Legislator Case Law & Legislation
L19730004064 DK

Bekendtgørelse af protokol af 12. januar 1973 om oprettelsen af diplomatiske forbindelser med Den tyske demokratiske Republik

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1973 40 Historic

Bekendtgørelse af protokol af 12. januar 1973 om oprettelsen af diplomatiske forbindelser med Den tyske demokratiske Republik

Den 12. januar 1973 undertegnedes i København en protokol om oprettelsen af diplomatiske forbindelser mellem Kongeriget Danmark og Den tyske demokratiske Republik samt et notat om spørgsmål af gensidig interesse for de to lande.

Protokollen og notatet har følgende ordlyd

PROTOKOL

om oprettelsen af diplomatiske forbindelser mellem Kongeriget Danmark og Den tyske demokratiske Republik

Kongeriget Danmarks regering og Den tyske demokratiske Republiks regering er efter telegramvekslingen af 22. december 1972 og efter forhandlinger, der har fundet sted i København i tiden den 10. til den 12. januar 1973 mellem repræsentanter for det danske udenrigsministerium og udenrigsministeriet for Den tyske demokratiske Republik blevet enige om den 12. januar 1973 at offentliggøre følgende communique

»Ud fra ønsket om at udvikle forbindelserne mellem Kongeriget Danmark og Den tyske demokratiske Republik i overensstemmelse med formålene og principperne i De forenede Nationers Pagt, har de to landes regeringer besluttet, med virkning fra den 12. januar 1973 at oprette diplomatiske forbindelser mellem de to lande og så snart som muligt at udveksle diplomatiske repræsentanter med rang af overordentlige og befuldmægtigede ambassadører.

De to landes regeringer er enige om, at bestemmelserne i Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser skal gælde for de diplomatiske forbindelser mellem Kongeriget Danmark og Den tyske demokratiske Republik.«

Udfærdiget i København den 12. januar 1973 i to eksemplarer på dansk og tysk således at begge tekster har samme gyldighed.

For Kongeriget Danmarks regering

T. Oldenburg

udenrigsråd,

ambassadør

For Den tyske demokratiske Republiks regering

Kurt Nier

afdelingschef,

ambassadør

NOTAT

om den fra den 10. til den 12. januar 1973 stedfundne meningsudveksling mellem en delegation for Kongeriget Danmark og en delegation for Den tyske demokratiske Republik

Mellem en delegation for Kongeriget Danmark og en delegation for Den tyske demokratiske Republik har der fundet en meningsudveksling sted om forholdet mellem de to lande efter oprettelsen af diplomatiske forbindelser.

På dette grundlag blev man enig om følgende

1. Parterne vil bistå hinanden ved løsningen af spørgsmål, der står i forbindelse med oprettelsen af ambassader i København og Berlin, og med deres virksomhed. Der sigtes herved særligt til leje, forpagtning eller enhver anden form for erhvervelse af lokaler, bygninger eller grundstykker til brug for chefsboliger, ambassadebygninger og boliger til medarbejderne.

Hver af parterne har på gensidighedsbasis ret til i overensstemmelse med de i modtagerstaten gældende love og andre bestemmelser at oprette og benytte en radiosender i sin ambassade til fri kommunikation med udsenderstaten og dennes diplomatiske og konsulære repræsentationer.

2. Parterne nåede til enighed om, at der på et passende tidspunkt efter oprettelsen af diplomatiske forbindelser skal optages forhandlinger mellem de to lande med henblik på at udvikle samarbejdet på økonomiens, videnskabens og teknikkens, samfærdselens, kulturens, forureningens og andre områder.

3. Parterne vil optage forhandlinger om en regulering af formueretlige spørgsmål.

4. Parterne bekræftede, at oprettelsen af diplomatiske forbindelser og de to landes ambassaders optagelse af deres virksomhed vil åbne mulighed for at løse konsulære spørgsmål, herunder visumspørgsmål, på en praktisk og konstruktiv måde.

København, den 12. januar 1973.

T. Oldenburg

udenrigsråd,

ambassadør

Kurt Nier

afdelingschef,

ambassadør

Udenrigsministeriet, den 4. maj 1973.

K.B. Andersen .

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →