Bekendtgørelse af overenskomst af 28. januar 1971 med Forbundsrepublikken Tyskland om afgrænsning af den kontinentale sokkel under Nordsøen.
Table of Provisions (12)
Statutory Text (12 Articles)
Artikel 1.
(1) Grænsen mellem den danske og den tyske andel af den kontinentale sokkel under Nordsøen forløber i tilslutning til den ved overenskomst af 9. juni 1965 fastlagte delgrænse gennem storcirkelbuer mellem følgende punkter
S1 55 grader 10 min. 03,4 sek. N 07 grader 33 min. 09,6 sek. Ø S2 55 grader 30 min. 40,3 sek. N 05 grader 45 min. 00,0 sek. Ø S3 55 grader 15 min. 00,0 sek. N 05 grader 24 min. 12,0 sek. Ø S4 55 grader 15 min. 00,0 sek. N 05 grader 09 min. 00,0 sek. Ø S5 55 grader 24 min. 15,0 sek. N 04 grader 45 min. 00,0 sek. Ø S6 55 grader 46 min. 21,8 sek. N 04 grader 15 min. 00,0 sek. Ø S7 55 grader 55 min. 09,4 sek. N 03 grader 21 min. 00,0 sek. Ø
Punkternes positioner er bestemt ved bredde og længde i henhold til European Datum (1. revision 1950).
(2) Grænseendepunktet S7 er skæringspunkt for grænserne mellem den danske, tyske og engelske andel af kontinentalsokkelen under Nordsøen.
(3) Grænsen såvel som den ved overenskomst af 9. juni 1965 fastlagte delgrænse er til illustration indtegnet på det som bilag 1 til nærværende overenskomst føjede kort.
Artikel 2.
(1) Bliver en forekomst af naturrigdomme konstateret i eller på den ene kontraherende parts kontinentale sokkel, og er den anden kontraherende part af den opfattelse, at den konstaterede forekomst af naturrigdomme strækker sig ind på dennes kontinentale sokkel, så kan den sidstnævnte kontraherende part gennem fremlæggelse af det materiale, hvorpå opfattelsen støttes, gøre dette gældende over for den førstnævnte kontraherende part. Deler denne ikke den anden kontraherende parts opfattelse, træffer voldgiftsretten i henhold til artikel 5 på begæring af en kontraherende part afgørelse herom.
(2) Er de kontraherende parter enige herom, eller har voldgiftsretten fastslået, at forekomsten strækker sig ind på begge kontraherende parters kontinentale sokkel, træffer de kontraherende parters regeringer med henblik på udnyttelsen en ordning, som under hensyntagen til begge kontraherende parters interesser tilgodeser den grundsætning, at hver af de kontraherende parter har krav på de i eller på deres kontinentale sokkel liggende naturrigdomme. Hvis naturrigdomme allerede er udvundet fra det grænseoverskridende leje, skal ordningen også indeholde bestemmelser om en rimelig udligning.
(3) Med samtykke fra de kontraherende parters regeringer kan en ordning i henhold til stykke 2 også helt eller delvis træffes mellem de berettigede. Berettiget er den, som har en ret til udvinding af disse naturrigdomme.
(4) Kommer en ordning i henhold til stykke 2 og 3 ikke i stand inden for en rimelig frist, kan hver af de kontraherende parter indbringe sagen for voldgiftsretten i henhold til artikel 5. Voldgiftsretten kan i disse tilfælde også træffe afgørelse efter ret og billighed (ex aequo et bono). Voldgiftsretten er beføjet til at fastsætte foreløbige forholdsregler efter høring af de kontraherende parter.
Artikel 2 og 3 samt artikel 5, i det omfang den vedrører afgørelsen af tvister om fortolkningen eller anvendelsen af artikel 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på den kontinentale sokkel i kystområdet, der er afgrænset ved overenskomst af 9. juni 1965.
Bilag 2
(til artikel 4)
(1) Selskaber: Dansk Boreselskab Aktieselskab, Aktieselskabet Dampskibsselskabet Svendborg og Dampskibsselskabet af 1912 Aktieselskab enkeltvis eller i fælleskab, eller et på tidspunktet for indgivelse af andragende i henhold til dansk eller tysk ret oprettet datterselskab af et eller flere af de ovenfor nævnte aktieselskaber.
(2) Koncessionsområde: Området inden for storcirkelbuer mellem punkterne
55 grader 15 min. 00,0 sek. N 05 grader 24 min. 12,0 sek. Ø 55 grader 15 min. 00,0 sek. N 05 grader 09 min. 00,0 sek. Ø 55 grader 24 min. 15,0 sek. N 04 grader 45 min. 00,0 sek. Ø 55 grader 20 min. 55,1 sek. N 04 grader 40 min. 00,0 sek. Ø 55 grader 07 min. 56,2 sek. N 05 grader 15 min. 00,0 sek. Ø
Punkternes positioner er bestemt ved bredde og længde i henhold til European Datum (1. revision 1950).
Hr. ambassadør,
Jeg har den ære at anerkende modtagelsen af Deres brev af dags dato, der i dansk oversættelse har følgende ordlyd
Hr. minister,
Jeg har den ære i anledning af den i dag stedfundne undertegnelse af overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland om afgrænsning af den kontinentale sokkel under Nordsøen at bekræfte vore to regeringers indforståelse med i afventen af overenskomstens ratifikation fra i dag og indtil dens ikrafttræden at regulere retsforholdene med hensyn til det område af den kontinentale sokkel under Nordsøen, som hidtil af Kongeriget Danmark er blevet betragtet som tilhørende dette, men som imidlertid ifølge den i dag undertegnede overenskomst tilkommer Forbundsrepublikken Tyskland, som følger
For dette område vil Kongeriget Danmarks regering under hensyntagen til Forbundsrepublikken Tysklands ønske om ikke at lide nogen indskrænkning i sine rettigheder til området
(a) ikke forlænge udløbne koncessioner og ikke tildele nye koncessioner,
(b) ikke uden Forbundsrepublikken Tysklands regerings indforståelse tillade nogen aktivitet med henblik på udforskning og udnyttelse af den kontinentale sokkel, som efter dansk ret kræver tilladelse,
(c) underrette Forbundsrepublikken Tysklands regering om al anden aktivitet med henblik på udforskning og udnyttelse af den kontinentale sokkel, som bliver Kongeriget Danmarks regering bekendt.
Jeg ville være Dem taknemmelig, om De over for mig ville bekræfte Deres regerings indforståelse med foranstående ordning.'
Jeg har den ære over for Dem at bekræfte, at min regering er indforstået med indholdet af Deres skrivelse.
Modtag, hr. ambassadør, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.
Poul Hartling
Hans Excellence
Forbundsrepublikken Tysklands
ambassadør Gynther Scholl,
København.
Protokol
I.
(1) Kongeriget Danmark, Kongeriget Nederlandene og Forbundsrepublikken Tyskland har på grundlag af Den internationale Domstols afgørelse af 20. februar 1969 ført tresidede forhandlinger om afgrænsningen af den kontinentale sokkel under Nordsøen. Under disse forhandlinger er i fællesskab følgende to i dag undertegnede overenskomster blevet udarbejdet, nemlig
(a) Overenskomst mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland om afgrænsning af den kontinentale sokkel under Nordsøen,
(b) Overenskomst mellem Kongeriget Nederlandene og Forbundsrepublikken Tyskland om afgrænsning af den kontinentale sokkel under Nordsøen.
Disse overenskomster er så vidt identiske, som de faktiske omstændigheder tillader det.
(2) I betragtning af den omstændighed, at de to overenskomster tilsammen bestemmer omrids og omfang af den tyske andel af den kontinentale sokkel under Nordsøen og som følge heraf står i snæver sammenhæng, har de tre signatarstaters regeringer til hensigt at udveksle ratifikationsinstrumenterne til begge overenskomster i Bonn på den samme dag for herved at udvirke deres samtidige ikrafttræden.
II.
Kongeriget Danmarks regering og Kongeriget Nederlandenes regering fastslår, at
Overenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering og Kongeriget Nederlandenes regering om afgrænsningen af den kontinentale sokkel under Nordsøen mellem de to lande af 31. marts 1966
træder ud af kraft, når en af de i dag undertegnede under I nævnte aftaler træder i kraft.
III.
Den tyske andel af kontinentalsoklen under Nordsøen, som på grundlag af Den internationale Domstols afgørelse afgrænses af de under I omhandlede overenskomster, grænser op til den britiske andel af den kontinentale sokkel.
(1) Forbundsrepublikken Tysklands regering har derfor til hensigt gennem en overenskomst med Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering at fastlægge den fra den dansk-tyske kontinentalsokkelgrænses endepunkt til den nederlandsk-tyske kontinentalsokkelgrænses endepunkt for løbende fælles tysk-britiske kontinentalsokkelgrænse.
(2) Kongeriget Danmarks regering har til hensigt at ændre
Overenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering om afgrænsningen af den kontinentale sokkel mellem de to lande af 3.marts 1966
i indforståelse med Det forenede Kongeriges regering i den udstrækning, dette er nødvendiggjort af den under I( 1)(a) nævnte overenskomst.
(3) Kongeriget Nederlandenes regering har til hensigt at ændre
Overenskomst mellem Kongeriget Nederlandenes regering og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering om afgrænsningen af den kontinentale sokkel mellem de to lande af 6. oktober 1965
i indforståelse med Det forenede Kongeriges regering i den udstrækning, dette er nødvendiggjort af den under I(1)(b) nævnte overenskomst.
UDFÆRDIGET i København, den 28.januar 1971 i tre originaleksemplarer
på dansk, nederlandsk og tysk og således, at hver tekst har samme
gyldighed.
For Kongeriget Danmarks
regering
Poul Hartling
For Kongeriget Nederlandenes regering
H.van Rijckevorsel
For Forbundsrepublikken
Tysklands regering
Gynther Scholl
Ratifikationsinstrumenterne blev udvekslet i Bonn den 7. november 1972, og overenskomsten træder i medfør af artikel 8, stk.2, i kraft den 7. december 1972. Samme dato ophører overenskomst af 31. marts 1966 mellem Danmark og Nederlandene om afgrænsningen af den kontinentale sokkel, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 56 af 11. august 1967, Lovtidende C, at have virkning.
Udenrigsministeriet, den 28. november 1972.
K.B.Andersen.
Artikel 3.
Uden indskrænkning i de folkeretlige regler vedrørende udlægning af rørledninger på den kontinentale sokkel er rørledninger, der udlægges på den kontinentale sokkel i forbindelse med udvindingen af naturrigdomme, med henblik på havets renholdelse og afværgelse af øvrige farer, underkastet de gældende bestemmelser for anlæg og drift af rørledninger, der er foreskrevet af den kontraherende part, over hvis kontinentale sokkel sådanne rørledninger udlægges.
Artikel 4.
(1) De i bilag 2 til nærværende overenskomst opførte selskaber vil for det i bilaget betegnede område efter andragende få tilladelse til efterforskning og udvinding af olie og naturgas såvel som til de ved udvindingen fremkommende øvrige stoffer tildelt efter tysk ret.
(2) Den i stykke 1 omhandlede tilladelse skal indhentes hos vedkommende tyske myndighed inden for eet år efter denne overenskomsts ikrafttræden.
Artikel 5.
(1) Tvister mellem de kontraherende parter om fortolkningen eller anvendelsen af denne overenskomst eller en i henhold til artikel 2, stykke 2, truffet ordning skal så vidt muligt bilægges gennem forhandlinger.
(2) Bliver en tvist på denne måde ikke bilagt inden for en rimelig frist, kan den efter anmodning fra en af de kontraherende parter forelægges for en voldgiftsret til afgørelse.
(3) Voldgiftsretten nedsættes fra gang til gang. Hvis ikke de kontraherende parter som en forenklet fremgangsmåde aftaler at indsætte en enkelt voldgiftsdommer til afgørelse af tvisten, vil en voldgiftsret på tre medlemmer være at sammensætte på følgende måde: Hver af de kontraherende parter beskikker eet medlem, og disse enes om en statsborger fra en tredje stat, der beskikkes som formand af begge de kontraherende parter. Medlemmerne vil være at beskikke inden for to måneder, formanden inden for yderligere to måneder, efter at en kontraherende part har anmodet om afgørelse af tvisten gennem en voldgiftsret.
(4) Bliver de i stykke 3 nævnte frister ikke overholdt, kan hver af de kontraherende parter anmode præsidenten for Den internationale Domstol om at foretage de fornødne udnævnelser. Har præsidenten en af de to kontraherende parters nationalitet, eller er han af anden grund forhindret, så foretager vicepræsidenten udnævnelsen. Har også vicepræsidenten en af de to kontraherende parters nationalitet, eller er også han forhindret, så foretager det i rang næstfølgende medlem af domstolen, som ikke har en af de to kontraherende parters nationalitet, og som ikke er forhindret, udnævnelsen.
(5) Voldgiftsretten træffer afgørelse ved flertalsbeslutning. Hver kontraherende part bærer udgifterne for sit medlem såvel som for sin deltagelse i sagen for voldgiftsretten; udgifterne til formanden samt de øvrige udgifter bæres ligeligt af de to kontraherende parter.
(6) Voldgiftsretten eller voldgiftsdommeren træffer sin afgørelse på grundlag af den mellem de kontraherende parter anvendelige folkeret. Afgørelsen er bindende.
(7) Voldgiftsretten eller voldgiftsdommeren fastsætter selv regler for sagens behandling i det omfang, sådanne ikke er fastsat i nærværende overenskomst eller af de kontraherende parter ved udnævnelsen af voldgiftsretten eller voldgiftsdommeren.
Artikel 6.
Artikel 7.
Denne overenskomst gælder også for Land Berlin, medmindre Forbundsrepublikken Tysklands regering inden tre måneder fra overenskomstens ikrafttræden har afgivet anden erklæring over for Kongeriget Danmarks regering.
Artikel 8.
(1) Nærværende overenskomst skal ratificeres. Ratifikationsinstrumenterne skal udveksles i Bonn.
(2) Overenskomsten træder i kraft en måned efter udvekslingen af ratifikationsinstrumenterne.
UDFÆRDIGET i København, den 28. januar 1971, i to originaleksemplarer
på dansk og tysk, og således at hver tekst har samme gyldighed.
For Kongeriget Danmark
Poul Hartling
For Forbundsrepublikken Tyskland
Gynther Scholl
Bekendtgørelse af overenskomst af 28. januar 1971 med Forbundsrepublikken Tyskland om afgrænsning af den kontinentale sokkel under Nordsøen.
Ved kgl. resolution af 12. juli 1971 har Danmark, efter at folketinget den 14. maj 1971 havde meddelt sit samtykke dertil, ratificeret den under den 28. januar 1971 i København undertegnede overenskomst mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland om afgrænsning af den kontinentale sokkel under Nordsøen.
Overenskomsten har følgende ordlyd
OVERENSKOMST
mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland om afgrænsning af den kontinentale sokkel under Nordsøen
Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland er med henblik på en indbyrdes afgrænsning af deres andele af den kontinentale sokkel under Nordsøen i den udstrækning, dette ikke allerede er sket gennem overenskomst af 9. juni 1965 om afgrænsningen af den kontinentale sokkel i Nordsøen i kystområdet,
i bestræbelse på at regulere den økonomiske udnyttelse af den kontinentale sokkel i den udstrækning, dette er i deres fælles interesse,
på grundlag af Den internationale Domstols afgørelse af 20. februar 1969 i retstvisterne om afgrænsningen af den kontinentale sokkel under Nordsøen mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene på den ene side og Forbundsrepublikken Tyskland på den anden side,
under hensyntagen til de kontinentalsokkelgrænser, der ikke er berørt af Den internationale Domstols afgørelse,
blevet enige om følgende
Ingen