Legislator Case Law & Legislation
L19730005564 DK

Bekendtgørelse af overenskomst af 15. marts 1973 med Indonesien om et dansk statslån

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1973 55 Valid

Bekendtgørelse af overenskomst af 15. marts 1973 med Indonesien om et dansk statslån

Den 15. marts 1973 undertegnedes i København mellem Danmark og

Indonesien følgende overenskomst med dertil hørende brevveksling om

et dansk statslån til Indonesion

OVERENSKOMST

mellem Danmarks regering og Indonesiens regering om et dansk statslån til Indonesien.

Danmarks regering og Indonesiens regering, som ønsker at styrke det traditionelle samarbejde og de venskabelige forbindelser mellem deres lande, er blevet enige om, at der som et bidrag til Indonesiens økonomiske udvikling skal ydes et dansk statslån til Indonesien i overensstemmelse med følgende bestemmelser i denne overenskomst og de vedføjede tillæg, der betragtes som en integrerende del af overenskomsten

Artikel I

Lånet

Danmarks regering (i det følgende benævnt långiveren) vil stille et lån på 30 (tredive) millioner danske kroner til rådighed for

Indonesiens regering (i det følgende benævnt låntageren) til de i artikel VI i denne overenskomst omhandlede formål.

Artikel II

Lånekontoen

Stk. 1. En konto betegnet »lånekonto nr. 2 for Indonesiens regering« (i det følgende benævnt »lånekontoen«) vil efter låntagerens anmodning blive åbnet i Danmarks Nationalbank (som handler på långiverens vegne) til fordel for Bank Indonesia (som handler på låntagerens vegne). Långiveren vil sikre, at der altid er tilstrækkelige midler til rådighed på lånekontoen til at sætte låntageren i stand til at præstere rettidig betaling for kapitaludstyr og tjenesteydelser, som tilvejebringes inden for lånebeløbet.

Stk. 2. Låntageren (eller Bank Indonesia) skal på de i denne overenskomst fastsatte vilkår være berrettiget til på lånekontoen at trække de beløb, der er nødvendige til betaling for kapitaludstyr eller tjenesteydelser, som tilvejebringes i medfør af lånet.

Artikel III

Rentefod

Lånet er rentefrit.

Artikel IV

Tilbagebetalinger.

Stk. 1. Låntageren skal tilbagebetale lånet i halvtreds halvårlige afdrag hvert på 600.000 danske kroner. første gang den 1. april 1983 og sidste gang den 1. oktober 2007.

Stk 2. Hvis lånet ikke udnyttes fuldt ud i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VI. stk. 8, skal der træffes indbyrdes aftale om en ændret plan for tilbagebetalingen.

Artikel V

Betalingssted

Lånet skal af låntageren tilbagebetales til Danmarks Nationalbank i danske kroner til kredit for økonomi- og budgetministeriets løbende konto i Danmarks Nationalbank.

Artikel VI

Lånets anvendelse

Stk. 1. Låntageren vil anvende lånet til finansiering af import fra Danmark (herunder omkostninger ved transport fra Danmark til Indonesien) af sådant dansk kapitaludstyr, som skal benyttes til identificerbare projekter, og som er nødvendigt for Indonesiens økonomiske udvikling. En retningsgivende liste over sådant udstyr indeholdes i tillæg II.

Stk. 2. Lånet kan endvidere anvendes til betaling for danske tjenesteydelser, som er nødvendige for gennemførelsen af udviklingsprojekter i Indonesien, herunder især til forundersøgelser i forbindelse med investeringer, udarbejdelse af projekter, til rådgivere under projekternes gennemførelse, montering eller opførelse af anlæg eller bygninger samt teknisk og administrativ bistand under igangsætningsperioden for virksomheder som oprettes ved hjælp af lånet.

Stk. 3. Alle kontrakter, der finansieres over lånet, skal godkendes af låntageren og långiveren.

Stk. 4. Långiverens godkendelse af, at en kontrakt finansieres over lånet, medfører intet ansvar for de pågældende kontrakters behørige opfyldelse.

Långiveren er ligeledes uden ansvar, hvad angår den effektive udnyttelse af leverancer og tjenesteydelser, som finansieres over lånet, og hvad angår den forsvarlige drift af de projekter m. v., hvori sådanne leverancer og tjenesteydelser indgår.

Stk. 5. Der må ikke i en kontrakt i henhold til lånet indgå bestemmelser om særlige kreditydelser fra den danske kontraktpartner.

Stk. 6. Låneprovenuet kan kun anvendes til betaling for kapitaludstyr og tjenesteydelser, som er kontraheret efter overenskomstens ikrafttræden, medmindre andet aftales mellem låntageren og långiveren.

Stk. 7. Låneprovenuet kan ikke anvendes til betaling til låntageren af nogen form for indførselstold, skatter og statslige eller andre offentlige afgifter, såsom indførselsafgifter, udligningsafgifter for indenlandske omsætningsafgifter, afgifter eller deponeringer i forbindelse med udstedelse af betalings- eller indførselstilladelser.

Stk. 8. Udbetalinger fra lånekontoen kan finde sted til opfyldelse af kontrakter, der er godkendt inden for et tidsrum af tre år efter overenskomstens ikrafttræden eller et sådant andet tidspunkt, som måtte blive aftalt indbyrdes mellem låntageren og långiveren.

Artikel VII

Ikke-diskrimination

Stk. 1. Med hensyn til tilbagebetalingen af lånet forpligter låntageren sig til ikke at give långiveren en mindre gunstig behandling end den, der gives andre udenlandske kreditorer.

Stk. 2. Alle afskibninger af kapitaludstyr, der omfattes af denne overenskomst, skal ske i overensstemmelse med princippet om skibes frie deltagelse i den internationale

handel i fri og lige konkurrence.

Artikel VIII

Diverse bestemmelser

Stk. 1. Før det første træk på den i artikel II omtalte konto skal låntageren godtgøre over for långiveren, at alle forfatningsmæssige og andre vilkår fastsat i lovgivningen i låntagerens hjemland er blevet opfyldt, således at denne låneoverenskomst vil udgøre en forpligtelse, som, er bindende for låntageren.

Stk. 2. Låntageren skal meddele långiveren, hvilke personer der er bemyndiget til at handle på låntagerens vegne, samt afgive bekræftede prøver på alle sådanne personers underskrifter.

Stk. 3. Alle meddelelser, anmodninger eller aftaler i medfør af denne overenskomst skal være skriftlige.

Artikel IX

Særlige bestemmelser

Lånet skal tilbagebetales uden fradrag af og fritaget for alle skatter og afgifter samt alle i medfør af låntagerens lovgivning pålagte restriktioner. Denne overenskomst skal være fritaget for alle gældende og fremtidige afgifter, som i medfør af låntagerens nugældende eller fremtidige lovgivning pålægges i forbindelse med overenskomstens udfærdigelse, indgåelse, registrering, ikrafttræden eller i øvrigt.

Artikel X

Overenskomstens varighed

Stk. 1. Denne overenskomst træder i kraft på datoen for undertegnelsen.

Stk. 2. Når lånet er blevet tilbagebetalt, træder overenskomsten straks ud af kraft.

Artikel XI

Angivelse af adresser

Følgende adresser anføres for så vidt angår denne overenskomst

For låntageren

Bank Indonesia,

Djalan Thamrin No. 2,

Jakarta.

Telegramadresse

DELEGASI JAKARTA.

For långiveren med henblik på udbetalinger

Udenrigsministeriet, Afdelingen for internationalt udviklingssamarbejde, København.

Telegramadresse: ETRANGERES COPENHAGEN.

For långiveren med henblik på betaling afdrag på lånet

Økonomi- og budgetministeriet, København.

Telegramadresse

FINANS COPENHAGEN.

Til bekræftelse heraf har parterne gennem deres dertil behørigt befuldmægtigede repræsentanter ladet denne overenskomst undertegne i to eksemplarer på engelsk i København den 15. marts 1973.

For Danmarks regering

K. B. Andersen

For Indonesiens regering

Katik Soeroso

Følgende bestemmelser finder anvendelse

på de rettigheder og forpligtelser, der følger af overenskomsten mellem Danmarks regering og Indonesiens regering vedrørende et dansk statslån til Indonesien (i det følgende benævnt overenskomsten). De betragtes som en integrerende del af denne med samme gyldighed og virkning, som hvis de fuldt ud var anført deri.

Artikel I

Annullering og suspension

Stk. 1. Låntageren kan ved meddelelse til långiveren annullere ethvert lånebeløb, som låntageren ikke måtte have trukket.

Stk. 2. Såfremt låntageren gør sig skyldig i misligholdelse med hensyn til opfyldelsen af nogen forpligtelse eller aftale i medfør af overenskomsten, kan långiveren helt eller delvis suspendere låntagerens ret til at trække på lånekontoen.

Hvis den misligholdelse, der har berettiget långiveren til suspension af låntagerens trækningsret, fortsat består udover et tidsrum af tres dage efter långiverens meddelelse til låntageren om suspensionen, kan långiveren når som helst forlange den på lånekontoen trukne del af lånet tilbagebetalt straks, uanset eventuelle modsatte bestemmelser i overenskomsten, medmindre grundlaget for suspensionens iværksættelse er bortfaldet.

Stk. 3. Alle overenskomstens bestemmelser skal fortsat have fuld gyldighed og virkning uanset enhver annullering eller suspension, bortset fra hvad der udtrykkeligt er bestemt i denne artikel.

Artikel II

Afgørelse af tvistigheder

Stk. 1. Enhver tvistighed, som måtte opstå mellem parterne angående fortolkningen eller gennemførelsen af nærværende overenskomst, og som ikke er bilagt ad diplomatisk vej i løbet af seks måneder, skal efter anmodning fra en af parterne forelægges for en voldgiftsdomstol bestående af tre medlemmer. Domstolens formand skal være statsborger i et tredjeland og skal udpeges efter indbyrdes aftale mellem parterne. Såfremt parterne ikke kan nå til enighed om udpegelsen af domstolens formand, kan hver part anmode præsidenten for Den internationale Domstol om at foretage udpegelsen. Hver part udpeger sin egen voldgiftsdommer: såfremt en part undlader at udpege en voldgiftsdommer, kan denne udpeges af domstolens formand.

Stk. 2. Hver part vil efterkomme og gennemføre de af domstolen afsagte kendelser.

Oversættelse.

TILLÆG II

Denne overenskomst finder anvendelse på danske leverancer til Indonesien af

1) Udstyr til elkraft-fordeling.

2) Udstyr til emballering af kunstgødning. Sådant andet udstyr eller sådanne andre tjenesteydelser, som parterne måtte aftale indbyrdes.

København, den 15. marts 1973.

Deres Excellence,

Under henvisning til overenskomsten af dags dato mellem Danmarks regering og Indonesiens regering har jeg den ære at foreslå, at følgende bestemmelser skal anvendes ved gennemførelsen af overenskomstens artikel VI.

Udbetaling fra lånekontoen skal ske på følgende måde

1) Den danske eksportør eller rådgiver og den indonesiske importør eller eventuelle

investerende part afslutter en kontrakt,

der skal endeligt godkendes af de indonesiske og de danske myndigheder. Ingen

kontrakt under 200.000 danske kroner,

undtagen til anvendelse af et endeligt

restbeløb under det nævnte beløbs størrelse, kan finansieres i medfør af overenskomsten.

2) Indonesiens regering vil forelægge det

danske udenrigsministerium genparter

af de kontrakter, der indgås i medfør af denne overenskomst. Udenrigsministeriet vil bl. a. påse, at

a) de kontraherede varer eller tjenesteydelser falder inden for overenskomstens rammer,

b) det pågældende kapitaludstyr er fremstillet i Danmark eller at de tjenesteydelser, der skal præsteres, vil blive udført af personer, som udøver forretningsvirksomhed i Danmark,

og underrette Indonesiens regering om sine afgørelser.

3) Når kontrakterne er godkendt, kan Indonesiens regering trække på lånekontoen til betaling af det i kontrakten omhandlede vareparti. Udbetalinger fra denne konto til danske eksportører eller rådgivere er betinget af, at de nødvendige dokumenter fremlægges, efter at Danmarks Nationalbank har konstateret, at betingelserne for at foretage sådanne betalinger i øvrigt er opfyldt.

Hvis foranstående bestemmelser kan godkendes af Indonesiens regering, har jeg den ære at foreslå, at dette brev samt Deres svar herpå skal udgøre en aftale mellem vore to regeringer om denne sag.

Modtag, Deres Excellence, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

For Danmarks regering

K. B. Andersen

Hans Excellence

hr. Katik Soeroso, Indonesiens ambassadør, København.

Deres Excellence,

Jeg har den ære at anerkende modtagelsen af Deres sålydende brev af dags dato

Jeg har den ære at meddele Dem, at min regering er enig i

foranstående.

Modtag, Deres Excellence, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

For Indonesiens regering

Katik Soeroso

Hans Excellence

hr. udenrigsminister

K. B. Andersen, København.

Udenrigsministeriet, den 30. maj 1973.

K.B.Andersen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →