Bekendtgørelse nr. 2 af 16. januar 1974 af overenskomst af 3. marts 1972 med Portugal til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat.

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, som er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomstskatter, der udskrives på hver af de kontraherende staters eller deres lokale myndigheders vegne uden hensyn til, hvorledes de opkræves.

2. Som indkomstskatter anses alle skatter, der pålignes på grundlag af hele indkomsten eller dele af indkomsten, herunder såvel skatter på fortjeneste ved afhændelse af løsøre eller fast ejendom som skatter på formueforøgelse.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse, er

a) For Portugals vedkommende

1) contribuicao predial;

2) imposto sobre a industria agricola;

3) contribuicao industrial;

4) imposto de capitais;

5) imposto profissional;

6) imposto complementar;

7) imposto para a defesa e valorizacao do ultramar;

8) imposto de mais-valias;

9) enhver tillægsskat til de ovennævnte skatter;

10) andre skatter, som pålægges i forbindelse med de foran under 1) til 8) nævnte skatter til fordel for lokale myndigheder, og de tilsvarende tillægsskatter;

(herefter omtalt som "portugisisk skat").

b) For Danmarks vedkommende

1) indkomstskatten til staten;

2) den kommunale indkomstskat;

3) folkepensionsbidraget;

4) sømandsskatten;

5) den særlige indkomstskat;

6) kirkeskatten; og

7) udbytteskatten;

(herefter omtalt som "dansk skat").

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, der fremtidig måtte blive pålagt som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. I begyndelsen af hvert år skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater give hinanden underretning om væsentlige ændringer, som er blevet foretaget i deres respektive skattelove i det foregående år.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Hvis ikke andet fremgår af sammenhængen, skal i denne overenskomst

a) udtrykkene "en af de kontraherende stater" og "den anden kontraherende stat" betyde Portugal eller Danmark, alt efter sammenhængen;

b) udtrykket "Portugal" betyde Det europæiske Portugal omfattende det kontinentale landområde og øgrupperne Azorerne og Madeira og omfatte ethvert område uden for Portugals søterritorium, som i overensstemmelse med international ret og ifølge portugisisk lovgivning vedrørende kontinentalsoklen er blevet eller måtte blive betegnet som et område, hvor Portugals rettigheder med hensyn til havbunden og undergrunden og disses naturforekomster kan udøves.

c) udtrykket "Danmark" betyde Kongeriget Danmark herunder ethvert område, hvorover Danmark ifølge sin lovgivning og i overensstemmelse med international ret kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til udforskning og udnyttelse af kontinentalsoklens naturforekomster; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;

d) udtrykket "person" omfatte en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer;

e) udtrykket "selskab" betyde enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;

f) udtrykkene "foretagende i en af de kontraherende stater" og "foretagende i den anden kontraherende stat" betyde henholdsvis et foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, og et foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;

g) udtrykket "kompetente myndigheder" betyde

1) for Portugals vedkommende, finansministeren, generaldirektøren for beskatningen (Director-Geral das Contribuicoes e Impostos) eller deres befuldmægtigede stedfortræder;

2) for Danmarks vedkommende, finansministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder;

h) udtrykket "international trafik" omfatte enhver rejse foretaget af et skib eller et luftfartøj, der drives af et foretagende i en af de kontraherende stater bortset fra rejser, som er begrænset udelukkende til den anden kontraherende stat.

2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en af de kontraherende stater skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke på anden måde er defineret, tillægges den betydning, som det har i henhold til de i denne kontraherende stat gældende love om de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst anvendes udtrykket "hjemmehørende i en af de kontraherende stater" på enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller et andet lignende kriterium.

2. Hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal følgende regler gælde

a) han skal anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed. Såfremt han har en fast bolig til sin rådighed i begge de kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) kan det ikke afgøres, i hvilken af de to kontraherende stater han har midtpunktet for sine livsinteresser, eller har han ikke en fast bolig til sin rådighed i nogen af de kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han sædvanligvis opholder sig;

c) opholder han sig sædvanligvis i begge de kontraherende stater, eller har han ikke sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, hvor han er statsborger;

d) er han statsborger i begge de kontraherende stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de to kontraherende stater bestræbe sig på at afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. Hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.

4. Hvor en fysisk person har flyttet sin bopæl fra den ene kontraherende stat til den anden kontraherende stat, er den første stats ret til at beskatte en sådan person på grund af hans bopæl begrænset til indkomsten for tiden før flytningen, og den anden stats ret til at beskatte denne fysiske person på grund af hans bopæl begrænset til indkomsten for tiden efter flytningen.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket "fast driftssted" et fast forretningssted, hvor foretagendets virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket "fast driftssted" skal navnlig indbefatte

a) et sted, hvorfra foretagendet ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted;

f) en grube, et stenbrud eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes;

g) stedet for et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde af mere end tolv måneders varighed.

3. Udtrykket "fast driftssted" skal ikke indbefatte

a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering;

c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse eller forædling hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller fremskaffe oplysninger til foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende i reklameøjemed, til indsamling af oplysninger, til videnskabelig forskning eller til udøvelse af lignende virksomhed, der for foretagendet er af forberedende eller hjælpende art.

4. En person, som udfører virksomhed i en af de kontraherende stater for et foretagende i den anden kontraherende stat - og som ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 5 - skal anses for at være et fast driftssted i den førstnævnte stat, såfremt han i denne stat har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, medmindre hans virksomhed er begrænset til indkøb af varer for foretagendet.

5. Et foretagende i en af de kontraherende stater anses ikke for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, blot fordi det driver forretning i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, såfremt disse personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige forretningsvirksomhed.

6. Den omstændighed, at et selskab, hjemmehørende i en af de kontraherende stater, behersker eller beherskes af et selskab, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver forretningsvirksomhed i den anden stat, skal ikke i sig selv bevirke, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst af fast ejendom kan beskattes i den af de kontraherende stater, i hvilken ejendommen er beliggende.

2. Udtrykket "fast ejendom" skal forstås i overensstemmelse med lovgivningen i den af de kontraherende stater, i hvilken ejendommen er beliggende. Udtrykket skal under alle omstændigheder omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i landbrug og skovbrug, rettigheder på hvilke den almindelige lovgivning om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, såvel som rettigheder til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe, både og luftfartøjer anses ikke for fast ejendom.

3. Bestemmelsen i stykke 1 finder anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden form for udnyttelse af fast ejendom. Bestemmelsen anvendes også på indkomst af ejendom, som i henhold til lovgivningen i den kontraherende stat, hvor denne ejendom befinder sig, betragtes som indkomst af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 finder også anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved forretningsvirksomhed

1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en af de kontraherende stater kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver virksomhed i den anden kontraherende, stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til det faste driftssted.

2. Når et foretagende i en af de kontraherende stater driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, skal der i hver af de kontraherende stater til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at have opnået, hvis det havde været et uafhængigt foretagende, der udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende betingelser, og som handlede fuldstændig uafhængigt.

3. Ved ansættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage udgifter, som er afholdt til gavn for det faste driftssted, herunder udgifter til ledelse og almindelig administration i øvrigt, hvad enten de afholdes i den stat, hvor det pågældende faste driftssted er beliggende, eller andre steder. Imidlertid skal intet i dette stykke berettige til fradrag for udgifter, som ikke ville kunne fradrages, hvis det faste driftssted havde været et selvstændigt foretagende.

4. I det omfang, det har været sædvane i en af de kontraherende stater at beregne den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på basis af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 udelukke den pågældende kontraherende stat fra at beregne den skattepligtige fortjeneste på basis af en sådan sædvanemæssig fordeling. Den anvendte fordelingsmetode skal imidlertid være af en sådan art, at den fører til resultater, der er i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.

5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi det faste driftssted har foretaget vareindkøb for foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste, der skal henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode år for år, medmindre der er gode og fyldestgørende grunde for en anden fremgangsmåde.

7. Hvor en fortjeneste indeholder indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

1. Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

2. Såfremt den virkelige ledelse for et foretagende, der driver skibsfartsvirksomhed, har sit sæde om bord på et skib, skal foretagendet anses for at have sit sæde i den kontraherende stat, i hvilken det pågældende skib har sit hjemsted, eller såfremt et sådant ikke findes, i den kontraherende stat, hvor den, som driver skibet, er hjemmehørende.

3. Fortjeneste ved skibs- og luftfartsvirksomhed i international trafik, indtjent af et foretagende i en af de kontraherende stater gennem deltagelse i en pool, et konsortium eller et internationalt driftskontor, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 9

Indbyrdes afhængige foretagender

I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en af de kontraherende stater direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af et foretagende i den anden kontraherende stat, eller

b) samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af både et foretagende i den ene af de kontraherende stater og et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, som afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

Artikel 10

Udbytter

1. Udbytte, som godskrives af et selskab, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid beskattes i den kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålægges, må ikke overstige

a) 10 pct. af bruttoudbyttet, hvis modtageren er et selskab, som direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som godskriver udbyttet;

b) i alle andre tilfælde 15 pct. af bruttoudbyttet.

De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for praktiseringen af denne begrænsning.

Bestemmelserne i dette stykke medfører ingen begrænsninger i adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet godskrives.

3. Udtrykket "udbytte" betyder i denne artikel indkomst af aktier, udbyttebeviser eller udbytterettigheder, mineaktier, stifterandele eller - bortset fra gældsfordringer - andre rettigheder til andel i fortjeneste, såvel som indkomst fra andre selskabsrettigheder, der sidestilles med indkomst fra aktier i henhold til skattelovgivningen i den stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende. Udtrykket omfatter også fortjeneste, der godskrives i henhold til en aftale om andel i udbytte (conta em participacao).

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor udbyttet oppebæres af en person, hjemmehørende i en af de kontraherende stater, som har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, såfremt de rettigheder, der ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald kan udbyttet beskattes i denne anden stat i overensstemmelse med dens skattelovgivning.

5. Hvor et selskab, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, kan denne anden stat ikke pålægge nogen skat på udbytte, som godskrives af selskabet til personer, der ikke er hjemmehørende i denne anden stat, eller underkaste selskabets ikke-udloddede indkomst nogen skat på ikke-udloddet indkomst, selv om det godskrevne udbytte eller den ikke-udloddende indkomst helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst fra kilder i denne anden stat; der skal ikke i denne bestemmelse lægges nogen begrænsning i denne anden stats ret til at beskatte udbytte, der vedrører aktier, som er direkte knyttet til et fast driftssted, der drives i den anden stat af en person, som ikke har hjemsted i denne stat.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en af de kontraherende stater og godskrives en i den anden kontraherende stat hjemmehørende person, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådan rente kan imidlertid beskattes i den kontraherende stat, hvorfra den hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat; men den skat, der pålægges, må ikke overstige 15 pct. af rentebeløbet. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for praktiseringen af denne begrænsning.

3. Udtrykket "rente" betyder i denne artikel indkomst af statsgældsbeviser, obligationer eller forskrivninger, hvad enten de er sikrede ved pant eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i fortjeneste eller ikke, samt fordringer af enhver art, såvel som enhver anden indkomst, der i henhold til skattelovgivningen i den stat, hvorfra indkomsten hidrører, sidestilles med indkomst af pengelån. Udtrykket omfatter også ethvert beløb, der godskrives som vederlag for midlertidig indstillelse af eller indskrænkning i en bestemt industriel eller forretningsmæssig virksomhed, som drives eller er blevet drevet af et foretagende i en af de kontraherende stater.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor renten oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, og som har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, hvorfra renten hidrører, såfremt den fordring, der ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald kan renten beskattes i denne anden stat i overensstemmelse med dens skattelovgivning.

5. Renter skal anses for at hidrøre fra en af de kontraherende stater, såfremt de udbetales af den pågældende stat selv, af en lokal myndighed deri eller af en i den pågældende stat hjemmehørende person. Såfremt den person, der betaler renten - hvad enten den pågældende er hjemmehørende i en af de kontraherende stater eller ej - imidlertid i en af de kontraherende stater har et fast driftssted, i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, er stiftet, og renteudgiften afholdes af det pågældende faste driftssted, skal en sådan rente anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, i hvilken det faste driftssted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der modtager renten, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at den godskrevne rente set i forhold til den gældsfordring, hvorfor den er godskrevet, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem parterne, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en af de kontraherende stater og godskrives en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne royalties kan imidlertid beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat; men den skat, der pålægges, må ikke overstige 10 pct. af bruttobeløbet. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for praktiseringen af denne begrænsning.

3. Udtrykket "royalties" betyder i denne artikel vederlag af enhver art, der godskrives for anvendelsen af eller retten til at benytte enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm og film eller bånd til radio- eller fjernsynsudsendelser, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller retten til at benytte industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor den i en af de kontraherende stater hjemmehørende modtager af nævnte royalties har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, fra hvilken de nævnte royalties hidrører, såfremt den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de nævnte royalties, har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald kan disse royalties beskattes i denne anden stat i overensstemmelse med dens skattelovgivning.

5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en af de kontraherende stater, såfremt de udbetales af den pågældende stat selv, en lokal myndighed deri eller en i den pågældende stat hjemmehørende person. Såfremt den person, der betaler royalties - hvad enten den pågældende er hjemmehørende i en af de kontraherende stater eller ej - imidlertid i en af de kontraherende stater har et fast driftssted, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale royalties blev stiftet, og royalties afholdes af det pågældende faste driftssted, skal sådanne royalties anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, i hvilken det faste driftssted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der modtager nævnte royalties, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de erlagte royalties, når hensyn tages til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de godskrives, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem parterne, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af det godskrevne beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

Fortjeneste ved afståelse af formuegenstande

1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, som defineret i artikel 6, stykke 2, kan beskattes i den kontraherende stat, i hvilken ejendommen er beliggende.

2. Fortjeneste ved afståelse af aktiver, der ikke består i fast ejendom, og som udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en af de kontraherende stater har i den anden kontraherende stat, eller ved afståelse af aktiver, der ikke består i fast ejendom, og som hører til et fast sted, som en person hjemmehørende i en af de kontraherende stater anvender til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afståelse af selve det faste driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i den anden stat. Fortjeneste ved afståelse af skibe og luftfartøjer, der anvendes i international trafik, og af aktiver, der ikke består i fast ejendom, og som hører til driften af sådanne skibe og luftfartøjer, kan kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

3. Fortjeneste ved afståelse af alle andre aktiver end de i stykke 1 og 2 omhandlede, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke kunne fortolkes som en begrænsning af Portugals ret til at beskatte fortjeneste opnået ved inkorporering af reserver i selskabskapitalen i selskaber, der har deres hovedkontor, eller hvis virkelige ledelse udøves i Portugal, eller ved udstedelse af præferenceaktier.

Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet selvstændigt arbejde af lignende karakter oppebåret af en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kan kun beskattes i denne stat. Sådan indkomst kan dog beskattes i den anden kontraherende stat under følgende omstændigheder

a) hvis den pågældende til udøvelse af sin virksomhed til stadighed har et fast sted til rådighed i den anden kontraherende stat; i så fald kan så stor en del af indkomsten, som kan henføres til dette faste sted, beskattes i denne anden kontraherende stat; eller

b) hvis den pågældende opholder sig i den anden kontraherende stat i en eller flere perioder, der tilsammen udgør eller overstiger 183 dage i skatteåret.

2. Udtrykket "frit erhverv" omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, opdragende eller undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 15

Personlige tjenesteydelser

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18, 19 og 20 ikke finder anvendelse, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde, oppebåret af en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan vederlaget herfor beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, oppebærer for tjenesteydelser udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat i tilfælde, hvor

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for vedkommende skatteår, og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og

c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde, der udføres om bord på et skib eller et luftfartøj i international trafik, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen (i Portugal, conselho de administracao) eller af repræsentantskabet (i Portugal, conselho fiscal) for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat. Det forudsættes, at vederlag, som af dette selskab betales til et medlem af dets bestyrelse for udøvelse af en vedvarende virksomhed, beskattes i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 15.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan indkomst, som erhverves af professionelle kunstnere, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstnere og musikere samt af sportsfolk, for deres i denne egenskab udøvede virksomhed beskattes i den kontraherende stat, i hvilken denne virksomhed er udøvet.

Artikel 18

Pensioner

Medmindre bestemmelserne i artikel 19, stykke 1, finder anvendelse, kan pensioner og andre lignende vederlag, der udbetales for tidligere tjenesteydelser til en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kun beskattes i denne stat.

Artikel 19

Offentlige hverv m.v.

1. Vederlag, herunder pensioner, der udbetales direkte af eller af fonds oprettet af en af de kontraherende stater, eller af deres lokale myndigheder, til en fysisk person for varetagelsen af hverv i denne stats eller dens lokale myndigheders tjeneste, kan beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 finder anvendelse på vederlag eller pensioner, der udbetales for tjenesteydelser i forbindelse med næring eller forretning, der drives af en af de kontraherende stater eller dens lokale myndigheder.

Artikel 20

Studerende

En person, som er eller har været hjemmehørende i en af de kontraherende stater, og som midlertidig opholder sig i den anden kontraherende stat udelukkende

a) som studerende ved et universitet, et kollegium eller en skole, eller

b) som lærling under handelsmæssig, landbrugsmæssig, forstmæssig eller teknisk uddannelse, eller

c) som nyder af et stipendium, understøttelse eller belønning med særligt sigte på studier eller forskning, som ydes af en organisation med religiøst, velgørende, videnskabeligt eller undervisningsmæssigt formål

skal ikke beskattes i denne anden stat af beløb, som han modtager til ophold, undervisning eller uddannelse, eller af legater. Det samme skal gælde beløb, der udbetales som vederlag for tjenesteydelser udført i denne anden stat, forudsat af disse tjenesteydelser har forbindelse med hans studier eller uddannelse eller er nødvendige for hans ophold. Denne sidste bestemmelse skal dog ikke finde anvendelse i tilfælde, hvor studierne eller uddannelsen er af underordnet betydning i forhold til de tjenesteydelser, for hvilke vederlaget er betalt.

Artikel 21

Indkomst, der ikke udtrykkelig er omtalt

Indkomster, der oppebæres af en i en af de kontraherende stater hjemmehørende person, og som ikke er udtrykkelig omtalt i de forudgående artikler i denne overenskomst, kan kun beskattes i denne stat. Hvis sådanne indkomster imidlertid ikke er undergivet beskatning i henhold til denne stats lovgivning, kan de beskattes i den anden kontraherende stat i overensstemmelse med dens lovgivning.

Artikel 22

Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning

1. Hvor en person, der er hjemmehørende i Portugal, oppebærer indkomst, som i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Danmark, skal Portugal i den pågældendes indkomstskat indrømme fradrag af et beløb lig med den i Danmark betalte indkomstskat. Dette fradrag skal imidlertid ikke kunne overstige den del af den portugisiske skat, således som denne skat er beregnet inden indrømmelsen af fradraget, der svarer til den indkomst, som er beskattet i Danmark.

2. Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Portugal, skal Danmark indrømme fradrag i indkomstskatten af den del heraf, der svarer til den indkomst, som er oppebåret fra Portugal.

3. Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som i overensstemmelse med bestemmelserne i artiklerne 10, 11 og 12 kan beskattes i Portugal, skal Danmark, hvor bestemmelserne i denne artikels stykke 4 og stykke 5 ikke kommer til anvendelse, indrømme fradrag i den pågældendes indkomstskat af et beløb lig med den skat, der er erlagt i Portugal. Fradraget skal imidlertid ikke kunne overstige den del af skatten, således som denne er beregnet inden indrømmelsen af fradraget, der svarer til den indkomst, som er beskattet i Portugal.

4. Uanset bestemmelserne i denne artikels stykke 3 skal udbytte, der godskrives eller udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i Portugal, til et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, være fritaget for dansk beskatning i samme omfang, som udbyttet i medfør af dansk lovgivning ville have været fritaget for dansk beskatning, såfremt det førstnævnte selskab havde været hjemmehørende i Danmark og ikke hjemmehørende i Portugal, forudsat at sådant udbytte ikke ved beregningen af de portugisiske indkomstskatter kan bringes til fradrag i det godskrivende eller udbetalende selskabs samlede nettooverskud.

5. Bestemmelserne i stykke 3 skal også anvendes, når den portugisiske indkomstskat på udbytte, rente og royalties er blevet frafaldet eller nedsat, som om ingen sådan eftergivelse var sket eller nedsættelse indrømmet.

Artikel 23

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en af de kontraherende stater skal ikke i den anden kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold er eller måtte blive underkastet.

2. Udtrykket "statsborgere" betyder

a) alle fysiske personer, der har statsborgerret i en af de kontraherende stater;

b) alle juridiske personer, interessentskaber og foreninger, der består i kraft af den gældende lovgivning i en af de kontraherende stater.

3. Beskatning af et fast driftssted, som et foretagende i en af de kontraherende stater har i den anden kontraherende stat, må ikke være ugunstigere i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der udøver samme virksomhed.

Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en af de kontraherende stater til at tilstå personer, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den indrømmer de personer, der er bosat inden for dens eget område, som følge af personlig stilling eller forsørgerpligt over for familie.

4. Foretagender i en af de kontraherende stater, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres direkte eller indirekte, af en eller flere i den anden kontraherende stat hjemmehørende personer, skal ikke i den førstnævnte kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive underkastet.

Artikel 24

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. Mener en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, at foranstaltninger, som er truffet af en eller begge de kontraherende stater, resulterer eller vil resultere i en beskatning af ham, som ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der evt. står til rådighed ifølge disse staters nationale lovgivning, forelægge sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende.

Klagen skal indgives inden to år fra den dag, hvor der er givet ham underretning om den skat, der giver anledning til klagen, eller, hvor begge stater beskatter, om den i sidste instans pålagte skat, eller, hvor der er tale om indeholdelse af skat ved kilden, fra den dag, hvor der er sket udbetaling af den indkomst, som er underkastet sådan indeholdelse, selv om denne først foretages efter beskatningen i den anden stat.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen forekommer begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en passende løsning, bestræbe sig på at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.

3.De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal bestræbe sig på ved gensidig aftale at løse enhver vanskelighed eller ethvert tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller praktiseringen af overenskomsten. De kan også rådføre sig med hinanden for at undgå dobbeltbeskatning i tilfælde, der ikke omhandles i overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte kontakt med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler i overensstemmelse med de foregående stykker. Hvor det for tilvejebringelsen af enighed skønnes ønskeligt, at der finder en mundtlig meningsudveksling sted, kan en sådan ske i en komite bestående af repræsentanter for de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.

Artikel 25

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for gennemførelsen af denne overenskomst og den interne lovgivning i de kontraherende stater vedrørende skatter, der omfattes af denne overenskomst, i det omfang den stedfindende beskatning er i overensstemmelse med denne overenskomst. Alle oplysninger, der således udveksles, skal behandles som hemmelige og må ikke meddeles til andre personer eller myndigheder end dem, der er beskæftiget med påligningen eller opkrævningen af de skatter, som omfattes af denne overenskomst.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges nogen af de kontraherende stater pligt til

a) at foretage forvaltningsakter, der strider mod dens egen eller den anden kontraherende stats lovgivning eller forvaltningspraksis;

b) at meddele oplysninger, som ikke kan fremskaffes ifølge dens egen eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville kunne stride mod almene interesser (ordre public).

Artikel 26

Diplomatiske og konsulære embedsmænd

1. Denne overenskomst berører ikke de skattemæssige begunstigelser, som i kraft af folkerettens almindelige regler eller i medfør af bestemmelser i særlige overenskomster tilkommer diplomatiske eller konsulære enbedsmænd.

2. Hvor der på grund af de skattemæssige begunstigelser, som i kraft af folkerettens almindelige regler eller i medfør af bestemmelser i særlige internationale overenskomster tilkommer diplomatiske eller konsulære embedsmænd, ikke finder beskatning af indkomst sted i modtagerstaten, forbeholdes beskatningsretten udsenderstaten.

3. Ved anvendelsen af denne overenskomst skal personer, som er medlemmer af en af de kontraherende staters diplomatiske eller konsulære missioner i den anden kontraherende stat eller i en tredje stat, og som er statsborgere i udsenderstaten, anses for hjemmehørende i udsenderstaten, hvis de der er undergivet samme forpligtelser med hensyn til beskatning af indkomst som personer, der er hjemmehørende i denne stat.

Artikel 27

Territorial udvidelse

1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de fornødne ændringer udvides til en hvilken som helst del af Portugal eller af Danmark, som er holdt uden for overenskomsten, og som pålægger skatter af væsentlig samme karakter som de skatter, overenskomsten finder anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og med respekt af de ændringer og de betingelser, herunder sådanne, som vedrører ophør, som måtte blive fastsat og aftalt mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej eller på anden måde i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler.

2. Medmindre andet aftales mellem de kontraherende stater, skal en opsigelse af overenskomsten fra en af de kontraherende staters side i henhold til artikel 29 medføre ophør på den i nævnte artikel fastsatte måde af overenskomstens anvendelse i de dele af Portugal eller af Danmark, hvortil den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.

Artikel 28

Ikrafttræden

1. Denne overenskomst skal træde i kraft een måned efter den noteudveksling, som bekræfter, at hver af de kontraherende stater har gennemført de forfatningsmæssige foranstaltninger, som udkræves for ikrafttræden i de respektive stater, og dens bestemmelser skal første gang have virkning

a) med hensyn til skatter, som indeholdes ved kilden, når den kendsgerning, som de er affødt af, indtræder på eller efter den 1. januar i det kalenderår, der følger umiddelbart efter det år, i hvilket overenskomsten træder i kraft;

b) med hensyn til andre indkomstskatter, for så vidt angår indkomst, som opstår i det kalenderår, der følger umiddelbart efter det år, i hvilket overenskomsten træder i kraft.

2. Bestemmelserne i artikel 8 skal anvendes for første gang på skatter på fortjeneste af luftfartsvirksomhed i international trafik, som er opstået i 1966.

3. Bestemmelserne i artikel 19 (1) skal anvendes for første gang på indkomst, som er opstået i 1970.

Artikel 29

Opsigelse

Overenskomsten skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en af de kontraherende stater. Enhver af de kontraherende stater kan opsige overenskomsten ad diplomatisk vej ved at give meddelelse om opsigelse mindst seks måneder før udgangen af ethvert kalenderår efter året 1973. I så fald skal overenskomsten ophøre at have gyldighed

a) med hensyn til skatter, som indeholdes ved kilden, når den kendsgerning, som de er affødt af, indtræder på eller efter den 1. januar i det kalenderår, som følger umiddelbart efter det kalenderår, i hvilket opsigelsen gives;

b) med hensyn til andre indkomstskatter, for så vidt angår indkomst, som opstår på eller efter den 1. januar i det kalenderåre, som følger umiddelbart efter det kalendeår, i hvilket opsigelsen gives

Til bekræftelse heraf har de befuldmægtigede for de to stater underskrevet nærværende overenskomst og forsynet den med deres segl.

Udfærdiget i København, den 3. marts 1972 i to eksemplarer på

engelsk.

For Danmarks regering

K. B. Andersen

For Portugals Regering

Marcus de Fontes Pereira de Mello Fonseca

PROTOKOL

Ved undertegnelsen af den i dag mellem Danmark og Portugal afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst har de undertegnede befuldmægtigede aftalt, at følgende bestemmelser skal udføre en integrerende del af overenskomsten

I. Ad artiklerne 8 og 13

1. Hvor et foretagende, som driver skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik, udøves af en eller flere ansvarlige interessenter hjemmehørende i en af de kontraherende stater og af en eller flere ansvarlige interessenter hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og de kompetente myndigheder i de to stater er enige om, at det ikke er muligt at fastslå, at stedet for foretagendets virkelige ledelse udelukkende er beliggende i den ene af de kontraherende stater, kan fortjeneste som nævnt i artikel 8, stk. 1, og fortjeneste som nævnt i artikel 13, stk. 2, (2. sætning), opgjort i forhold til den andel, som hver af de ansvarlige interessenter har, kun beskattes i den stat, hvor vedkommende interessent er hjemmehørende.

2. Bestemmelserne i artikel 8, stykke 1, og i artikel 13, stykke 2, (2. sætning) skal finde anvendelse henholdsvis på fortjeneste ved virksomhed og fortjeneste ved afståelse af formuegenstande, som oppebæres af den fælles norsk-dansk-svenske lufttransportorganisation Scandinavian Airlines System (SAS), men kun for så vidt angår den fortjeneste, som oppebæres af den danske interessent i Scandinavian Airlines System (SAS), i forhold til dennes andel i organisationen.

II. Ad artikel 15

1. Vederlag af den i artikel 15, stykke 2, nævnte art kan beskattes i den kontraherende stat, hvor tjenesteydelsen er udført, hvis modtageren af vederlaget opholder sig i denne stat i en eller flere perioder, som tilsammen overstiger 183 dage i vedkommende kalenderår regnet fra begyndelsen af perioden eller perioderne.

2. Vederlag af den i artikel 15, stykke 3, nævnte art kan beskattes i den kontraherende stat, hvor skibet eller luftfartøjet er registreret, når vederlaget oppebæres i forbindelse med tjenesteydelser udført om bord på et skib eller et luftfartøj i international trafik, som drives af en eller flere ansvarlige interessenter hjemmehørende i en af de kontraherende stater og af en eller flere ansvarlige interessenter hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og hvor det ikke er muligt at fastslå, at stedet for foretagendets virkelige ledelse udelukkende er beliggende i den ene af de kontraherende stater.

3. Vederlag af den i artikel 15, stykke 3, nævnte art for personligt arbejde, der udføres om bord på et luftfartøj i international trafik, som drives af Scandinavian Airlines System (SAS), og som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i Danmark, kan kun beskattes i denne stat.

Til bekræftelse heraf har de befuldmægtigede for de to stater undertegnet protokollen og forsynet den med deres segl.

Udfærdiget i København den 3. marts 1972 i to eksemplarer på engelsk.

For Danmarks regering

K. B. Andersen

For Portugals regering

Marcus de Fontes Pereira de Mello Fonseca

Overenskomsten trådte i medfør af artikel 28, stk. 1 i kraft den 22. december 1973.

I henhold til artikel 3, stk. 1 c) omfatter overenskomsten ikke Færøerne og Grønland.

Udenrigsministeriet, den 16. januar 1974.

Ove Guldberg.

Bekendtgørelse nr. 2 af 16. januar 1974 af overenskomst af 3. marts 1972 med Portugal til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat.

Den 3. marts 1972 er der i København undertegnet følgende overenskomst med tilhørende protokol mellem Danmark og Portugal til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat

OVERENSKOMST

mellem

DANMARK

og

PORTUGAL

til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat

Danmarks regering og Portugals regering, der ønsker at slutte en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat, er blevet enige om følgende artikler

Ingen