Bekendtgørelse af nordisk overenskomst af 20. november 1973 om ændring af den nordiske konvention af 6. februar 1931 indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål.

Artikel 1

Søger en statsborger i en kontraherende stat prøvelse af ægteskabsbetingelserne eller lysning hos en af de andre staters myndigheder, prøves hans ret til at indgå ægteskab efter loven i denne stat, såfremt en af parterne er bosat der, og ellers efter loven i den stat, hvor han har statsborgerret. Den sidstnævnte lov skal dog altid anvendes, når den pågældende anmoder derom. Skal retten til at indgå ægteskab prøves efter statsborgerlandets lov, kan vedkommende myndighed kræve, at retten godtgøres ved ægteskabsattest udstedt af statsborgerlandets myndigheder.

Kræves der ved prøvelse af ægteskabsbetingelserne i en kontraherende stat ikke samtykke fra forældrene eller værgen til ægteskabet efter denne stats lov, skal prøvelsen for en part, der er bosat i en anden af de kontraherende stater, ske under iagttagelse af, hvad loven i den pågældende stat bestemmer om krav om et sådant samtykke.

Om prøvelsen og lysningen gælder i øvrigt loven i den stat, som vedkommende myndighed tilhører.

Artikel 9

Ved de i artiklerne 7 og 8 nævnte afgørelser anvendes i hver stat den der gældende lov. Afgørelse om deling af formuen og om skadeserstatning træffes dog altid efter den lov, som ifølge artikel 3 er bestemmende for ægtefællernes formueforhold.

Separation, som er opnået i en af staterne, giver i de andre stater samme ret til skilsmisse som en der meddelt separation.

I en kontraherende stat, hvor der ikke findes regler om separation, men hvor skilsmisse i visse tilfælde er betinget af en forudgående betænkningstid, har ægtefæller, der har opnået separation i en anden kontraherende stat, og som derefter har levet adskilt i et tidsrum, der svarer til betænkningstiden, og ikke har genoptaget samlivet, ret til at opnå skilsmisse uden forudgående betænkningstid.

Artikel

Er der opnået separation mellem ægtefæller, på hvis formueforhold loven i en kontraherende stat, hvor der ikke findes regler om separation, skal anvendes, skal formue, som en ægtefælle erhverver efter separationen, være hans særeje, og gældsansvaret beregnes efter forholdene ved separationen. Iøvrigt finder bestemmelserne i den pågældende stat om bodeling efter skilsmisse tilsvarende anvendelse.

Dør en ægtefælle efter opnået separation, der fortsat består, skal separationen sidestilles med en skilsmisse for så vidt angår den efterlevende ægtefælles ret til arv efter afdøde efter loven eller testamente, når loven i en kontraherende stat, hvor der ikke findes regler om separation, skal anvendes.

Artikel 22

Administrative og retskraftige judicielle afgørelser, som i en af staterne er udfærdiget i overensstemmelse med artiklerne 5, 7, 8, 11, 13, 14, 15, 19 eller 21, skal have gyldighed i de andre stater uden særlig stadfæstelse og uden prøvelse af afgørelsens rigtighed eller dens forudsætninger med hensyn til bopæl eller statsborgerret i den ene eller den anden af de kontraherende stater. Det samme gælder retskraftige judicielle afgørelser, der er udfærdiget i en af staterne, og som vedrører ugyldighed eller omstødelse af et ægteskab mellem statsborgere i en kontraherende stat.

---------------

De kontraherende stater kan tiltræde denne overenskomst ved

a) at undertegne uden forbehold for ratifikation eller

b) at undertegne med forbehold for ratifikation sammen med efterfølgende ratifikation.

Ratifikationsdokumenterne skal deponeres i det svenske udenrigsministerium.

Overenskomsten træder i kraft den 1. januar eller den 1. juli, efter at samtlige stater har deponeret deres ratifikationsdokumenter.

For konventionens anvendelse på Færøerne og Grønland kan det danske justitsministerium efter forhandling med de øvrige kontraherende staters justitsministerier fastsætte sådanne afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold måtte tilsige.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede undertegnet denne overenskomst.

Udfærdiget i Stockholm den 20. november 1973 i et eksemplar på hvert af følgende sprog: dansk, svensk, finsk, islandsk og norsk, for så vidt angår svensk i to tekster, en fra Sverige og en fra Finland.

E. Schram-Nielsen

Efter at de fornødne ratifikationer havde fundet sted, trådte overenskomsten i kraft den 1. januar 1974.

Udenrigsministeriet, den 14. februar 1974.

Ove Guldberg.

Bekendtgørelse af nordisk overenskomst af 20. november 1973 om ændring af den nordiske konvention af 6. februar 1931 indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål.

Den 20. november 1973 undertegnedes i Stockholm en overenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af den nordiske konvention af 6. februar 1931 indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål, jfr. justitsministeriets bekendtgørelser nr. 6 af 15. februar 1954 og nr. 68 af 17. august 1970, Lovtidende C.

Overenskomsten har følgende ordlyd

Overenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af den nordiske konvention af 6. februar 1931 indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål

Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige har aftalt, at artiklerne 1, 9, 10 og 22 i den nordiske konvention af 6. februar 1931 indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål skal affattes således

Ingen