Bekendtgørelse af europæisk konvention af 6. maj 1963 om begrænsning af tilfælde af dobbelt statsborgerret og værnepligt for personer med dobbelt statsborgerret. (* 1)

Artikel 1

1. De kontraherende parters statsborgere, som har nået myndighedsalderen, og som af egen fri vilje, enten gennem naturalisation, option eller generhvervelse, opnår statsborgerret hos en anden part, mister deres hidtidige statsborgerret. De kan ikke få tilladelse til at beholde denne.

2. De kontraherende parters statsborgere, som er mindreårige, og som på samme måde erhverver statsborgerret hos en anden part, mister også deres hidtidige statsborgerret, såfremt de, når deres hjemstats lovgivning indeholder bestemmelse om tab af statsborgerret i sådanne tilfælde, har haft habilitet eller været behørigt repræsenteret. De kan ikke få tilladelse til at beholde deres hidtidige statsborgerret.

3. Mindreårige børn - bortset fra dem, der er eller har været gift - mister ligeledes deres hidtidige statsborgerret i tilfælde af erhvervelse ifølge loven af statsborgerret hos en anden kontraherende part ved og på grund af deres forældres naturalisation eller udøvelse af option eller generhvervelse af statsborgerret. I tilfælde, hvor kun den ene af forældrene mister sin hidtidige statsborgerret, skal loven i den kontraherende stat, hvor den mindreårige havde statsborgerret, være afgørende for, hvilken af forældrenes nationalitet han skal have. I sidste tilfælde kan den nævnte lov gøre tabet af hans statsborgerret afhængig af, at den anden af forældrene eller værgen forud givet sit samtykke til hans erhvervelse af den nye statsborgerret.

Imidlertid kan, uden præjudice for lovgivningens bestemmelser i nogen af de kontraherende stater vedrørende generhvervelse af statsborgerret, den part, i hvis land den i foregående stykke omtalte mindreårige havde statsborgerret, fastsætte særlige regler for, på hvilke betingelser han, af egen fri vilje, kan generhverve statsborgerret efter at have nået myndighedsalderen.

4. For så vidt angår tabet af statsborgerret i medfør af denne artikels bestemmelser, fastsættes myndighedsalderen og betingelserne for habilitet og repræsentation af loven i den kontraherende stat, hvor den pågældende person har statsborgerret.

Artikel 2

1. En person med statsborgerret i to eller flere af de kontraherende stater kan give afkald på sin statsborgerret i en eller flere af disse med samtykke fra den kontraherende part, hvis nationalitet han ønsker at give afkald på.

2. Et sådant samtykke kan ikke nægtes af den kontraherende stat, i hvilken en myndig person har statsborgerret ifølge loven, under forudsætning af, at den pågældende person i de sidste ti år har haft fast bopæl uden for denne parts territorium, og også under forudsætning af, at han har fast bopæl på den parts territorium, hvis nationalitet han ønsker at beholde.

Den kontraherende part kan heller ikke nægte sit samtykke, når det drejer sig om mindreårige, der opfylder de i det foregående stykke fastsatte betingelser, under forudsætning af, at deres hjemstats lovgivning tillader dem at opgive deres statsborgerret blot ved afgivelse af en erklæring, og også under forudsætning af, at de har haft habilitet eller været behørigt repræsenteret.

3. Myndighedsalderen samt betingelserne for habilitet eller repræsentation fastsættes af loven i den kontraherende stat, hvis nationalitet den pågældende person ønsker at give afkald på.

KAPITEL III

Konventionens anvendelse

KAPITEL II

Værnepligten i tilfælde af dobbelt statsborgerret

KAPITEL IV

Afsluttende bestemmelser

KAPITEL I

Begrænsning i antallet af tilfælde af dobbelt statsborgerret

Artikel 3

Den kontraherende part, hvis nationalitet en person ønsker at give afkald på, må ikke kræve betaling af nogen særlig skat eller afgift i tilfælde af et sådant afkald.

Artikel 4

Ingen af de i denne konvention indeholdte bestemmelser udelukker anvendelsen af nogen bestemmelse, som bedre vil kunne begrænse forekomsten af dobbelt statsborgerret, hvad enten en sådan bestemmelse allerede er fastsat eller senere indføres enten i en kontraherende parts nationale lovgivning eller i nogen anden traktat, konvention eller overenskomst indgået mellem to eller flere af de kontraherende parter.

Artikel 5

1. Personer med statsborgerret i to eller flere af de kontraherende stater skal kun gøre militærtjeneste i en af disse.

2. Den måde, hvorpå bestemmelsen i stk. 1 skal anvendes, kan fastsættes ved særlige aftaler mellem kontraherende parter.

Artikel 6

Medmindre andet er bestemt ved en særlig aftale, som er blevet eller måtte blive indgået, gælder følgende bestemmelser for en person med statsborgerret i to eller flere af de kontraherende stater

1. Enhver sådan person skal opfylde sine militære forpligtelser over for den part, på hvis territorium han har fast bopæl. Dog har han, inden han har nået en alder af 19 år, lov til at vælge at gøre militærtjeneste som frivillig i en hvilken som helst anden parts land, hvor han også har statsborgerret, forudsat, at den totale og effektive tjenestetid her mindst svarer til den aktive militære tjenestetid, der gælder i den førstnævnte parts land.

2. En person, som har fast bopæl på en kontraherende parts territorium, hvor han ikke har statsborgerret, eller i en stat, som ikke er part, kan vælge at gøre militærtjeneste i en hvilken som helst kontraherende stat, hvor han har statsborgerret.

3. En person, som i overensstemmelse med de i stk. 1 og 2 fastsatte regler opfylder sine militære forpligtelser over for en part i overensstemmelse med denne parts lovgivning, skal anses for at have opfyldt sine militære forpligtelser over for enhver anden part, i hvis land han også har statsborgerret.

4. En person, som før denne konventions ikrafttræden mellem de parter, i hvis lande han har statsborgerret, har opfyldt sine militære forpligtelser over for en af disse i overensstemmelse med denne parts lovgivning, skal anses for at have opfyldt de samme forpligtelser over for enhver anden part, i hvis land han også har statsborgerret.

5. En person, som i overensstemmelse med stk. 1 har gjort aktiv militærtjeneste i den ene kontraherende parts land, hvor han har statsborgerret, og som senere flytter sin faste bopæl til den anden parts territorium, hvor han har statsborgerret, skal hos den sidstnævnte part kun gøre militærtjeneste i reserven.

6. Anvendelsen af denne artikel berører ikke på nogen måde de pågældende personers statsborgerret.

7. I tilfælde af, at en part mobiliserer, er de i denne artikel indeholdte forpligtelser ikke bindende for den pågældende part.

Artikel 7

1. Enhver kontraherende part skal anvende de i kapitel I og II fastsatte bestemmelser.

Det forudsættes dog, at enhver kontraherende part på ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsestidspunktet kan erklære, at den kun vil anvende de i kapitel II fastsatte bestemmelser. I et sådant tilfælde skal bestemmelserne i kapitel I ikke finde anvendelse for så vidt angår den pågældende part.

Denne kan på et hvilket som helst senere tidspunkt meddele Europarådets generalsekretær, at den også vil anvende bestemmelserne i kapitel I. Meddelelsen får virkning fra og med den dato, på hvilken den modtages, og bestemmelserne i kapitel I skal derefter finde anvendelse for så vidt angår den pågældende part.

2. Enhver kontraherende part, som har anvendt de i første afsnit af denne artikels stk. 1 fastsatte bestemmelser, kan på undertegnelsestidspunktet eller på det tidspunkt, da den deponerer sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, erklære, at den kun vil anvende bestemmelserne i kapitel II over for kontraherende parter, som anvender bestemmelserne i kapitel I og II. I et sådant tilfælde skal de i kapitel II fastsatte bestemmelser ikke finde anvendelse mellem den part, som afgiver en sådan erklæring, og en part, som anvender andet afsnit af stk. 1.

Artikel 8

1. Enhver kontraherende part kan ved undertegnelsen af denne konvention eller ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, erklære, at den vil benytte sig af et eller flere af de i tillægget til denne konvention nævnte forbehold. Ingen andre forbehold er tilladt.

2. Enhver kontraherende part kan helt eller delvis tilbagekalde et forbehold, den har taget i overensstemmelse med stk. 1 ovenfor, ved en til Europarådets generalsekretær fremsendt meddelelse, som får virkning fra og med den dato, på hvilken den modtages.

3. En kontraherende part, som i overensstemmelse med denne artikel har taget et forbehold over for en af konventionens bestemmelser, kan ikke kræve at denne bestemmelse skal anvendes af en anden part. Dog kan en part, dersom den har taget et delvis eller betinget forbehold, kræve, at den pågældende bestemmelse anvendes i den udstrækning, hvori den selv har accepteret den.

artikel 8, stk. 2;

e) enhver erklæring eller meddelelse modtaget i overensstemmelse

med de i artikel 7 og artikel 9, stk. 1, fastsatte bestemmelser;

f) enhver meddelelse modtaget i medfør af de i artikel 9, stk. 2,

og artikel 12 fastsatte bestemmelser samt datoen, på hvilken

opsigelsen får virkning.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, som er behørigt

bemyndigede hertil, underskrevet denne konvention.

Udfærdiget i Strasbourg den 6. maj 1963 på engelsk og fransk, idet de

to tekster har samme gyldighed, i et enkelt eksemplar, som skal

deponeres i Europarådets arkiv. Generalsekretæren skal tilstille hver

af signatarregeringerne og de regeringer, som tiltræder konventionen,

bekræftede genparter heraf.

For Kongeriget Belgiens regering

For Republikken Cyperns regering

For Kongeriget Danmarks regering

For Den franske Republiks regering

Michel Habib-Deloncle For Kongeriget Grækenlands regering: For Irlands regering: For Den islandske Republiks regering: For Den italienske Republiks regering: Edoardo Martino For Storhertugdømmet Luxembourgs regering: For Kongeriget Nederlandenes regering: H.R. van Houten For Kongeriget Norges regering: Halvard Lange For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering: Edward Heath For Kongeriget Sveriges regering: For Den Tyrkiske Republiks regering: For Forbundsrepublikken Tysklands regering : Carstens For Den østrigske Republiks regering: Kreisky

TILLÆG

Enhver kontraherende part kan erklære, at den forbeholder sig ret

til

1. at gøre det i artikel 1, stk. 1, 2 og 3 omtalte tab af statsborgerret betinget af, at den pågældende person allerede har fast bopæl eller på et andet tidspunkt tager fast bopæl uden for dens territorium, bortset fra tilfælde, hvor en sådan person ved erhvervelse, af egen fri vilje, af statsborgerret i udlandet af den kompetente myndighed undtages fra bestemmelsen om, at han skal have fast bopæl i udlandet;

2. ikke at anse en af en kvinde fremsat erklæring med henblik på at erhverve sin mands nationalitet i kraft af ægteskab og på tidspunktet for dettes indgåelse som option i artikel 1's forstand;

3. at give enhver af sine statsborgere tilladelse til at beholde deres hidtidige statsborgerret, såfremt en kontraherende part, hos hvem de ansøger om statsborgerret på den i artikel 1 omtalte måde, forud giver sit samtykke hertil;

4. ikke at anvende de i artikel 1 og 2 fastsatte bestemmelser, når hustruen til en af dens statsborgere har erhvervet en anden nationalitet, medens hendes mand beholder sin statsborgerret i den pågældende parts land.

Konventionen trådte i kraft den 28. marts 1968. Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos Europarådets generalsekretær den 16. november 1972, og konventionen trådte herefter i medfør af artikel 10, stk. 3 i kraft for Danmarks vedkommende den 16. december 1972.

Konventionen er hidtil foruden af Danmark blevet ratificeret af Frankrig, Italien, Storhertugdømmet Luxembourg, Norge, Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Sverige og Forbundsrepublikken Tyskland.

Nedennævnte lande har ved deponeringen af deres ratifikationsinstrumenter afgivet følgende erklæringer

Italien.

Den italienske regering har i medfør af konventionens artikel 8 taget de forbehold, der er nævnt i punkterne 1, 2 og 4 i tillægget til konventionen.

Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

I medfør af artikel 9, stk. 1 er konventionens anvendelse udstrakt til at omfatte øerne Jersey, Guernsey og Man.

Det er endvidere regeringens opfattelse, at frivillig tjeneste i en anden kontraherende stats væbnede styrker skaber en opfyldelse af »militære forpligtelser«.

Forbundsrepublikken Tyskland.

Ved anvendelsen af konventionen anses som statsborger i Forbundsrepublikken Tyskland enhver person, som er tysk statsborger i henhold til artikel 116 i Forbundsrepublikken Tysklands forfatning.

Forbundsrepublikken Tyskland tager forbehold over for punkterne 1 og 3 som nævnt i tillægget til konventionen.

Konventionen skal også gælde for Land Berlin med virkning fra samme dato, da konventionen trådte i kraft for Forbundsrepublikken Tyskland. Da der ikke eksisterer militære forpligtelser i Land Berlin, finder bestemmelserne i kapitel II i konventionen ikke anvendelse der.

Udenrigsministeriet, den 30. april 1973.

Artikel 9

1. Enhver kontraherende part kan ved en erklæring afgivet til Europarådets generalsekretær ved undertegnelsen eller ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument eller på et hvilket som helst senere tidspunkt, med hensyn til stater og territorier, for hvis udenrigsanliggender den er ansvarlig, eller for hvilke den har bemyndigelse til at indgå aftaler, definere udtrykket »statsborgere« og nærmere angive de »territorier«, i hvilke denne konvention skal finde anvendelse.

2. Enhver erklæring afgivet i overensstemmelse med denne artikel kan, for så vidt angår de i en sådan erklæring nævnte statsborgere og territorier, tilbagekaldes i overensstemmelse med den i artikel 12 i denne konvention fastsatte fremgangsmåde.

Artikel 10

1. Denne konvention står åben for undertegnelse af Europarådets medlemsstater. Den skal ratificeres eller godkendes. Ratifikations- eller godkendelsesinstrumenterne skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.

2. Denne konvention træder i kraft en måned efter datoen for deponeringen af det andet ratifikations- eller godkendelsesinstrument.

3. For så vidt angår en signatarsstat, som senere ratificerer eller godkender konventionen, træder denne i kraft en måned efter, at den pågældende stat har deponeret sit ratifikations- eller godkendelsesinstrument.

Artikel 11

1. Efter at denne konvention er trådt i kraft, kan Europarådets Ministerudvalg enstemmigt beslutte at opfordre enhver stat, som ikke er medlem af Rådet, til at tiltræde den. Enhver stat, som modtager en sådan opfordring, kan tiltræde konventionen ved at deponere sit tiltrædelsesinstrument hos Europarådets generalsekretær.

2. For så vidt angår enhver stat, der tiltræder konventionen, træder denne i kraft en måned efter, at den pågældende stat har deponeret sit tiltrædelsesinstrument.

Artikel 12

1. Denne konvention skal forblive i kraft på ubestemt tid.

2. Enhver kontraherende part kan for sit eget vedkommende opsige denne konvention ved en meddelelse tilstillet Europarådets generalsekretær.

3. En sådan opsigelse får virkning et år efter den dato, på hvilken den blev modtaget af generalsekretæren.

Artikel 13

Europarådets generalsekretær skal give Rådets medlemsstater og regeringen i enhver stat, som har tiltrådt denne konvention, meddelelse om

a) enhver undertegnelse og enhver deponering af ratifikations-,

godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter;

b) alle datoer, på hvilke konventionen træder i kraft i

overensstemmelse med dens artikler 10 og 11;

c) ethvert forbehold taget i overensstemmelse med artikel 8, stk.

1;

d) tilbagekaldelsen af ethvert forbehold i overensstemmelse med

KAPITEL I Begrænsning i antallet af tilfælde af dobbelt statsborgerret

KAPITEL II Værnepligten i tilfælde af dobbelt statsborgerret

KAPITEL III Konventionens anvendelse

KAPITEL IV Afsluttende bestemmelser

Bekendtgørelse af europæisk konvention af 6. maj 1963 om begrænsning af tilfælde af dobbelt statsborgerret og værnepligt for personer med dobbelt statsborgerret. (* 1)

Ved kgl. resolution af 29. august 1972 har Danmark ratificeret den på Europarådets 32. ministermøde i Strasbourg den 6. maj 1963 vedtagne europæiske konvention om begrænsning af tilfælde af dobbelt statsborgerret og værnepligt for personer med dobbelt statsborgerret.

Konventionen har følgende ordlyd

KONVENTION

om begrænsning af tilfælde af dobbelt statsborgerret og værnepligt for personer med dobbelt statsborgerret

Europarådets medlemsstater, som har undertegnet denne konvention, er i erkendelse af, at det er Europarådets mål at knytte sine medlemmer nærmere sammen,

i erkendelse af, at tilfælde af dobbelt statsborgerret kan forårsage vanskeligheder, og at en fælles indsats for i videst muligt omfang at begrænse antallet af sådanne tilfælde inden for medlemsstaterne vil være i overensstemmelse med Europarådets formål;

i erkendelse af, at det er ønskeligt, at personer med statsborgerret i to eller flere af de kontraherende stater kun skal gøre militærtjeneste i en af disse,

blevet enige om følgende