Bekendtgørelse af statutterne for De forenede Nationers levnedsmiddel- og landbrugsorganisation (FAO)
Statutory Text (3 Articles)
Bilag 1
Nationer, der vil kunne optages som oprindelige medlemmer
Amerikas forenede Stater
Australien
Belgien
Bolivia
Brasilien
Canada
Chile
Colombia
Costa Rica
Cuba
Danmark
Den dominikanske Republik
Ecuador
Etiopien
Frankrig
Grækenland
Guatemala
Haiti
Honduras
Indien
Irak
Iran
Island
Jugoslavien
Kina
Liberia
Luxembourg
Mexico
Nederlandene
New Zealand
Nicaragua
Norge
Panama
Paraguay
Peru
Philippinerne
Polen
El Salvador
De socialistiske Sovjetrepublikkers Union
Det forenede Kongerige
Den sydafrikanske Union
Tjekkoslovakiet
Uruguay
Venezuela
Ægypten
MEDLEMSKAB AF FAO
November 1971
Ecuador
Elfenbenskysten
Etiopien
Fiji
Finland
Frankrig
Gabon
Gambia
Ghana
Grækenland
Guatemala
Guinea
Guyana
Haiti
Honduras
Indien
Indonesien
Irak
Iran
Irland
Island
Israel
Italien
Jamaica
Japan
Rumænien
Rwanda
El Salvador
Saudi-Arabien
Schweiz
Senegal
Sierra Leone
Somalia
Spanien
Sri Lanka
Storbritannien
Sudan
Sverige
Swaziland
Den arabiske Republik Syrien
Tanzania
Tchad
Thailand
Tjekkoslovakiet
Togo
Trinidad og Tobago
Tunesien
Tyrkiet
Forbundsrepublikken Tyskland
Uganda
Ungarn
Uruguay
Venezuela
Vietnam
Den arabiske Republik Yemen
Folkerepublikken Yemen
Zaire
Zambia
Den arabiske Republik Ægypten
Østrig
Øvre Volta.
Udenrigsministeriet, den 30 maj 1973.
K.B. Andersen.
Bekendtgørelse af statutterne for De forenede Nationers levnedsmiddel- og landbrugsorganisation (FAO)
Foranlediget af vedtagelsen af en række ændringer i statutterne for De forenede Nationers levnedsmiddel- og landbrugsorganisation (FAO), jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 6 af 15. april 1946, Lovtidende C, gengives nedenfor den gældende ordlyd af disse statutter
STATUTTER
Indledning
De nationer, der tiltræder disse statutter, og som er besluttede på at fremme det almene vel ved at iværksætte individuelle og fælles foranstaltninger for deres eget vedkommende med det formål at
forbedre ernæringstilstanden og levestandarden for befolkningerne under deres overhøjhed,
sikre en forbedret effektivitet i fremstilling og fordeling af alle levnedsmidler og landbrugsprodukter,
forbedre landbefolkningernes livsvilkår
og derved bidrage til en stedse mere omfattende verdensøkonomi og til at sikre menneskehedens frihed for sult,
opretter herved De forenede Nationers levnedsmiddel- og landbrugsorganisation, i det følgende benævnt »organisationen«, gennem hvilken medlemmerne vil udveksle oplysninger om gennemførte foranstaltninger og opnåede resultater på de ovenfor nævnte områder.
Artikel I
Organisationens funktioner
1. Organisationen skal indsamle, bearbejde, fortolke og udbrede oplysninger angående ernæring, levnedsmidler og landbrug. I nærværende statutter omfatter begrebet »landbrug« og afledninger heraf fiskeri, fiskeriprodukter, skovbrug og uforarbejdede skovbrugsprodukter.
2. Organisationen skal fremme og, hvor det skønnes hensigtsmæssigt, fremsætte forslag om nationale og internationale foranstaltninger angående
a) videnskabelig, teknologisk, social og økonomisk forskning angående ernæring, levnedsmidler og landbrug,
b) forbedring i uddannelse og forvaltning på ernæringens, levnedsmidlernes og landbrugets område og udbredelse af alment kendskab til ernæringens og landbrugets teori og praksis,
c) bevarelse af naturrigdomme og indførelse af forbedrede produktionsmetoder i landbruget,
d) forbedring af forarbejdning, afsætning og distribution af levnedsmidler og landbrugsprodukter,
e) vedtagelse af retningslinier for tilvejebringelse af fornøden national og international landbrugskredit,
f) vedtagelse af internationale retningslinier for aftaler vedrørende landbrugsvarer.
3. Det påhviler ligeledes organisationen
a) at yde sådan teknisk bistand, som regeringer måtte anmode om,
b) i samarbejde med de pågældende regeringer at organisere udsendelse af sådanne delegationer, som måtte være nødvendige for at bistå disse med at opfylde de forpligtelser, som følger af deres godkendelse af de af De forenede Nationers levnedsmiddel- og landbrugskonference fremsatte henstillinger og af nærværende statutter, samt
c) i al almindelighed at træffe alle nødvendige og hensigtsmæssige forholdsregler til opfyldelsen af organisationens formål, således som disse er anført i indledningen.
Artikel II
Medlemskab og associering
1. Som oprindelige medlemmer af organisationen anses de af de i bilag I nævnte nationer, der tiltræder nærværende statutter i overensstemmelserne i artikel XXI.
2. Konferencen kan med et flertal på to tredjedele af de afgivne stemmer, forudsat at et flertal af organisationens medlemslande er tilstede, beslutte at optage som nyt medlem af organisationen enhver stat, der har indgivet en ansøgning om medlemsskab og en erklæring i et formelt dokument om, at den påtager sig forpligtelserne i henhold til statutterne, således som disse er gældende på tidspunktet for optagelsen.
3. Konferencen kan, på samme betingelser for så vidt angår nødvendigt stemmeflertal og beslutningsdygtig antal som foreskrevet i stk. 2 ovenfor, beslutte at optage ethvert territorium eller enhver gruppe af territorier, der ikke har selvstændigt ansvar for sine internationale anliggender, som associeret medlem af organisationen efter ansøgning fra den medlemsstat eller myndighed, der har ansvaret for dens internationale anliggender, forudsat at denne medlemsstat eller myndighed har afgivet en erklæring i et formelt dokument om, at den på det foreslåede associerede medlems vegne påtager sig forpligtelserne i henhold til statutterne, således som disse er gældende på tidspunktet for optagelsen, og at den vil påtage sig ansvaret for at sikre overholdelsen af bestemmelserne i artikel VIII, stk. 4, artikel XVI, stk. 1 og 2, og artikel XVIII stk. 2 og 3, i nærværende statutter, for så vidt angår det associerede medlem.
4. Karakteren og omfanget af associerede medlemmers rettighede og forpligtelser er fastlagt i de pågældende bestemmelser i nærværende statutter og i organisationens forretningsorden.
5. Medlemsskab og associering får virkning fra datoen for konkurrencens godkendelse af ansøgningen.
Artikel III
Konferencen
1. Der oprettes inden for organisationen en konference, på hvilken hvert medlemsland og associeret medlem repræsenteres af een delegeret. Associerede medlemmer skal have ret til at deltage i konferencens forhandlinger, men kan ikke beklæde noget embede og har ikke stemmeret.
2. Hvert medlemsland og associeret medlem kan udpege suppleanter, meddelegerede og rådgivere for sin delegerede. Konferencen kan fastsætte betingelserne for suppleanters, meddelegeredes og rådgiveres deltagelse i forhandlingerne, hvilken deltagelse dog ikke medfører stemmeret i det tilfælde, hvor en suppleant, meddelegeret eller rådgiver deltager i konferencen i en delegerets sted.
3. Ingen delegeret kan repræsentere mere end eet medlemsland eller associeret medlem.
4. Hvert medlemsland har kun een stemme. Et medlemsland, der er i restance med betaling af sine finansielle bidrag til organisationen, har ikke stemmeret i konferencen, såfremt restancebeløbet svarer til eller overstiger summen af de forfaldne bidrag for de to foregående kalenderår. Konferencen kan desuagtet tillade et sådant medlemsland at stemme, såfremt det godtgøres, at den manglende betaling skyldes omstændigheder uden for medlemslandets kontrol.
5. Konferencen kan opfordre enhver international organisation, hvis ansvarsområde har tilknytning til organisationens, til at lade sig repræsentere ved sine møder på vilkår, der foreskrives af konferencen. ingen repræsentant for en sådan organisation har stemmeret.
6. Konferencen træder sammen een gang hvert andet år i ordinær samling. Den kan træde sammen i ekstraordinær samling
a) såfremt konferencen i ordinær samling med simpel stemmeflerhed beslutter at træde sammen det følgende år;
b) såfremt rådet instruerer generaldirektøren herom, eller såfremt mindst en tredjedel af medlemslandene anmoder herom.
7. Konferencen vælger selv sin ledelse.
8. Medmindre andet udtrykkeligt er foreskrevet i nærværende statutter eller de af konferencen vedtagne regler, træffes alle konferencens beslutninger ved simpel stemmeflerhed.
Artikel IV
Konferencens funktioner
1. Konferencen fastlægger hovedlinierne for organisationens virksomhed, godkender dennes budget og udøver alle de beføjelser, der er tillagt den ved nærværende statutter.
2. Konferencen fastsætter organisationens forretningsorden og finansregulativer.
3. Konferencen kan med et flertal på to tredjedele af de afgivne stemmer fremsætte forslag over for medlemslande og associerede medlemmer i spørgsmål vedrørende levnedsmidler og landbrug til overvejelse for disse med henblik på iværksættelse af nationale foranstaltninger.
4. Konferencen kan fremsætte forslag over for enhver international organisation vedrørende ethvert anliggende, som måtte have forbindelse med organisationens formål.
5. Konferencen kan behandle alle afgørelser truffet af en kommission eller en komite under konferencen eller rådet, eller af noget organ nedsat af sådanne kommissioner eller komiteer.
Artikel V
Organisationens råd
1. Organisationens råd består af fireogtredive medlemslande, der vælges af konferencen. Hvert af rådets medlemslande har en repræsentant og har kun een stemme. Hvert medlem af rådet kan udpege suppleanter, meddelegerede og rådgivere for sin repræsentant. Rådet kan fastsætte betingelserne for deltagelsen af suppleanter, meddelegerede og rådgivere i sine forhandlinger, hvilken deltagelse dog ikke medfører stemmeret undtagen i det tilfælde, hvor en suppleant, meddelegeret eller rådgiver deltager i repræsentantens sted. Ingen repræsentant kan repræsentere mere end eet medlem af rådet. Funktionstid og arbejdsvilkår for rådets medlemmer er undergivet regler fastsat af konferencen.
2. Konferencen udpeger herudover en uafhængig formand for rådet.
3. Rådet har sådanne beføjelser, som konferencen delegerer til det, men konferencen kan ikke delegere de beføjelser, der omhandles i nærværende artikel II, stk. 2 og 3, artikel IV, artikel VII, stk. 1, artikel XII, artikel XIII, stk. 4, artikel XIV, stk. 1 og 6, og artikel XX.
4. Rådet vælger selv sin ledelse med undtagelse af formanden og fastsætter, under overholdelse af alle konferencen trufne beslutninger, selv sin forretningsorden.
5. Medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i nærværende statutter eller ved regler vedtaget af konferencen eller rådet, træffes alle rådets afgørelser ved simpel stemmeflerhed.
6. Til at bistå rådet i udførelsen af sine funktioner udpeger rådet en programkomitee, en finanskomitee, en komitee for statutmæssige og juridiske anliggender, en varekomitee, en fiskerikomitee, en skovbrugskomitee og en landbrugskomitee. Disse komiteer aflægger beretning til rådet, og deres medlemskreds og kommissorier fastlægges i regler vedtaget af konferencen.
Artikel VI
Kommissioner, komiteer, arbejdsgrupper og samråd
1. Konferencen eller rådet kan nedsætte kommissioner, åbne for medlemskab for alle medlemslande, og associerede medlemmer, eller regionale kommissioner, åbne for alle medlemslande og associerede medlemmer, hvis territorier er beliggende helt eller delvis i en eller flere regioner, til at rådgive ved formuleringen og gennemførelsen af organisationens hovedopgaver og at koordinere gennemførelsen af hovedopgaverne. Konferencen eller rådet kan også i forening med andre interguvernementale organisationer nedsætte fælles kommissioner, åbne for alle medlemmer og associerede medlemmer af organisationen og af de pågældende andre organisationer, eller fælles regionale kommissioner, åbne for medlemmer af organisationen og af de pågældende andre organisationer, hvis territorier er beliggende helt eller delvis i regionen.
2. Konferencen, rådet eller generaldirektøren, efter bemyndigelse af konferencen eller rådet, kan nedsætte komiteer og arbejdsgrupper til at undersøge og aflægge beretning om anliggender, der falder ind under organisationens formål, bestående enten af udvalgte medlemslande og associerede medlemmer eller af enkeltpersoner udnævnt personligt på grundlag af deres særlige indsigt i tekniske spørgsmål. Konferencen, rådet eller generaldirektøren, efter bemyndigelse af konferencen eller rådet, kan også i forening med andre interguvernementale organisationer nedsætte fælles komiteer og arbejdsgrupper, bestående enten af udvalgte medlemslande og associerede medlemmer af organisationen og af de pågældende andre organisationer eller af de enkeltpersoner, udnævnt personligt. De udvalgte medlemslande og associerede medlemmer skal for organisationens vedkommende udpeges af konferencen eller rådet eller af generaldirektøren, hvis konferencen eller rådet beslutter dette. De enkeltpersoner, der udnævnes personligt, skal for organisationens vedkommende udpeges enten af konferencen, rådet, udvalgte medlemslande eller associerede medlemmer eller af generaldirektøren i overensstemmelse med konferencens eller rådets beslutning herom.
3. Konferencen, rådet eller generaldirektøren, efter bemyndigelse af konferencen eller rådet, fastsætter i fornødent omfang kommissorium og retningslinier for aflæggelse af beretning for henholdsvis kommissioner, komiteer og arbejdsgrupper nedsat af henholdsvis konferencen, rådet eller generaldirektøren. Sådanne kommissioner og komiteer kan fastsætte deres egen forretningsorden og ændringer heri, der træder i kraft ved generaldirektørens godkendelse om fornødent bekræftet af henholdsvis konferencen eller rådet. Kommissorium og retningslinier for aflæggelse af beretning for fælles kommissioner, komiteer og arbejdsgrupper, nedsat i forening med andre interguvernementale organisationer, skal fastsættes efter samråd med de pågældende andre organisationer.
4. Generaldirektøren kan i samråd med medlemslande, associerede medlemmer og nationale FAO-komiteer nedsætte ekspertgrupper for at fremme anvendelse af samråd med ledende teknikere inden for organisationens forskellige aktivitetsområder. Generaldirektøren kan indkalde enkelte eller alle disse eksperter til samråd om konkrete emner.
5. Konferencen, rådet eller generaldirektøren, efter bemyndigelse af konferencen eller rådet, kan indkalde til generelle, tekniske og andre konferencer, arbejdsgrupper eller samråd med medlemslande og associerede medlemmer, fastsætte deres kommissorium og retningslinier for aflæggelse af beretning og kan åbne mulighed for deltagelse i sådanne konferencer, arbejdsgrupper og samråd under sådanne former, som de måtte beslutte, for nationale og internationale organer, der beskæftiger sig med ernæring, levnedsmidler og landbrug.
6. Såfremt generaldirektøren finder, at hurtig handling er påkrævet, kan han nedsætte de komiteer og arbejdsgrupper og indkalde de konferencer, arbejdsgrupper og samråd, der er hjemlet overfor i stk. 2 og stk. 5. Generaldirektøren skal underrette medlemslande og associerede medlemmer om en sådan handling og skal aflægge beretning herom til den følgende rådssamling.
7. Associerede medlemmer, der opnår medlemskab af de kommissioner, komiteer eller arbejdsgrupper, eller som deltager i de konferencer, arbejdsgrupper eller samråd, der er anført ovenfor i stk. 1, 2 og 5, har ret til at deltage i forhandlingerne i disse kommissioner, komiteer, arbejdsgrupper og samråd, men kan ikke beklæde nogen post og har ikke stemmeret.
Artikel VII
Generaldirektøren
1. Organisationen skal have en generaldirektør, som udnævnes af konferencen for en periode af seks år, hvorefter han ikke kan genudnævnes.
2. Udnævnelse af generaldirektøren i henhold til nærværende artikel sker efter den fremgangsmåde og på de vilkår, som konferencen fastsætter.
3. Såfremt embedet som generaldirektør bliver ledigt under den ovennævnte funktionsperiode, skal konferencen enten på den næste ordinære samling, indkaldt i overensstemmelse med artikel III, stk. 6, i nærværende statutter, udnævne en generaldirektør i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende artikel, stk. 1 og 2. Funktionsperioden for en generaldirektør, udnævnt på en ekstraordinær samling, udløber med udgangen af det år, hvori konferencen holder sin tredje ordinære samling efter tidspunktet for hans udnævnelse.
4. Under konferencens almindelige kontrol har generaldirektøren fuldmagt og bemyndigelse til at lede organisationens arbejde.
5. Generaldirektøren eller en af ham udpeget stedfortræder deltager uden stemmeret i alle konferencens og rådets møder og udarbejder, til drøftelse i konferencen og rådet, forslag til hensigtsmæssige foranstaltninger i sager, der forelægges dem.
Artikel VIII
Personale
1. Organisationens personale ansættes af generaldirektøren i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der fastsættes ved regler vedtaget af konferencen.
2. Organisationens personale er ansvarligt over for generaldirektøren. Dets hverv er udelukkende af international karakter, og det må ikke søge eller modtage instruktioner med hensyn til udførelsen af dette fra nogen myndighed uden for organisationen. Medlemslandene og de associerede medlemmer forpligter sig til i enhver henseende at respektere den internationale karakter af personalets hverv og til ikke at søge at påvirke nogen af deres statsborgere under udøvelsen af sådanne hverv.
3. Ved udnævnelsen af personalet skal generaldirektøren under hensyntagen til den afgørende betydning af at sikre den højeste grad af effektivitet og teknisk dygtighed tage fornødent hensyn til vigtigheden af at udvælge personale på et så bredt geografisk grundlag som muligt.
4. Ethvert medlemsland og associeret medlem forpligter sig til i det omfang, dets forfatningsmæssige praksis gør det muligt, at indrømme generaldirektøren og det overordnede personale diplomatiske forrettigheder og immuniteter og at indrømme andre medlemmer af personalet de lettelser og immuniteter, som indrømmes ikke-diplomatisk personale, der er knyttet til diplomatiske repræsentationer, eller at indrømme sådanne andre medlemmer af personalet de immuniteter og lettelser, som i fremtiden måtte blive tilstået ligestillede medlemmer af andre offentlige medlemmer af andre offentlige internationale organisationers personale.
Artikel IX
Sæde
Konferencen bestemmer, hvor organisationen skal have sit sæde.
Artikel X
Regional- og forbindelseskontorer
1. Generaldirektøren kan, med godkendelse af konferencen, oprette regionale og subregionale kontorer.
2. Generaldirektøren kan med den pågældende regerings samtykke udnævne embedsmænd til at varetage forbindelsen med enkelte lande eller områder.
Artikel XI
Medlemslandes og associerede medlemmers indberetninger
1. Alle medlemslande og associerede medlemmer skal regelmæssigt tilstille generaldirektøren teksten til de offentliggjorte love og bestemmelser vedrørende anliggender inden for organisationens arbejdsområde, som generaldirektøren finder nyttige for organisationens virke.
2. Med samme formål skal alle medlemslande og associerede medlemmer også regelmæssigt tilstille generaldirektøren statistisk, teknisk og andet materiale, der er offentliggjort eller på anden måde udsendt af eller let tilgængeligt for regeringen. Generaldirektøren skal med mellemrum angive arten af de oplysninger, der vil være til størst nytte for organisationen, samt den form, i hvilken disse oplysninger kan fremsendes.
3. Medlemslande og associerede medlemmer kan anmodes om at tilvejebringe, på tidspunkter og under former, som konferencen, rådet eller generaldirektøren angiver, andre oplysninger, beretninger eller dokumentation vedrørende anliggender, der falder inden for organisationens arbejdsområde, herunder beretninger om foranstaltninger iværksat på grundlag af konferencens beslutninger eller forslag.
Artikel XII
Forholdet til De forenede Nationer
1. Organisationen skal være tilknyttet De forenede Nationer som en særorganisation, således som defineret i artikel 57 i De forenede Nationers pagt.
2. Aftaler, der definerer forbindelsen mellem organisationen og De forenede Nationer, skal forelægges konferencen til godkendelse.
Artikel XIII
Samarbejde med organisationer og personer
1. For at tilvejebringe et snævert samarbejde mellem organisationen og andre internationale organisationer med beslægtede arbejdsområder kan konferencen træffe aftaler med sådanne organisationers kompetente myndigheder om fordelingen af opgaverne og formerne for samarbejdet.
2. Generaldirektøren kan, under overholdelse af alle af konferencen trufne beslutninger, indgå aftaler med andre interguvernementale organisationer om opretholdelse af fælles tjenester, fælles virksomhed, fælles ordninger med hensyn til antagelse af personale, dettes uddannelse, tjenesteforhold og andre lignende spørgsmål samt om udveksling af personale.
3. Konferencen kan godkende aftaler, som stiller andre internationale organisationer, der behandler levnedsmiddel- og landbrugsspørgsmål, under organisationens almindelige myndighed på sådanne vilkår, som måtte blive aftalt med den pågældende organisations kompetente myndigheder.
4. Konferencen fastsætter regler om den fremgangsmåde, der skal følges for at sikre det nødvendige samråd med regeringer om forholdet mellem organisationer og nationale institutioner eller privatpersoner.
Artikel XIV
Konventioner og aftaler
1. Konferencen kan med to tredjedeles stemmeflerhed og i overensstemmelse med regler vedtaget af konferencen, godkende og for medlemslandene forelægge konventioner og aftaler om spørgsmål vedrørende levnedsmidler og landbrug.
2. Rådet kan i overensstemmelse med regler, der skal fastsættes af konferencen, ved en afstemning, hvor mindst to tredjedele af rådets medlemmer stemmer for forslaget, godkende og for medlemslandene forelægge
a) aftaler om spørgsmål vedrørende levnedsmidler og landbrug, som er af særlig interesse for medlemslande i geografiske områder, der er nærmere afgrænset i sådanne aftaler, og som kun skal gælde sådanne områder;
b) supplerende konventioner eller aftaler, der skal sikre gennemførelsen af en konvention eller aftale, der er blevet sat i kraft med hjemmel i stk. 1 eller 2 a).
3. Konventioner, aftaler og supplerende konventioner og aftaler skal
a) forelægges konferencen eller rådet gennem generaldirektøren efter behandling på et teknisk møde eller konference med deltagelse af medlemslande, der har bistået ved udformningen af konventioner eller aftaler og har indstillet, at den forelægges de medlemslande, der berøres af den, til godkendelse,
b) indeholde bestemmelser om, hvilke af organisationens medlemslande, som er medlemmer af De forenede Nationer, der kan tiltræde disse, og om antallet af medlemslande, der skal tiltræde den, for at en sådan konvention, aftale, supplerende konvention eller aftale kan træde i kraft og således sikre, at den vil blive et virkeligt bidrag til opnåelsen af sine formål. For så vidt angår konventioner, aftaler, supplerende konventioner og aftaler, hvorved der nedsættes kommissioner eller komiteer, skal deltagelsen i disse af ikke-medlemslande, som er medlemmer af De forenede Nationer, yderligere godkendes på forhånd af mindst to tredjedele af medlemmerne af sådanne kommissioner eller komiteer,
c) ikke medføre nogen finansiel forpligtelse for medlemslande, der ikke har tiltrådt den, udover deres bidrag til organisationen som fastsat ved artikel XVIII, stk. 2, i nærværende statutter.
4. En konvention, aftale, supplerende konvention eller aftale, der af konferencen eller rådet er godkendt til forelæggelse for medlemslandene, træder i kraft for de kontraherende parter i henhold til konventionens, aftalens, den supplerende konventions eller aftales bestemmelser herom.
5. For så vidt angår et associeret medlem skal konventioner, aftaler, supplerende konventioner og aftaler forelægges den myndighed, der har ansvaret for det associerede medlems internationale anliggender.
6. Konferencen fastsætter regler for den fremgangsmåde, der skal følges for at sikre det fornødne samråd med regeringer og iværksættelse af passende tekniske forberedelser forud for konferencens eller rådets behandling af forslag til konventioner, aftaler, supplerende konventioner og aftaler.
7. To eksemplarer affattet på enhver konventions, aftales, supplerende konventions eller aftales originalsprog skal bekræftes af henholdsvis formanden for konferencen eller rådet samt af generaldirektøren. Det ene af disse eksemplarer deponeres i organisationens arkiv. Det andet eksemplar overgives til De forenede Nationers generalsekretær til registrering, så snart konventionen, aftalen, den supplerende konvention eller aftale er trådt i kraft som følge af en foranstaltning truffet i henhold til nærværende artikel. Herudover skal generaldirektøren bekræfte eksemplarer af disse konventioner, aftaler, supplerende konventioner eller aftaler og overgive et eksemplar til hvert af organisationens medlemslande og til sådanne ikke-medlemslande, der måtte blive deltagere i konventionerne, aftalerne, de supplerende konventioner eller aftaler.
Artikel XV
Aftaler mellem organisationen og medlemslande
1. Konferencen kan bemyndige generaldirektøren til at indgå aftaler med medlemslande om oprettelsen af internationale institutioner, der skal beskæftige sig med spørgsmål vedrørende levnedsmidler og landbrug.
2. I overensstemmelse med en af konferencen med to tredjedeles stemmeflerhed herom truffet principiel beslutning kan generaldirektøren forhandle om og indgå sådanne aftaler med medlemslande under iagttagelse af de nedenfor i stk. 3 fastsatte bestemmelser.
3. Generaldirektørens undertegnelse af sådanne aftaler er betinget af konferencens forudgående med to tredjedeles stemmeflerhed besluttede godkendelse. Konferencen kan i særlige tilfælde delegere godkendelsesbeføjelsen til rådet, der skal træffe afgørelse ved en afstemning, hvor mindst to tredjedele af rådets medlemmer stemmer for forslaget.
Artikel XVI
Retlig stilling
1. Organisationen har en juridisk persons beføjelse til at udøve enhver retshandling, som stemmer overens med dens formål, og som ikke overeskrider den beføjelse, der er tillagt den ved nærværende statutter.
2. Ethvert medlemsland og associeret medlem påtager sig, i det omfang det er muligt i henhold til dets forfatning, at tilstå organisationen den immunitet og de lettelser, som den indrømmer diplomatiske repræsentanter, herunder lokalers og arkivers ukrænkelighed, fritagelse for retsforfølgning og skattefrihed.
3. Konferencen drager omsorg for, at tvistigheder vedrørende ansættelsens vilkår og varighed for medlemmer af personalet forelægges en forvaltningsdomstol til afgørelse.
Artikel XVII
Fortolkning af statutterne og afgørelse af juridiske spørgsmål
1. Spørgsmål eller tvistigheder angående fortolkningen af nærværende statutter skal, såfremt de ikke afgøres af konferencen, henvises til Den internationale Domstol i overensstemmelse med denne domstols statutter eller til et sådant andet organ, som konferencen måtte bestemme.
2. En anmodning fra organisationen til Den internationale Domstol om en rådgivende udtalelse vedrørende de juridiske spørgsmål, der måtte opstå for dens virkefelt, skal være i overensstemmelse med enhver aftale mellem organisationen og De forenede Nationer.
3. Henvisning af spørgsmål eller tvistigheder i medfør af nærværende artikel eller anmodninger om rådgivende udtalelser skal ske i henhold til regler fastsat af konferencen.
Artikel XVIII
Budget og bidrag
1. Generaldirektøren skal fremlægge organisationens budget til godkendelse af hver ordinær konferencesamling.
2. Ethvert medlemsland og associeret medlem påtager sig årligt til organisationen at indbetale sin andel af budgettet som fastsat af konferencen. Ved fastsættelsen af de bidrag, der skal betales af medlemslande og associerede medlemmer, skal konferencen tage hensyn til forskellen i status mellem medlemslande og associerede medlemmer.
3. Ethvert medlemsland og associeret medlem skal, fra tidspunktet for godkendelsen af dets ansøgning, som sit første bidrag indbetale en andel, der fastsættes af konferencen, af budgettet for den løbende budgetperiode.
4. Organisationens finansperiode skal være de to kalenderår, der følger efter den normale dato for den ordinære konferencesamling, medmindre konferencen bestemmel andet,
5. Afgørelser om budgettets størrelse skal træffes med to tredjedeles flertal af de afgivne stemmer.
Artikel XIX
Udmeldelse
Ethvert medlemsland kan opsige sit medlemskab af organisationen når som helst efter udløbet af fire år fra datoen for dets tiltrædelse af disse statutter. Opsigelse af medlemskab for et associeret medlem skal afgives af det medlemsland eller den myndighed, der har ansvaret for dets internationale anliggender. Sådan opsigelse træder i kraft et år efter, at den er blevet meddelt organisationens generaldirektør. Den finansielle forpligtelse over for organisationen for et medlemsland, der har opsagt medlemskab, eller for et associeret medlem, på hvis vegne medlemskab er opsagt, skal omfatte hele det kalenderår, i hvilket opsigelsen træder i kraft.
Artikel XX
Ændring af statutterne
1. Konferencen kan ændre nærværende statutter med et flertal på to tredjedele af de afgivne stemmer, forudsat at et sådant flertal udgør mere end halvdelen af organisationens medlemslande.
2. En ændring, der ikke medfører nye forpligtelser for medlemslande og associerede medlemmer, træder i kraft straks, medmindre resolutionen, hvori den vedtages, fastsætter andet. Ændringer, der medfører nye forpligtelser, træder i kraft med virkning for de medlemsstater, der har tiltrådt ændringen, fra det tidspunkt at regne, da to tredjedele af medlemsstaterne har tiltrådt den, og derefter for de øvrige medlemsstater, når disse tiltræder ændringen. For et associeret medlems vedkommende skal meddelelse om tiltrædelse af ændringer, der medfører nye forpligtelser, afgives på dets vegne af det medlemsland eller den myndighed, der har ansvaret for det associerede medlems internationale anliggender.
3. Forslag til ændringer af statutterne kan fremsættes enten af rådet eller af et medlemsland ved en meddelelse stilet til generaldirektøren. Generaldirektøren skal omgående underrette alle medlemslande og associerede medlemmer om alle ændringsforslag.
4. Intet forslag til ændring af statutterne kan optages på dagsordenen for en konferencesamling, medmindre meddelelse herom af generaldirektøren er udsendt til medlemslande og associerede medlemmer mindst 120 dage forud for samlingens begyndelse.
Artikel XXI
Statutternes ikrafttræden.
1. Nærværende statutter vil kunne tiltrædes af de i bilag I anførte nationer.
2. Tiltrædelsesinstrumenterne tilstilles af hver regering De forenede Nationers midlertidige levnedsmiddel- og landbrugskommission, som skal give de i bilag I nævnte nationers regeringer underretning om modtagelsen. Tiltrædelsen kan meddeles den midlertidige kommission gennem en diplomatisk repræsentant, i hvilket tilfælde tiltrædelsesinstrumentet må tilstilles kommissionen snarest muligt derefter.
3. Når den midlertidige kommission har modtaget 20 meddelelser om tiltrædelse, drager den omsorg for, at nærværende statutter undertegnes i eet eksemplar af de dertil behørigt bemyndigede diplomatiske repræsentanter for de nationer, som da har givet meddelelse om deres tiltrædelse, og når underskrifter fra mindst 20 af de i bilag I nævnte nationer foreligger, træder nærværende statutter i kraft.
4. Tiltrædelseserklæringer, om hvilke underretning modtages efter nærværende statutters ikrafttræden, får virkning, når de er modtaget af den midlertidige kommission eller af organisationen.
Artikel XXII
Statutternes autentiske tekst
Nærværende statutters tekst på arabisk, engelsk, fransk og spansk har samme gyldighed.
Ingen