Bekendtgørelse af ændringer i konventionen af 18. april 1951 om oprettelse af en plantebeskyttelsesorganisation for Europa og Middelhavsområderne.
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse af ændringer i konventionen af 18. april 1951 om oprettelse af en plantebeskyttelsesorganisation for Europa og Middelhavsområderne.
I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 37 af 26. juli 1962, Lovtidende C, meddeles det, at styrelsesrådet i den ved konventionen af 18. april 1951 oprettede plantebeskyttelsesorganisation for Europa og Middelhavsområderne har vedtaget følgende ændringer i konventionens tekst
Artikel XIV
b) Præsidenten og vicepræsidenten vælges for en tre-års periode og kan genvælges for yderligere een funktionsperiode.
(Ændringen trådte i kraft den 19. september 1973)
c) Præsidenten og vicepræsidenten skal have de samme funktioner i styrelsesrådet og eksekutivkomiteen.
(Ændringen trådte i kraft den 9. maj 1962)
Artikel XV
Eksekutivkomiteen
a) Eksekutivkomiteen består af præsidenten og vicepræsidenten samt syv andre af styrelsesrådet valgte repræsentanter for medlemsregeringerne.
b) Eksekutivkomiteens medlemmer fungerer normalt i tre år og kan genvælges.
(Ændringen trådte i kraft den 9. maj 1962)
Artikel XVIII
Finanser
a) Organisationens udgifter dækkes ved årlige bidrag fra medlemsregeringerne og ved sådanne andre indtægter, som måtte blive godkendt af styrelsesrådet eller eksekutivkomiteen.
b) Hver medlemsregerings årlige bidrag skal baseres på bidragsskalaen som angivet i annex I.
c) På forslag fra eksekutivkomiteen kan styrelsesrådet beslutte at anvende en koefficient på basisbidragene som angivet i annex I med det formål at afpasse disse efter organisationens aktivitet eller den øjeblikkelige økonomiske situation. Beslutningen tages med to tredjedeles flertal af medlemsregeringerne.
d) De årlige skal erlægges ved begyndelsen af organisationens finansår.
e) Medlemsregeringernes bidrag skal erlægges i den af eksekutivkomiteen med den pågældende regerings godkendelse fastsatte valuta.
f) Ekstraordinære bidrag kan ydes af en enkelt regering eller gruppe af regeringer til gennemførelse af specielle planer eller bekæmpelsesforanstaltninger, som organisationen måtte iværksætte i den pågældende regerings eller gruppe af regeringers interesse.
g) Et revisionsudvalg sammensat af repræsentanter for tre medlemsregeringer valgt af styrelsesrådet for tre år skal hvert år gennemgå organisationens regnskaber og forvaltning. Udvalget skal aflægge beretning til styrelsesrådet. Eksekutivkomiteen kan udpege autoriserede revisorer til at revidere organisationens regnskaber.
(Ændringen trådte i kraft den 18. september 1968)
Artikel XIX
b) Ændringer i konventionen træder i kraft, når de vedtages med to tredjedeles flertal af de tilstedeværende og i afstemningen deltagende medlemmer af styrelsesrådet, idet dog ændringer, der pålægger medlemsregeringerne nye forpligtelser - med undtagelse af de ændringer i annex I, som omhandles i afsnit c) nedenfor - først træder i kraft for hver sådan regerings vedkommende, når de er tiltrådt af denne.
c) Ændringer i annex I skal vedtages af styrelsesrådet med to tredjedeles flertal af medlemsregeringerne.
d) Ændringer i annex II skal vedtages af et flertal af de tilstedeværende og i afstemningen deltagende medlemmer.
e) Meddelelse om tiltrædelse af ændringer skal deponeres hos den franske regering, der skal give alle medlemsregeringer underretning om modtagelsen af sådanne meddelelser og om ændringernes ikrafttræden.
(Ændringen trådte i kraft den 18. september 1968)
ANNEX I
Skala over årlige bidrag
udtrykt i franske francs og udledt af den skala, der af
styrelsesrådet blev vedtaget for punk sterling den 18. september
1968, samt baseret på andelene betalt af medlemmerne af FAO (De
forenede Nationers levnedsmiddel- og landbrugsorganisation) til FAO's
budget for 1966-1967.
(se artikel XVIII)
Kategori Procent Årlige Medlemsregeringer betalt til basis- FAO bidrag i franske francs 1 mindre end 0,01 4.590 - 2 0,01-0,15 9.180 Algeriet Cypern Guernsey Jersey Luxembourg Marokko Tunesien 3 0,16-0,45 13.770 Bulgarien Grækenland Ungarn Irland Israel Portugal 4 0,46-0,75 18.360 Østrig Finland Norge Rumænien Tyrkiet Jugoslavien 5 0,76-1,35 22.950 Tjekkoslovakiet Danmark Spanien Schweiz 6 1,36-2,00 27.540 Belgien Nederlandene Polen Sverige 7 2,01-2,50 32.130 - 8 2,51-5,00 36.720 Italien 9 5,01-7,50 41.310 - 10 7,51-10,00 45.900 Det forenede Kongerige Forbundsrepu- blikken Tyskland Frankrig Sovjetunionen
(Ændringen trådte i kraft den 19. september 1973)
Det tilføjes, at foruden de i udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 37 af 26. juli 1962 og nr. 3 af 18. januar 1965, Lovtidende C, nævnte lande har følgende lande tiltrådt konventionen med virkning fra de vedføjede datoer
Algeriet....................... 5. juli 1962 Tyrkiet........................ 10. august 1965 Marokko........................ 27. oktober 1972.
Udenrigsministeriet, den 22. januar 1974.
Ove Guldberg.
Ingen