Bekendtgørelse af konvention af 15. februar 1972 til forhindring af havforurening ved dumpning fra skibe og luftfartøjer. (* 1) (* 2)

Artikel 1

De kontraherende parter forpligter sig til at tage ethvert muligt skridt til at hindre forurening af havet med stoffer, som vil kunne bringe den menneskelige sundhed i fare, skade levende ressourcer og livet i havet, skade rekreative værdier eller være til gene for anden retmæssig anvendelse af havet.

Artikel 2

Det område, der omfattes af denne konvention, er det åbne hav og det ydre territorialfarvand beliggende

a) inden for de dele af Atlanterhavet og det nordlige Ishav med tilgrænsende farvande, der ligger nord for 36 grader nordlig bredde og mellem 42 grader vestlig længde og 51 grader østlig længde, med undtagelse af

(i) de områder af Østersøen og Bælterne, der ligger syd og øst for linier dragne fra Hasenøre til Gnibens spids, fra Korshage til Spodsbjerg og fra Gilbjerg Hoved til Kullen, og

(ii) Middelhavet med tilgrænsende farvande indtil skæringspunktet mellem 36 grader nordlig bredde og 5 grader 36 minutter vestlig længde,

b) inden for den del af Atlanterhavet, der ligger nord for 59 grader nordlig bredde og mellem 44 grader vestlig længde og 42 grader vestlig længde.

Artikel 3

De kontraherende parter er enige om at bringe de forholdsregler, de vedtager, i anvendelse på en sådan måde, at det forhindres, at dumpning af skadelige stoffer omledes til farvande uden for det område, der omfattes af denne konvention.

Artikel 4

De kontraherende parter skal samordne deres politik og, enkeltvis og i fællesskab, gennemføre forholdsregler til at forhindre havforurening ved dumpning ved hjælp af eller hidrørende fra skibe eller luftfartøjer.

Artikel 5

Dumpning af stoffer opført i denne konventions bilag I er forbudt.

Artikel 6

Dumpning af affald, der indeholder stoffer og materialer opført i denne konventions bilag II i sådanne mængder, at de betegnes som væsentlige af den i medfør af bestemmelserne i artikel 16 oprettede kommission, herefter kaldet »kommissionen«, må ikke ske uden særlig tilladelse i hvert tilfælde fra vedkommende nationale myndighed eller myndigheder. Sådan tilladelse meddeles under iagttagelse af bestemmelserne i denne konventions bilag II og III.

Artikel 7

Ingen stoffer eller materialer må dumpes uden vedkommende nationale myndigheds eller myndigheders godkendelse. Sådan godkendelse meddeles under iagttagelse af bestemmelserne i denne konventions bilag III.

Artikel 8

1) Bestemmelserne i artikel 5, 6 og 7 finder ikke anvendelse i tilfælde af force majeure på grund af hårdt vejr eller af nogen anden årsag, når menneskeliv bringes i fare eller et skibs eller luftfartøjs sikkerhed er truet. Sådan dumpning skal straks indberettes til kommissionen tillige med alle oplysninger om omstændighederne i forbindelse med dumpningen og om arten og mængden af de stoffer og materialer, der er blevet dumpet.

2) Bestemmelserne i artikel 5 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor de deri omhandlede stoffer forefindes som ubetydelige forureningsstoffer i affald og ikke er blevet tilsat dette med henblik på dumpning. Sådan dumpning er dog fortsat undergivet bestemmelserne i artikel 6 og 7.

Artikel 9

Hvis en kontraherende part i en nødsituation mener, at et stof, som er opført i denne konventions bilag I, ikke uden uacceptabel fare eller skade kan bortskaffes på landjorden, skal vedkommende kontraherende part straks rådspørge kommissionen. Kommissionen skal anbefale oplagringsmetoder eller den under de foreliggende omstændigheder mest hensigtsmæssige fremgangsmåde til tilintetgørelse eller bortskaffelse. Den kontraherende part skal underrette kommissionen om, hvilke skridt der tages på grundlag af dens henstilling. De kontraherende parter forpligter sig til i sådanne situationer at bistå hinanden.

Artikel 10

Vedkommende nationale myndighed eller myndigheder skal inden meddelelsen af nogen tilladelse til eller godkendelse af dumpning af affald i havet afprøve affaldets sammensætning i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konventions bilag III.

Artikel 11

Enhver kontraherende part skal, efter en vedtagen ensartet fremgangsmåde, føre og til kommissionen fremsende fortegnelser, der angiver arten og mængden af de stoffer og materialer, som er dumpet i henhold til tilladelser eller godkendelser, meddelt af den kontraherende part, samt tid og sted for og fremgangsmåden ved dumpningen.

Artikel 12

De kontraherende parter er enige om at iværksætte komplementære eller fælles videnskabelige og tekniske forskningsprogrammer, herunder forskning vedrørende alternative metoder til bortskaffelse af skadelige stoffer, og at videregive den derved opnåede viden til hinanden. De vil herunder tage hensyn til det arbejde, der udføres af internationale organisationer og institutioner på dette felt.

Artikel 13

De kontraherende parter er enige om i samarbejde med egnede internationale organisationer og institutioner at iværksætte komplementære eller fælles programmer til inden for det område, der omfattes af konventionen, at overvåge fordelingen og virkningerne af forurenende stoffer.

Artikel 14

De kontraherende parter forpligter sig til, inden for de kompetente særorganisationer og andre internationale organer, at fremme forholdsregler til beskyttelse af havmiljøet mod forurening forårsaget af olie og olieaffald, andre skadelige eller farlige ladninger og radioaktive materialer.

Artikel 15

1) Enhver kontraherende part påtager sig at sikre, at denne konventions bestemmelser overholdes

a) af skibe og luftfartøjer, indregistreret inden for dens territorium,

b) af skibe og luftfartøjer, som på dens territorium laster stoffer og materialer med henblik på dumpning,

c) af skibe og luftfartøjer, som antages at foretage dumpning inden for dens territorialfarvand.

2) Enhver kontraherende part påtager sig at udstede instruktioner til sine maritime inspektionsskibe og luftfartøjer og til andre tjenestegrene, der kan komme i betragtning, om til dens myndigheder at indberette om alle begivenheder eller forhold på det åbne hav, som giver anledning til formodning om, at dumpning i strid med nærværende konventions bestemmelser har fundet sted eller vil finde sted. Den kontraherende part skal, hvis den anser det for hensigtsmæssigt, give underretning herom til enhver anden kontraherende part, som kan berøres heraf.

3) Enhver kontraherende part skal på sit territorium tage passende forholdsregler til at forhindre og straffe overtrædelser af denne konventions bestemmelser.

4) De kontraherende parter påtager sig i passende omfang at bistå hinanden med at gribe ind i tilfælde af forurening i forbindelse med dumpning til søs og til at udveksle oplysninger om fremgangsmåder til indgreb i sådanne tilfælde.

5) De kontraherende parter er endvidere enige om at samarbejde om udvikling af fremgangsmåder ved konventionens anvendelse, især på det åbne hav.

6) Intet i denne konvention skal indskrænke den suveræne immunitet, som folkeretten tillægger visse fartøjer.

Artikel 16

En kommission, bestående af repræsentanter for hver af de kontraherende parter nedsættes herved. Kommissionen afholder møder med regelmæssige mellemrum, og når som helst den på grund af særlige omstændigheder træffer beslutning derom i overensstemmelse med sin forretningsorden.

Artikel 17

Det er kommissionens pligt

a) at føre almindeligt opsyn med denne konventions gennemførelse;

b) at modtage og behandle fortegnelserne over meddelte tilladelser og godkendelser og over stedfunden dumpning, jfr. denne konventions artikler 8, 9 og 11, og at fastlægge den ensartede fremgangsmåde, der herved skal anvendes;

c) at foretage en almindelig gennemgang af forholdene inden for de farvande, der omfattes af denne konvention, af de vedtagne kontrolforanstaltningers effektivitet og af behovet for supplerende eller andre foranstaltninger;

d) at foretage en løbende gennemgang af indholdet af bilagene til denne konvention og anbefale sådanne ændringer, tilføjelser eller udeladelser, som måtte blive vedtaget;

e) at udføre sådanne andre funktioner, som måtte være hensigtsmæssige i henhold til denne konventions bestemmelser.

Artikel 18

1) Kommissionen udarbejder selv sin forretningsorden, som skal vedtages enstemmigt. Norges regering skal indkalde til det første møde i kommissionen snarest muligt efter denne konventions ikrafttræden.

2) Anbefalinger om ændring af bilagene til denne konvention i overensstemmelse med artikel 17 d) skal vedtages enstemmigt af kommissionen, og de deri indeholdte ændringer træder i kraft efter enstemmig godkendelse af de kontraherende parters regeringer.

Artikel 19

Ved anvendelsen af denne konvention betyder

1) »Dumpning« - enhver tilsigtet bortskaffelse i havet af stoffer og materialer ved hjælp af eller hidrørende fra skibe eller luftfartøjer med undtagelse af

a) enhver udtømning, der skyldes eller hidrører fra normal drift af skibe og luftfartøjer og deres udstyr;

b) anbringelse af stoffer eller materialer med andet formål end blot at bortskaffe dem, forudsat dette ikke strider mod denne konventions formål.

2) »Skibe og luftfartøjer« - søgående fartøjer og luftbårne fartøjer af hvilken som helst art. Dette udtryk omfatter luftpudefartøjer, flydende fartøjer, hvad enten de er selvdrevne eller ikke, og faste eller flydende platforme.

Artikel 20

Denne konvention står åben for undertegnelse i Oslo indtil den 15. august 1972 for de stater, der var indbudt til at deltage i den konference om havforurening, der afholdtes der fra den 19. til den 22. oktober 1971.

Artikel 21

Denne konvention skal ratificeres. Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos Norges regering.

Artikel 22

Denne konvention står åben for tiltrædelse af enhver i artikel 20 omhandlet stat. De kontraherende parter kan enstemmigt indbyde andre stater til at tiltræde konventionen. Tiltrædelsesinstrumenterne skal deponeres hos Norges regering.

Artikel 23

1) Denne konvention træ der i kraft på den tredivte dag efter datoen for deponering af det syvende ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

2) For enhver stat, som ratificerer eller tiltræder konventionen efter deponeringen af det syvende ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument, træder konventionen i kraft på den tredivte dag efter den pågældende stats deponering af sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 24

Til enhver tid, efter at to år er forløbet fra den dato, da denne konvention er trådt i kraft for en kontraherende part, kan den pågældende part træde tilbage fra konventionen ved en skriftlig meddelelse stilet til depositarregeringen. Enhver sådan tilbagetræden får virkning tolv måneder efter datoen for dens modtagelse.

Artikel 25

En konference med det formål at revidere eller ændre denne konvention kan indkaldes af depositarregeringen efter anmodning fra kommissionen vedtaget med to tredjedels flertal.

Artikel 26

Depositarregeringen skal underrette de kontraherende parter og de i artikel 20 omhandlede stater;

a) om undertegnelser af denne konvention, om deponering af ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter, og om modtagelse af meddelelse om tilbagetræden i overensstemmelse med artiklerne 20, 21, 22 og 24;

b) om datoen for denne konventions ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 23;

c) om modtagelse af meddelelse om godkendelse med hensyn til ændringer i bilagene til denne konvention og om sådanne ændringers ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 18.

Artikel 27

Denne konventions originaleksemplar, hvis engelske og franske tekst er af lige gyldighed, skal deponeres hos Norges regering, som skal fremsende bekræftede genparter deraf til de kontraherende parter og til de i artikel 20 omhandlede stater, og som skal fremsende en bekræftet genpart til De forenede Nationers generalsekretær til registrering og offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 102 i De forenede Nationers Pagt.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, der af deres respektive regeringer er behørigt bemyndiget dertil, underskrevet denne konvention.

Udfærdiget i Oslo, den 15. februar 1972.

For Kongeriget Belgien:.

Harford

For Kongeriget Danmark

Gunnar Seidenfaden

For Republikken Finland

Pentti Suomela

For Republikken Frankrig

T.de Courson

For Republikken Island

Agnar Kl. Jønsson

For Kongeriget Nederlandene

J.G. Kist

For Kongeriget Norge

Andreas Cappelen

For Republikken Portugal

Martim de Faria e Maya

For Den spanske Stat

Juan de las Barcenas

For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

T.F. Brenchley

For Kongeriget Sverige

R. Hichens-Bergstrøm

For Forbundsrepublikken Tyskland

Gerhard Ritzel

Bilag I

Følgende stoffer er opført for anvendelsen af konventionens artikel 5

1. Organiske halogen-forbindelser og forbindelser, der kan danne sådanne stoffer i havmiljøet, undtagen dem, som er ikke-toksiske, eller som i havet hurtigt omdannes til stoffer, der er biologisk uskadelige;

2. organiske silikone-forbindelser og forbindelser, der kan danne sådanne stoffer i havmiljøet, undtagen dem, som er ikke-toksiske, eller som i havet hurtigt omdannes til stoffer, der er biologisk uskadelige;

3. de stoffer, som de kontraherende parter er enige om sandsynligvis vil være kræftfremkaldende under de forhold, hvorunder bortskaffelse er foretaget;

4. kviksølv og kviksølvforbindelser;

5. cadmium og cadmiumforbindelser,;

6. unedbrydelig plastic og andre unedbrydelige syntetiske materialer, som kan flyde på eller forblive svævende i havet, og som kan være til alvorlig gene for fiskeri eller sejlads, forringe rekreative værdier eller genere anden retmæssig anvendelse af havet.

Bilag II

1. Følgende stoffer og materialer, der kræver særlig agtpågivenhed, er opført for anvendelsen af konventionens artikel 6

a) Arsen, bly, kobber, zink og forbindelser deraf, cyanider og fluorider samt pesticider og biprodukter deraf, som ikke er omfattet af bestemmelserne i bilag I;

b) beholdere, metalaffald, tjæreagtige stoffer, der er tilbøjelige til at synke til bunds i havet, og andet omfangsrigt affald, som kan frembyde alvorlig hindring for fiskeri eller sejlads;

c) stoffer, som, uanset at de er af ikke-toksisk art, kan blive skadelige på grund af de mængder, i hvilke de dumpes, eller som i alvorlig grad vil kunne forringe rekreative værdier.

2. De ovenfor i stk. 1 b) anførte stoffer og materialer skal altid bortskaffes på dybt vand.

3. Ved meddelelse af tilladelse til eller godkendelse af dumpning af store mængder syre og alkali, skal der tages hensyn til, hvorvidt der i sådant affald kan forekomme de ovenfor i stk. 1 anførte stoffer.

4. Når det ved anvendelsen af bestemmelserne i bilag II og III anses for nødvendigt at bortskaffe affald på dybt vand, kan dette kun ske, når følgende to betingelser begge er opfyldt

a) at dybden er mindst 2000 m;,

b) at den nærmeste afstand fra land er mindst 150 sømil.

Bilag III

Bestemmelser om meddelelse af tilladelse til og godkendelse af dumpning af affald i havet.

1. Beskrivelse af affaldet.

a) Mængde og sammensætning;

b) mængde af stoffer og materialer til bortskaffelse pr. dag (pr. uge, pr. måned);

c) formen, hvori det fremtræder ved dumpning, f.eks. om det er i fast eller flydende form eller som slam;

d) fysiske egenskaber (særlig opløselighed og vægtfylde), kemiske og biokemiske egenskaber (iltforbrug, næringsproduktion) og biologiske egenskaber (tilstedeværelse af virus, bakterier, gær, snyltere, etc.);

e) giftighed;

f) unedbrydelighed;

g) ophobning i biologiske materialer eller aflejringer;

h) kemiske og fysiske ændringer i affaldet efter frigivelse, herunder eventuel dannelse af nye forbindelser;

i) sandsynligheden for frembringelse af afsmag, der forringer salgbarheden af ressourcer (fisk, skaldyr, etc.).

2. Beskrivelse af dumpningssted og bortskaffelsesmetode.

a) Geografisk position, dybde og afstand fra kyst;

b) beliggenhed i forhold til levende ressourcer i udvokset- eller yngel-faser;

c) beliggenhed i forhold til rekreative områder;

d) former for eventuel emballering;

e) begyndelsesvis fortynding tilvejebragt ved den foreslåede form for frigivelse;

f) spredning, beskrivelse af vandret udflydning og lodret opblanding;

g) tilstedeværelse og virkninger af igangværende og tidligere udtømninger og dumpning i området (herunder ophobende virkninger).

3. Almindelige hensyn og betingelser.

a) Gene for sejlads, fiskeri, rekreativ udnyttelse, mineraludvinding, afsaltning, fiske- og skaldyrskulturer, områder af særlig videnskabelig betydning og anden retmæssig anvendelse af havet;

b) Ved anvendelsen af disse principper vil der blive taget hensyn til den praktiske tilstedeværelse af alternative bortskaffelses- eller tilintetgørelsesmuligheder.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 28. juli 1972 hos Norges regering. Ved ratifikationen har Danmark tilkendegivet, at de af konventionen omfattede forhold efter gældende lovgivning udgør et færøsk særanliggende, og at Færøerne indtil videre ikke er omfattet af konventionens forpligtelser.

Foruden Danmark har følgende lande ratificeret konventionen: Frankrig, Island, Norge, Portugal, Spanien og Sverige.

Konventionen træder i medfør af artikel 23, stk. 1 i kraft den 7. april 1974.

Udenrigsministeriet, den 3. april 1974.

Ove Guldberg.

Bekendtgørelse af konvention af 15. februar 1972 til forhindring af havforurening ved dumpning fra skibe og luftfartøjer. (* 1) (* 2)

Ved kgl. resolution af 13. juli 1972 har Danmark ratificeret den i Oslo den 15. februar 1972 undertegnede konvention til forhindring af havforurening ved dumpning fra skibe og luftfartøjer.

Konventionen har følgende ordlyd

De kontraherende parter, som

ERKENDER, at havmiljøet og de levende ressourcer, som det opretholder, er af vital betydning for alle nationer;

ER OPMÆRKSOMME PÅ, at den økologiske balance i og den retmæssige brug af havet i stigende grad trues af forurening;

ERKENDER, at en samlet indsats fra regeringer på nationalt, regionalt og globalt plan er nødvendig for at forhindre og bekæmpe havforurening;

HAR MÆRKET SIG, at der er mange kilder til denne forurening, herunder dumpning fra skibe og luftfartøjer og udtømning fra floder, flodmundinger, udløb og rørledninger inden for national jurisdiktion, at det er vigtigt, at staterne tager de bedst mulige midler i anvendelse for at forhindre sådan forurening, og at der bør søges udviklet produkter og fremstillingsmåder, som kan formindske mængden af skadeligt affald, som det er nødvendigt at bortskaffe;

ER OVERBEVISTE OM, at der uden udsættelse kan og bør træffes internationale foranstaltninger til at føre kontrol med forurening af havet ved dumpning af skadelige stoffer fra skibe og luftfartøjer, men at sådanne foranstaltninger ikke bør udelukke, at der snarest muligt føres forhandlinger om forholdsregler til at kontrollere andre kilder til havforurening;

MENER, at de lande, som grænser op til det nordøstlige Atlanterhav, har et særligt ansvar for at beskytte farvandene i dette område;

ER BLEVET ENIGE om følgende