Bekendtgørelse af aftale af 29. marts 1972 med Brasilien om indførelse af en samrådsordning om skibsfartsspørgsmål.
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse af aftale af 29. marts 1972 med Brasilien om indførelse af en samrådsordning om skibsfartsspørgsmål.
Ved noteveksling af 29. marts 1972 er der i Brasilia indgået en aftale mellem Danmark og Brasilien om indførelse af en samrådsordning om skibsfartsspørgsmål. De udvekslede noter har følgende ordlyd
Deres Excellence,
Jeg har den ære at henvise til de drøftelser om søfartspolitiske spørgsmål, som har fundet sted mellem udenrigsministeriet og den danske ambassade, og at bekræfte følgende, hvorom der er opnået enighed under disse drøftelser
2. Det er aftalt at indføre en samrådsordning mellem de danske og brasilianske myndigheder, som direkte er interesserede i international søtransport. Disse myndigheder er for Brasiliens vedkommende Superintendencia Nacional de Marinha Mercante under transportministeriet og Secretaria-Geral Adjunta para Assuntos Economicos under udenrigsministeriet og for Danmarks vedkommende handelsministeriet, søfartsafdelingen.
3. De kompetente brasilianske og danske myndigheder holder samråd, når som helst det aftales, for at undersøge ethvert spørgsmål i forbindelse med søfart, der er af særlig interesse for nogen af dem.
4. Der er enighed om, at disse samråd, medmindre andet aftales, skal foregå i Danmark, når de kompetente brasilianske myndigheder anmoder om mødet, og i Brasilien, når en sådan anmodning fremsættes af de kompetente danske myndigheder.
5. De kompetente myndigheder kan også træde direkte i forbindelse med hinanden, enten ved brevveksling eller ad diplomatisk vej, for at drøfte spørgsmål, som ikke kræver formelt samråd.
6. Anmodninger om samråd, som forudset ovenfor under pkt. 3, kan også fremsættes gennem de nævnte kanaler, således at de kompetente myndigheder kan benytte sig af de muligheder, som de to regeringers diplomatiske tjenester frembyder.
Jeg vil sætte pris på en bekræftelse fra Dem af, at denne note korrekt gengiver den aftale, som er blevet opnået, og at den brasilianske regering er enig i den ovennævnte ordning.
Jeg benytter denne lejlighed til på ny at forsikre Deres Excellence om min mest udmærkede højagtelse.
J.A.W. Paludan
Danmarks ambassadør
Hans Excellence
Ambassadør Mario Gibson Barbosa,
Udenrigsminister,
Brasilia.
UDENRIGSMINISTERIET
Hr. ambassadør,
Jeg har den ære at anerkende modtagelsen af Deres Excellences sålydende note af 29. d.m.
(her følger teksten til ovenstående note)
I besvarelse heraf medeler jeg Deres Excellence den brasilianske regerings indforståelse med den danske note, som nøjagtigt gengiver de indgåede aftaler.
Jeg benytter denne lejlighed til på ny at forsikre Deres Excellence om min mest udmærkede højagtelse.
Mario Gibson Barbosa
Hans Excellence
hr. Janus August Worm Paludan,
Danmarks ambassadør.
Verbalnote
Den kongelige danske ambassade har den ære at henvise til notevekslingen af dags dato om indførelse af en samrådsordning om skibsfartsspørgsmål mellem de danske og de brasilianske regeringsmyndigheder. I denne forbindelse er ambassaden blevet instrueret om at udtale følgende
Den danske regering støtter og er internationalt forpligtet til at føre en skibsfartspolitik, som giver afskibere frit valg mellem skibe uanset flag. Den danske regering går desuden ind for en ikke-indblandingspolitik fra regeringsside i international skibsfart, og den har ingen hjemmel til at intervenere i rederiers kommercielle aftaler og i deres virksomhed på internationale fragtmarkeder.
Den kongelige danske ambassade benytter denne lejlighed til på ny at forsikre udenrigsministeriet om sin mest udmærkede højagtelse.
Brasilia den 29. marts 1972.
UDENRIGSMINISTERIET
Udenrigsministeriet hilser den danske ambassade og har den ære at anerkende modtagelsen af verbalnoten af 29. d.m. om den danske regerings skibsfartspolitik.
2. I denne anledning ønsker udenrigsministeriet at understrege, at den brasilianske regerings skibsfartspolitik er den, at ethvert land bør sikre sin egen handelsflåde en stigende og væsentlig andel af befragtningen af gods hidrørende fra dets udenrigshandel, samt at det påhviler de pågældende skibsfartsmyndigheder at tage de nødvendige lovgivningsmæssige skridt med henblik herpå.
Brasilia, den 29. marts 1972.
Aftalen trådte i kraft den 29. marts 1972.
Udenrigsministeriet, den 3. oktober 1972.
Ivar Nørgaard.
Ingen