Legislator Case Law & Legislation
L19740004364 DK

Bekendtgørelse af overenskomst af 10. oktober 1973 med Kenya om et dansk statslån.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1974 43 Valid

Bekendtgørelse af overenskomst af 10. oktober 1973 med Kenya om et dansk statslån.

Den 10. oktober 1973 undertegnedes i Nairobi mellem Danmark og Kenya følgende overenskomst med dertil hørende brevveksling om et dansk statslån til Kenya

Oversættelse

OVERENSKOMST

mellem Danmarks regering og Kenyas regering om et dansk statslån til Kenya.

Danmarks regering og Kenyas regering, som ønsker at styrke det traditionelle samarbejde og de venskabelige forbindelser mellem deres lande, er blevet enige om, at der som et bidrag til Kenyas økonomiske udvikling skal ydes et dansk statslån til Kenya i overensstemmelse med følgende bestemmelser i denne overenskomst og de vedføjede tillæg, der betragtes som en integrerende del af overenskomsten

Artikel I

Lånet

Danmarks regering (i det følgende benævnt långiveren) vil stille et lån på 40 millioner danske kroner til rådighed for Kenyas regering (i det følgende benævnt låntageren) til de i artikel VI i denne overenskomst omhandlede formål.

Artikel II

Lånekontoen

Stk. 1. En konto betegnet »lånekonto for Kenyas regering« (i det følgende benævnt »lånekontoen«) vil efter låntagerens anmodning blive åbnet i Danmarks Nationalbank (som handler på långiverens vegne) til fordel for Central Bank of Kenya (som handler på låntagerens vegne). Långiveren vil sikre, at der altid er tilstrækkelige midler til rådighed på lånekontoen til at sætte låntageren i stand til at præstere rettidig betaling for kapitaludstyr og tjenesteydelser, som tilvejebringes inden for lånebeløbet.

Stk. 2. Låntageren (eller Central Bank of Kenya på låntagerens vegne) skal på de i denne overenskomst fastsatte vilkår være berettiget til på lånekontoen at trække de beløb, der er nødvendige til betaling for kapitaludstyr eller tjenesteydelser, som tilvejebringes i medfør af lånet.

Artikel III

Rentefod

Lånet er rentefrit.

Artikel IV

Tilbagebetalinger

Stk. 1. Låntageren skal tilbagebetale lånet i halvtreds halvårlige afdrag, hvert på 800.000 danske kroner, første gang den 1. oktober 1983 og sidste gang den 1. april 2008.

Stk. 2. Hvis lånet ikke udnyttes fuldt ud i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VI, stk. 9, skal der træffes indbyrdes aftale om en ændret tidsplan for tilbagebetalingen.

Artikel V

Betalingssted

Lånet skal af låntageren tilbagebetales til Danmarks Nationalbank i danske kroner til kredit for økonomi- og budgetministeriets løbende konto i Danmarks Nationalbank.

Artikel VI

Lånets anvendelse

Stk. 2. Låntageren vil anvende lånet til finansiering af import fra Danmark (herunder omkostninger ved transport fra Danmark til Kenya) af sådant dansk kapitaludstyr, som skal benyttes til identificerbare projekter, og som er nødvendigt for Kenyas økonomiske udvikling. En retningsgivende liste over sådant udstyr indeholdes i tillæg II.

Stk. 2. Lånet kan endvidere anvendes til betaling for danske tjenesteydelser, som er nødvendige for gennemførelsen af udviklingsprojekter i Kenya, herunder især til forundersøgelser i forbindelse med investeringer, udarbejdelse af projekter, til rådgivere under projekternes gennemførelse, montering eller opførelse af anlæg eller bygninger samt teknisk og administrativ bistand under igangsætningsperioden for virksomheder, som oprettes ved hjælp af lånet.

Stk. 3. En del af lånet, dog ikke over 25 pct, kan trækkes til dækning af lokale udgifter i forbindelse med projekter, til hvilke långiveren har godkendt finansiering ifølge denne overenskomst af kontrakter om leverancer af dansk kapitaludstyr eller danske tjenesteydelser. De samlede træk til finansiering af sådanne udgifter kan ikke på noget tidspunkt overstige 331/3 procent af det samlede beløb, som af långiveren er blevet godkendt til finansiering ifølge denne overenskomst af kontrakter om leverancer af dansk kapitaludstyr og danske tjenesteydelser

Stk. 4. Alle kontrakter, der finansieres over lånet, skal godkendes af låntageren og långiveren.

Stk. 5. Långiverens godkendelse af en kontrakt til finansiering i medfør af lånet medfører intet ansvar for sådanne kontrakters behørige opfyldelse.

Långiveren fralægger sig også ansvaret for den effektive udnyttelse af leverancer og tjenesteydelser til de projekter m. v., hvori sådanne leverancer og tjenesteydelser indgår.

Stk. 6. En kontrakt i medfør af lånet må ikke indeholde bestemmelser om særlige kreditydelser fra den danske kontraktpartner.

Stk. 7. Låneprovenuet kan kun anvendes til betaling for kapitaludstyr og tjenesteydelser, som er kontraheret efter overenskomstens ikrafttræden, medmindre andet aftales mellem låntageren og långiveren.

Stk. 8. Låneprovenuet kan ikke anvendes til betaling til låntageren af nogen form for indførselstold, skatter og statslige eller andre offentlige afgifter, såsom indførselsafgifter, udligningsafgifter for indenlandske omsætningsafgifter, afgifter eller deponeringer i forbindelse med udstedelse af betalings- eller indførselstilladelser.

Stk. 9. Udbetalinger fra lånekontoen kan finde sted til opfyldelse af kontrakter, der er godkendt inden for et tidsrum af tre år efter overenskomstens ikrafttræden eller et sådant andet tidspunkt, som måtte blive aftalt indbyrdes mellem låntageren og långiveren.

Artikel VII

Ikke-diskrimination

Stk. 1. Med hensyn til tilbagebetalingen af lånet forpligter låntageren sig til ikke at give långiveren en mindre gunstig behandling end den, der gives andre udenlandske kreditorer.

Stk. 2. Al afskibning af kapitaludstyr, der omfattes af denne overenskomst, skal ske i overensstemmelse med princippet om skibes frie deltagelse i den internationale handel i fri og lige konkurrence.

Artikel VIII

Diverse bestemmelser

Stk. 1. Før det første træk på den i artikel II omtalte konto skal låntageren godtgøre over for långiveren, at alle forfatningsmæssige og andre vilkår fastsat i lovgivningen i låntagerens hjemland er blevet opfyldt, således at denne låneoverenskomst vil udgøre en forpligtelse, som er bindende for låntageren.

Stk. 2. Låntageren skal meddele långiveren, hvilke personer der er bemyndiget til at handle på låntagerens vegne, samt afgive bekræftede prøver på alle sådanne personers underskrifter.

Stk. 3. Alle meddelelser, anmodninger eller aftaler i medfør af denne overenskomst skal være skriftlige.

Artikel IX

Særlige bestemmelser

Lånet skal tilbagebetales uden fradrag af og fritaget for alle skatter og afgifter samt alle i medfør af låntagerens lovgivning pålagte restriktioner. Denne overenskomst skal være fritaget for alle gældende og fremtidige afgifter, som i medfør af låntagerens nugældende eller fremtidige lovgivning pålægges i forbindelse med overenskomstens udfærdigelse, indgåelse, registrering, ikrafttræden eller i øvrigt.

Artikel X

Overenskomstens varighed

Stk. 1. Denne overenskomst træder i kraft på datoen for undertegnelsen.

Stk. 2. Når lånet er blevet tilbagebetalt, træder overenskomsten straks ud af kraft.

Artikel XI

Angivelse af adresser

Følgende adresser anføres for så vidt angår denne overenskomst

For låntageren

The Permanent Secretary to the Treasury, Ministry of Finance and Planning, P. O. Box 30007, Nairobi.

Telegramadresse

FINANCE NAIROBI.

For långiveren med henblik på udbetalinger

Udenrigsministeriet, Afdelingen for internationalt udviklingssamarbejde, København.

Telegramadresse: ETRANGERES COPENHAGEN.

For långiveren med henblik på betaling af afdrag på lånet

Økonomi- og budgetministeriet, København.

Telegramadresse

FINANS COPENHAGEN.

Til bekræftelse heraf har parterne gennem deres dertil behørigt befuldmægtigede repræsentanter ladet denne overenskomst undertegne i to eksemplarer på engelsk i Nairobi den 10. oktober 1973.

For Danmarks regering

H. E. Hetting

For Kenyas regering

Mwai Kibaki

Oversættelse

TILLÆG I

Følgende bestemmelser finder anvendelse på de rettigheder og forpligtelser, der følger af overenskomsten mellem Danmarks regering og Kenyas regering vedrørende et dansk statslån til Kenya (i det følgende benævnt overenskomsten). De betragtes som en integrerende del af denne med samme gyldighed og virkning, som hvis de fuldt ud var anført deri.

Artikel I

Annullering og suspension

Stk. 1. Låntageren kan ved meddelelse til långiveren annullere ethvert lånebeløb, som låntageren ikke måtte have trukket.

Stk. 2. Såfremt låntageren gør sig skyldig i misligholdelse med hensyn til opfyldelsen af nogen forpligtelse eller aftale i medfør af overenskomsten, kan långiveren helt eller delvis suspendere låntagerens ret til at trække på lånekontoen.

Hvis den misligholdelse, der har berettiget långiveren til suspension af låntagerens trækningsret, fortsat består udover et tidsrum af tres dage efter långiverens meddelelse til låntageren om suspensionen, kan långiveren når som helst forlange den på lånekontoen trukne del af lånet tilbagebetalt straks, uanset eventuelle modsatte bestemmelser i overenskomsten, medmindre grundlaget for suspensionens iværksættelse er bortfaldet.

Stk. 3. Alle overenskomstens bestemmelser skal fortsat have fuld gyldighed og virkning uanset enhver annullering eller suspension bortset fra hvad der udtrykkeligt er bestemt i denne artikel.

Artikel II

Afgørelse af tvistigheder

Stk. 1. Enhver tvistighed, som måtte opstå mellem parterne angående fortolkningen eller gennemførelsen af nærværende overenskomst, og som ikke er bilagt ad diplomatisk vej i løbet af seks måneder, skal efter anmodning fra en af parterne forelægges for en voldgiftsdomstol bestående af tre medlemmer. Domstolens formand skal være statsborger i et tredjeland og skal udpeges efter indbyrdes aftale mellem parterne. Såfremt parterne ikke kan nå til enighed om udpegelsen af dom stolens formand, kan hver part anmode præsidenten for Den internationale Domstol om at foretage udpegelsen. Hver part udpeger sin egen voldgiftsdommer: såfremt en part undlader at udpege en voldgiftsdommer, kan denne udpeges af domstolens formand

Stk. 2. Hver part vil efterkomme og gennemføre de af domstolen afsagte kendelser.

Oversættelse

TILLÆG II

Denne overenskomst finder anvendelse på

danske leverancer til Kenya af: A. Kapitaludstyr

I. Stationært udstyr

Vandforsyningsudstyr Drænings- og overrislingsudstyr Mejerier

Kølehuse Cementfabrikker Slagterier

II. Ikke-stationært udstyr Landbrugsmaskiner Hospitalsudstyr Trykkerimaskiner

B. Tjenesteydelser

Samråd vedrørende udarbejdelse af projekter under de ovenfor anførte punkter A.I. og A.II.

Sådant andet udstyr eller sådanne andre tjenesteydelser, som parterne måtte træffe bestemmelse om indbyrdes.

Oversættelse

Nairobi, den 10. oktober 1973

Deres Excellence,

Under henvisning til overenskomsten af dags dato mellem Danmarks regering og Kenyas regering har jeg den ære at foreslå, at følgende bestemmelser skal anvendes ved gennemførelsen af overenskomstens artikel VI.

Udbetaling fra lånekontoen skal ske på følgende måde

1) Den danske eksportør eller rådgiver og den kenyanske importør eller eventuelle investerende part afslutter en kontrakt, der skal endeligt godkendes af de kenyanske og de danske myndigheder. Ingen kontrakt under 200.000 danske kroner, undtagen til anvendelse af et endeligt restbeløb under det nævnte beløbs størrelse, kan finansieres i medfør af overenskomsten.

2) Kenyas regering vil forelægge det danske udenrigsministerium genparter af kontrakter eller dokumenterede fordringer, der af Kenyas regering er godkendt til finansiering i medfør af overenskomstens artikel VI.

3) Når en af Kenyas regering med dens godkendelse forelagt kontrakt eller dokumenteret fordring er godkendt af Danmarks regering, kan Kenyas regering trække på lånekontoen til betaling af vedkommende vareparti eller fordring. Udbetalinger fra denne konto er betinget af, at de nødvendige dokumenter fremlægges, efter at Danmarks Nationalbank har konstateret, at betingelserne for at foretage sådanne betalinger i øvrigt er opfyldt.

Hvis foranstående bestemmelser kan godkendes af Kenyas regering, har jeg den ære at foreslå, at dette brev samt Deres svar herpå skal udgøre en aftale mellem vore to regeringer om denne sag.

Modtag, Deres Excellence, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

For Danmarks regering

H. E. Hetting

Hr. finans- og planlægningsminister

Mwai Kibaki, E.G.H., M.P.,

Nairobi.

Oversættelse

Nairobi, den 10. oktober 1973.

Hr. chargee d'affaires,

Jeg har den ære at anerkende modtagelsen af Deres sålydende brev af dags dato

(her følger teksten til foranstående brev)

Jeg har den ære at meddele Dem, at min regering er enig i foranstående.

Modtag, hr. chargee d'affaires, forsikringen om min udmærkede højagtelse.

For Kenyas regering

Mwai Kibaki

Hr. charge d'affaires a.i.

H. E. Hetting

Den kongelige danske Ambassade,

Nairobi.

Udenrigsministeriet, den 19. april 1974.

Ove Guldberg.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →