingelser alene på grund af sin fremrykkede alder på tidspunktet for ikrafttrædelsen af bestemmelserne om anvendelsen af dette afsnit, under forbehold af nærmere foreskrevne betingelser vedrørende den berettigedes tidligere erhvervsmæssige beskæftigelse.

Afsnit X

Ydelser til efterladte

12. Ydelser til efterladte, der udgør mindst 50 pct. af den i artikel 62 omhandlede ydelse

a) i henhold til artikel 63, stk. 2, eller- hvor den i artikel 62 omhandlede ydelse er betinget af en opholdsperiode og vedkommende deltagerstat ikke gør brug af artikel 63, stk. 3 - efter 5 års ophold; og

b) for en berettiget person, hvis forsørger ikke havde opfyldt de i henhold til artikel 63, stk. 2 foreskrevne betingelser alene på grund af sin fremrykkede alder på tidspunktet for ikrafttrædelsen af bestemmelserne om anvendelsen af dette afsnit, under forbehold af nærmere foreskrevne betingelser vedrørende forsørgerens tidligere erhvervsmæssige beskæftigelse.

Afsnit II, III eller X

13. Begravelseshjælp, der udgør

i) 20 gange den berettigede persons tidligere dagløn, der benyttes eller ville være benyttet som beregningsgrundlag for ydelser til efterladte eller eventuelt for dagpenge under sygdom, dog således at det ikke er nødvendigt, at den samlede ydelse er mere end 20 gange større end den dagløn, som er fastsat for en faglært mandlig arbejder i henhold til bestemmelserne i artikel 65, eller

ii) 20 gange den dagløn, som er fastsat for en ufaglært voksen mandlig arbejder i henhold til bestemmelserne i artikel 66.

PROTOKOL TIL DEN EUROPÆISKE KODEKS FOR SOCIAL SIKRING

Indledning

Undertegnede stater, der er medlemmer af Europarådet,

som er besluttet på at fastsætte højere normer for social sikring end dem, der er fastsat i bestemmelserne i den i Strasbourg den 16. april 1964 undertegnede europæiske kodeks for social sikring (i det følgende betegnet som »kodeksen«);

som anser det for ønskeligt, at alle rådets medlemsstater bestræber sig på at gennemføre sådanne højere normer i overensstemmelse med de økonomiske hensyn, der gør sig gældende i deres respektive lande,

er blevet enige om følgende bestemmelser, der er udarbejdet under medvirkning af Det internationale Arbejdsbureau

Afsnit I

For enhver medlemsstat af Europarådet, som har ratificeret kodeksen

og den dertil knyttede protokol, og enhver stat, som har tiltrådt begge disse akter, skal følgende bestemmelser træde i stedet for de tilsvarende bestemmelser i kodeksen

Artikel 69

1. Enhver ansøger har ret til at appelere afslag på andragender om hjælp eller at klage over hjælpens art eller størrelse.

2. Såfremt administrationen af lægebehandling ved gennemførelsen af denne kodeks er overdraget til et ministerium, der er ansvarligt over for lovgivningsmagten, kan den i stk. 1 hjemlede appeladgang ændres til en ret til at få en klage over afslag på ansøgning om lægebehandling eller over behandlingens art undersøgt af vedkommende myndighed.

3. Såfremt en klage afgøres af en særlig domstol, der er nedsat til behandling af spørgsmål om social sikring, og hvori de berettigede personer er repræsenteret, er appeladgangen ikke påkrævet.

Artikel 70

1. Udgifterne til de i denne kodeks omhandlede ydelser samt de med administrationen af disse ydelser forbundne udgifter skal afholdes kollektivt gennem forsikringsbidrag eller skatter eller ad begge veje på en sådan måde, at der ikke pålægges den mindrebemidlede del af befolkningen for tunge byrder og under hensyntagen til den pågældende deltagerstats og de sikrede persongruppers økonomiske forhold.

2. De samlede forsikringsbidrag, der skal udredes af de sikrede arbejdstagere, må ikke overstige 50 pct. af de samlede økonomiske midler, der anvendes til ydelse af hjælp til arbejdstagere og deres hustruer og børn. Ved bedømmelsen af om denne betingelse er opfyldt, kan samtlige de af den pågældende deltagerstat i henhold til denne kodeks tilståede ydelser med undtagelse af familieydelser og erstatning for tilskadekomst under arbejdet, såfremt sådan erstatning udredes af en særskilt gren inden for den sociale sikring, behandles under eet.

3. Den pågældende deltagerstat skal påtage sig et almindeligt ansvar for ydelsen af hjælp i henhold til denne kodeks og skal træffe de dertil fornødne foranstaltninger; den skal, hvor der måtte være anledning dertil, sikre, at der periodisk foretages de nødvendige aktuariske undersøgelser og beregninger over forholdet mellem indtægter og udgifter, og under alle omstændigheder før der foretages ændringer i ydelserne, i størrelsen af forsikringsbidragene eller i de skatter, der er afsat til dækning af de pågældende trangstilfælde.

Artikel 71

1. Såfremt administrationen ikke er overdraget til et ministerium, der er ansvarligt over for lovgivningsmagten, skal repræsentanter for de berettigede personer deltage i administrationen eller være tilknyttet denne i rådgivende egenskab på nærmere foreskrevne betingelser, der kan ligeledes ved nationale love eller administrative forskrifter træffes bestemmelse om deltagelse af repræsentanter for arbejdsgiverne og de offentlige myndigheder.

2. Den pågældende deltagerstat skal påtage sig et almindeligt ansvar for, at de institutioner og organer, der medvirker ved gennemførelsen af denne kodeks, varetager de administrative opgaver på behørig vis.

Afsnit XIII

Diverse bestemmelser

Artikel 72

Denne kodeks finder ikke anvendelse på

a) trangstilfælde, der er opstået, forinden det pågældende afsnit af kodeksen er trådt i kraft for den pågældende deltagerstat;

b) hjælp i trangstilfælde, der opstår, efter at det pågældende afsnit af kodeksen er trådt i kraft for den pågældende deltagerstat, for så vidt retten til denne hjælp stammer fra et tidspunkt, der ligger forud for ikrafttrædelsesdatoen.

Artikel 73

Deltagerstaterne skal i et særligt dokument søge at regulere spørgsmål om social sikring af udlændinge og gæstearbejdere, især for så vidt angår behandling på lige fod med landets egne statsborgere og bevarelsen af erhvervede rettigheder og rettigheder under erhvervelse.

Artikel 74

1. Enhver deltagerstat skal hvert år aflægge beretning til generalsekretæren om gennemførelsen af denne kodeks. Denne beretning skal indeholde

a) udtømmende oplysninger om de love og administrative forskrifter, hvorved de af ratifikationen omfattede bestemmelser i denne kodeks sættes i kraft;

b) dokumentation for opfyldelse af de statiske betingelser, der er angivet i

i) artiklerne 9, a), b) eller c); 15, a) eller b), 21, a); 27, a) eller b), 33; 41, a) eller b); 48, a) eller b); 55, a) eller b), 61, a) eller a)\sk for så vidt angår antallet af sikrede personer;

ii) artiklerne 44, 65, 66 eller 67 for så vidt angår hjælpens størrelse;

iii) artikel 24, stk. 2 for så vidt angår arbejdsløshedsunderstøttelsens varighed; og

iv) artikel 70, stk. 2 for så vidt angår den del af midlerne, der udgøres af de pågældende arbejdstageres forsikringsbidrag.

Disse oplysninger skal så vidt muligt meddeles i den form og på den

måde, udvalget måtte foreslå.

2. Enhver deltagerstat skal på forlangende meddele generalsekretæren yderligere oplysninger om den måde, hvorpå den har gennemført de bestemmelser i kodeksen, som er omfattet af dens ratifikation.

3. Ministerudvalget kan bemyndige generalsekretæren til at tilstille den rådgivende forsamling genparter af beretningen og yderligere oplysninger, der er meddelt i henhold til henholdsvis stk. 1 og stk. 2.

4. Generalsekretæren skal fremsende beretningen og de yderligere oplysninger, der er meddelt i henhold til henholdsvis stk. 1 og stk. 2. til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør med anmodning om at forelægge beretningen og de yderligere oplysninger for vedkommende organ under Den internationale Arbejdsorganisation samt underrette generalsekretæren om det omhandlede organs konklusioner.

5. Denne beretning og de nævnte yderligere oplysninger samt det i stk. 4 nævnte ILO-organs konklusioner skal behandles af udvalget, som skal aflægge beretning med konklusioner til ministerudvalget.

Artikel 74, stk. 1 og 2, affattes således

1. Enhver medlemsstat, som har ratificeret kodeksen og denne protokol, skal hver år aflægge beretning til generalsekretæren om gennemførelsen af disse akter. Denne rapport skal indeholde

a) udtømmende oplysninger om de love og administrative forskrifter, hvorved de af ratifikationen omfattede bestemmelser i disse akter sættes i kraft; og

b) dokumentation for opfyldelse af de statistiske betingelser, der er angivet i

i) artiklerne 9, a) eller c); 15, a) eller b); 21, a); 27, a) eller b);33;41, a) eller b); 48, a) eller b); 55, a) eller b); 61, a) eller b), for så vidt angår antallet af sikrede personer;

ii) artiklerne 44, 65, 66 eller 67, for så vidt angår hjælpens størrelse;

iii) artikel 24, stk. 2 for så vidt angår arbejdsløshedsunderstøttelsens varighed; og

iv) artikel 70, stk. 2 for så vidt angår den del af midlerne, der udgøres af de pågældende arbejdstageres forsikringsbidrag.

Disse oplysninger skal så vidt muligt meddeles i den form og på den måde, udvalget måtte foreslå.

2. Enhver medlemsstat, som har ratificeret kodeksen og denne protokol, skal på forlangende give generalsekretæren yderligere oplysninger om, på hvilken måde den har gennemført de af dens ratifikation omfattede bestemmelser i disse akter.

Artikel 75

1. Ministerudvalget skal eventuelt efter forhandling med den rådgivende forsamling, med to tredjedels flertal i henhold til artikel 20, d) i Europarådets statut træffe afgørelse om, hvorvidt den enkelte deltagerstat opfylder de forpligtelser i denne kodeks, som den har accepteret.

2. Såfremt ministerudvalget mener, at en deltagerstat ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til denne kodeks, skal det opfordre den pågældende deltagerstat til at træffe sådanne foranstaltninger, som ministerudvalget anser for nødvendige for at sikre forpligtelsernes opfyldelse.

Artikel 75 affattes således

1. Ministerudvalget skal eventuelt efter forhandling med den rådgivende forsamling med to tredjedels flertal i henhold til artikel 20, d) i Europarådets statut træffe afgørelse om, hvorvidt den enkelte medlemsstat, som har ratificeret kodeksen og denne protokol, opfylder de forpligtelser i kodeksen og protokollen, som de har accepteret.

2. Såfremt ministerudvalget mener, at en medlemsstat, som har ratificeret kodeksen og denne protokol, ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til disse akter, skal det opfordre den pågældende medlemsstat til at træffe sådanne foranstaltninger, som ministerudvalget anser for nødvendige for at sikre forpligtelsernes opfyldelse.

Artikel 76

Enhver deltagerstat skal hvert andet år aflægge beretning til generalsekretæren om situationen med hensyn til dens lov og praksis for så vidt angår hvert af afsnittene II-X, som ikke er omfattet af det pågældende lands ratifikation i medfør af artikel 3 eller af en i medfør af artikel 4 senere afgivet meddelelse.

Afsnit XIV

Afsluttende bestemmelser.

Artikel 76 affattes således

Enhver medlemsstat, som har ratificeret kodeksen og denne protokol, skal hvert andet år aflægge beretning til generalsekretæren om situationen med hensyn til dens lov og praksis, for så vidt angår hvert af afsnittene II-X i kodeksen og den dertil knyttede protokol, som i medfør af artikel 3 ikke er omfattet af den pågældende medlemsstats ratifikation af kodeksen og protokollen eller af en i medfør af artikel 4 senere afgivet meddelelse.

Artikel 77

1. Denne kodeks står åben for undertegnelse af Europarådets medlemsstater. Den skal ratificeres. Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos generalsekretæren, forudsat at ministerudvalget i påkommende tilfælde forud har givet sit samtykke i henhold til artikel 78, stk. 4.

2. Kodeksen træder i kraft 1 år efter datoen for deponeringen af det tredje ratifikationsinstrument.

3. For en signatarmagt, der senere ratificerer kodeksen, træder denne i kraft 1 år efter datoen for deponeringen af dens ratifikationsinstrument.

Artikel 78

1. Enhver signatarmagt, der ønsker at gøre brug af bestemmelserne i artikel 2, stk. 2, skal før ratifikationen aflægge beretning til generalsekretæren om, i hvilket omfang dens sociale sikringsordning er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne kodeks.

Denne beretning skal indeholde

a) en angivelse af de pågældende love og administrative forskrifter, og

b) dokumentation for opfyldelse af de statistiske betingelser, der er angivet i

i) artiklerne 9, a), b) eller c); 15, a) eller b); 21, a); 27, a) eller b), 33; 41, a) eller b); 48 a) eller b), 55, a) eller b); 61, a) eller b), for så vidt angår antallet af sikrede personer;

ii) artiklerne 44, 65, 66 eller 67 for så vidt angår hjælpens størrelse;

iii) artikel 24, stk. 2 for så vidt angår arbejdsløshedsunderstøttelsens varighed; og

iv) artikel 70, stk. 2 for så vidt angår den del af midlerne, der udgøres af de pågældende arbejdstageres forsikringsbidrag og

c) alle de forhold, som signatarmagten ønsker skal tages i betragtning i henhold til artikel 2, stk. 2 og 3.

Denne dokumentation skal så vidt muligt afgives i den form og på den måde, udvalget måtte foreslå.

2. Signatarmagten skal på forlangende meddele generalsekretæren yderligere oplysninger om, på hvilken måde dens sociale sikringsordning er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne kodeks.

3. Denne beretning og de nævnte yderligere oplysninger skal behandles af udvalget under hensyntagen til bestemmelserne i artikel 2, stk. 3. Udvalget skal til ministerudvalget aflægge beretning med konklusioner.

4. Ministerudvalget skal med to tredjedels flertal i henhold til artikel 20, d) i Europarådets statut træffe afgørelse om, hvorvidt den pågældende signatarmagts sociale sikringsordning er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne kodeks.

5. Såfremt ministerudvalgets afgørelse går ud på, at den pågældende sociale sikringsordning ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne kodeks, skal det underrette den pågældende signatarmagt herom og kan stille forslag om, hvorledes en sådan overensstemmelse kan tilvejebringes.

Artikel 79

1. Efter at denne kodeks er trådt i kraft, kan ministerudvalget opfordre enhver stat, som ikke er medlem af Europarådet, til at tiltræde denne kodeks, En sådan stats tiltrædelse er underkastet de samme betingelser og den samme fremgangsmåde, som er fastsat i kodeksen med hensyn til ratifikation.

2. En stats tiltrædelse af denne kodeks sker ved deponering af et tiltrædelsesinstrument hos generalsekretæren. Kodeksen træder i kraft for enhver stat, der således tiltræder den, 1 år efter datoen for deponeringen af dens tiltrædelsesinstrument.

3. En tiltrædende stats forpligtelser og rettigheder er de samme som dem, der er fastsat i denne kodeks for en signatarmagt, som har ratificeret den.

Artikel 79 affattes således

1. Efter at denne protokol er trådt i kraft, kan ministerudvalget opfordre enhver stat, som ikke er medlem af Europarådet, til at tiltræde protokollen. En sådan stats tiltrædelse er underkastet de samme betingelser og den samme fremgangsmåde, som er fastsat i protokollen med hensyn til ratifikation.

2. En stats tiltrædelse af denne protokol sker ved deponering af et tiltrædelsesinstrument hos generalsekretæren. Denne protokol træder i kraft for enhver stat, der således tiltræder den, 1 år efter datoen for deponeringen af dens tiltrædelsesinstrument.

3. En tiltrædende stats forpligtelser og rettigheder er de samme som dem, der er fastsat i denne protokol for medlemsstater, som har ratificeret protokollen.

Artikel 80

1. Denne kodeks finder anvendelse på enhver deltagerstats moderland. Enhver deltagerstat kan ved undertegnelsen eller ved deponeringen af sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument i en til generalsekretæren stilet erklæring angive, hvilket territorium, der skal anses for dens moderland i denne relation.

2. Enhver deltagerstat, der ratificerer denne kodeks, eller enhver stat, der tiltræder den, kan ved deponeringen af sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument eller på et hvilket som helst senere tidspunkt meddele generalsekretæren, at denne kodeks helt eller delvis og med de i meddelelsen anførte modifikationer skal udstrækkes til at gælde for enhver del af dens moderland, som ikke er angivet i henhold til stk. 1, eller for ethvert af dens øvrige territorier, for hvis internationale forbindelser den er ansvarlig. De i en sådan meddelelse anførte modifikationer kan annulleres eller ændres ved afgivelse af en senere meddelelse.

3. Enhver deltagerskat kan på det tidspunkt, hvor den kan opsige kodeksen i henhold til artikel 81, meddele generalsekretæren, at denne kodeks ikke længere skal finde anvendelse på en eller flere dele af dens moderland eller på et eller flere af de øvrige territorier, hvortil den i henhold til stk. 2 har udstrakt anvendelsen af denne kodeks.

Artikel 80 affattes således

1. Kodeksen og/eller denne protokol finder anvendelse på enhver medlemsstats moderland, for hvilken den eller de er i kraft, og for enhver tiltrædende stats moderland. Enhver medlemsstat eller enhver tiltrædende stat kan ved undertegnelsen eller ved deponeringen af sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument i en til generalsekretæren stilet erklæring angive hvilket territorium der skal anses for dens moderland i denne relation.

2. Enhver medlemstat, der ratificerer kodeksen og/eller denne protokol, eller enhver tiltrædende stat kan ved deponeringen af sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument eller på et hvilket som helst senere tidspunkt meddele generalsekretæren, at kodeksen og/eller denne protokol helt eller delvis og med de i meddelelsen anførte modifikationer skal udstrækkes til at gælde for enhver del af dens moderland, som ikke er angivet i henhold til stk. 1, eller for ethvert af dens øvrige territorier, for hvis internationale forbindelser den er ansvarlig. De i en sådan meddelelse anførte modifikationer kan annulleres eller ændres ved afgivelse af en senere meddelelse.

3. Enhver medlemsstat, for hvilken kodeksen eller både kodeksen og denne protokol er i kraft, eller enhver tiltrædende stat kan på det tidspunkt, hvor den kan opsige kodeksen og/eller denne protokol i henhold til artikel 81, meddele generalsekretæren, at kodeksen og/eller protokollen ikke længere skal finde anvendelse på en eller flere dele af dens moderland eller på et eller flere af de øvrige territorier, hvortil den i henhold til stk. 2 har udstrakt anvendelsen af kodeksen og/eller protokollen

Artikel 81

En deltagerstat kan først opsige denne kodeks eller et eller flere af afsnittene II-X, når der er forløbet 5 år efter den dato, da den trådte i kraft for den pågældende deltagerstat, eller efter udløbet af enhver efterfølgende 5-årsperiode, i begge tilfælde efter afgivelse af 1 års varsel til generalsekretæren. En sådan opsigelse berører ikke kodeksens gyldighed for de øvrige deltagerstater, forudsat at antallet at stater, for hvilke kodeksen er i kraft, er mindst tre.

Artikel 81 affattes således

Enhver medlemsstat, som har ratificeret kodeksen og denne protokol, og enhver stat, som har tiltrådt dem, kan først opsige kodeksen og protokollen eller alene protokollen eller et eller flere af afsnittene II-X i disse akter, når der er forløbet 5 år efter den dato, da kodeksen og/eller protokollen trådte i kraft for den pågældende medlemsstat eller tiltrædende stat, eller efter udløbet af enhver efterfølgende 5-årsperiode, i begge tilfælde efter afgivelse af 1 års varsel til generalsekretæren. En sådan opsigelse berører ikke kodeksens eller protokollens gyldighed for de øvrige medlemsstater, som har ratificeret dem, eller de øvrige stater, som har tiltrådt dem, forudsat at antallet af disse stater for så vidt angår både kodeksen og protokollen til enhver tid er mindst tre.

Artikel 82

Generalsekretæren skal underrette Europarådets medlemsstater, enhver tiltrædende stats regering samt Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør om

i) datoen for denne kodeks, ikrafttræden samt hvilke medlemsstater, der ratificerer den;

ii) deponeringen af ethvert tiltrædelsesinstrument i henhold til artikel 79 samt de dermed fulgte meddelelser;

iii) enhver meddelelse, der modtages i henhold til artiklerne 4 og 80; og

iv) enhver opsigelse, der modtages i henhold til artikel 81.

Artikel 82 affattes således

Generalsekretæren skal underrette Rådets medlemsstater, enhver tiltrædende stats regering samt Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør om

i) datoen for denne protokols ikrafttræden, samt hvilke medlemsstater der ratificerer den;

ii) deponeringen af ethvert tiltrædelsesinstrument i henhold til artikel 79 samt de dermed fulgte meddelelser;

iii) enhver meddelelse, der modtages i henhold til artiklerne 4 og 80; og

iv) enhver opsigelse, der modtages i henhold til artikel 81.

Afsnit II

1. Ingen af Europarådets medlemsstater kan undertegne eller ratificere denne protokol uden samtidig eller tidligere at have undertegnet eller ratificeret den europæiske kodeks for social tryghed.

2. Ingen stat kan tiltræde denne protokol uden samtidig eller tidligere at have tiltrådt den europæiske kodeks for social sikring.

Afsnit III

1. Denne protokol står åben for undertegnelse af medlemsstaterne. Den skal ratificeres. Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos generalsekretæren, forudsat at ministerudvalget i påkommende tilfælde forud har givet sit samtykke i henhold til afsnit IV, stk. 4.

2. Denne protokol træder i kraft 1 år efter datoen for deponeringen af det tredje ratifikationsinstrument.

3. For en signatarmagt, der senere ratificerer protokollen, træder denne i kraft 1 år efter datoen for deponeringen af dens ratifikationsinstrument.

Afsnit IV

1. Enhver signatarmagt, der ønsker at gøre brug af bestemmelserne i kodeksens artikel 2, stk. 2, således som denne bestemmelse er ændret ved protokollen, skal før ratifikationen aflægge beretning til generalsekretæren om, i hvilket omfang dens sociale sikringsordning er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne protokol.

Denne beretning skal indeholde

a) en angivelse af de pågældende love og administrative forskrifter; og

b) dokumentation for opfyldelse af de statistiske betingelser, der er angivet i følgende bestemmelser i kodeksen, som ændret ved denne protokol

i) artiklerne 9, a), b) eller c); 15 a) eller b); 21, a); 27, a) eller b); 33; 41, a) eller b); 48, a) eller b); 55, a) eller b); 61, a) eller b), for så vidt angår antallet af sikrede personer;

ii) artiklerne 44, 65, 66 eller 67, for så vidt angår hjælpens størrelse;

iii) artikel 24, stk. 2, for så vidt angår arbejdsløshedsunderstøttelsens varighed; og

iv) artikel 70, stk. 2, for så vidt angår den del af midlerne, der udgøres af de pågældende arbejdstageres forsikringsbidrag; og

c) alle de faktorer, som signatarmagten ønsker skal tages i betragtning i henhold til kodeksens artikel 2, stk. 2 og 3, som ændret ved denne protokol.

Denne dokumentation skal så vidt muligt afgives i den form og på den måde, udvalget måtte foreslå.

2. Signatarmagten skal på forlangende meddele generalsekretæren yderligere oplysninger om, på hvilken måde dens sociale sikringsordning er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne protokol.

3. Denne beretning og de nævnte yderligere oplysninger skal behandles af udvalget under hensyntagen til bestemmelserne i kodeksens artikel 2, stk. 3. Udvalget skal til ministerudvalget aflægge beretning med konklusioner.

4. Ministerudvalget skal med to tredjedels flertal i henhold til artikel 20, d) i Europarådets statut træffe afgørelse om, hvorvidt den pågældende signatarmagts sociale sikringsordning er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne protokol.

5. Såfremt ministerudvalgets afgørelse går ud på, at den pågældende sociale sikringsordning ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne protokol, skal den underrette den pågældende signatarmagt herom og kan stille forslag om, hvorledes en sådan overensstemmelse kan tilvejebringes.

Til bekræftelse af ovenstående har undertegnede, dertil behørigt bemyndigede underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i Strasbourg den 16. april 1964 på fransk og engelsk, begge tekster af samme gyldighed, i eet eksemplar, som skal opbevares i Europarådets arkiv, og hvoraf generalsekretæren skal fremsende bekræftede genparter til hver af de undertegnende og tiltrædende stater samt til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør.

(Samme underskrifter som på kodeksen)

Tillæg 2

affattes således

Supplerende ydelser m.m.

Afsnit II

Læge- og hospitalsbehandling

1. Lægetilsyn eller lægebehandling i fornødent omfang, underhold, sygepleje og andre supplerende ydelser i rekonvalescenthjem, kursteder, sanatorier og lignende institutioner til forebyggelse af tuberkulose, dog således at det kan pålægges modtageren eller dennes forsørger at betale indtil en tredjedel af udgifterne.

2. Bevarende tandbehandling, dog således at det kan pålægges modtageren eller dennes forsørger at betale indtil 25 pct. af udgifterne, undtagen hvor det drejer sig om børn og gravide kvinder.

3. Tandproteser, dog således at det kan pålægges modtageren eller dennes forsørger at betale indtil halvdelen af udgifterne.

4. Hospitalsbehandling, herunder indlæggelse, behandling ydet af praktiserende læge eller specialist i fornødent omfang, sygepleje og enhver anden supplerende ydelse, der måtte være nødvendig, uden tidsbegrænsning.

5. Hjemmesygepleje og hjemmehjælp, dog således at det kan pålægges modtageren eller dennes forsørger at betale en så stor del af udgifterne, som han kan klare uden derved at komme i trang.

6. Briller, dog således at det kan pålægges modtageren eller dennes forsørger at betale indtil halvdelen af udgifterne.

7. Høreapparater, dog således at det kan pålægges modtageren eller dennes forsørger at betale indtil halvdelen af udgifterne.

8. Kunstige lemmer og større medicinske eller kirurgiske bandager, dog, således at det kan pålægges modtageren eller dennes forsørger at betale indtil halvdelen af udgifterne.

9. Hvor den pågældendes andel af udgifterne udgør et fast beløb for hvert behandlingstilfælde eller for hver ydelse, må de samlede indbetalinger fra alle berettigede personer med hensyn til enhver af de i pkt. 1, 2, 3, 5, 6, 7 eller 8 omhandlede ydelser ikke overstige den fastsatte procentdel af de samlede udgifter ved den pågældende behandlingsart inden for et nærmere bestemt tidsrum.

10. Ydelse af læge- og hospitalsbehandling i det i kodeksens artikel 10 fastsatte omfang, således som bestemmelsen er ændret ved denne protokol, uden ventetid.

Afsnit III

Dagpenge under sygdom

11. Dagpenge under sygdom, der i det mindste udgør den i kodeksens artikel 16 fastsatte ydelse, uden tidsbegrænsning.

Afsnit IV

Arbejdsløshedsunderstøttelse

12. Arbejdsløshedsunderstøttelse, der i det mindste udgør den i kodeksens artikel 22 fastsatte ydelse, uden tidsbegrænsning, hvor kodeksens artikel 21, a), som ændret ved protokollen, bringes i anvendelse med henblik på ratifikation.

13. Understøttelse til arbejdstagere, som ikke kan gøre deres ret hertil gældende i henhold til de sædvanlige lovbestemmelser, eller som har opbrugt deres normale arbejdsløshedsunderstøttelse.

Afsnit V

Alderspension

14. Alderspension, der udgør mindst 50 pct. af den i kodeksens artikel 28 omhandlede ydelse, således som bestemmelsen er ændret ved denne protokol

a) i henhold til kodeksens artikel 29, stk. 2, eller - hvor den i kodeksens artikel 28, som ændret ved denne protokol, omhandlede ydelse er betinget af en opholdsperiode, og vedkommende medlemsstat ikke gør brug af kodeksens artikel 29, stk. 3 - efter 10 års ophold; og

b) i henhold til kodeksens artikel 29, stk. 5 under forbehold af nærmere foreskrevne betingelser med hensyn til den berettigedes tidligere erhvervsmæssige beskæftigelse.

Afsnit VI

Erstatning for tilskadekomst under arbejdet og erhvervssygdomme

15. Arbejdsmæssig revalidering af personer, der har været ofre for en arbejdsulykke eller har pådraget sig en erhvervssygdom.

16. Periodiske ydelser til en berettiget forsørgers slægtninge i opstigende linje i tilfælde af forsørgerens død som følge af en arbejdsulykke eller erhvervssygdom, udgørende mindst 20 pct. af forsørgerens tidligere arbejdsfortjeneste eller af en ufaglært voksen mandlig arbejders løn, beregnet efter bestemmelserne i kodeksens artikel 65 eller eventuelt artikel 66, dog således at det ikke er nødvendigt, at de periodiske ydelser overstiger det beløb, hvormed forsørgeren har bidraget til de pågældende slægtninges underhold.

17. Periodiske ydelser til en berettiget forsørgers efterladte i tilfælde, hvor forsørgerens død har anden årsag end en arbejdsulykke eller erhvervssygdom, såfremt forsørgeren modtog en pension for fuldstændigt tab eller en væsentlig nedsættelse af erhvervsevnen; disse ydelser til efterladte skal beregnes efter de pågældende bestemmelser i kodeksen, som ændret ved denne protokol.

Afsnit VIII

Moderskabsydelser

18. En eller flere ydelser i anledning af fødsel eller en periodisk ydelse, der udbetales så længe en moder ammer sit barn.

19. Periodiske ydelser beregnet efter de pågældende bestemmelser i kodeksen, som ændret ved denne protokol, til hustruer, hvis mænd tilhører de berettigede grupper, udgørende mindst 50 pct. af den i kodeksens artikel 50 omhandlede ydelse, således som bestemmelsen er ændret ved denne protokol.

20. Tilståelse af moderskabsydelser uden ventetid.

Afsnit IX

Invalidepension

21. Invalidepension, der udgør mindst 50 pct. af den i kodeksens artikel 56 omhandlede ydelse, således som bestemmelsen er ændret ved denne protokol

a) i henhold til kodeksens artikel 57, stk. 2, eller - såfremt den i kodeksens artikel 56, som ændret ved denne protokol, omhandlede ydelse er betinget af en opholdsperiode og vedkommende medlemsstat ikke gør brug af kodeksens artikel 57, stk. 3 - efter 5 års ophold; og

b) for en berettiget person, som ikke har opfyldt de i henhold til kodeksens artikel 57, stk. 2 foreskrevne betingelser alene på grund af sin fremrykkede alder på tidspunktet for ikrafttrædelsen af bestemmelserne om anvendelsen af dette afsnit, således som disse bestemmelser er ændret ved denne protokol, under forbehold af nærmere foreskrevne betingelser vedrørende den berettigedes tidligere erhvervsmæssige beskæftigelse.

22. Arbejdsmæssig revalidering for erhvervshæmmede.

Afsnit X

Ydelser til efterladte

23. Ydelser til efterladte, der udgør mindst 50 pct. af den i kodeksens artikel 62 omhandlede ydelse, således som bestemmelsen er ændret ved denne protokol

a) i henhold til kodeksens artikel 63, stk. 2, eller - såfremt den i kodeksens artikel 62, som ændret ved denne protokol, omhandlede ydelse er betinget af en opholdsperiode, og vedkommende medlemsstat ikke gør brug af kodeksens artikel 63, stk. 3 - efter 5 års ophold;

b) for en berettiget person, hvis forsørger ikke havde opfyldt de i henhold til kodeksens artikel 63, stk. 2 foreskrevne betingelser alene på grund af sin fremrykkede alder på tidspunktet for ikrafttrædelsen af bestemmelserne om anvendelsen af dette afsnit, således som disse bestemmelser er ændret ved denne protokol, under forbehold af nærmere foreskrevne betingelser vedrørende forsørgerens tidligere erhvervsmæssige beskæftigelse.

24. Periodiske ydelser til en berettiget kvindelig forsørgers efterladte invalide mand, som er trængende, udgørende mindst 20 pct. af forsørgerens tidligere arbejdsfortjeneste eller af en ufaglært voksen mandlig arbejders løn, beregnet efter bestemmelserne i kodeksens artikel 65 eller eventuelt artikel 66.

Afsnit II, III, VI eller X

25. Begravelseshjælp til berettigede, erhvervsmæssigt beskæftigede personer, udgørende

i) tredive gange den berettigede persons tidligere dagløn, der benyttes eller ville være benyttet som beregningsgrundlag enten for dagpenge under sygdom, ydelser i anledning af arbejdsulykker eller erhvervssygdomme, eller ydelser til efterladte, dog således at det ikke er nødvendigt, at den samlede ydelse er mere end tredive gange større end den dagløn, som i henhold til bestemmelserne i kodeksens artikel 65 er fastsat for en faglært mandlig arbejder; eller

ii) tredive gange den dagløn, som i henhold til bestemmelserne i kodeksens artikel 66 er fastsat for en ufaglært voksen mandlig arbejder.

Afsnit II eller III

26. Begravelseshjælp til de berettigede hustruer og børn eller til de berettigede personers hustruer og børn, udgørende

i) femten gange den berettigede forsørgers tidligere daglige arbejdsfortjeneste, der benyttes til beregning af dagpenge under sygdom, dog således at det ikke er nødvendigt, at den samlede ydelse er mere end femten gange større end den daglige arbejdsfortjeneste, som i henhold til bestemmelserne i kodeksens artikel 65 er fastsat for en faglært mandlig arbejder; eller

ii) femten gange den dagløn som i henhold til bestemmelserne i kodeksens artikel 66 er fastsat for en ufaglært voksen arbejder.

Kodeksen trådte i kraft den 17. marts 1968.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 16. februar 1973 hos Europarådets generalsekretær, og kodeksen trådte i medfør af artikel 77, stk. 3 i kraft den 17. februar 1974. Danmark har ikke ratificeret protokollen.

Kodeksen er foruden af Danmark ratificeret eller tiltrådt af Belgien, Irland, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Sverige og Forbundsrepublikken Tyskland.

Protokollen er ratificeret eller tiltrådt af Belgien, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Forbundsrepublikken Tyskland og Sverige.

De lande, som har ratificeret eller tiltrådt kodeksen, har taget følgende forbehold og afgivet følgende erklæringer

Danmark

Kodeksen gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Danmark godkender kodeksens forpligtelser med hensyn til følgende afsnit blandt afsnittene II-X

afsnit II Læge- og hospitalsbehandling afsnit IV Arbejdsløshedsunderstøttelse afsnit V Alderspension afsnit VI Erstatning for tilskadekomst under arbejdet og erhvervssygdomme afsnit VII Familieydelser afsnit VIII moderskabsydelser afsnit IX Invalidepension.

Da anvendelsen af ovennævnte afsnit opfylder betingelserne i artikel 2, stk. 1 b), afstår Danmark fra at anvende bestemmelserne i artikel 2, stk. 2.

Belgien

Belgien godkender alle kodeksens bestemmelser og afstår fra at anvende bestemmelserne i artikel 2, stk. 2.

Irland

Irland godkender kodeksens afsnit III, IV, V, Vii og X og afstår fra at anvende bestemmelserne i artikel 2, stk. 2.

Luxembourg

Luxembourg godkender kodeksens afsnit II-X.

Nederlandene

Nederlandene godkender alle kodeksens besemmelser, især bestemmelserne i afsnit II-X og afstår fra at anvende bestemmelserne i artikel 2, stk. 2.

Norge

Kodeksen gælder ikke for Svalbard (Spitzbergen) og Jan Mayen.

Norge godkender kodeksens afsnit II-VII samt afsnit IX og X og afstår fra at anvende bestemmelserne i artikel 2, stk. 2.

Storbritannien

Storbritannien godkender kodeksens afsnit II, III, IV og V.

Sverige

Sverige godkender kodeksens afsnit II-V og VII-X og afstår fra at anvende bestemmelserne i artikel 2, stk. 2.

Forbundsrepublikken Tyskland

Kodeksen gælder også for Land Berlin.

Forbundsrepublikken Tyskland godkender alle kodeksens afsnit II-X.

Udenrigsministeriet, den 8. oktober 1974,

Ove Guldberg.

Artikel 83

Bilaget til denne kodeks skal udgøre en fast bestanddel deraf.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, dertil behørigt bemyndigede, underskrevet denne kodeks.

Udfærdiget i Strasbourg den 16. april 1964 på fransk og engelsk, begge tekster af samme gyldighed, i eet eksemplar, som skal opbevares i Europarådets arkiv, og hvoraf generalsekretæren skal fremsende bekræftede genparter til hver af de undertegnende og tiltrædende stater samt til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør.

For Kongeriget Belgiens regering

For Republikken Cyperns regering

For Kongeriget Danmarks regering

Mogens Warberg

For Den franske Republiks regering

For Kongeriget Grækenlands regering

For Irlands regering

For Den islandske Republiks regering

For Den italienske Republiks regering

Alessandro Marieni

For Storhertugdømmet Luxembourgs regering

Pierre Wurth

For Kongeriget Nederlandenes regering

For Kongeriget Norges regering

Knut Frydenlund

For Den schweiziske Forbundsstats regering

For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering

For Kongeriget Sveriges regering

Arne Fæltheim

For Den tyrkiske Republiks regering

For Forbundsrepublikken Tysklands regering

Felician Prill

For Republikken Østrigs regering

BILAG

Bekendtgørelse af europæiske kodeks for social sikring af 16. april 1964 med tilhørende protokol af samme dato. (* 1)

Ved kgl. resolution af 12. december 1972 har Danmark ratificeret den i Strasbourg den 16. april 1964 undertegnede europæiske kodeks for social sikring, der har følgende ordlyd (her er teksten til den til kodeksen hørende protokol medtaget, uagtet Danmark ikke har ratificeret denne)

EUROPÆISK KODEKS FOR SOCIAL SIKRING

Indledning

Undertegnede stater, der er medlemmer af Europarådet, er

i betragtning af, at det er Europarådets mål at knytte sine medlemmer nærmere sammen, bl.a. for at lette deres sociale fremgang;

i betragtning af, at et af formålene med Europarådets sociale program er at tilskynde samtlige medlemmer til yderligere at udbygge deres sociale sikringsordninger;

som erkender ønskeligheden af at tilvejebringe ensartede regler for medlemslandenes sociale udgifter;

som er overbevist om, at det er ønskeligt at tilvejebringe en europæisk kodeks for social sikring på et højere niveau end de minimumsnormer, der er fastsat i den internationale arbejdskonvention nr. 102 om minimumsnormer for social tryghed;

blevet enige om følgende bestemmelser, der er udarbejdet under medvirkning af Det internationale Arbejdsbureau.

Afsnit I

Almindelige bestemmelser