Bekendtgørelse af overenskomst af 6. november 1972 med Finland, Island, Norge og Sverige om samarbejde på transport- og kommunikationsområdet.

Artikel 1

Denne overenskomst omfatter på transport- og kommunikationsområdet såvel transporter til lands, til søs og i luften som post- og telekommunikation. Overenskomsten omfatter dog ikke sådanne spørgsmål om sikkerheden for vejtrafikken, som findes at falde ind under Nordisk trafiksikkerhedsråds virksonhedsområde. Den omfatter heller ikke spørgsmål vedrørende de nordiske landes internationale søfartspolitiske og luftfartspolitiske forhold.

Overenskomstens formål

Artikel 2

Formålet med denne overenskomst er

at styrke og udvikle samarbejdet med henblik på rationelt tilrettelagte og effektive transporter og kommunikationssystemer,

at sikre en bedre udnyttelse og en større samlet effektivitet af arbejdet på transport- og kommunikationsområdet gennem samordning, samvirke og arbejdsfordeling.

Overenskomsten tilsigter ikke, at det eksisterende samarbejde mellem forskellige nordiske myndigheder, organisationer eller foretagender skal erstattes, eller at spørgsmål, som i fremtiden vil opstå og som egner sig til et sådant direkte samarbejde, skal ledes ind i nye former. Hensigten er i stedet at fremme og støtte det således etablerede samarbejde og at tilvejebringe de kompletterende, samordnende eller langsigtede foranstaltninger, som der i øvrigt er behov for.

Virksomhedens art

Artikel 3

Inden for virksomhedsområdet skal det ministerråd, som er oprettet i henhold til samarbejdsoverenskomsten af 1962, og den i art. 4 nævnte embedsmandskomitee

1. fremme og gennemføre analyser og undersøgelser i spørgsmål om strukturelle forhold og i spørgsmål om udvikling af teknik og trafik inden for en enkelt eller flere sektorer med henblik på at skabe grundlag for de berørte landes beslutninger og skabe betingelser for fælles projekter og systemløsninger,

2. i det omfang, det er hensigtsmæssigt, yde bistand til etablering af samarbejdsordninger med henblik på gennemførelse af sådanne projekter og systemløsninger.

3. i det omfang, det er hensigtsmæssigt, og på egnede områder samt under de forudsætninger, bl a. vedrørende internationale hensyn, som følger af indledningen, medvirke til en trafikpolitisk tilpasning,

4. i det omfang, det er hensigtsmæssigt, og til dels som et led i bestræbelserne for at skabe mere ensartede vilkår, virke for ensartede lovbestemmelser m.v. inden for virksomhedsområdet,

5. fremme igangværende arbejde med teknisk standardisering og i det omfang, det ikke påhviler noget andet organ eller anden myndighed, tage initiativ til sådan standardisering samt på anden måde behandle spørgsmål derom,

6. i spørgsmål om forskning fremme

gensidig information om aktuel forskning og forskningsressourcer,

etablering af fælles forskningsinstitutioner,

samordning af forskellige nordiske institutioners forskningsprogrammer, for så vidt angår spørgsmål af fælles interesse,

fælles udnyttelse af særlig kostbart og mere specialiseret udstyr,

afholdelse af konferencer og symposier,

virksomhed for videnskabelig publikation og dokumentation af fælles interesse

7. virke for fælles nordisk optræden på internationalt plan i transport- og kommunikationsspørgsmål, når det af hensyn til landenes sammenfaldende interesser eller i øvrigt er hensigtsmæssigt.

Samarbejdsorganer og samarbejdsformer

Artikel 4

Med henblik på udførelsen af de hverv, som følger af denne overenskomst, skal der under ministerrådet nedsættes en embedsmandskomitee (Nordisk embedsmandskomitee for transportspørgsmål). Komiteen består af en repræsentant for hvert land, udpeget af regeringen.

Artikel 5

Det påhviler i særdeleshed embedsmandskomiteen at følge udviklingen inden for virksomhedsområdet,

at finde frem til opgaver, som ved et løbende inventeringsarbejde findes egnede for samarbejde mellem to eller flere nordiske lande,

at forelægge til ministerrådets godkendelse et årligt program for komiteens virksomhed med angivelse af arbejdsopgaverne og fremgangsmåden ved deres løsning og finansiering,

at afgive en rapport hvert år til ministerrådet om virksomheden i det forløbne år med en redegørelse for de resultater, som er opnået inden for komiteens virksomhedsområde og for de foranstaltninger af fælles interesse, som landene har truffet på transport- og kommunikationsområdet,

samt i øvrigt at løse de opgaver, som ministerrådet giver komiteen.

Artikel 6

Embedsmandskomiteen bistås i sin virksomhed af Nordisk komitee for transportøkonomisk forskning (NKTF) og af de yderligere permanente samarbejdsorganer, som oprettes af ministerrådet i henhold til art. 10.

Embedsmandskomiteen kan nedsætte midlertidige arbejdsgrupper til løsning af særlige opgaver og fastsætte mandatet for disse arbejdsgrupper.

Samarbejdsorganer og arbejdsgrupper afgiver rapporter og indstillinger til embedsmandskomiteen.

Artikel 7

Embedsmandskomiteen kan efter behov tilkalde eksperter til at deltage i behandlingen af særlige spørgsmål.

Embedsmandskomiteen kan indhente udtalelser fra offentlige og private organer.

Artikel 8

Embedsmandskomiteen vælger blandt sine medlemmer en formand for et tids rum af normalt 2 år. De land, hvis repræsentant er formand, varetager sekretariatsforretningen i komiteen. I princippet skal formandskabet gå på skift mellem landene.

Artikel 9

Embedsmandskomiteen er beslutningsdygtig, når alle landene er repræsenteret komiteen. I spørgsmål, som udelukkende vedrører enkelte lande, behøver dog kun disse lande at være repræsenteret.

Hvert land har een stemme i komiteen.

Komiteens beslutninger skal være enstemmige. I procedurespørgsmal kan der dog træffes beslutning ved simpelt flertal blandt de stemmeafgivende; ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Afholdelse fra stemmeafgivning er ikke til hinder for, at der kan træffes beslutning.

Artikel 10

Ministerrådet træffer de beslutninger, som er nødvendige for at gennemføre overenskomstens formål.

Det påhviler i særdeleshed rådet

at fastlægge program for embedsmandskomiteens virksomhed,

at nedsætte permanente arbejdsorganer,

at fastsætte arbejdsordning for komiteen i det omfang der er behov for det.

Artikel 11

Forinden ministerrådet fastsætter et program for virksomheden, skal de berørte organer under Nordisk Råd have lejlighed til at drøfte dette.

Artikel 12

Hvert land bør i ministerrådet eller i embedsmandskomiteen rådføre sig med de øvrige lande, forinden landet træffer beslutning af væsentlig betydning på områder, som falder ind under samarbejdet i henhold til denne overenskomst.

Finansiering

Artikel 13

Hvert land afholder omkostningerne ved sin deltagelse i embedsmandskomiteen.

Med hensyn til opgaver, som løses inden for rammerne af denne overenskomst, afholder hvert land udgifterne ved sin del af arbejdet, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.

Om fornødent kan landene efter forslag fra ministerrådet stille midler til rådighed for embedsmandskomiteen med henblik på en eller flere arbejdsopgaver på virksomhedsprogrammet.

Slutbestemmelser

Artikel 14

Denne overenskomst skal ratificeres, og ratifikationsinstrumenterne skal snarest muligt deponeres i det svenske udenrigsdepartement.

Overenskomsten skal forblive deponeret i det svenske udenrigsdepartement, og bekræftede afskrifter skal af det svenske udenrigsdepartement tilstilles hvert enkelt af landene.

Overenskomsten træder i kraft den første i den måned, som kommer nærmest efter den dag, da samtlige landes ratifikationsinstrumenter er deponeret.

Forslag til det første program for embedsmandskomiteens virksomhed skal fremlægges snarest efter, at denne overenskomst er trådt i kraft, og dække tiden indtil udgangen af 1972.

Artikel 15

Såfremt et af landene ønsker at opsige overenskomsten, skal skriftlig meddelelse herom tilstilles den svenske regering, som umiddelbart underretter de øvrige lande herom samt om datoen for modtagelsen af meddelelsen.

Overenskomsten ophører med at gælde ved udgangen af det kalenderår, i hvilket et af landene har opsagt den, såfremt opsigelsen er modtaget af den svenske regering senest den 30. juni, og i andre tilfælde ved udgangen af det følgende kalenderår.

Artikel 16

Efter opsigelsen skal der finde samråd sted mellem samtlige lande om afviklingen af de rettigheder og forpligtelser, som landene har haft ifølge overenskomsten.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne overenskomst.

Underskrevet i Stockholm, den 6. november 1972 i eet eksemplar på

dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, hvilke tekster skal have

samme gyldighed.

E. Schram-Nielsen

Overenskomsten trådte i medfør af artikel 14 i kraft den 1. marts 1973.

Udenrigsministeriet, den 15. maj 1973.

Ivar Nørgaard.

Bekendtgørelse af overenskomst af 6. november 1972 med Finland, Island, Norge og Sverige om samarbejde på transport- og kommunikationsområdet.

Ved kgl. resolution af 18. december 1972, og efter at folketinget den 15. s. m. havde meddelt sit samtykke dertil, har Danmark ratificeret den i Stockholm den 6. november 1972 undertegnede overenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om samarbejde på transport- og kommunikationsområdet.

Overenskomsten har følgende ordlyd

Overenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om samarbejde på transport- og kommunikationsområdet

Indledning

Danmarks, Finlands, Islands, Norges og Sveriges regeringer,

som erkender den betydning, som rationelt tilrettelagte og effektive transporter har for de nordiske landes næringsliv og for nordisk produktionssamarbejde og vareudveksling,

som er opmærksom på det samarbejde, som de nordiske lande længe har haft på transport- og kommunikationsområdet, bl.a. gennem Nordisk Råd,

som er klar over betydningen af, at samarbejdet på transport- og kommunikationsområdet udvides og udbygges med henblik på en optimal udnyttelse af de nordiske landes samlede ressourcer,

som indser, at et udvidet samarbejde må finde sted under hensyntagen til hvert enkelt nordisk lands økonomiske interesser,

som samtidig er enige om, at udvidelsen af samarbejdet bør ske på en måde, som er i overensstemmelse med nordiske landes deltagelse i eller samarbejde med et udvidet europæisk fællesskab og med nordiske landes økonomiske forbindelser med lande uden for dette marked,

som anser det for vigtigt, at et nordisk land, som deltager i internationalt samarbejde på transport- og kommunikationsområdet i tilfælde, hvor alle landene ikke er repræsenteret, er opmærksom på de andre landes interesser,

som henviser til samarbejdsoverenskomsten mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige af 1962, som ændret i 1971.

er blevet enige om følgende

Virksomhedsområde

Ingen