Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1948 om arbejdsformidlingens organisation. (* 1)

Artikel 1

1. Ethvert medlem af Den internationale Arbejdsorganisation, for hvilket nærværende konvention gælder, skal opretholde eller sikre opretholdelsen af en gratis offentlig arbejdsformidlingsordning.

2. Arbejdsformidlingens hovedopgave skal være, om nødvendigt i samarbejde med andre offentlige og private organer, at sikre den bedst mulige organisation af arbejdsmarkedet som en integrerende del af de nationale bestræbelser for at opnå og opretholde fuld beskæftigelse og for at udvikle og udnytte produktionskilderne.

Artikel 2

Arbejdsformidlingen skal bestå af et nationalt system af arbejdsformidlingskontorer under en national myndigheds ledelse.

Artikel 3

1. Systemet skal omfatte et net af lokale og, hvor der måtte være anledning hertil, regionale kontorer i et antal, der er tilstrækkeligt til at dække alle egne af landet og bekvemt beliggende for arbejdsgivere og arbejdere.

2. Kontorernes fordeling skal

a) tages op til fornyet overvejelse,

i) når der indtræder væsentlige forandringer i fordelingen af den økonomiske virksomhed og af den arbejdende befolkning, og

ii) når den kompetente myndighed anser en fornyet overvejelse for ønskelig på grundlag af de erfaringer, som er indvundet under en forsøgsperiode; og

b) revideres, når sådanne fornyede overvejelser viser, at en revision er nødvendig.

Artikel 4

1. Der skal gennem rådgivende udvalg træffes egnede foranstaltninger til samarbejde med repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdere ved tilrettelæggelsen og driften af arbejdsformidlingsordningen samt ved udviklingen af arbejdsformidlingspolitikken.

2. Disse foranstaltninger skal gå ud på, at der oprettes et eller flere nationale rådgivende udvalg og, om fornødent, regionale og lokale udvalg.

3. Repræsentanterne for arbejdsgivere og arbejdere i disse udvalg skal udpeges i lige antal efter forhandling med de pågældende arbejdsgiver- og arbejderorganisationer, hvor sådanne findes.

Artikel 5

Arbejdsformidlingens almindelige retningslinjer for henvisning af arbejdere til ledigt arbejde skal fastlægges efter forhandling med arbejdsgiver- og arbejderrepræsentanterne gennem de i artikel 4 omhandlede rådgivende udvalg.

Artikel 6

Arbejdsformidlingen skal være organiseret således, at den sikrer en effektiv hvervning og anvisning, og skal med dette formål for øje.

a) bistå arbejderne med at finde egnet beskæftigelse og bistå arbejdsgiverne med at finde egnede arbejdere og skal i særdeleshed i overensstemmelse med regler, udarbejdet på nationalt grundlag

i) indregistrere arbejdssøgende, bemærke sig deres faglige kvalifikationer, erfaringer og ønsker, udspørge dem med henblik på beskæftigelse, om nødvendigt bedømme deres fysiske og faglige kvalifikationer og i givet fald hjælpe dem til at få erhvervsvejledning eller faglig oplæring eller omskoling,

ii) skaffe sig nøjagtige oplysninger fra arbejdsgivere om de ledige stillinger, de ar anmeldt til arbejdsformidlingen, og de krav, som skal være opfyldt af de arbejdere, de søger,

iii) henvise kvalificerede og fysiske egnede ansøgere til ledig beskæftigelse,

iv) henvise arbejdssøgende og ledige stillinger fra eet arbejdsformidlingskontor til et andet i tilfælde, hvor det førstnævnte kontor ikke kan finde passende arbejde til de arbejdssøgende eller finde egnede arbejdere til de ledige stillinger, eller hvor andre forhold gør et sådant skridt rimeligt;

b) træffe egnede forholdsregler for

i) at lette faglig mobilitet med henblik på at tilpasse udbuddet af arbejdskraft efter beskæftigelsesmuligheder i de forskellige beskæftigelsesgrene,

ii) at lette geografisk mobilitet med henblik på at fremme flytning af arbejdskraft til egne med bedre beskæftigelsesmuligheder,

iii) at lette midlertidig overførsel af arbejdere fra et område til et andet med henblik på at afhjælpe midlertidige, lokale misforhold mellem udbuddet af og efterspørgslen efter arbejdere,

iv) at lette enhver vandring af arbejdere fra et land til et andet, som måtte være godkendt af de pågældende regeringer;

c) at indsamle og analysere, eventuelt i samarbejde med andre myndigheder og med arbejdsgivere og fagforeninger, så fyldestgørende oplysninger som muligt om forholdene på arbejdsmarkedet og deres sandsynlige udvikling både inden for landet som helhed og inden for de forskellige industrier, fag og geografiske områder samt systematisk og hurtigt gøre disse oplysninger tilgængelige for offentlige myndigheder, vedkommende arbejdsgiver- og arbejderorganisationer og offentligheden;

d) samarbejde i administrationen af forsikringen og forsorgen for arbejdsløse og andre foranstaltninger for arbejdsløse, og

e) efter behov bistå andre offentlige og private organer, der beskæftiger sig med social og økonomisk planlægning med henblik på at sikre en gunstig beskæftigelsessituation.

Artikel 7

Der skal træffes forholdsregler

a) til inden for de forskellige arbejdsformidlingskontorer at gennemføre en specialisering efter beskæftigelsernes og virksomhedernes art herunder landbrug og alle andre virksomhedsgrene, hvor en sådan specialisering måtte være nyttig, og

b) til på fyldestførende måde at imødekomme særlige kategorier af arbejdssøgendes, for eksempel erhvervshæmmedes, behov.

Artikel 8

Der skal inden for arbejdsformidlingens og erhvervsvejledningens rammer oprettes og udbygges særlige ordninger for unge.

Artikel 9

1. Arbejdsformidlingens personale skal bestå af offentlige tjenestemænd, hvis stilling og beskæftigelsesforhold er af en sådan art, at de er uafhængige af regeringsskifte og uheldig påvirkning udefra, og som - under hensyntagen til hvad tjenesten til enhver tid måtte kræve - sikres fast beskæftigelse.

2. med forbehold af eventuelle betingelser for ansættelse i statens eller kommunens tjeneste, som måtte være foreskrevet i nationale love eller administrative forskrifter, skal arbejdsformidlingens personale ansættes udelukkende på grundlag af deres kvalifikationer for det pågældende arbejde.

3. Måden, hvorpå man sikrer sig, at disse kvalifikationer er til stede, fastsættes af vedkommende myndighed.

4. Arbejdsformidlingens personale skal på fyldestgørende måde uddannes til deres arbejde.

Artikel 10

Arbejdsformidlingen og andre offentlige myndigheder skal så vidt muligt i samarbejde med arbejdsgiver- og arbejderorganisationer og andre interesserede organer på enhver måde tilskynde arbejdsgivere og arbejdere til på frivilligt grundlag at benytte arbejdsformidlingen.

Artikel 11

De kompetente myndigheder skal træffe de nødvendige forholdsregler for at sikre et effektivt samarbejde mellem den offentlige arbejdsformidling og private arbejdsformidlingskontorer, der ikke drives i erhvervsmæssigt øjemed.

Artikel 12

1. For så vidt angår en medlemsstat, hvis territorium omfatter store områder, hvor den kompetente myndighed anser konventionens bestemmelser for uigennemførlige på grund af den ringe befolkningstæthed eller befolkningens lave udviklingstrin, kan den pågældende myndighed undtage sådanne områder fra nærværende konventions bestemmelser enten generelt eller med hensyn til særlige virksomheder eller beskæftigelsesgrene, som den måtte finde anledning til at undtage.

2. Enhver medlemsstat skal i sin første årlige rapport om nærværende konventions gennemførelse, som aflægges i henhold til artikel 22 i Den internationale Arbejdsorganisations statut, angive de geografiske områder, med hensyn til hvilke den agter at bringe nærværende artikels bestemmelser i anvendelse, og skal anføre sine grunde herfor; efter at have aflagt sin første årlige rapport kan ingen medlemsstat bringe nærværende artikels bestemmelser i anvendelse på andre områder end de deri anførte.

3. Enhver medlemsstat, der har bragt nærværende artikels bestemmelser i anvendelse, skal i senere årlige rapporter angive de områder, med hensyn til hvilke den giver afkald på retten til at bringe nærværende artikels bestemmelser i anvendelse.

Artikel 13

1. For så vidt angår de i artikel 35 i Den internationale Arbejdsorganisations statut, således som denne er ændret i 1946, omhandlede territorier - bortset fra de i den således ændrede artikels stk. 4 og 5 omhandlede - skal ethvert medlem af organisationen, som ratificerer nærværende konvention, fremsende en erklæring til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør så hurtigt som muligt efter ratifikationen med angivelse af

a) de territorier, med hensyn til hvilke det forpligter sig til at gennemføre konventionens bestemmelser uden modifikationer;

b) de territorier, med hensyn til hvilke det forpligter sig til at gennemføre konventionens bestemmelser med modifikationer, samt en nærmere redegørelse for disse modifikationer,

c) de territorier, for hvis vedkommende konventionen ikke kan gennemføres, og i så fald motiveringen for, at den ikke kan gennemføres;

d) de territorier, for hvis vedkommende det forbeholder sig sin stilling.

2. De under a) og b) i nærværende artikels stk. 1 omhandlede forpligtelser skal anses for at udgøre en integrerende bestanddel af ratifikationen og skal have virkning som ratifikation.

3. Enhver medlemsstat kan til enhver tid ved afgivelsen af en senere erklæring helt eller delvis ophæve de forbehold, den har taget i sin oprindelige erklæring i medfør af punkt b), c) eller d) i nærværende artikels stk. 1.

4. Enhver medlemsstat kan på et tidspunkt, da konventionen kan opsiges i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 17, fremsende en erklæring til generaldirektøren, der i enhver henseende modificerer indholdet af en tidligere erklæring og angiver den nuværende stilling med hensyn til de deri omhandlede territorier.

Artikel 14

1. I tilfælde, hvor nærværende konventions emne henhører under et ikke-selvstændigt territoriums selvstyrende myndighed, kan den medlemsstat, der har ansvaret for det pågældende territoriums internationale forhold, efter aftale med dette territoriums regering, fremsende en erklæring til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør, hvorved den på det pågældende territoriums vegne påtager sig nærværende konventions forpligtelser.

2. En erklæring om at ville påtage sig nærværende konventions forpligtelser kan fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør

a) af 2 eller flere medlemmer af organisationen med hensyn til et territorium, der er undergivet deres fælles myndighed; eller

b) af en international myndighed, der i medfør af De forenede Nationers pagt eller på anden måde er ansvarlig for et territoriums administration, for så vidt angår dette territorium.

3. De erklæringer, der i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1 og 2 fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør, skal angive, hvorvidt konventionens bestemmelser vil blive gennemført i det pågældende territorium med eller uden modifikationer; såfremt det angives i erklæringen, at konventionens bestemmelser vil blive gennemført med modifikationer, skal der gøres nærmere rede for sådanne modifikationer.

4. Den eller de pågældende medlemsstater eller internationale myndighed kan til enhver tid ved afgivelse af en senere erklæring helt eller delvis give afkald på retten til at bringe de i en tidligere erklæring anførte modifikationer i anvendelse.

5. Den eller de pågældende medlemsstater eller internationale myndighed kan på et tidspunkt, da nærværende konvention kan opsiges i medfør af bestemmelserne i artikel 17, fremsende en erklæring til generaldirektøren, som i alle henseender modificerer en tidligere afgivet erklærings indhold og angiver den nuværende stilling med hensyn til konventionens gennemførelse.

Artikel 15

De officielle ratifikationer af nærværende konvention skal fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering.

Artikel 16

1. Nærværende konvention er kun bindende for de medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er blevet indregistreret af generaldirektøren.

2. Den træder i kraft et år efter det tidspunkt, da to medlemmers ratifikationer er blevet indregistreret af generaldirektøren.

3. Derefter træder nærværende konvention i kraft for enhver medlemsstat et år efter, at dens ratifikation er blevet indregistreret.

Artikel 17

1. En medlemsstat, som har ratificeret nærværende konvention, kan opsige den efter ti års forløb regnet fra tidspunktet for konventionens ikrafttræden ved afgivelse af en erklæring, der fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering. En sådan opsigelse træder først i kraft et år efter datoen for dens indregistrering.

2. Enhver medlemsstat, som har ratificeret nærværende konvention, og som ikke inden for et år efter udløbet af den i foregående stykke omhandlede tiårsperiode benytter sig af den i nærværende artikel hjemlede opsigelsesret, er forpligtet i yderligere ti år og kan derefter opsige denne konvention ved udløbet af hver tiårsperiode på de i nærværende artikel anførte betingelser.

Artikel 18

1. Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal underrette alle Den internationale Arbejdsorganisations medlemmer om indregistreringen af alle de ratifikationer, erklæringer og opsigelser, som han modtager fra organisationens medlemmer.

2. Samtidig med, at generaldirektøren underretter organisationens medlemmer om indregistreringen af ratifikation nr. 2, skal han gøre organisationens medlemmer opmærksom på konventionens ikrafttrædelsesdato.

Artikel 19

Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal med henblik på indregistrering i henhold til artikel 102 i De forenede Nationers pagt fremsende udførlige oplysninger om de ratifikationer, erklæringer og opsigelser, som han har indregistreret i henhold til bestemmelserne i de foregående artikler, til De forenede Nationers generalsekretær.

Artikel 20

Ved udløbet af hver tiårsperiode efter nærværende konventions ikrafttræden skal Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd aflægge rapport til generalkonferencen om nærværende konventions gennemførelse og overveje ønskeligheden af at sætte spørgsmålet om en fuldstændig eller delvis revision af den på konferencens dagsorden.

Artikel 21

1. I tilfælde af, at konferencen vedtager en ny konvention, der helt eller delvis reviderer nærværende konvention, skal, medmindre den ny konvention bestemmer andet,

a) et medlems ratifikation af den nye reviderede konvention ipso jure medføre øjeblikkelig opsigelse af nærværende konvention, uanset bestemmelserne i artikel 17 ovenfor, såfremt og så snart den nye reviderede konvention træder i kraft;

b) nærværende konvention ikke længere kunne ratificeres af medlemmerne fra den dato at regne, da den nye reviderede konvention træder i kraft.

2. Nærværende konvention skal under alle omstændigheder forblive i kraft i dens faktiske form og indhold for de medlemmer, som har ratificeret den, men som ikke har ratificeret den reviderede konvention.

Artikel 22

De engelske og franske gengivelser af nærværende konventions tekst er lige autentiske.

Konventionen trådte i kraft den 10. august 1950.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos ILO den 30. november 1972, og konventionen trådte i medfør af artikel 16, stk. 3 for Danmarks vedkommende i kraft den 30. november 1973.

Ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument har Danmark afgivet erklæring om, at konventionen ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland.

Konventionen er foruden af Danmark ratificeret af

Algeriet, Argentina, Australien, Belgien, Brasilien, Canada, Den centralafrikanske Republik, Colombia, Costa Rica, Cuba, Cypern, Den dominikanske Republik, Ethiopien, Frankrig, Ghana, Grækenland, Guatemala, Indien, Irak, Irland, Israel, Japan, Jugoslavien, Kenya, Libyen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, New Zealand, Nigeria, Norge, Panama, Peru, Philippinerne, Portugal, Rumænien, Schweiz, Sierra Leone, Singapore, Spanien, Sverige, Syrien, Tanzania, Thailand, Tjekkoslovakiet, Tunesien, Tyrkiet, Forbundsrepublikken Tyskland, Venezuela, Zaire, Ægypten og Østrig.

Udenrigsministeriet, den 18. september 1974.

Ove Guldberg.

Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1948 om arbejdsformidlingens organisation. (* 1)

Ved kgl. resolution af 13. oktober 1972 har Danmark ratificeret den af den internationale arbejdskonference i San Francisco i 1948 vedtagne konvention nr. 88 om arbejdsformidlingens organisation.

Konventionen har følgende ordlyd (den franske tekst er udeladt her)

KONVENTION (NR. 88)

om arbejdsformidlingens organisation

Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference,

der er blevet sammenkaldt i San Francisco af Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd, og som den 17. juni 1948 er trådt sammen til sin 31. samling, og

som har besluttet at vedtage visse forslag om arbejdsformidlingens organisation, som er opført under 4. punkt på dagsordenen, og

som har besluttet, at disse forslag skal tage form af en international konvention,

vedtager i dag den 9. juli 1948 følgende konvention, som benævnes konventionen af 1948 om arbejdsformidling